V/Leif Michael Larsen, uddannelseskonsulent i TUR Introduktion til det videregående uddannelsessystem.

Præsentationer af emnet: "V/Leif Michael Larsen, uddannelseskonsulent i TUR Introduktion til det videregående uddannelsessystem."— Præsentationens transcript:

1 V/Leif Michael Larsen, uddannelseskonsulent i TUR Introduktion til det videregående uddannelsessystem

2 Hvad og hvem er ”TUR”? Transporterhvervets Uddannelser er nedsat af arbejdsmarkedets parter i henhold til lov om erhvervsuddannelser (EUD) og lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) TUR dækker brancheområderne; lager, vejgodstransport, lufthavn, redder, havn, personbefordring og jernbane

3 Hvad og hvem er ”TUR”? TUR driver også et forlag og et internetbaseret prøvesystem (Multitest) - som ikke-profit virksomheder TUR er organiseret med en bestyrelse og syv brancheudvalg – paritetisk sammensat TURs sekretariat har 14 ansatte

4 Hvad og hvem er ”TUR”? EUD: TUR beskriver og udvikler uddannelserne, godkender praktikvirksomheder, fastlægger svendeprøvens niveau og indhold, godkender censorer, behandler tvistighedssager samt rådgiver og forhandler med undervisningsministeriet AMU: TUR udvikler efteruddannelse på baggrund af arbejdsmarkedets behov – rådgiver og forhandler med undervisningsministeriet

5 Et samordnet videregående uddannelsessystem Introduktion til det videregående uddannelsessystem

6

7  Hvad er ”rigtig” viden – og hvem har i øvrigt definitionsretten?  I hvilket omfang kan praktisk erfaring sidestilles med ”rigtig” viden – og vice versa?

8

9 Udover at give en skitsering af strukturer og overordnede rammer for professionsbacheloruddannelserne og VVU/Diplom/Master uddannelserne vil følgende præsentation forsøge at svare på disse to spørgsmål:  Hvad er ECTS point?  Hvad er forskning? …det er emner, der har fyldt ganske meget i debatten..

10

11 Erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne  Begge uddannelser er reguleret af samme lov og bekendtgørelse (LBK 1147 af 23/10/2014 og BEK 1521 af 16/12/2013) udstedt af Uddannelses- og Forskningsministeriet  Professionsbacheloruddannelserne er heltidsstudier, som varer fra 3 til 4 år – heraf skal mindst 6 måneder være praktik.  Der findes ca. 85 forskellige professionsbacheloruddannelser (fx Lærer, Jordemoder, Radiograf, Politi, Sygeplejerske mv.)  Finansiering: SU, egenbetaling for bøger mv. Praktik er som udgangspunkt ulønnet medmindre andet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.  Adgangskrav: GYM, EUD (evt. med supplement af GYM fag) + eventuel prøve.  Godskrivning (merit): Afgøres af uddannelsesinstitutionen på baggrund af konkret vurdering

12 Erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne  Styring og rådgivende organer: 1.Uddannelsesinstitutionerne fastsætter studieordninger (på baggrund af loven, bekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelsen) der i det væsentligste fastlægger uddannelsens indhold og forløb. 2.Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser rådgiver ministeren om; uddannelsernes udvikling, udbud, strukturelle rammer, adgangskrav, sammenhæng med øvrige uddannelsesområder, forsøg, efter- og videreuddannelse, international uddannelse, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Rådet består af op til 21 repræsentanter – heraf 14 repræsenterende arbejdsmarkedets parter (DI, DE, KL, DR, FTF, LO mv.). Arbejdsmarkedets parter kan nedsætte uddannelsesudvalg der bistår rådet i spørgsmål inden for et eller flere uddannelsesområder.

13

14 Videreuddannelsessystemet for voksne (VVU, Diplom, Master)  Reguleret ved lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne (LBK 578 af 01/06/2014) udstedt af Uddannelses- og Forskningsministeriet  Videregående Voksen Uddannelser (VVU), Diplom og Master uddannelserne er deltidsstudier – hver svarende til et års fuldtidsstudier.  VVU er på niveau med erhvervsakademiudd., Diplom på niveau med fx prof.bach. og Master på niveau med en kandidatuddannelse. (§ 13 i LBK 578).  Finansiering: Fuld deltagerbetaling. Stor forskel på priserne (afhængig af uddannelse). Normalt betales deltagerbetalingen imidlertid af deltagerens virksomhed (såfremt man er ansat i en sådan!)  Adgangskrav: GYM, EUD + mindst 2 års relevant erhvervserfaring. På Diplom og Master uddannelserne anvendes i vid udstrækning individuelle vurderinger på baggrund af ansøgninger.

