Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Bruges efter behov som ”velkomst”

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Bruges efter behov som ”velkomst”"— Præsentationens transcript:

1 Bruges efter behov som ”velkomst”

2 Inklusion Udfordringer, samarbejde & dialog
- Forældrene har også et ansvar Bruges til skolenavn og kursustitel

3 Program Velkomst Inklusion – hvordan? Forældre-bekymringer
Udfordringen Udfordringer & muligheder - filmklip 1 Hvad betyder det for forældrene? Pause Inklusion & forældresamarbejde - skolens ansvar – filmklip 2 Diskussions- og dialogrunde Afslutning Bruges til program

4 Hvem er Skole og Forældre?
Forældreorganisation der gerne vil påvirke: samarbejdet mellem hjem, skole og samfund skolebestyrelsernes indflydelse på folkeskolens arbejde forældrenes indflydelse på og ansvar for skolens arbejde skolepolitiske holdninger i offentligheden, samt påvirke lovgivningen i spørgsmål om skolepolitik Enten direkte eller gennem fx Publikationer, kurser, Skolebørn og Forældrerådgivningen Yder rådgivning i konkrete sager Foreningen er forældrenes vagthund, der overvåger, at Folkeskoleloven bliver overholdt – i ord såvel som i ånd. Skole og Forældre er en forældreorganisation der gerne vil påvirke de skolepolitiske holdninger i offentligheden, samt påvirke lovgivningen i spørgsmål om skolepolitik Skole og Forældre modsvarer fx Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og KL. Dette vil vi gerne gøre gennem fx publikationer, kurser, skolebørn og Forældrerådgivningen. Forældrerådgivningen er en telefonlinje hvor man som forældre kan få hjælp i specifikke sager, hvor man er kørt fast i forhold til skolen. Vi ser Skole og Forældre som forældrenes vagthund, der overvåger, at Folkeskoleloven bliver overholdt i ord såvel som ånd.

5 Hvem er Ilse Holm Jakobsen?
Skolebestyrelsesmedlem på snart 10. år, Petersmindeskolen i Vejle Instruktør og med i kursusudvalg ved Skole & Forældre Medlem af flere foreningsbestyrelser Vejleder & karriererådgiver i Min A-kasse & Business Danmark Gift med Peter og har Lærke på 15 år og Brian på 33 år På natbord ligger ”Dynamisk vejledning” og ”Giganternes Fald” Tlf.: PP for temaet

6 Hvorfor involvering i skolen?
Folkeskoleloven § 1 skolen skal i samarbejde med forældrene give kundskaber og færdigheder. § 2. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Undersøgelser, påviser positiv sammenhæng mellem elevens indlæring og forældrenes opbakning til skolen. Fælles mål- giver fælles ansvar.

7 Mon disse drenge var inkluderet?

8 Var disse piger inkluderet?

9 Der er (sandsynligvis) 25 børn med særlige behov i dit barns klasse
Der er (sandsynligvis) 25 børn med særlige behov i dit barns klasse. Herunder…. 1 der oplever at blive mobbet 1 med særlig høj begavelse 3 med angst 5 særligt sensitive 2 der sjældent kan koncentrere sig i timen 8 hvis forældre er eller bliver skilt 3 med etnisk minoritetsbaggrund 1 med ADHD 1 der slet ikke oplever at klare sig godt fagligt 1 barn i hver tredje klasse ville tidligere have gået på specialskole

10 Udfordringen Inklusion handler om, at de voksne omkring barnet skal finde accept/anerkendelse i samarbejdet – og skal samarbejde (- inklusionen starter med de voksne – Jørgen Nielsen, PPR Vejle mm) At arbejde med inklusion er at gøre op med bl.a. rummelighedstanken (tålt ophold) – at få alle partnere til at arbejde i samme retning med samme udgangspunkt og mål (næste slide) Partnerskabet for inklusionen har mange ansigter og egeninteresser: Barnet (kodeord: - At lære, at trives, at være social, at handle i forskellige scenarier) Skole og SFO (kodeord: - Faglighed, organisering, undervisning, forvalte, skole/hjemsamarbejde, lokaler mm) Skolens ledelse Den enkelte lærer og pædagog – pedellen har også en rolle! De fysiske rammer Kommunen (kodeord: - koordination, udstikke rammer, lovgivning, økonomi mm) Skolechefen Børne og unge chefen Børne og unge udvalget Kommunalbestyrelsen Folkeskoleloven og selvstyrevedtægten Forældrene (kodeord: - Mit barn, andres børn, voksenrolle, legeaftaler, netværk, skole/hjemsamarbejde mm) Skolebestyrelsen (-principper, politikker, regler, netværk, samarbejde mm) Udfordringen er stor – mange aktører skal bringes sammen, for at få barnets virkelighed til ”at spille” i en inkluderende hverdag Når vi møder udfordringen skal vi tage udgangspunkt i 4 universelle principper: Vær nærværende – Leg/begejstring - Gør dem glade - Vælg din holdning (The Fish Philosophy - inspirationen kommer fra den verdensberømte fiskeforretning Pike Place Fish i Seattle)

11 Hvordan ser det ud nu? Kun 4 ud af 10 af de specialelever, der er blevet inkluderet i folkeskolens normalklasser, får ekstra støtte i undervisningen. Skole & Forældres nye undersøgelse i 428 klasser på 165 skoler.

