Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Introduktion til 2014-bekendtgørelsen
Den 8. maj 2015 Lene Torp og Mette Hannibal Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Informationsdag for praktikvejledere
Formiddagens program Intro til den nye pædagoguddannelse Baggrund for 2014-bekendtgørelsen Hvad er nyt? Rammen om uddannelsen i UCC Forskelle mellem 2007-bekendtgørelsen og 2014-bekendtgørelsen Rammen om praktikken Praktikken i bekendtgørelsen Praktikkens tilrettelæggelse Praktikstedets opgaver og ansvarsområder Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder Praktikken i UCC Forskelle på praktikken i 2007-bekendtgørelsen og 2014-bekendtgørelsen Praktikkens mål og indhold Kompetencemålenes fokusområder Kompetencemål, videns- og færdighedsmål for de tre praktikperioder Kompetencemål som styrings-og måleredskab Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Baggrund for 2014-bekendtgørelsen
Baseret på konklusionerne fra Rambølls evaluering af pædagoguddannelsen i 2012 Højere faglighed og kvalitet Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans Styrkede tværprofessionelle kompetencer Styrket international dimension Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Hvad er nyt? Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv Fra fag/fagområder til kompetencemål De studerende prøves i kompetencemål 10 kompetencemål i alt Fra semesteropbygning til modulopbygning 13 moduler i alt i UCC Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Hvad er nyt? Enhedsuddannelse med øget specialisering Fællesdel (70 ECTS) Specialiseringsdel (140 ECTS) med 3 specialiseringer Nye specialiseringer Dagtilbudspædagogik ( 0 – 5 år) Skole- og fritidspædagogik ( 6 – 18 år) Social- og specialpædagogik Bachelorprojektet skal skrives i tilknytning til specialiseringsområdet Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Rammen om uddannelsen i UCC
Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 211 af 06/03/2014) Gælder for alle landets professionshøjskoler Studieordning, Pædagoguddannelsen 2014, professionshøjskolen UCC Fælles uddannelsesstruktur Fælles beskrivelser af modulernes videns-, færdigheds- og læringsmål Alle studerende skal bruge digital portfolio som obligatorisk studieredskab Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen ( ) supplerer og uddyber studieordningen indeholder en beskrivelse af: UCC’s uddannelsestænkning Uddannelsens opbygning i Fællesdelen Modulernes opbygning og indhold Prøverne og procedure for evaluering af den studerendes udbytte af hvert modul. Forventningerne til de studerendes studieaktiviteter Studievejledning og læringsmiljø Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Fællesdelen Omsorg, læring og udvikling 1. semester: 1.-3. modul
(3 x 10 ECTS) Omsorg, læring og udvikling Udfoldelse, udtryk og erkendelse Køn, seksualitet, ligestilling og familieformer (nationalt modul) 2. semester: Praktik og 4.-5. modul 1. praktik med intern prøve Pædagogisk teori og praksis Intern prøve i kompetenceområde 1 ”Pædagogiske miljøer og aktiviteter” Profession, velfærd og værdier 3. semester: 6. modul (10 ECTS) Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul) Intern prøve i kompetenceområde 2 ”Profession og samfund” Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Specialiseringsdelen
Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik 3. semester: 7. modul (10 ECTS) Omsorg, udvikling og læring 3.-4. semester (30 ECTS) 2. praktik med intern prøve 4. semester: 8. modul Valgfrit kompetenceområde 1. del 5. semester: 9. modul Valgfrit kompetenceområde 2. del Ekstern prøve i valgfrit kompetenceområde 10. modul Profession og samarbejde (tværprofessionelt element) Intern prøve i tværprofessionelt element 5.-6. semester (30. ECTS) 3. praktik med ekstern prøve Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Specialiseringsdelen (fortsat)
6. semester: 11. modul (10 ECTS) Individ, fællesskab og samfund 7. semester: 12. modul Forskningsmetodologi (nationalt modul) Ekstern prøve i specialisering 13. modul ( ECTS) Bachelorprojekt 4. praktik Ekstern prøve i bachelorprojekt Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Forskelle mellem 2007-uddannelsen og 2014-uddannelsen
2007-bekendtgørelsen 2014-bekendtgørelsen Fag og tværfaglighed Moduler og transfaglighed Fagenes mål Kompetencemål Forskellige studieplaner i UCC Én studieplan i UCC’s pædagogprogram Specialisering på 70 ECTS Specialisering på 140 ECTS 3 specialiseringer: Børn og unge Mennesker med sociale problemer Mennesker med nedsat funktionsevne Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Special- og socialpædagogik Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Rammen om praktikken Praktikken i 2014-uddannelsen Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog (BEK nr. 211 af 06/03/2014) Praktikken i UCC Studieordning, Pædagoguddannelsen 2014, professionshøjskolen UCC Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Fællesdelen ( ) - samles og uddybes i  Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014 Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Praktikken i bekendtgørelsen
