temamøde om rationel farmakoterapi psykofarmaka

Præsentationer af emnet: "temamøde om rationel farmakoterapi psykofarmaka"— Præsentationens transcript:

1 temamøde om rationel farmakoterapi psykofarmaka
2015 temamøde om rationel farmakoterapi psykofarmaka Line

2 Psykofarmaka RADS (Rådet for anvendelse af Dyr Sygehusmedicin)
Unipolær depression 2015 Psykotiske tilstande hos voksne 2014 Sundhedsstyrelsen 2014 Behandling med antidepressiv medicin Behandling med antipsykotiske lægemidler

3 RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin
Nedsat af Danske Regioners Bestyrelse i 2009 RADS er sammensat af repræsentanter fra regionerne, Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Amgros og Danske Regioner = Styregruppen. RADS skal sikre, at patienter uanset bopæl tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin. Dette sker gennem udarbejdelse af fælles behandlingsvejledninger, der er forpligtende. RADS nedsætter løbende fagudvalg med nogle af landets førende eksperter. Formålet med RADS er derfor både at opnå bedre kvalitet i lægemiddelbehandlingen og bedre priser på lægemidler.

4 RADS vejledninger – Almen Praksis
Antitrombotika – under revision Astma hos børn (godkendt 19. januar 2015) Unipolar depression (godkendt 20. april 2015) KOL (forventes færdig inden sommerferien) Bipolar lidelse (forventes efterår 2015) ADHD (forventes efterår 2015) Antibiotika (forventes i 2016, medlemmer er udpeget)

5 Graduering af RADS-anbefalinger
 Stærk anbefaling for  Svag anbefaling for  Svag anbefaling imod  Stærk anbefaling imod  God praksis

6 Diagnostik og udredning RADS 2015
Diagnosen skal stilles ud fra ICD-10 på baggrund af et grundigt interview, som hovedregel over to konsultationer Diagnosen skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af diffentialdiagnose eller somatisk komorbiditet Man skal være opmærksom på komorbide somatiske og psykiatriske sygdomme Generel screening anbefales ikke, men udføres ved mistanke om depression og overfor særlige risikogrupper. Dette kan dog ikke erstatte en grundig klinisk vurdering.

7 Kriterier for igangsætning af behandling
For patienter med let depression anbefales ”Watchfull monitoring” og skal ikke rutinemæssigt tilbydes behandling med antidepressiva Patienter med moderat depression eller dystymi tilbydes behandling med antidepressiva eller psykoterapi – evt. i kombination - dog bør iværksættelse af medicinsk behandling her oftest afvente revurdering ved 2. konsultation Patienter med svær depression tilbydes altid behandling med antidepressiva

8 Valg af antidepressiva til unipolar depression
Selektive serotoningenoptagningshæmmere (SSRI):  Sertralin anbefales som førstevalg pga. klinisk relevant lavere bivirknings- og interaktionsrisiko, og effekten er ligeværdig med øvrige SSRI. Ved utilstrækkelig effekt er det muligt at øge dosis til 200 mg  Citalopram og escitalopram kan anvendes, men er ikke førstevalg pga. dosisrestriktion og krav om EKG monitorering  Fluoxetin, fluvoxamin og paroxetin anbefales ikke rutinemæssigt pga. flere bivirkninger og interaktioner end andre SSRI. 

9 Valg af antidepressiva til unipolar depression
Andre antidepressiva:  Duloxetin (Cymbalta) og venlafaxin kan anvendes, men er ikke førstevalg pga. flere bivirkninger og interaktioner end SSRI. Kan have en plads ved svigt af SSRI  Mirtazepin kan anvendes, men er ikke førstevalg pga. mere sedation og vægtøgning end SSRI, men kan have en plads ved søvnbesvær, vedvarende kvalme eller seksuelle bivirkninger ved brug af SSRI, samt ved behandlingssvigt (alene eller som tillæg)  Mianserin anbefales ikke rutinemæssigt i monoterapi pga. usikker effekt, sedation og vægtøgning, men kan have en plads som tillæg til SSRI ved søvnbesvær

10 RADS – valg af lægemidler

11 Tillægsbehandling ved angst eller søvnløshed
 Det anbefales, at man først prøver at skifte til mirtazepin – et antidepressivum med sederende effekt  Det kan overvejes at tillægge et sederende antidepressivum (mianserin eller mirtazepin) til allerede påbegyndt SSRI behandling  Det kan overvejes kortvarigt at tillægge benzodiazepiner (fx oxazepam) i få uger  Tillæg af sederende antipsykotika (fx quetiapin) anbefales ikke rutinemæssigt pga. bivirkningsprofilen  Tillæg af benzodiazepiner og særligt antipsykotika frarådes hos ældre med demens.