12 Det skal være til barnets bedste!!!!
Nogle at spejle sig i Nogle at være ens med Nogle at danne fællesskaber med Nævn Morten Carlsons artikel ”Inklusion skal styrkes gennem målrettet planlægning og mere viden” som ligger på bordet og må tages med hjem, og Benediktes artikel ”Intelligent inklusion” som ligger på vores hjemmeside

13 Ny forskning viser: Der er ikke lavere trivsel i de klasser, hvor der går børn, der tidligere var henvist til specialtilbud. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

14 Det gør ikke noget at de står på tær…

15 Men der skal være en mulighed for at få brikken til at passe ind…

16 Hvad er jeres største bekymring vedr. Inklusion
At vi ikke kan løse opgaven At det går ud over de "normale" elever at lærerene ikke har de rigtige kvalifikationer om mit barn lærer nok

17 Bekymringer Bekymring for, om elever med særlige behov nu også kan få de rigtige støtte- og undervisningstilbud Bekymring for om lærerne har de rigtige kvalifikationer til at give disse tilbud Bekymring om der blive stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed Bekymring for, om den øgede inklusion vil gå ud over de øvrige elever

18 Forældrene Bekymring på egne børns vegne Forældrene samlet
Lærer mit barn nu det man skal Hvordan klarer lærerne det Forældrene samlet Hvordan italesættes de andres børn Hvordan håndteres bekymringer og eventuelle konflikter Kontaktforældre Hvordan informeres disse bedst muligt Hvordan bringer man en bekymring videre til lærer / leder

19 Se video om udfordringer og muligheder ved inklusion

20 Hvad kan forældrene gøre?
Vise interesse for fagene og skolearbejdet Være aktive i skole-hjem-samarbejdet Tale elever, klasse, lærere og skolen op Tage ansvar for hele klassen – alle elever Åbne hjemmet for alle klassens elever Være positive rollemodeller – kendskab giver venskab Være åbne, rummelige og anerkendende Inddrage mange parter i problemløsning Alle præsenterer deres barn for de andre forældre – en såkaldt præsentationsrunde

21 Forældre og undervisningsmiljø
Hvad er en skole? Deltag i undervisningen så meget som muligt – lær børnenes hverdag at kende Tænk på at fravær kan have betydning for klassens trivsel Husk at anerkende retten til at have forskellig holdning og baggrund Tal ”kritisk-snak” når I er alene – børn er knivskarpe Tænk på hvordan I kan være med til at gøre skolen attraktiv

22 ”Forældre og ”bedste venner"
Inklusion er ikke kun når vi er i skole Da vi var børn – altid solskin og gode kælkebakker Lad ungerne træffe deres eget valg af venner Dilemma – stol på jeres valg af opdragelse – stol på jeres børn Voksne er stæreblinde og påståelige – Vi Ved Bedst Gør det tydeligt, hvad I accepterer Husk på at det ikke er ”Vestre Fængsel” på udgang Begrav fordomme – oplev med børns øjne og ører

23 Klasserådets rolle Planlægger og forbereder forældremøder i samarbejde med klasseteamet Koordinerer praktiske opgaver ved arrangementer for klassen Tager initiativer til temaer, der er væsentlige for bl.a. elevernes trivsel i klassen Klasseaftalen – Et Juridisk dokument ? Konfliktløsning – Når forældrene ikke kan ”enes” At informere – jeg kan ikke høre hvad du ser Afstem forventninger – også dem der er svære at få sagt!

24 Idéer til bedre trivsel - sammenhold
Madgrupper – Internetcafe – Videolørdag Gå-hjem-til-mig / - besøg – Diskofest - mellemtrinscaféer

25 Når forældre er på forkant
Fra vugge til pensionist Barn – Tweenie - Teenager Mellemtrinnet: Mobning, mad & motion, fester/alkohol… Udskolingen: Alkohol/rygning, fester, pubertetsproblemer… Husk at eleverne sagtens kan inddrages efterfølgende!

