Plantesundhed for gartnerlinjen

Præsentationer af emnet: "Plantesundhed for gartnerlinjen"— Præsentationens transcript:

1 Plantesundhed for gartnerlinjen
Kapitel 3: Sundhedsfare i forbindelse med sprøjtning

2 Fare ved udbringelse af bekæmpelsesmidler
Ved overholdelse af sikkerhedsforskrifter og korrekt brug af de rigtige værnemidler, vil der normalt ikke være nogen risiko forbundet med sprøjtning. Ulykker sker som regel på grund af: Ubetænksomhed Manglende påpasselighed Ukendskab Uheld 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

3 De almindeligst forgiftningsveje
De mest almindelige forgiftningsveje: Oral indtagelse Cutan eller dermal påvirkning Indånding Medfører skader i hele kroppen Ved optagelse i øjne, skades kun disse. Alvorlige akutte forgiftninger: Oral indtagelse: Bevidst eller ubevidst, er hyppigste årsag Cutan og dermal, samt indånding: Mindre udbredt 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

4 Sundhedsfare for andre
Situationer hvor der kan opstå fare for andre: Opbevaring af bekæmpelsesmidler sammen med madvarer. Omhældning af bekæmpelsesmidler til uoriginal emballage. Sprøjtemidler eller sprøjte står uden opsyn. Tømt, ikke rengjort emballage efterlades frit tilgængeligt. Spild. Ikke rengjort materiel som er sendt til reparation. Vær opmærksom på at børn og fritgående dyr er i størst fare for kontakt med bekæmpelsesmidlerne. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

5 Re-entry Især i væksthuse, men også ved sprøjtning i frilandskulturer, kan det være nødvendigt, kort efter sprøjtning, at gå ind i det behandlede område igen. Det medfører risiko for forurening med midlet. De regler der er opstillet for re-entry, fokuserer på: Måling af dampafgivelse. Tiden det tager sprøjtevæsken at tørre tilstrækkeligt ind på blade mv., så den ikke smitter af på medarbejderen. Valg af personlige værnemidler i forbindelse med re-entry. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

6 Risiko for kontakt med bekæmpelsesmidler
Se evt. sprøjte- bogen side 54 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

7 De almindeligste forgiftningssymptomer
Akut forgiftning (afhænger af type og påvirkning): Utilpashed (svimmelhed, kvalme, koldsved, svedeturer og hovedpine) Mavesmerter Let åndenød Uro/angst Tankemæssig forvirring (omtåget) Senere i forløbet: symptomer forstærkes, der indtræder bevidstløshed. Til slut koma og evt død, hvis forgiftningen ikke behandles. Langtidseffekt: Kræft Nedsat Reproduktionsevne Nedsat nyre- og leverfunktion Hjerneskade Lidelser i nervebanerne 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

8 Forvekslingsmuligheder
Hvis man ikke er fuldstændig sund og rask, bør man ikke gå i gang med at sprøjte, da symptomer på forgiftningen kan forveksles med sygdommen. Det kan dreje sig om: Influenza Salmonellaforgiftning Forkølelse Nældefeber Osv. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

9 Førstehjælp I forbindelse med ulykker ved sprøjtning er det vigtigt at følge etikettens forskrifter, samt: Yde førstehjælp hurtigt efter ulykken er sket. Undgå selv at komme i berøring med bekæmpelsesmidlerne. Undgå brug af mund-til-næse-metoden ved forgiftning med ”Meget giftige” midler. Anvend mund-til-maske-metoden. Følg den vejledning i førstehjælp der skal stå på etiketten, leverandørbrugsanvisningen eller i APB’en Hvis en person under eller efter sprøjtearbejdet føler sig dårlig, søges omgående læge eller skadestue. Medbring APB, etikette, leverandørbrugsanvisning eller emballagen, så lægen ved hvilken modgift der skal anvendes. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

10 Udstyr til førstehjælp ved forgiftning og ætsning
Hudkontakt: Vand og sæbe Øjenkontakt: Øjenskylleflaske eller vand Indtagelse: Mælk ved ætsning Mælk eller vand ved forgiftning Indånding: Maske til kunstig åndedræt 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

11 Foranstaltninger som forhindrer kontakt med sprøjtemidler
Udstyrsmæssigt: Rigtige personlige værnemidler Tætte sprøjter Fyldeudstyr Hydraulisk bomlift og -opklapning af bom Non-dryp ventiler Selvrensende filtre Skylletank med vand til 3 hold skylning Tankspuledyse Fjernbetjening Under sprøjteopgaven stoppes arbejdet hvis: Personlige værnemidler bliver utætte Sprøjten bliver/er utæt, eller der opstår tekniske problemer Det blæser for meget 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

