Fysiske målinger på mælk

Præsentationer af emnet: "Fysiske målinger på mælk"— Præsentationens transcript:

1 Fysiske målinger på mælk
Introduktion og formål: Formålet er at foretage fysiske målinger på mælk fra forskellige køer, for at kunne vurdere hvorvidt køerne er ramt af mastitis - også kaldet yverbetændelse. Det er nødvendigt for landmanden, at kunne måle kvaliteten af mælken, da han ikke kan sælge mælk fra en syg ko. Derfor er der forskellige målinger han kan foretage på mælken, for at indikere om han køer er raske og producerer god mælk. Forsøg På friskmalket mælk kan man lave forskellige tests for at bestemme kvaliteten af mælken: Den visuelle test Man skal teste malkekøer for yverbetændelse, og det gør man ved hjælp af en visuel test som er en relativ enkel metode, som man bruger til tjekke om der er små klumper i koens mælk, som kan betyde yverbetændelse. Når man udfører testen på de forskellige mælkekirtler på yveret så kan man også se, hvilke patter der er betændte. Det gør man ved at hælde lidt af mælken fra koens mælkekirtler ud på hver sin plade med en sort baggrund, køre den lidt rundt for at se om mælken har klumper, og hvis den har det så kan koen have yverbetændelse. Filter Filter testen er endnu en visuel test, hvor man hælder mælkeprøverne ned gennem et filter og hvor man så kan se om koens yver er betændt. Du kan se hvor betændt eller ikke betændt yveret er, ved at kigge på om der lægger sig nogle klumper på filtret eller endda som slim og klumper på filtret. CMT Malkekøer skal testes om de har yverbetændelse som så betyder at deres mælk har et forhøjet celletal, og til det bruger man 'California Mastitis Test' (CMT) som er en (meget billig og effektiv) test hvor man har en testplade med fire "brønde" som hver repræsenterer en af koens patter, som man ved brug af hurtigt kan identificere køer med forhøjet celletal. I de fire brønde hælder man lige meget af test mælken og CMT væsken i hver. Når man så har blandet mælken godt og grundigt med CMT væsken (som i øvrigt farver mælken violet) og mælken er begyndt at reagere så bedømmer man den på en skala fra 1-5 hvor 1 er helt flydende som normal mælk og 5 er meget slimet og kan samles som en klat. Celletal: Når en ko får yverbetændelse vil dens immunforsvar reagere og prøve at modarbejde det. Dette vil ske i form af hvide blodlegemer som er koens aktive forsvar mod en infektion. Antallet af celler vil altså stige i mælken og det vil kunne måles med en DeLaval Cell Counter, som er en maskine der tæller antallet af somatiske celler i mælken. Man siger at en ko med et celletal over celler pr ml mælk har yverbetændelse. Ledningsevne: Elektricitet er elektroner der vandrer. Hvis koen har en infektion i yveret, vil cellevæggene i de mælkeproducerende celler ødelægges, og salte vil sive fra den ekstracellulære væske og ud i mælken. Koncentrationen af salte i mælken vil stige og dette vil betyde at der er flere ioner i mælken. Ioner gør det nemmere for elektronerne at vandre gennem væsken. Mælk fra en syg ko vil altså have en bedre ledningsevne end mælken fra en rask ko. Mastitis – yverbetændelse Mastitis er yverbetændelse, en produktionssygdom, der ofte er forekommende hos malkekøer i de moderne produktionssystemer. Halvdelen af danske malke køer behandles hvert år for denne sygdom. Det er en dyr behandling, og koster forringet mælkekvalitet, nedsat ydelse, øget udsætning af køer, og kan reducere dyrets velfærd. Før i tiden kunne landmændene selv kontrollere deres mening om mælkens udseende ved manuel malkning. Men efter malkerobotterne har erstattet dem, kan de ikke selv foretage denne kvalitetsbedømmelse. Og andre metoder er derfor blevet nødvendige, for at undersøge om der er opstået mastitis. Mastistis er en yverbetændelse og opstår derfor i yveret på koen. Yveret er opdelt i fire separate mælkekirtler