15 Videreuddannelsessystemet for voksne (VVU, Diplom, Master)  Godskrivning (merit): Afgøres af uddannelsesinstitutionen på baggrund af konkret vurdering. Dog særlige regler for Masteruddannelserne da de foregår i regi af universiteterne.  Styring og rådgivende organer: 1.Uddannelsesinstitutionerne fastsætter i fællesskab studieordninger der i det væsentligste fastlægger uddannelsens indhold og forløb. 2.De udbydende uddannelsesinstitutioner nedsætter et fællesudvalg for hvert fagområde, der varetager fælles og generelle spørgsmål inden for fagområdet. Fællesudvalgene inddrager aftagere og centrale interessenter i det løbende arbejde.

16  Hvad er ECTS point? o European Credit Transfer System er et pointsystem til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. o ECTS er en talmæssig angivelse for den arbejdsbelastning som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. o 60 ECTS point svarer til et års fuldtidsstudium. o ECTS beregnes af de videregående uddannelsesinstitutioner. o ECTS pointene siger ikke noget om niveauet for det enkelte kursus, men kun om arbejdsbelastningen. o ECTS er baseret på en europæisk aftale (EU). o ECTS point giver ikke automatisk garanti for merit.

17 120 ECTS 180 ECTS 120 - 180 ECTS 210 ECTS 60 ECTS

18  Hvad er forskning? Forskning kan i princippet være hvad som helst, MEN: Uddannelses- og Forskningsministeriet anvender OECD`s definitioner: o Forskning og udvikling (Fou) er skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Al FoU aktivitet skal indeholde et nyhedselement. FoU opdeles i: 1.Grundforskning, som er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. 2.Anvendt forskning, som er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. 3.Udvikling, som er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formå at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 4.Innovation, som er implementering af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, organisatorisk metode eller markedsføringsmetode. Innovation tager udgangspunkt i bevidste planer og aktiviteter rettet mod forbedring af virksomhedens produkter, processer, organisering eller salg og markedsføring

19 Indtil for ganske nyligt (2014) var forskningsbaseret undervisning og undervisningsaktiviteter forbeholdt universiteterne. Underviserne på universiteterne har alle en forskeruddannelse (Ph.d) og indgår i forskningsprojekter sideløbende med undervisningen. En lovændring i 2014 gjorde det imidlertid muligt for professionssektoren at anvende forskningsbegrebet (i øvrigt efter en årelang ideologisk ”kamp”). Der er dog forskel på de forskningsbegreber som anvendes idet professionsskolerne er begrænset til at anvende begrebet ”praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter” – der er altså tale om anvendelsesorienteret og ikke fri forskning. Der er endnu heller ikke samme (skrappe) krav til bedømmelse, godkendelse og anerkendelse af forskning på professionshøjskolerne som på universiteterne.

20 Forskellige overvejelser og synspunkter At være ambulanceredder (uanset om det er som ambulanceassistent, ambulancebehandler eller paramediciner) er et særdeles ansvarsfuldt arbejde! Reddernes selvforståelse og ambitionsniveau er tilsvarende særdeles højt. Helt stilfærdigt kan man imidlertid konstatere, at selvom vi forhåbentlig snart får uddannelsen til ambulancebehandler implementeret i erhvervsuddannelsen, så er grænserne for hvad en erhvervsuddannelse kan indeholde (niveau, bredde, varighed) ikke nået. Eksempelvis vil flere merkantile og tekniske uddannelser stadig være på højere niveau. Uddannelsen til paramediciner vil objektivt set kunne etableres som arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)… Det fører naturligt til et helt grundlæggende spørgsmål: Hvem (udover redderne selv – og med fuld respekt for det) efterspørger den ganske store ændring i uddannelsesniveau, som der lægges op til – uanset om det bliver professionsbachelor- eller VVU/Diplom/Master-modellen?