Scleroseforeningen Færøerne Eidi den

Præsentationer af emnet: "Scleroseforeningen Færøerne Eidi den"— Præsentationens transcript:

1 Scleroseforeningen Færøerne Eidi den 28.05.2015
”AT VÆRE I VERDEN MED EN KRONISK SYGDOM” Psykologiske aspekter Ved psykolog Marianne KjæremNielsen

2 Kronisk sygdom SOM ÆNDRET EKSISTENSTILSTAND.
”Sygdommen er ikke alene et angreb mod min krop, min psykiske tilstand og mit forhold til andre. Den ryster samtidig mit billede af verden og tilværelsen, mine tanker om livet generelt og i særdeleshed mit eget liv, hvad det er og skal være. Den vender op og ned på mine begreber om godt og ondt, om orden og kaos. Jeg kan ikke længere tage tingene for givet på samme måde som tidligere. Jeg bliver usikker på alt og ved ikke længere, hvad jeg kan og tør tro på.” Citat fra ”At være i verden…”

3 VÆRENSFORMER Ifølge den eksistentielle teori…
Vi er i verden i forhold til 4 planer: 1. Den psykiske væren. 2.Den fysiske væren. 3.Den sociale væren. 4.Den åndelige væren.

4 Værensformer 1.Den psykiske væren.
Angår alt, der vedrører vores forhold til os selv. Dvs. knyttet til identitet, selvfølelse, selvværd og til de tanker, vi har om hvem vi er og hvem vi gerne vil være indadtil og udadtil. Kroppen har mangler og det fører til en oplevelse af at være mindre værd. ”Hvis jeg fortæller min nye kæreste, at jeg har sclerose, er jeg bange for at jeg ikke får en chance” 2. Den fysiske væren. Angår alt, der har med vores krop at gøre, dens sundhed, symptomer, sygdom og vores fysiske muligheder for at udfolde os.

5 3. Den sociale væren. Angår vores relationer til andre mennesker. Nære og fjerne relationer. Hvordan man opfattes og kan påvirke. ”det værste er , når folk behandler mig med medlidenhed”. afhængighed- selvstændighed, normalitet- anderledeshed.) 4. Den åndelige væren. Angår vores opfattelse af værdier, mening med livet, livs- og verdensanskuelser. Det handler om retfærdighed: hvorfor mig? Hvad er meningen?

6 TABET. Psykologisk proces.
-Kronisk sygdom indebærer altid et tab af oplevelsen af, at man er den, man var før. Der sker en rystelse af selvet og man skal finde sig selv på en ny måde. Skrive en ny historie om sig selv. - Dette indebærer næsten altid et sorgforløb hvor tabene må bearbejdes. - Det særlige ved progredierende sygdom er de gentagne, vedvarende og nye tab, som kræver stor psykisk kapacitet: ”Det er ikke gjort med en gang!”

7 Tabet som psykologisk proces.
1.Hvad er mistet? Det kan føles i starten som om alt er mistet .Det fylder det hele … ofte vekslen mellem 3 reaktionsmåder: Kampreaktionen: Det skal ikke få mig! Holder fast i at man nok skal klare det uanset hvad! b. Flugtreaktionen: At give slip. Distancerer sig til traumet. Man lader som ingenting. Det kan være lige meget. Eller det går nok.. c. Den følelsesmæssige reaktion: At mærke alle de følelser, der er forbundet med traumet, hvor ondt det gør i sjæl og krop. Mærker angsten, fortvivlelsen og vreden. !Man veksler ofte mlm disse måder at forholde sig på. 7

8 TABET psykologisk proces
2. Hvad er tilbage ? Efterhånden ser man hvad der er tilbage og hvad der ikke er mistet. At der er noget at komme videre på. At man ikke altid er ked af det og bange. At man stadig er noget. At der er noget der lykkes. En sorgproces er ikke en lineær proces. I lang tid går man frem og tilbage og ind og ud af sorgen og angsten: ” Der kører ofte 2 spor i mig: det jeg går rundt og foretager mig og så tankerne om sygdommen.”