26

27 Pause

28 Se video om Inklusion & forældresamarbejde - skolens ansvar

29 Hvad kan skolen? Dele ansvaret med forældrene
Formidle vigtig viden til forældrene Arbejde for ligeværdighed i samarbejdet Tale elever, forældre og klassen op Være åbne og anerkendende Igangsætte og organisere forældresamarbejdet Sætte fokus på værdier og ’den gode klasse’ Arbejde på at få alle forældre med Dele ansvaret med forældrene Være positive rollemodeller

30 Diskussion & dialogrunde

31 Dialogkort

32 Hvad betyder det for forældrene
Hvor ser I dilemmaer i skole-hjem samarbejdet? Hvordan skal forældre blande sig i deres barns skolegang? Hvordan håndteres forældrenes bekymringer

33 Tema: Forældre som rollemodeller
Forældrene til børnene i klassen oplever, at de selv bærer et stort ansvar for hele klassens trivsel. De oplever sig selv som rollemodeller. Den måde forældrene taler om klassekammeraterne, skolen og lærerne, smitter af på deres eget barns holdninger, sprog og adfærd. Drengenes forældre har tydeligt kunnet mærke, at fællesaktiviteter i klassen har gjort en forskel. Børnene har lært, at de kan være sammen på en god måde. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan kan vi som forældre gennem vores sprog og vores adfærd være med til at skabe trivsel og rummelighed i klassen? Hvordan kan vi som forældre bakke op om de andre elever i klassen, når vi taler med vores eget barn? Hvad er godt at sige, og hvad skal man f.eks. holde for sig selv? Dit barn kommer hjem og fortæller, at nu har Peter igen drillet. Hvordan takler du den situation på en konstruktiv og fremadrettet måde? Diskutér udsagnet: Forældre kan tale et barn ud af en klasse! Diskutér udsagnet: Der er ingen som forældre, der kan påvirke trivslen i en klasse– endda uden selv at være til stede.

34 Tema: Børn med særlige behov
Signe er stammer. Hun er på mange måder velfungerende, men ofte må klassekammeraterne tage særlige hensyn til hende. Det er blevet en naturlig del af deres dagligdag. Skolen har bakket meget op om at få Signes skolegang til at lykkes. Der er sat ekstra ressourcer af til klassen og Signe, men også opbakningen fra de andre forældre har været vigtig i forløbet. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvilke værdier sætter vi højest i ”vores” klasse? Er der plads til børn med særlige behov i ”vores” klasse? Hvilket medansvar har vi som forældre, for at klassen kan rumme børn med særlige behov? Hvilke fordele kan der være ved at have et barn med særlige behov i klassen? Diskutér udsagnet: Det er vigtigt, at børn oplever, at mennesker er forskellige og har forskellige evner, interesser, meninger og behov!

35 Tema: Åbenhed Jeppes mor er alvorligt syg, og forældrene har valgt at være meget åbne om situationen i hjemmet. Denne åbenhed har været vigtigt for klassens andre forældre. Jeppes far fortæller, at åbenheden er vigtig – De andre forældre oplever, at åbenheden har gjort dem mindre bekymrede. Spørgsmål og emner til diskussion: Hvor meget åbenhed er der i den forældregruppe, vi er en del af? Hvordan kan vi som forældre blive bedre til at skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Hvad ville du have brug for, at de andre forældre gjorde, hvis Jeppe var din søn? I hvilke andre situationer kan det være vigtigt for dig som forælder at få åben og ærlig information? Eller give den? Hvor går din grænse for åbenhed? Har forældre f.eks. også ”tavshedspligt”?

36 Tema: Klassens sociale liv
Mathias gik i klassen i 1. klasse, men han havde problemer med indlæring og trivsel og blev flyttet til en specialskole i 2. klasse. Nu går det meget bedre med Mathias, og planen er, at han skal tilbage i sin gamle klasse 2-3 dage om ugen. Klassekammeraterne er meget bevidste om, at Mathias kommer tilbage til klassen. De har forberedt sig, talt meget om det og tager hensyn til ham. Tilsvarende arbejder Mathias også på at ændre sin adfærd, så han kan blive en del af klassen fremover. Spørgsmål og emner til diskussion Hvordan kan vi som forældre bakke op om at skabe en rummelighed i klassen, så alle elever føler sig velkomne? Hvordan kan vi som forældre støtte klassens sociale liv, så det udvikler sig i en positiv retning til gavn for alle i klassen?

37 Vil du vide mere om Inklusion?
på siden ligger de 4 nye film om inklusion Ny hjemmeside. Kan nu også læses på overskuelig vis fra fx smartphones. Bliver udbygget løbende med ny viden og nye redskaber til brug for den brede forældregruppe samt skolebestyrelse. - er en del af Skole og Forældre.

38 Tak for opmærksomheden
Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1, 1710 København V Tlf Instruktør: Ilse Holm Jakobsen Tlf Mail:


Download ppt "Bruges efter behov som ”velkomst”"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google