Kan tidlig indsats betale sig

Præsentationer af emnet: "Kan tidlig indsats betale sig"— Præsentationens transcript:

1 Kan tidlig indsats betale sig
Kan tidlig indsats betale sig? Præsentation ved årskonferencen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark 23. marts 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet

2 James Heckman Fra et nationaløkonomisk synspunkt er investering i den tidlige barndom det, som giver det største afkast på længere sigt Det lille barns familie har afgørende betydning for barnets kognitive evner såvel som ikke-kognitive evner – Heckman har mest fokus på de kognitive evner, fx sprogudvikling Blandt de vigtige ikke-kognitive evner er motivation, udholdenhed, målbevidsthed, selvværd, social kompetence Heckman JJ. Skill formation and the economics of investment in disadvantaged children. Science 2006; 312:

3

4 Gøsta Esping-Andersen
Højkvalitets daginstitutioner spiller en afgørende rolle for at give alle bør lige chancer. Det sætter sig målbare spor i børnenes kognitive funktion ved 11-års-alderen, og effekten er størst for de børn, der kommer fra ressourcesvage miljøer og de børn, hvis kognitive funktion var mindst udviklet fra spædbarnsalderen. Esping-Andersen et al. Child Youth Serv Rev Mar 1; 34(3): 576–589.

5 Den engelske parlamentskommission
Early intervention: Smart investment, massive savings (2011) Early intervention – the next steps (2011)

6 Early intervention, smart investment, massive savings
Der er overvældende dokumentation for, at tidlig indsats er en sund økonomisk investering. En tidlig indsats, som sikrer at alle udvikler sociale og emotionelle kompetencer, skoleparathed, parathed til livet og til selv at blive gode forældre engang. Hvis man sikrer, at børn udvikler empati, så lærer de at respektere andre, de får bedre sociale relationer og bliver mindre tilbøjelige til aggression og udnyttelse af andre senere I livet. Udvikling af selvværd og selvtillid øger sandsynligheden for, at børnene senere træffer sunde valg om deres liv, uddannelse, arbejdsliv og sundhedsadfærd.

7 Early intervention, smart investment, massive savings
Begrundelsen for tidlig indsats er elementær: Mange af de tunge og dyre sociale problemer i samfundet har deres rod I manglende indsats for børnene i de tidlige år. Hvis vi ikke investerer i børnenes udvikling I de tidlige år, så skaber vi en tsunami af dårlig funktion som er ved at kvæle de hjælpesystemer, som skal rette op på skaderne senere. Et barn med ubehandlede adfærdsproblemer koster i gennemsnit samfundet ti gange mere end børn uden adfærdsproblemer.

8 Early intervention, smart investment, massive savings
Tidlig fremme af social og emotionel udvikling giver store gevinster i mental og fysisk sundhed, uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet, stof- og alkoholmisbrug samt teeenage-graviditeter. En god forældreindsats i de tidlige år giver større effekt på barnets fremtid end velstand, social bagggrund og uddannelse. Tidlig indsats er en fordelagtig økonomisk investering, fx Nurse Family Partnership I USA, hvor besparelserne I samfundsmæssige udgifter langt overstiger omkostningerne ved programmet. Investering på et senere tidspunkt er langt mere kostbar. I vor tid investeres der relativt lidt tidligt i barnets liv sammenlignet med de omkostninger man har senere for at rette op på fejludvikling.

9 Early intervention, smart investment, massive savings
Der er to typer af tidlig indsats, som er vigtig: Tidlig indsats for alle børn, fx som man kender det I dag fra den tidlige sundhedsfremmende indsats: Svangreomsorg, sundhedspleje, børneudersøgelser, børneinstitutioner med høj kvalitet Målrettet indsats for børn med særlige behov, hvis sundhed og udvikling er truet, og hvor det er ekstraordinært vigtigt at bryde det mønster af fattigdom og deprivation som sinker disse børns udvikling.

10 Early intervention, smart investment, massive savings
De fleste børn udvikler gode sociale og emotionelle kompetencer hjemmefra. Men de børn, som ikke udvikler disse kompetencer, har brug for hjælp. For deres skyld er det vigtigt at satse på indsatser, som fremmer sociale og emotionelle kompetencer hos alle børn, fordi når sådanne kompetencer er til stede hos flertallet, så virker det positivt på det mindretal af børn, som ikke får disse kompetencer hjemmefra.

11 Robert Putnam: Our kids (2015)
Putnam’s analyse af USA viser et samfund, hvor familiesystemet er i opløsning, fattigdom og ulighed voldsomt stigende, chance-uligheden for børn stigende i en grad, som vi føre til opløsning og økonomisk katastrofe Argumenterer for øget hjælp til børnefamilier, styrkede forældre-kompetencer, styrkelse af børnenes mulighed for at udvikle sig, investering i den tidlige barndom og skolesystemet

12 Finn Diderichsens udredning af social ulighed i sundhed

13 Social ulighed kan man gøre noget ved (Eksempler fra Diderichsen et al
Social ulighed kan man gøre noget ved (Eksempler fra Diderichsen et al. Sundhedsstyrelsen 2011) Svangreomsorg, som når alle kvinder tidligt i graviditeten Barselsbesøg som universelt tilbud til alle familier. Ekstra opmærksomhed mht. ressourcesvage familier, Styrkelse af sundhedsplejerskers opsøgende hjemmebesøg Aktivt opsøgende indsats for at børn med hæmmet social og kognitiv udvikling kommer til forebyggende undersøgelser Fuldstændig dækning og aktiv rekruttering af børn med særlige behov til daginstitutioner og børnehaveklasse Børnefattigdom elimineres for at forebygge de langsigtede uoprettelige skadevirkninger af fattigdom Fastholde børn og unge i uddannelsessystemet.