§ 8: Praktikkens tilrettelæggelse § 9: Praktikstedets opgaver og ansvarsområder § 10: Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder § 11: Praktik i udlandet § 17: Prøve Praktikkens mål og indhold: Bilag 1, område 3: 1. praktik Bilag 2, område 3: 2. praktik – Dagtilbudspædagogik Bilag 3, område 3: 2. praktik – Skole- og fritidspædagogik Bilag 4, område 3: 2. praktik – Social- og specialpædagogik Bilag 2, område 4: 3. praktik – Dagtilbudspædagogik Bilag 3, område 4: 3. praktik – Skole- og fritidspædagogik Bilag 4, område 4: 3. praktik – Social- og specialpædagogik Bilag 6: 4. praktik - Bachelorprojektet Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Praktikkens tilrettelæggelse
2. semester 01.02./medio august Knyttet til fællesdelen 32 dage + 3 studiedage 1 arbejdsdag = 6 timer Ulønnet – SU-finansieret 10 ECTS-point Prøve 2. praktik Start i 3. semester 01.12./01.06. Knyttet til specialiseringen 6 måneder inkl. 10 studiedage 32½ time om ugen Lønnet 30 ECTS-point 3. praktik Start i 5. semester 01.12./ 4. praktik 7. semester Knyttet til specialiseringen og bachelorprojektet 16 arbejdsdage à 6 timer Del af bachelor-projektet Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Praktikstedets opgaver og ansvarsområder
Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal praktikstedet: § 9 Udarbejde praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Vejlede den studerende i overensstemmelse med kompetencemål for perioden Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for praktikperioden efter et møde med professionshøjskolen og den studerende §§ 17 og 18 Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Professionshøjskolens opgaver og ansvarsområder
Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens skal professionshøjskolen: § 10 Forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål forud for hver praktikperiode Undervise og vejlede de studerende på studiedagene Inddrage de studerendes erfaringer i undervisningen og praktikstedets udtalelse i den løbende vejledning §§ 17 og 18 Deltage i prøven, hvor det bedømmes, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålet for praktikperioden Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Praktikken i UCC Studieordning Tilrettelæggelse og placering af praktikperioder, herunder studiedage Samspil mellem praktikken og den øvrige uddannelse Studieplan Praktikuddannelsen i Fællesdelen (og snart også i specialiseringerne) Den studerendes arbejde med praktikkens kompetencemål Studiedage Prøve i første praktik Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014 Uddyber og konkretiserer bestemmelser i Studieordning og Studieplan Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Praktikken i UCC Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen 2014 Praktikken i pædagoguddannelsen Fordeling af praktikpladser Praktikkens forløb Forbesøg på praktikstedet Praktikforberedelse Digital portfolio Praktikvejledning Studiedage Møde og udtalelse Prøven i praktikken Praktikken i specialiseringerne Formalia i øvrigt NB  Fra praktikansvarlig underviser til studiekonsulent* Fra uddannelsesaftaler til informationsmail *I 2. praktik er det underviserne fra modul G, der varetager den praktikrelaterede undervisning Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Forskelle på praktikken i 2007-uddannelsen og 2014-uddannelsen
2007-bekendtgørelsen 2014-bekendtgørelsen 3 praktikperioder 4 praktikperioder Individuelle læringsmål, der godkendes og fungerer som formelt bedømmelsesredskab Centrale kompetence-, videns- og færdighedsmål , som alle studerende arbejder med i praktikken 2/3-besøg og skriftlig udtalelse Digitalt 2/3-møde (UCC: midtvejs) på skype/lync (evt. telefon) og skriftlig udtalelse Afsluttende godkendelse senest tre uger før praktikkens ophør. Efterfølgende §22-sag, hvis praktikken ikke godkendes Praktikken afsluttes med en prøve på UCC. Bedømmes en praktikprøve til »Ikke bestået«, afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. Praktikdokument som refleksions- og dokumentationsværktøj samt grundlag for udtalelse og afsluttende indstilling Digital portfolio som refleksions- og dokumentationsværktøj samt prøvegrundlag 5 studiedage i 1. praktik 3 studiedage i 1. praktik 10 studiedage i 2. og 3. praktik 4. praktik Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Summegruppe Fortæl de andre hvad du særligt har hæftet dig ved? Hvilken betydning har det i forhold til dine ideer om at være vejleder? - Og hvad du ellers har lyst til at sige… Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Praktikkens mål og indhold
Centralt fastlagt i bekendtgørelsen i form af: Kompetencemål beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal demonstrere ved de afsluttende prøver for at have opfyldt målene (BEK nr. 211 af 06/03/2014, § 5, stk. 2). styrende og retningsgivende for, hvad den studerende skal beskæftige sig med i praktikperioderne. angiver det, som den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden, hvor det ved en prøve bliver bedømt, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt (BEK nr. 211 af 06/03/2014, §§ 17 og 18). dækker ét eller to fokusområder Indeholder en række videns- og færdighedsmål Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Kompetencemålenes fokusområder
1. praktik Fællesdelen: Pædagogens praksis 2. praktik Dagtilbudspædagogik: Relation og kommunikation Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrum Social- og specialpædagogik: 3. praktik Samarbejde og udvikling 4. praktik Bachelorprojekt: Professionsrelevant problemstilling Indhente empiri Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

