Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012.

Præsentationer af emnet: "Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012."— Præsentationens transcript:

1 Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012

2 Spørgsmål til refleksion Får vi udnyttet alle de muligheder, der er i SPS-lovgivningen, og sikrer vi dermed den bedst mulige inklusion? Har vi fokus på hele mennesket, eller får vi stirret os blinde på synshandicappet?

3 Hjælpemidler og støtteformer til blinde og svagsynede elever Til blinde og svagsynede elever kan du blandt andet søge om: Studiematerialer Startpakke Sekretærbistand (Fra spsu-net)

4 Eksempler på støtteformer til blinde og svagsynede elever Udredning af behovet for støtte hos Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) Hjælpemidler, for eksempel it-startpakke for blinde eller it-startpakke for svagsynede, tavlekamera, CCTV Rammebevilling til produktion af studiematerialer Sekretærhjælp Studiestøttetimer Synskonsulenttimer (fra Kvalitets- og tilsynsstyrelsens hjemmeside)

5 Psykiske vanskeligheder På psykiatrifondens hjemmeside kan du finde beskrivelser af psykiske lidelser. De psykiske vanskeligheder, vi oftest møder i SPS-sammenhæng, er angst og fobier, depression, personlighedsforstyrrelse og skizofreni. Studerende med psykiske vanskeligheder oplever ofte vanskeligheder med at få struktureret deres hverdag på studiet og har for eksempel brug for støtte til at finde gode læsevaner. De kan også have brug for støtte til at komme videre, hvis de kører fast i en opgave og til at finde ud af, hvad det vil sige at skrive en opgave på en videregående uddannelse.psykiatrifondens hjemmeside I SPS-sammenhæng skal vi forsøge at afhjælpe det handicap, som studerende med psykiske vanskeligheder oplever i forbindelse med studiet. Det kan for eksempel være overdreven nervøsitet og usikkerhed, stress og manglende overblik, angst for at indgå i bestemte sammenhænge, isolation, på grund af kravene på studiet. Det kan også være behov for støtte til at etablere kontakt med SU-kontoret, faglig vejleder eller studienævn – for eksempel til at udarbejde en dispensationsansøgning. Eller det kan være hjælp til fastholdelse, til gennemførelse af en planlagt eksamen, eller til at holde koncentrationen, skabe fokus og struktur/overblik.

6 Udviklingsforstyrrelser På psykiatrifondens hjemmeside kan du finde beskrivelser af udviklingsforstyrrelser. De udviklingsforstyrrelser, vi oftest møder i SPS- sammenhæng, er ADHD og Aspergers syndrom. Studerende med udviklingsforstyrrelser oplever ofte vanskeligheder på områder som hukommelse, koncentration, overblik, sprog, samt motoriske og sociale færdigheder. De har for eksempel brug for støtte til at fastholde opmærksomhed og motivation samt til at finde strategier til at strukturere deres hverdag på studiet.psykiatrifondens hjemmeside I SPS-sammenhæng skal vi forsøge at afhjælpe det handicap, som studerende med udviklingsforstyrrelser oplever i forbindelse med studiet. Det kan for eksempel være støtte til at bevare tilknytningen til studiet og holde fast i det faglige. Det kan være støtte til den studerendes studieaktivitet, for eksempel støtte til at lave en plan for hvordan undervisningen følges, hvor meget der skal læses, og hvordan man strukturerer eksamensforberedelse og opgaveskrivning. Desuden kan det være støtte til at prioritere og vægte informationer i pensum og hjælp til at tydeliggøre hvilke krav, der stilles til forståelse og formidling. Det kan også være relevant at yde støtte til for eksempel selvstændig notetagning eller støtte til at deltage i gruppearbejde, læsegrupper, og andre sociale sammenhænge.

7 Støtte til elever med psykiske vanskeligheder og udviklingsforstyrrelse De typiske støtteformer til elever med psykiske vanskeligheder er støttetimer og mentortimer. I støttetimer arbejdes der med planlægning og struktur. Støttelæreren vil typisk være en lærer på uddannelsesstedet. Mentortimer skal støtte dig i at indgå i studie/uddannelsesmiljøet, møde i det rigtige undervisningslokale og tilmelde dig de rigtige eksaminer. Mentoren kan for eksempel være en ældre studerende.

8 Faglig støttelærer En faglig støttelærer er en lærer på skolen, som yder faglig sparring og vejledning til, at eleven kan udvikle strategier, der støtter indlæring og fastholdelse af faglig viden. Der er tale om en pædagogisk assistance, som skal imødekomme elevernes særlige behov med henblik på at gøre deres læring mere effektiv. Støtten er et supplement til den faglige indlæring, der sker i undervisningen, i gruppe- og projektarbejde, ved fremlæggelser og i læsegrupper. Alt sammen veje til udvikling og fastholdelse af faglig viden, som i perioder ikke vil være tilgængelige for eleven.

9 Støtteperson Mentortimer skal støtte dig i at indgå i studie/uddannelsesmiljøet, møde i de rigtige undervisningslokale og tilmelde dig de rigtige eksaminer. Mentoren kan for eksempel være en ældre studerende. (fra Kvalitets- og tilsynsstyrelsen hjemmeside)

10 VU På videregående uddannelse er der yderligere muligheder, f.eks. supervision i forhold til det psykiske

11 Tænker vi i kasser? Det er vores opgave at tænke ud af kasserne, for SPS-vejlederne har ikke forudsætningerne for det.