14 CCC2000 Enestående kohortestudie baseret på sundhedsplejerskers observation af børn i første leveår med opfølgning flere gange siden 2000

15 Sundhedsplejerskens observationer i første leveår og psykiske vanskeligheder i 5-7-års alderen
Sundhedsplejersken observerer problemer mht. mundmotorik => 5,0 gange større risiko for autismespektrum problemer senere Sundhedsplejersken observerer problemer mht. aktivitet og interesse => 5,3 gange større risiko for autismespektrum problemer senere => 4,7 gange større risiko for hyperkinetisk sygdom senere => 2,2 gange større risiko for emotionelle problemer senere Elberling et al. J Child Psychol Psychiatr 2014;55:

16 Hjemmebesøg: Finder man noget af betydning?
Ny opgørelse baseret på 6567 børn født i 2013 i følgende kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Køge, Roskilde, Rødovre, Tårnby og Vejle. Disse kommuner har alle indsendt data i 2015 via udtræk fra de elektroniske sundhedsplejejournaler fra børnenes første leveår.

17 Bemærkninger ved C-besøget

18 Bemærkninger ved C-besøget

19 Er tildelingen af behovssundhedspleje fornuftig?
Undersøgelse baseret på årige født , som i alt modtog besøg af sundhedsplejerske 24,4 % af disse småbørn modtog behovssundhedspleje, defineret som mere end syv besøg i første leveår Mylin KL. Behovssundhedspleje: Epidemiologisk studie af forekomst og prædiktorer blandt spædbørnsfamilier (kandidatspeciale 2013)

20 Risikofaktorer for behovssundhedspleje (Odds Ration værdier beregnet af Mylin 2013)
Mor under 26 år 1,41 Mor mindre end 10 års skolegang 1,70 Mor andengenerationsindvandrer 1,41 Eneforsørgerfamilie 1,24 Førstegangsfødende 1,34 Fødselsvægt < 2000 g 2,51 Fødselsvægt g 1,52 Apgar score < 9 1,34 Lav gestationsalder 1,87 Handicap / misdannelse 1,72 Flerfødt 1,34 Fertilitetsbehandling 1,32

21 Risikofaktorer for behovssundhedspleje (Odds Ration værdier beregnet af Mylin 2013)
Problematiske forudsætninger 1,87 Problemer med at gennemføre graviditet 1,45 Bemærkninger til fødslen 1,26 Vanskeligheder med at etablere amning 1,45 Fuld amning mindre end 4 måneder 1,39 Handicap i familien 1,66 Lang indlæggelse (over 6 dage) 2,03 Bemærkninger til mors psykiske tilstand 2+ 2,37 Bemærkninger til mor-barn-samspil 1,81 Bemærkninger til barnets signaler 1,47 Bemærkninger til spisning 2+ 1,85

22 Risikofaktorer for behovssundhedspleje (Mylin 2013)
Hver af de nævnte risikofaktorer forklarer kun en beskeden del af den samlede mængde behovsbesøg Det er i almindelighed en kombination af mange faktorer, som afgør om en familie vurderes som en risikofamilie. En sådan vurdering bygger på en helhedsvurdering …..

23 Handlemuligheder

24 Hold fast i det gode, vi har
Svangreomsorg, fødselsforberedelse, sundhedspleje, PPR, AKT-lærere, skolesundhedstjeneste, idrætslærere, sundhedsundervisning. Desværre er alt dette under pres. God sundhedsoplysning virker. Ikke på alle, ikke 100%, men det er godt nok at de virker en lille smule på mange Regler og kontrolpolitikker virker, hvis de håndhæves

25 Her skal der opprioriteres
Sikre et minimumsniveau for alle forebyggende ordninger - og sikre kvaliteten - en genvej til bedre forebyggelse. Systematisk monitorering og sundhedsfremmende indsats for de 2-5-årige Bedre støtte til børn med fysiske og psykiske helbreds- og funktionsproblemer National vidensdeling. Sikre indsatsen på det psykiatriske område. Børneinstitutioner bemandet med veluddannet personale bør indtænke børnenes sundhed og udvikling i hverdagen; stort forebyggende potentiale. Styrke den psykiske trivsel: Gode institutions- og skolebaserede indsatser virker!

26 Her skal der opprioriteres
Stærk sammenhæng mellem skolemiljø og børns sundhed. Ubegribelige skoleforskelle i børns sundhed. Derfor: Styrk den sundhedsfremmende indsats i skolen Stop den politiske ringeagt af skolen og det økonomiske pres på skolesystemet,. Stop nedslidningen af de forebyggende og sundhedsfremmende ressourcer. Samfundet har svigtet den opgave at gøre skolerne sundhedsfremmende.

27 Hold fast i det gode, vi har
Fortsætte kampen mod mobning i alle dens afskygninger Fastholde indsatsen for at ingen skal føle sig udenfor

28 Her skal der opprioriteres
På visse områder fine data om børn og unges sundhed fx registre og nationale undersøgelser fra SIF, men store huller. Vi savner fx national monitorering af overvægt og andre alvorlige sundhedsproblemer blandt børn og unge. Meget lidt viden om småbørns sundhed. Kan løses, fx som sundhedsplejerskerne har gjort i Databasen Børns Sundhed. Meget lidt viden om børn med kronisk sygdom og handicap. Mangel på en offentlig pro-aktiv forskningspolitik om forebyggelse og børns sundhed.

29 Her skal der opprioriteres
Blandt de vigtige virkemidler i mental sundhedsfremme er et socialt inkluderende miljø Aktiv indsats for at skabe fællesskaber og høj social kapital, både i personale og blandt eleverne

30 Tak for opmærksomheden