1. praktik - Fællesdelen: Pædagogens praksis Bilag 1, område 3
Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer og dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

2. praktik - Dagtilbudspædagogik: Relation og kommunikation Bilag 2, område 3 Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, dialog og professionel kommunikation kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger leg, legeteorier og legekulturer rammesætte børns leg kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

2. praktik – Skole- og fritidspædagogik: Udviklings- og læringsrum Bilag 3, område 3 Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring didaktik og metodik knyttet til læring, redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder . Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

2. praktik – Social- og specialpædagogik: Relation og kommunikation Bilag 4, område 3 Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

3. praktik – Dagtilbudspædagogik: Samarbejde og udvikling Bilag 2, område 4 Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

3. praktik – Skole- og fritidspædagogik: Samarbejde og udvikling Bilag 3, område 4 Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og førstehjælp udføre grundlæggende førstehjælp Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

3. praktik – Social- og specialpædagogik: Samarbejde og udvikling Bilag 4, område 4 Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder , foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og førstehjælp udføre grundlæggende førstehjælp Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Kompetencemål som styrings- og måleredskab
Selvom målene er delt op i forhold til de enkelte praktikperioder Selvom målene er konkretiseret i forhold til de enkelte specialiseringer Selvom målene er delt op i videns- og færdighedsmål Så skal de alligevel dække bredt: Fællesdelen. hele det pædagogiske felt Dagtilbudspædagogik: det lille nystartede barn på ni måneder i vuggestuen og det femårige barn børnehaven Skole- og fritidspædagogik: det seksårige barn i børnehaveklassen og den unge på 18 år i ungdomsklubben Social- og specialpædagogik: barnet med Aspergers Syndrom på behandlingshjemmet, den unge med stof- og kriminalitetsproblemer på ungdomsinstitutionen og det voksne menneske med nedsat funktionsevne på aktivitetscentret Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Målene må derfor konkretiseres eller ’oversættes’, så de matcher: Det konkrete praktiksted Den konkrete studerende Den konkrete praktikperiode Målene må med andre ord: Rekontekstualiseres Personliggøres Fordi: Teori kan ikke oversættes direkte til praksis – viden aktiveres og skabes i relation til konkrete situationer i tid og sted, den ejes af specifikke personer, og den relaterer sig til den lokale kontekst Handlekompetence er kontekstafhængig – bundet til både situation og person Den lærende må være subjekt i sin egen læreproces – ejerskab Målene må rette sig både mod praktikstedets praksis og udover denne  innovationskompetence Maj 2015 Informationsdag for praktikvejledere