12 Gravides arbejde med sprøjtemidler
Gravide må ikke arbejde direkte med pesticider, dvs. de må ikke: sprøjte, håndtere pesticider arbejde med planter, hvor der sidder pesticider på overfladen Der gælder særlige re-entryregler og retningslinjer for gravides arbejde og ophold i væksthuse, se 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

13 Personlige værnemidler
Personlige værnemidler og specielt arbejdstøj skal anvendes i følgende situationer: Ved alt arbejde med væsker, maskiner og redskaber der er forurenet med sprøjtemidler. Det er fx: Fremfinding og tilbagestilling af bekæmpelsesmidler Ved opblanding af sprøjtemidler Ved udbringning af sprøjtemidler Ved rengøring af materiel der har været i kontakt med bekæmpelsesmiddel eller sprøjtevæske, fx sprøjte og traktor. Ved reparation og vedligeholdelse af sprøjten (dyserensning, dyseskift, filterrensning, skift af utætte slanger) 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

14 Værnemidler ved opblanding
For alle bekæmpelsesmidler er det nødvendigt at bruge følgende værktøjer: Etiketten Leverandørbrugsanvisningen / APB Folde-ud-skemaernes første del Ud fra etiketten og leverandørbrugsanvisningen kan værnemidler nu findes, på folde-ud-skemaet 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

15 Værnemidler ved opblanding og udbringning gammel model
33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

16 Værnemidler ved opblanding og udbringning ny model
33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

17 Leverandørbrugsavisninger
Leverandørbrugsanvisningen, skal ved forlangende udleveres ved salg af bekæmpelsesmidler, hvis der er tale om klassificerede midler eller midler der udgør en sundheds- eller sikkerhedsmæssig risiko. Leverandørbrugsanvisningen skal indeholde 16 specifikke punkter. Den kan være indbygget i etiketten eller være et selvstændigt dokument Den kan findes på: De punkter der kan bruges i forbindelse med valg af værnemidler er: Punkt 1: Stoffets navn, leverandør/importør i Danmark Punkt 2: Sammensætning og oplysninger om indholdsstoffer, fx opløsningsmidler Punkt 15: Klassificering, R- og S-sætninger OBS. Punkt 16 må aldrig bruges i forbindelse med valg af værnemidler Se evt. ”Grundbog for sprøjtefører bind 1” side 71-76 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

18 Tilberedning af sprøjtevæsken
Bør forgå udendørs eller i et velventileret rum Målebægre mv bruges kun til bekæmpelsesmiddel og skal skylles i min. 3 hold vand straks efter opblanding, skyllevand kommes i sprøjtetanken. Undgå spild af bekæmpelsesmiddel, brug præparatfyldeudstyr, hvis monteret Sæt bekæmpelsesmiddelbeholder, målebægre mv. på en bakke med kant, som står stabilt . Spildt koncentreret bekæmpelsesmiddel, samles straks op med kattegrus eller klude. Tilbered kun så meget sprøjtevæske der skal bruges arealet der skal behandles Tilbered kun så meget sprøjtevæske, som kan udbringes på en dag. Tjek vejrudsigt for lokalområdet for at undgå afbrydelse i sprøjtningen Rester, tom emballage og spild fjernes straks efter opblandingen og anbringes utilgængeligt for børn Fyldt sprøjte må ikke efterlades uden opsyn 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

19 Værnemidler ved udbringning
Ved valg af personlige værnemidler til udbringning er det følgende kriterier der bestemmer hvad der skal bruges: Hvor midlet udbringes Hvordan det udbringes Fareklasse og R-sætninger Indhold af organisk opløsningsmiddel Ved sprøjtning med traktor, med lukket førerkabine, skal ventilationen være slukket, da luftfilter kan afgive giften senere. Ellers skal der bruges særligt kulfilter. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

20 Kulfilter monteret i traktorens ventilationssystem
Krav ved brug af kulfilter i traktorens ventilationsystem: Filter skal være korrekt monteret og pakninger slutte tæt Filter afprøves jævnligt: Der må ikke være lugt, når ventilationen kører og man holder en spritvædet klud op til kabinens luftindtag. Kabinen skal være rimelig tæt (gummilister skal være hele) Der skal være overtryk i kabinen Drift: Lidt recirkulation og defroster på moderat styrke Filter bruges kun under sprøjtearbejdet Filter opbevares i støvfri og lufttæt plasticpose Filter skiftes jævnligt. Typisk efter timers drift. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

21 Handsker Hænder er især udsatte når vi sprøjter, især ved håndtering og opblanding af koncentrerede midler: Bekæmpelsesmiddel på handsken, vil gennemtrænge den. Gennembrudstiden er derfor vigtig i forhold til bekæmpelses-midlet. Spørg derfor altid forhandleren af midlet, hvilken handske der kan anbefales. Kasserede handsker og værnemidler opbevares og bortskaffes på samme måde som tom emballage fra bekæmpelsesmidler. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