9 TABET PSYKOLOGISK PROCES
3. Hvad er muligt? ”Først når du har set på, hvad du har mistet, kan du få øje på, hvad der er muligt!”

10 Subjektiv oplevelse af kontrol
Marginalitet Tilknytning Uforudsigelighed Jf. Geir Høstmark. i r H ø s t

11 Identitet og handicap Identitet er den indre følelse af at man kan genkende sig selv og sine reaktioner trods de ydre forandringer og omskifteligheder, der måtte være omkring en Identitetsfølelsen giver kontinuitet for os både mellem fortid, nutid og fremtid (vertikalt) og mellem tid, sted og rum (horisontalt)

12 Handicap kaster en ud i grundlæggende spørgsmål om:
Identitet og handicap. Handicap kaster en ud i grundlæggende spørgsmål om: Hvem er jeg ? Hvad kan jeg ? Hvad vil jeg bruge mit liv til ? Spørgsmål som: Når min krop ændrer sig, ændrer jeg mig så også?Synes andre jeg har ændret mig? Synes jeg selv? Er det mig eller det jeg ( ikke ) kan, der er ændret? Det er typisk at blande det sammen. Hvad kan jeg og hvem er jeg!

13 Identitet og handicap. Der er (mindst) 4 områder hvor vores følelse af identitet kommer tydeligt frem: Arbejdet. Familien. Samfundet-fritiden. Forholdet til en selv. Det er ikke nødvendigvis samme sider af sig selv, man viser i forskellige sammenhæng.

14 Mestring:hæmmende En vedvarende og uophørlig vrede over tilstedeværelsen af sygdommen. En ignorering af sygdommen eller manglende evne eller villighed til at diskutere information om forhold, der vedrører sygdommen med de nærmeste. En generel manglende kommunikation mellem familiemedlemmer. En manglende mulighed for- eller uvillighed til at gøre brug af professionel hjælp. Powers 1985

15 Mestring: fremmende. Tilskrækkelige emotionelle ressourcer i familien.
Stærk ægteskabelig relation før sygdomsudbrud. En gradvis, men stabil overgang fra fornægten til læring og tilpasning. Åben kommunikation indenfor familien ang. Sygdommen og dens følger for familien.

16 Mestring ….fortsat Præcis information fra sundhedspersonalet, så realistiske forventninger kan udvikles. En anerkendelse fra alle familiemedlemmer om at familievet ikke kun skal fokuseres omkring den sygdomsramte. Tidlig og vedvarende tilgængelighed af professionel understøtning af familiens ressourcer.

17 Pårørende Kronisk sygdom rammer hele familie
Også tab og reaktioner på tab for de pårørende Flere byrder på de andre i familien Ændringer i roller og balancer Men ofte mindre legalt at tale om, fordi ”det er mest synd for den syge” man vil ikke belaste den syge 17

18 Pårørende Fællestræk Tab og reaktioner på tab
Kronisk sygdom – sygdom som en stadig følge- svend i dagligdagen Uforudsigeligheden At kombinere et normalt liv med et liv med sygdom Svingninger i sygdommen Sygdommen på virker ikke kun den syge, men hele familien 18

19 Pårørende Gode råd – 1. Lad ikke alt dreje sig om sygdom
Tal om hvordan du har det - med den der har sygdommen - med andre der er tæt på dig - med andre i samme situation - med professionelle Skaf dig information om sygdommen Lad ikke alt dreje sig om sygdom Vær opmærksom på det positive 19

20 Pårørende Gruppearbejde
1.Præsenter jer kort for hinanden 2. Hvad har det betydet for mig, at jeg/ min ægtefælle/,min søskende/andet har fået en kronisk sygdom? Fortæl om det én ad gangen og tal sammen om det der kommer frem. Find frem til 2-3 emner, som I finder vigtige, og som I gerne vil trække frem i plenum bagefter. 20