Eftermiddagens program
Det konkrete praktikforløb Kompetencemål som styrings- og måleredskab Praktikstedet Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Den studerende Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab Praktikstedet og den studerende Plan for praktikforløbet Møde og udtalelse Prøve i praktik Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Kompetencemål, videns- og færdighedsmål må konkretiseres i forhold til det enkelte praktiksted og den enkelte studerende. En proces i tre trin: Praktikstedet Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder Konkretisering af kompetencemål, videns- og færdighedsmål i forhold til rammer og muligheder Gælder for alle studerende, der kommer i praktik på dette praktiksted Den studerende Portfolio: Foreløbige overvejelser med udgangspunkt i: Praktikbeskrivelsen og uddannelsesplanen Faglige og personlige forudsætninger og interesser Fælles Plan for praktikforløbet Et dynamisk redskab, som løbende udvikles og justeres. Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Møde og udtalelse: Den studerende, praktikvejleder og studiekonsulent drøfter praktikplanen ved et virtuelt møde. Praktikplanen inkl. udtalelse uploades i portfolio og mailes til studiekonsulent Før praktik: Den studerende: overvejelser over faglige og personlige forudsætninger i digital portfolio Praktikstedet udarbejder praktikbeskrivelse og uddannelsesplan  Praktikvejledning: Den studerende og praktikvejleder samarbejder om at konkretisere målene i en praktikplan Prøve: Praktikvejleder og studiekonsulent (og censor) vurderer, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Praktikstedet: Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Består af tre hoveddele: Beskrivelse af praktikstedet Uddannelsesplan for 1. praktikperiode Fællesdelen – hele området Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode Dagtilbudspædagogik – 2. og 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik – 2. og 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik – 2. og 3. praktikperiode Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelsen: en beskrivelse af praktikstedet som pædagogisk tilbud Formål Karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder Uddannelsesplanen: en beskrivelse af praktikstedet som uddannelsessted beskrive praktikstedets praksis i relation til kompetencemålene uddybe og konkretisere, hvordan de enkelte mål optræder i den daglige pædagogiske praksis angive læringsmuligheder og rammerne for den studerendes læring angive hvordan praktikstedet kan understøtte den studerendes læreproces i relation hertil angive relevant litteratur angive organisering af vejledning angive hvordan den studerendes portfolio inddrages Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Praktikbeskrivelse - et kommunikativt og antropologisk blik på praktikkens læringsrum
Hvem skriver?(afsender) Hvem læser?(modtager) Hvordan formidles “hvad forventer vi her” og “hvad kan man lære her “ på en og samme tid?

Praktikbeskrivelsen som kommunikationsredskab:
1)Oplysning til studerende om pædagogik, pædagogisk praksis m.m. 2) afstemning af forventninger 3)Organisationskulturdokument: - Hvem er vi? - hvordan fremstiller vi os selv - kan vi se os selv I det? Et offentligt tilgængeligt dokument

Stiller særlige krav til formidling og sprog Skrives af:
Praktikbeskrivelse som en del af pædagogers og praktiksteders skriftlighed- en pendant til de studerendes portfolio Stiller særlige krav til formidling og sprog Skrives af: Lederen i institutionen? Praktikvejlederen/ansvarlig for praktikuddannelsen? Et samlet personales udsagn efter p-weekend eller lignende?

sprogbrug Overvej : hvordan skal sproget og tonen være? Kølig, saglig, distanceret, sjov, ‘nede på jorden’, spækket med fagudtryk, indforstået kulturopfattelse ….. En sproglig og indholdsmæssig analyse ”Alle valg er gode valg”

Upersonlig kommunikation
der samarbejdes med alle relevante instanser…” ”desuden arbejdes der med udgangspunkt i det enkelte individs ressourcer” ”den studerende forventes at deltage…” ”det besluttes forud for hver praktikperiode hvor i institution X ….” ”det forventes at de studerende orienterer sig”

Personlig kommunikation
”vi har god erfaring med denne praksis..” ” vi forventer at den studerende i løbet af praktikken fagligt kan.. ”vi giver det enkelte barn oplevelser og udfordringer” ”vi kan give ideer og forslag inden for en bred vifte af litteratur”

Brug forståeligt, konkret og tilpasset sprog
Kompleks kommunikation: ”Du skal kunne anvende teoretisk viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, opstille fagligt begrundede pædagogiske mål og ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse indenfor det valgte specialiseringsområde” Indforstået kommunikation (intern) ”desuden anbringes børn og unge med misbrug og unge idømt ungdomssanktion” Udførlig kommunikation (ekstern) ” ....for voksne, yngre med psykiske sociale problemer men ikke for personer med misbrug som hovedproblem (alkohol, hash, medicin, stoffer m.m.)”

