KVIST projektet og dets udfordringer Lisbeth N. Hansen, seminarielektor, Kolding pædagogseminarium Susanne Minds, kursusleder, sosu-stv.

Præsentationer af emnet: "KVIST projektet og dets udfordringer Lisbeth N. Hansen, seminarielektor, Kolding pædagogseminarium Susanne Minds, kursusleder, sosu-stv."— Præsentationens transcript:

1 KVIST projektet og dets udfordringer Lisbeth N. Hansen, seminarielektor, Kolding pædagogseminarium Susanne Minds, kursusleder, sosu-stv

2 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 2 Program 9:00 – 9.10: Projektet 9.10 – 9.30: Erfaringer 9.30 – 9.40:Projektet og ’ny amu’ - muligheder i fremtiden 9.40 – 10.45: Fælles drøftelse

3 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 3 Motivering Udvikle modeller til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af amu- uddannelserne i forhold til ’det nye amu’ - i samspil med Viskvalitet Samtaleguides – som anvendes før og efter kurset Indledende samtaleguide (IS) Afsluttende samtaleguide (AS) Portfolio - som anvendes under kurset Kursistportfolio (KPF) Underviserportfolio (UPF)

4 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 4 ’Det nye AMU’ Nye udfordringer i samfundet kompetencekrav før og nu … ’krealyse’ … hvordan møde udfordringerne? Mening: den enkelte kursists læringsforløb Kompetencer: At ville og kunne Livslang læring: Medansvar for egen læring. Forudsætning; at lære at ville lære IndustrisamfundetVidensamfundet HierarkiRelations-kompetence ProduktivitetKreativitet DriftsikkerRisikovillig PligtLyst RutineUdvikling Til stedeEngageret AccepterendeVilje til sejr

5 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 5 ’Det nye AMU’ Kompetence, læring og viden Kompetencebegrebet bygger bro over den klassiske skelnen mellem teori og praksis, viden og brug – at ville og kunne ’det uforudsigelige’ Læringsforståelsen ændret fra et overførselsparadigme til at konstruktionsparadigme - viden forarbejdes af den enkelte lærende i en aktiv, informationsbearbejdende proces Vidensbegrebet undergår samme udvikling som kompetence- og læringsbegrebet. Videns produktion er en aktiv bearbejdnings- proces, som den lærende gennemgår - derfor er viden og tilegnelse/produktion af vidne knyttet tættere til individet og den kontekst, som findes i læringssituationen.

6 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 6 ’Det nye AMU’ Viden og information Viden er information som ændrer noget eller nogen - enten ved at være klangbund/afsæt for handling eller ved at gøre en person (eller en inst/organisation) i stand til mere fleksible og effektive handlinger. Viden skabes og befinder sig i mennesker - information bliver først viden, når den optages og internaliseres i et menneske Der sker læring, når viden udfoldes i en given kontekst. Læring opstår, idet viden kommunikeres og deles med andre i en reflekterende dialog. Kompetence udfoldes i en praksis – er ikke evner som man tager med sig Viden er erfaring informeret af teori, fakta og forståelse

7 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 7 ’Det nye AMU’ Fastholde ny viden/læring Fastholde ny viden AMU kursister blev bedt om at skrive dagbog efter et efteruddannelseskursus. Dagbogen skulle omhandle hvad de havde brugt fra et kursusforløb. Dagbogen betød, at deltagerne genkaldte sig kurset og blev fastholdt i en læreproces, hvor der skulle arbejdes med anvendelse af den teoretiske viden. Det hjælper på hukommelsen, at man i praksis bliver tvunget til at genkalde sig, hvad man egentlig lærte. Dvs systematisk fastholdelse af et krav om 'anvendelse' øger indlæringen og graden af kobling mellem teori og praksis Udbytte Det er ikke evnen til at reflektere over samspillet mellem teori og praksis, der er det største udbytte i et uddannelsesforløb. Det største udbytte er udviklingen af en sprogkode og faglig identitet - dvs at kunne forklare hvorfor man gør som man gør, at begrunde handlinger, at forklare handlinger - at anvende teori i praksis - Det er forudsætningen for at blive endnu bedre. Fortsat læring forudsætter refleksion, begrebsliggørelse og bevidst viden. Tænke teorier ikke kun som handlingsanvisende, men også som forståelsesrammer

8 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 8 ’Det nye AMU’ Refleksivt forhold mellem teori og praksis Læring fordres af kende og forstå hvorfor, hvordan og egen rolle/mening Refleksion, dialog og skriftlighed Samspil mellem arbejdsgiver, uddannelsesinstitution og deltager samspil mellem logikkerne: mening, fakta og anvendelighed Understøtter KVIST redskaberne denne læringstilgang? en brugbar evaluering?

9 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 9 Evalueringsniveauer Træning 1: Reaktion Tilfredshed 2: Læring Viden, holdning og hensigt – fra det individuelle til virksom- hedsniveauet og transformation af læring (organisatorisk effekt) Virksomhed 3: Transformation af læring Viden, holdning og hensigt 4: Jobadfærd Måden at udføre jobbet på 5: Resultat Forretningsmål, organisatoriske mål osv.

10 23. august 2007KVIST v. Lisbeth N. Hansen og Susanne Minds 10 Nye og bedre evalueringsmetoder? Nye og bedre metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling? (Hvordan) kan vi dokumentere læringen og hvad kan/skal vi bruge dokumentationen til? dokumentationen gøres relevant for andre end kursistens individuelle læringsforløb? arbejdsgiveren/uddannelsesstedet anvende den? alle interessenters interesser imødekommes i et fælles sæt af evalueringsredskaber? Hvilke krav stiller redskaberne til undervisernes kompetencer?