12 Monitorering af behandlingen
 Patienter bør ses hurtigt (inden for ca. 1 uge) efter behandlingsstart mhp. vurdering af effekt, bivirkninger, compliance og selvmordsrisiko (særlig opmærksomhed på selvmordsrisiko hos personer < 25 år)  Kontrol under behandlingen er vigtig og specielt ved ønske om udtrapning  Patienter i varig behandling med antidepressiva (> 2 år) bør vurderes min. 1 gang om året mhp., om der fortsat er behandlingsindikation.  Efter udtrapning er kontrol vigtig for at opfange evt. recidiv  Seponering skal foregå langsomt – over uger til måneder  Ved seponeringssymptomer vendes tilbage til forrige dosis. Især den sidste dosis kan være vanskelig at ophøre med.

13 Behandling med antidepressiv medicin voksne over 18 år SST 15
Behandling med antidepressiv medicin voksne over 18 år SST 15. december 2014 Vejledningen understreger blandt andet, at igangsætning af behandling med antidepressive lægemidler hos årige med depression er en opgave for speciallæger i psykiatri. Da antidepressive lægemidler kan øge selvmordstanker og -adfærd hos deprimerede unge under 25 år, er det fremover en specialistopgave at overveje fordele og ulemper ved medikamentel behandling. Kun i ganske særlige tilfælde, når det ikke er muligt for den 18–24-årige at få tid hos speciallæge i psykiatri, kan patientens egen alment praktiserende læge iværksætte behandling med antidepressiva efter samråd med speciallægen. Patienten skal dog fortsat ses af speciallæge i psykiatri, når det er muligt.

14

15

16

17 Psykotiske tilstande hos voksne RADS 2014
Behandling af debuterende patienter Aldrig almen praksis Behandling af patienter som er eller har været i behandling med antipsykotika Til en patient, som har behov for at skifte til et andet antipsykotikum eller genoptage antipsykotisk behandling, vælges ét af de 5 ligestillede lægemidler. Sjældent almen praksis

18 Hvorfor er det relevant for almen praksis?
Vi ser patienterne med alle deres øvrige sygdomme og symptomer Skrøbelige Combiditet Kontrol af fx DM og BT Ofte compliance problemer og afsluttes til praksis Fornyer ofte medicinen i praksis => stor udgift i praksis

19 Det ideelle antipsykotikum
Effektivt overfor: positive symptomer negative symptonmer kognitive forstyrrelser Effekten er hurtigt indsættende Fri for bivirkninger Forebygger tilbagefald

20

21 Antipsykotikas bivirkninger - talrige
Allergiske Autonome Extrapyrimidale Parkinsonisme Akut dystoni Tardive dyskinesier Hormonelle (prolaktinstigning) Metaboliske: Vægtøgning Diabetes Kardiovaskulære: hypotension (ortostatisk) takykardi periorbitale og krurale ødemer

22 Forekomst af metabolisk syndrom inddelt efter køn

23 Monitorering af patienter i antipsykotisk behandling SST 2014
Før behandling 2 uger 4 uger 8 uger 12 uger Årligt Anamnese + Vægt og BMI Taljeomfang Blodtryk HbA1c Plasma lipider EKG

24 Ønsker til samarbejde Almen praksis får ofte mistanke om sygdom => klare diagnostiske kriterier Pakker Forløbsbeskrivelser Vejledninger fx DSAM, SST, RADS…… Almen praksis overtager / viderefører behandling => klare mål for behandlingsrespons og behandlingsvarighed

25

26

27