Eksempel fra praktikbeskrivelse
(Arbejdsmetoder) Selv om vi er en stor institution, dyrker vi ’Det små i det store’! I en stor institution er det vigtigt at indarbejde og fastholde tanken om ’det små i det store’, hvor det små er mit sted, det større er vores sted, f.eks. haverne/legepladserne, og det store er den helhed, som vi og vores alle er en del af. Det kræver særlig opmærksomhed og opfindsomhed at få de tre størrelser til at være sammenhængende. Grundlæggende skal alle børn have en fast base, et sted hvor de hører til, hvor de samles med faste voksne og venner. Vi bruger Marte Meo til at understøtte de positive samspilsmønstre, samt udvikle det anerkendende og inkluderende miljø. Marte Meo støtter samspillets udviklings-potentialer, og tager udgangspunkt i det der lykkes, de gode initiativer. (fysiske rammer) Vi har, når vi selv skal sige det, nogle af de bedste rammer set i København, et kæmpe hus med alle muligheder, hele tre haver/legepladser og en stor boldbane. Vi har en bus der kan køre på skønne ture og vi har ladcykler der tager på mindre og nærværende ture med de mindste. Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Praktikbeskrivelse Institutionens navn: Adresse: Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: Beskrivelse af brugergruppen: Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Ansatte (Antal og faggrupper – pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) Dato for sidste revidering: Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Uddannelsesplan 1. praktik
Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis – 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om ……. Færdighedsmål: Den studerende kan …….. Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Uddannelsesplan 1. praktik – fortsat
Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Anbefalet litteratur: i 1. praktik Praktikvejledning i 1. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Uddannelsesplan 1. praktik – ex fra fritidsklub
målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Selvom Puk har et væld af aktiviteter, er aktiviteterne ikke et mål i sig selv. Vi ser dem som en indgangsvinkel til at opnå og skabe kontakt til det enkelte barn. Samtidig giver det os mulighed for at bruge aktiviteterne som pædagogisk værktøj til fx at hjælpe de unge med at skabe gode relationer i fællesskabet. Den studerende følger og deltager i pædagogiske tilrettelagte aktiviteter både i skolen og i fritidsklubben. Herunder fx USU, projektuger, sport i gymnastiksalen, fodbold, hockey, mountainbike, fisketure, lazerdome, spil osv. Anbefalet litteratur i 1. praktik: Anerkendende dialog Det fælles tredje Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Uddannelsesplan 1. praktik – ex fra fritidsklub
såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Folkeskolereformen indeholder en række krav om bevægelse i skolen. Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundheden hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Den studerende har mulighed for fokus på kostpolitik og krop og bevægelse bla i understøttende undervisning, den daglige eftermiddagsmad samt middagsmads-tilbuddet som børnene har mulighed for at tilmelde sig til man-tor i fritidsklubben. Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Uddannelsesplan 2. praktik
C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation – 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om ……. Færdighedsmål: Den studerende kan …….. Hvordan arbejder praktikstedet med det? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette? Anbefalet litteratur i 2 praktik Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Uddannelsesplan 2. praktik, social- og specialpædagogik – ex fra botilbud for voksne med nedsat funktionsevne Kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Kommunikationen er tilpasset den enkelte borger og afspejler sig i praksis ved at der benyttes forskellige former for kommunikationsværktøjer (talemaskiner, visualisering, ipads, Apps og sociale medier). Den studerende deltager i den almindelige hverdag, hvor relationen er afhængig af den studerendes evne til at navigere mellem ovenstående kommunikationsformer. Desuden vil den studerende opleve at hverdagen er præget af den studerendes evne til at være på forkant, have fokus og være fuldt tilstede i relationen. Anbefalet litteratur: Almagt og afmagt Perspektiver på pædagogisk faglighed i botilbud for voksne med udviklingshæmning – en kvalikomboantologi. Søren Langager (red) Kvalikombo – en håndbog til pædagogisk kompetenceudvikling i botilbud (evt. afsæt i Hoffmann) Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikken et særligt læringsrum: Deltagelse, observation, refleksion Øvelse, undersøgelse  Viden og færdigheder gensidigt afhængige og konstituerende Pædagogiske aktiviteter: Både planlagte og upåagtede (særligt en vigtig pointe i første praktik) Portfolien et dokumentations- og læringsredskab anvendes løbende i vejledningen og i forbindelse med møde/udtalelse og prøve Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Praktikstedet og den studerende: Plan for praktikken
et dynamisk dokument justeres og tilpasses løbende det konkrete praktikforløb og den praksis, der er på praktikstedet Den studerendes deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde vil undervejs åbne for nye spørgsmål Praksis vil byde på nye opgaver og udfordringer Begge dele vil give anledning til nye konkretiseringer og præciseringer i praktikplanen, som på den måde hele tiden vil afspejle og tilpasses det konkrete praktikforløb. Skal skrive den studerende ind i den pædagogiske praksis Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Den studerendes plan for praktikken
Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Plan for arbejdet med 1. praktiks kompetencemål
Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis – 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om ……. Færdighedsmål: Den studerende kan …….. Hvad skal den studerende vide og gøre for at tilegne sig dette mål? (Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan) Konkretiseringer i relation til den studerende praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Organisering af praktikvejledningen Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget: Dato og underskrift: Praktikvejleder Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Summegrupper Erfaringer med at udforme beskrivelsen og erfaringerne med uddannelsesplanen som et dynamisk dokument Hvem stod for det, hvem skulle egentlig have stået for det? Hvad kan beholdes i den nuværende beskrivelse Hvad vil I gøre anderledes i udformningen af den nye beskrivelse?