22 Handsker 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

23 Støvler Bør være olie og kemikalieresistente (kraftige gummistøvler kan bruges) Utætte eller revnede støvler må ikke anvendes. Arbejdsbukseben stoppes ned i støvlen Overtræksbukseben trækkes udenpå støvlen Brug tykke bomuldssokker, for at holde fødder tørre. Sokker skiftes mindst 1 gang dagligt, lægges i blød i sæbevand og vaskes. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

24 Beskyttelsesdragt Forklæde
Skal forhindre forurening af alm. Arbejdstøj og huden. Engangsdragt eller til brug flere gange, men skal være: Vandtæt. Uden skader Behageligt at arbejde i. Kun til sprøjtearbejde Ved visse midler skal der bruges hætte Bekæmpelsesmidlet gennemtrænger med tiden dragten Der findes ingen afprøvninger af beskyttelsesdragter Forklæde Til opblanding og visse sprøjteopgaver kan anvendes vandtæt forklæde, til beskyttelse mod stænk. Nogle af disse er afprøvet i forhold til gennembrudstid. Forklædet skal gå godt ned over støvlekanten 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

25 Ansigtsskærm Beskyttelsesbriller Skal slutte tæt til ansigtet
Skal have et ordentligt synsfelt, også ud til siderne Skal helst være behandlet med antidug middel Må ikke være ridsede og uigennemsigtige Der findes specielle typer til brillebærer Ansigtsskærm Forhindrer stænk i at ramme ansigtet Skal være lavet af et klart materiale Må ikke være ridset og uigennemsigtigt Skal sidde stabilt og ordentligt fast på hovedet Skal evt. kunne anvendes sammen med halvmaske 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

26 Åndedrætsværn Typer af åndedrætsværn: Halvmaske, filtrerende
Helmaske, filtrerende Luftassisteret, filtrerende åndedrætsværn Luftforsynet åndedrætsværn, med tank Luftforsynet åndedrætsværn med slange Åndedrætsværn skal ikke være godkendt, men arbejdstilsynet har godkendt en række åndedræts-værn og filtre. Der skal altid medfølge en dansk brugsanvisning med åndedrætsværn og filtre, som oplyser om beskyttende egenskaber, tilpasning, brug, vedligeholdelse og opbevaring 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

27 Åndedrætsværn Der må max. arbejdes 3 timer om dagen med filtrerende åndedrætsværn. Hvis man inden start kan se at arbejdet tager mere end 3 timer, skal der fra start anvendes åndedrætsværn med blæser eller hjælpemotor. Der skal altid anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved sprøjtning med tågegenerator. Det skal slutte tæt og afprøves med jævne mellemrum Det skal være helt og intakt. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

28 Filtre Partikelfiltre (støvfiltre, P-filtre) : Er delt op i 3 grupper efter deres effektivitet: P1= Lav effektfilter, fjerner groft støv, anvendes ikke til sprøjtning P2=Middeleffektfilter, fjerner de fleste typer støv P3=Højekkektfilter, fjerner de fleste typer støv, samt bakterier, virus og radioaktivt støv. Gasfiltre, Filtertype mærket med bogstav og farvekode, beskytter mod: A, brun = organiske opløsningsmidler B, grå = Klor, cyanbrinte, svovlbrinte o.lign. E, gul = Svovldioxid o.lign. K, grøn = Ammoniak, o.lign Et gasfilter nedbrydes langsomt når det udsættes for dampe og luftarter. Filtrene er delt ind i klasser: Klasse 1: Lavkapacitetsfilter Klasse 2: Middelkapacitetsfilter Klasse 3: Højkapacitetsfilter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

29 Luftforsynet åndedrætsværn
Forsynet med luft fra kompressor / stationær trykbeholder. Luftforsyningen er ikke tidsbegrænset Lav vægt Begrænset bevægelsesfrihed Begrænset aktionsradius Forsynet med luft fra personbårne trykflasker. Stor bevægelsesfrihed Ingen begrænsning i aktionsradius Er tungt at gå med over længere tid, 5-18 kg Tidsbegrænsning på luftbeholdningen, typisk på minutter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

30 Værnemidler ved rengøring af sprøjter
Ved rengøring af sprøjter, med vandslange, bruges mindst: Støvler Handsker Beskyttelsesbriller Evt. forklæde Hvis der under udbringningen er brugt mere udstyr, brug det. Ved rengøring med højtryksrenser bruges mindst: Overtræksdragt Halvmaske med P2-filter Hvis etiketten anbefaler andet skal man altid rette sig efter etiketten. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