med hver sin udførselsgang, hvor mælken kommer ud. Mælken dannes i små alveoleceller, og mælken ledes gennem et system ug til yver- og pattecisterne. Der løber blod igennem alveolerne i yverets væv, for at få de næringsstoffer, som er nødvendige for produktionen af mælk. For en liter mælk, løber der liter blod. Der opstår yverbetændelse, når der kommer en infektion i yveret, der kan skyldes bakterier (f.eks. streptokokker, stafylokokker, colibakterier) der trænger ind i yverets pattekanal, hvor de formerer sig i det mælkeproducerede væv, bestående af bl.a. alveoler. De bakterier der kommer ind i yveret, kan komme fra koens hud og slimhinder, som kaldes kobakterier. Ellers kan de komme fra sengebåsen og malkemaskinen, kaldet miljøbakterier. Fordi koens yver er opdelt, kan den godt have en inficeret mælkekirtel og tre raske. Når koen får yverbetændelse ændrer mælken tydeligt farve og konsistens. Udover det stiger celletallet i mælken til flere millioner celler/ml mælk. Cellerne i mælken består dels af hvide blodlegemer og dels af celler fra yvervævet. De hvide blodlegemer er koens aktive forsvar mod infektion i yveret, altså en slags immunforsvar. En ko med yverbetændelse udskiller derfor ekstra mange celler i mælken. Er der over celler/ml mælk i mælken er koen ramt af mastitis. Køer med mastitis behandles med antibiotika eller ved hyppig udmalkninger. Yverbetændelse ødelægger jo naturligvis mælken, fordi der kommer en infektion. Ved infektion ødelægges cellevæggene i de mælkeproducerede celler, og salte vil sive fra den ekstracellulære væske og ud i mælken. Det medfører, at koncentrationen af salte øges. Helt nøjagtigt stiger mælkens indhold af natrium og klorid, mens koncentrationen af kalium og laktose falder. Ledningsevnen stiger i mælken, fordi der kommer en højere saltkoncentration. Ledningsevnen kan derfor bruges til kontrol af mælken, det er en billig målemetode, og kan let benyttes af landmanden. Måling af celletal Graferne viser at der er høj risiko for at ko 5969 har betændelse i 3 ud af 4 patter, og det samme gælder for 6040s venstre bagpat, 5311s venstre forpat. Der bør også holdes øje med 6004s højre forpat, 6040s venstre bagpat og måske endda 6229s højre forpat. Forskellige fysiske vurderinger De fysiske vurderinger meget subjektive. De stemmer heller ikke overens med hinanden eller andre resultater. Det er let at se at forskellige grupper har vurderet forskelligt, da en gruppe har vurderet alle af den samme farve. En CMT over 3 regnes for unormal Ledningsevne Man bør se på ledningsevnen i forhold til hvad den plejer at være for den enkelte ko, i modsætning til ledningsevnen i forhold til forskellige mælk. Det gør man fordi mælkens varierer ledningsevnen fra ko til ko. Her er et eksempel på ledningsevnen på en ko, der er rask ifølge ledningsevnen på mælken. Alle ledningsevnerne følger hinanden pænt. Opsummering af resultater Ud fra de forskellige test har vi fundet ud af at der er stor risiko for at ko 5969 er syg på højre forpat, højre bagpat samt venstre forpat, ko 6040 på vesntre bagpat, ko 5311 på venstre forpat samt ko 6004 på højre forpat. Her ses at højre bagpat, højre forpat og venstre forpat er væsentligt højere end venstre bagpat. Man kunne tro at det var venstre bagpat der var syg, men da ledningsevnen bliver forhøjet og ikke sænket er det derimod de tre andre patter der er syge. CMT-vurderingen CMT-vurderingen er bedre end de fysiske vurderinger, muligvis fordi kriterierne der gives points ud fra er klarerer og mere forskellige fra hinanden og det er derfor lettere at bedømme ud fra. Her ses at ko 5969 sandsynligvis er syg, og at 5311s venstre forpat samt 6004s højre forpat også opfører sig unormalt. Her er det let at se at der er noget galt med ko 6071s højre forpat, da ledningsevnen er meget højere end den for mælken fra de tre andre patter.