Portfolio Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Portfolio som lærings- og dokumentationsredskab
Digital portfolio et krav i UCC gennem hele studiet Portfolio i praktikken Et redskab til dokumentation og læring med henblik på at: understøtte refleksion og læring individuelt og i fællesskab med andre dokumentere, evaluere og vurdere arbejdet med kompetencemål, videns- og færdighedsmål gennem systematisk opsamling af erfaringer anvendes som afsæt for refleksion og sparring i vejledningstimerne danner sammen med praktikbeskrivelse og uddannelsesplan grundlag for mødet mellem studerende, praktikvejleder og studiekonsulenten danner grundlag for prøven i praktikken Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Praktikforberedelse Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal professionshøjskolen forud for hver praktikperiode forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på̊ studiemetoder, og på̊ periodens kompetencemål (§ 10) Foreløbige overvejelser over egne: Erfaringer Forudsætninger Interesser Forventninger i forhold til periodens kompetencemål og videns- og færdighedsmål med udgangspunkt i praktikbeskrivelse og uddannelsesplan undervejledning fra undervisere individuelt og i samarbejde med medstuderende Overvejelserne indgår som en del af den studerendes arbejde med sin portfolio Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Arbejdsrummet: den studerendes beskrivelser, refleksioner og overvejelser udforskende -> praktikstedets og egen praksis fokuserede -> kompetencemål, videns- og færdighedsmål løbende gennem hele praktikken bruges som afsæt for praktikvejledning Den studerende skal give jer eksempler fra dette rum til brug i vejledningen, enten i print, elektronisk, eller ved at I sammen kigger i materialet Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Præsentationsrummet Her kan studiekonsulenten se materialet , og vil stille opgaver til studiedagene. Der kan være forskel på de konkret opgaver som studiekonsulenterne stiller til indholdet op til studiedagene Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