31 Rengøring og opbevaring af værnemidler
Brugte værnemidler må ikke opbevares i førerkabine mv, men skal opbevares i kasse udenpå køretøj. Værnemidler skal rengøres efter brug, også selvom de skal bruges i morgen. Rengøres efter leverandørens anvisninger, ellers rengøres i vand og sæbe (ikke filtre) Tørres bagefter omhyggeligt Alle rester fjernes fra indersiden af tøj, støvler, beskyttelses-tøj og handsker Åndedrætsværn opbevares mørkt og lufttæt, for at sikre smidighed og undgå at filtre nedbrydes. Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj opbevares i et separat skab. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

32 Personlig hygiejne Grundig håndvask, med vand og sæbe, hver gang der er pause i arbejdet og der indtages føde, drikkevarer eller ryges. Ved spild af sprøjtevæske på huden vaskes straks, grundigt med vand og sæbe. Forurenet tøj fjernes og vaskes hurtigst mulig separat fra andet tøj. Medbring derfor altid rent vand, sæbe og skiftetøj ved sprøjtning ude i marken. Efter sprøjtearbejdet: Gå i bad Vask arbejdstøjet og skift til rent tøj. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

33 Plantesundhed for gartnerlinjen
Traktorsprøjten

34 Anvendelsesområde Store udendørsområder, fx: Marker i landbruget
Juletræskulturer, bredsprøjtning Planteskolekulturer, mark- og containerkulturer Grønne områder, bredsprøjtning Boldbaner og golfbaner Selektiv sprøjtning med lanse 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

35 Marksprøjter/traktorsprøjter
33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

36 Sprøjtearmatur 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

37 Dele i sprøjtearmaturet
Hovedhane Trykindstilling, proportional Trykfilter Manometer Sektionsventil, evt. med ligetryksventil Evt. trykindstilling fjederbelastet 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

38 Filtre 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

39 Væskeflowet 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

40 Nødvendig omrøring af sprøjtemidler
33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

41 Bomophæng Pendulophængt: Stiller bommen vandret, god i fladt terræn
Trapezophængt: god til skarpe ujævnheder, har hurtig reaktion Centerophængt: Stiller sig hele tiden parallelt med bagakslen Censorstyring: måler og sam-menligner hele tiden målinger og korrigerer løbende bomhøjden over terræn via servomotorer 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

42 Fyldning og rengøring af marksprøjter
33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

43 Forholdsregler ved funktionsvanskeligheder
Kør traktoren 5 meter frem med standset sprøjte, eller gå til et område hvor der ikke er sprøjtet (kærre- og håndsprøjter). Vær sikker på at traktor og sprøjte ikke kan startes utilsigtet. Anvend altid handsker og værnemidler som ved opblanding Brug altid trykluft til rensning af dyser Brug rent vand til rensning af dysefiltre Hvis reparatør er påkrævet, informer om at sprøjten er forurenet Ved sprøjtning med tågesprøjte, automatisk sprøjtebom mv., skal man sikre at sprøjten ikke utilsigtet kan gå igang 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

44 Rengøring af sprøjter Ved rengøring med højtryksrenser bruges mindst:
Rengøres altid udvendig og indvending efter hver arbejdsdag for at undgå indtørrede rester, der kan skade dyr og mennesker (udvendige rester), indvendig pga. indtørrede rester kan skade den næste afgrøde/kultur der sprøjtes. Rengør umiddelbart efter sprøjtning, da indtørrede rester kan være meget svære at få af sprøjten. Hvis det ikke er muligt at rengøre sprøjten dagligt, skal den (og køretøjet) som minimum skylles grundigt udvendigt, samt indvendig grundig gennemskylles og fyldes med vand. Ved indvendig rengøring anvendes tankspuledyse, hvis den er monteret, ellers anvendes slange med strålespids. Der bruges mindst 3 hold skyllevand. Udvendig anvendes slange med strålespids eller højtryksrenser. Skyllevand må ikke løbe i kloakken, eller ud i vandmiljøet Skyllevand fra sprøjtetanken sprøjtes ud på den behandlede afgrøde/kultur, eller kommes i opsamlingsbeholder fra vaskeplads/gylletank Der anvendes enten forskellige vaskepladser i marken eller vaskeplads med støbt bund og opsamling af skyllevand fx til gylletank Hvis der på etiketten er beskrevet en særlig rengøringsprocedure, benyttes denne. Handsker Beskyttelsesbriller Evt. forklæde Hvis der under udbringningen er brugt mere udstyr, brug det. Ved rengøring med højtryksrenser bruges mindst: Støvler Overtræksdragt Halvmaske med P2-filter Hvis etiketten anbefaler andet skal man altid rette sig efter etiketten. 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø

45 Rengøring af sprøjter 33/45 Kapitel 3 arbejdsmiljø