fire obligatoriske punkter, der skal være opfyldt af den studerende i hele praktikperioden: Plan for arbejdet med periodens videns- og færdighedsmål med henblik på opnåelse af praktikkens kompetencemål Planen udarbejdes af den studerende i samarbejde med praktikvejleder på praktikstedet Udvalgte produkter og dokumentation der viser den studerendes arbejde med periodens mål. Refleksioner over og vurderinger af egen læreproces i praktikken Dokumentation af læst litteratur, som er centralt for den konkrete praktik. Det vil sige, den litteratur som er angivet i institutionens uddannelsesplan samt angivet litteratur til praktikforberedelse og studiedage Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Møde og udtalelse Senest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder. (studieplanen s.14) Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode (Uddannelsesbekendtgørelsen § 9, stk. 3) Mødet: varer 30 minutter og foregår via Skype, Lync eller telefon Dagsorden til mødet: Praktikvejleder og studerende præsenterer plan for den studerendes arbejde med opfyldelsen af praktikkens kompetencemål Alle parter kommenterer planen med henblik på eventuelle justeringer Kort status på den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten i praktikken Den studerende fremlægger portfolio-"nedslag", som dokumenterer den studerendes arbejde med praktikkens kompetencemål Evt. Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Møde og udtalelse Udtalelsen: Praktikstedet udarbejder efter mødet en skriftlig udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålet: Plan for den resterende del af praktikperioden Udtalelse Skrives ind i den studerendes plan for praktikken mailes til studiekonsulenten i UCC senest en uge efter mødet den studerende uploader udtalelsen i sin portfolio  Med henblik på at kunne opfylde kompetencemålet for praktikken Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Prøve i praktik Formalia
Uddannelsesbekendtgørelsen § 17: Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med »Bestået/Ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til »Ikke bestået« afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Prøve i praktik Uddannelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 2: Kompetencemålet beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere ved afslutningen af praktikken. Dette bliver bedømt ved en prøve, hvor den studerende skal kunne: gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis (§ 18, stk. 2) Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling (§ 18, stk. 3)  Udgangspunkt i præsentationsportfolien Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Prøve i 1. praktik Prøveform Individuel mundtlig prøve med afsæt i den studerendes præsentationsportfolio udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet herunder tilhørende videns- og færdighedsmål Eksamensgrundlag: Den studerendes præsentationsportfolio omfang svarende til 6 normalsider (max anslag inklusive mellemrum)samt bilagsmateriale på max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides Bedømmelsesgrundlag: Den studerendes præsentationsportfolio + den mundtlige præstation ved prøven Tidsramme 5 min. præsentation, 20 min. diskussion. Bedømmelse Bestået/ikke-bestået Intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Præsentationsportfolio = prøvegrundlag
Her udvælger den studerende materiale fra hele sin portfolio De enkelte elementer skal begrundes skriftligt, men der er ikke tale om en traditionel opgave Vejleder må gerne se materialet / vide hvad der tages med og diskutere det med den studerende Vejleder er ikke forpligtet på at ”rette” eller ”godkende” det valgte materiale Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Prøve i praktik Studiekonsulentens rolle: prøvens formelle afvikling , dvs. prøvens begyndelse, afslutning og afgivelse af bedømmelse at understøtte og kvalificere den studerendes faglige og analytiske refleksioner over egen og praktikstedets pædagogiske praksis Praktikvejlederens rolle: at støtte den studerende i at præsentere oplevelser og erfaringer fra mødet med praktikstedet og dets aktører at støtte den studerende i at præsentere de refleksioner og erkendelser, dette har givet anledning til Begge parters opgave: at vurdere, i hvilken grad kompetencemålet er opfyldt, det vil sige, om den studerende: kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis kan reflektere over og vurdere situationer, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i praksis (BEK 211 af 06/03/14, § 17, stk. 5) Der er tale om to ligestillede bedømmere, og en studerendes praktik kan alene bedømmes Ikke bestået, hvis der er enighed mellem bedømmerne om denne bedømmelse. Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Formalia Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr af 16/12/2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 211 af 06/03/2014 Følg linket til: Studieordning for Pædagoguddannelsen UCC september 2014 Studieplan for Fællesdelen rev. feb 2015 UCC Praktikhåndbog - Pædagoguddannelsen 2014 Ramme for mødet i praktikken - første praktik forår 2015 Skabelon til praktikbeskrivelse med uddannelsesplan for UCC's praktiksteder Skabelon til den studerendes plan for første praktik Maj 2015 Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Introduktion til 2014-bekendtgørelsen"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Introduktion til 2014-bekendtgørelsen

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Introduktion til 2014-bekendtgørelsen"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback