Carl Collatz-Hansen Center for stress

Carl Collatz-Hansen Center for stress
Tel.no: Institut for stressforskning Medlem af: International Society for the Investigation of Stress for- stress.dk

www.center- for- stress.dk
Den vestlige verden oplever en menneskeskabt evolutionsmæssig udfordring af det enkelte menneske: BALANCE I LIVET for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen  for- stress.dk

Et af dagens store fokuspunkter
Hvorfor er der så mange, som rapporterer om stress symptomer i dagens Danmark? for- stress.dk

Aktuelle bud på et/flere svar ...
A: (Den overlegne) Fordi ordet stress er blevet almindelig anerkendt, så bliver folk stressede uden virkelig at være det? B: (Den kropslige) Fordi vores kroppe er svageligere end før i tiden, og derfor kan vi klare mindre pres? C: (Den psykologiske) Fordi vi er mindre psykisk robuste, og derfor ikke kan klare så mange udfordringer og belastninger. D: (Den lette) Fordi vi gennem vores opvækst ikke har mødt modgang, så derfor regner vi med at alting er let og tingene sker af sig selv? E: (Den undskyldende) Fordi vi reelt bliver udsat for flere belastninger? F: (Den tunge) Fordi vi har et lavt selvværd og derfor begynder at kritisere os selv, når vi møder modstand, resulterende i at vi drænes for energi? G: (Den undskyldte) Fordi vi gennem vores opvækst har oplevet megen stress, enten gennem forældrene, eksistentielle forhold, mange år i institution, og at vi derfor let ’igen’ bliver stressede? H: (Den dovent menneskelige) Fordi vi ikke har bearbejdet det, som sker i livet, og derfor har et stor akkumuleret indre pres, som udløses ved de mindste udfordringer? J: Andre bud ... for- stress.dk

Anderledes bud ... K: (Den med ro’en) Fordi folks sind ikke er stabilt (ikke kan forblive fokuseret uden at flakke), og derfor er der konstant uro inde bag folks adfærd? L: (Den med hverdagens centrifuge): Fordi der er så mange gøremål, der er spændende og en del af et moderne samfund, at en almindelig menneskelig psykes rummelighed og 24 timer ikke er nok …? M: (Den filosofiske - Den med lykken og hverdagens centrifuge) Fordi vi hele tiden søger efter alle de tilbud og muligheder vi har. Der er så mange muligheder, og vi har ikke rigtig overblik over, hvordan man virkelig opnår lykke og hvordan man undgår lidelse? Samtidig forsøger vi desperat undgå besvær og lidelse. Det handler om at måden vi gør det på ikke er særlig økonomisk eller realiserbar, således at vi bruger en masse energi på projekter, som ikke giver de resultater vi ønsker? for- stress.dk

Work as part of life ”Work is about a search for daily meaning as well as daily bread, for recognition as well as cash, for astonishment rather than torpor, in short, for a sort of life rather than a Monday through Friday sort of dying” Studs Terkel ( Social anthropologist) for- stress.dk

Anderledes bud ... K: (Den med ro’en) Fordi folks sind ikke er stabilt (ikke kan forblive fokuseret uden at flakke), og derfor er der konstant uro inde bag folks adfærd? L: (Den med hverdagens centrifuge): Fordi der er så mange gøremål, der er spændende og en del af et moderne samfund, at en almindelig menneskelig psykes rummelighed og 24 timer ikke er nok …? M: (Den filosofiske - Den med lykken og hverdagens centrifuge) Fordi vi hele tiden søger efter alle de tilbud og muligheder vi har. Der er så mange muligheder, og vi har ikke rigtig overblik over, hvordan man virkelig opnår lykke og hvordan man undgår lidelse? Samtidig forsøger vi desperat undgå besvær og lidelse. Det handler om at måden vi gør det på ikke er særlig økonomisk eller realiserbar, således at vi bruger en masse energi på projekter, som ikke giver de resultater vi ønsker? N: (Den med mening i livet) Vi har ikke noget som rigtig mening i livet. Vi mener ikke religion er nok. Vi taler ikke om det at eksistere, for det virker frelst. Så, fordi vi ikke rigtig har nogen mening i livet, så er vi fyldte af megen tvivl og usikkerhed. Det stresser. Og … arbejdet får lige så stille lov til at fylde vores liv ud med mening. Det kommer til at betyde meget at arbejde. Derfor giver det ekstra stress, hvis vi ikke har arbejde, eller arbejdet ikke giver mening. For hvad giver så mening? for- stress.dk

De forskellige måder, man kan forholde sig til sin egen virkelighed
Bare midt i en travl tid – sådan er livet (trummerum) Fanget midt i en travl tid (resignation/vrede) Det er de andres skyld (vrede) Jeg er selv ansvarlig (bitterhed) Jeg er selv ansvarlig og der er mit liv (ansvarlig, koblet en følelse af at man har taget kontrol) Jeg er selv ansvarlig og der kan gøres noget (ansvarlig og håbefuld) … for- stress.dk

Tal, der taler for sig selv! Fremsat af beskæftigelsesministeren, 2002
28 % af EU’s arbejdstagere oplever at have arbejdsbetinget stress 41 millioner vurderes årligt at blive ramt af arbejdsrelateret stress i EU Det skønnes at pådrage EU udgifter svarende til € (20 milliarder) fuldtidsstillinger rammes hvert år i DK af arbejdsbetinget stress Dette sygefravær koster det danske samfund godt kr (27 milliarder) årligt. P.S. Iflg. AMI er det kun 30 % af dem, der bliver udbrændte pga. stress, som kommer tilbage på arbejdsmarkedet i DK. I modsætning hertil er det 80 % i Sverige. for- stress.dk

Det udfordrende dilemma Mellem markedsøkonomiens rationale og den menneskelige psykes rationale Forudsigelighed Kontrol Social støtte Passende krav Mening for- stress.dk

Vi begiver os for alvor hen imod at forholde os til den menneskelige ressource som en foranderlig størrelse Personale afdelingen HR-afdeling (Human resource deployment) Human resource development HR-development for alvor! Forholden sig til den menneskelige ressource som en foranderlig størrelse, der skal arbejdes med for- stress.dk

Fokuspunkter  Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen for- stress.dk

Stress er ligesom et bæger der fyldes
Ting, der giver dig overskud, gøre bægret større. Det forhøjer din stresstærskel, gør dig mere rummelig og robust Din stresstærskel Ting, der får bægret til at flyde over og skrumpe Positive indtryk Mening Støtte fra andre Højt psykologisk kondital … Fysisk underskud Spekulationer Ubearbejdede indtryk ... for- stress.dk

3 områder, der kan arbejdes med
Miminér det, som reducerer stress-tærsklen Gør det, som øger stress-tærsklen Vid, hvad der sker, når stresstærsklen overskrides for- stress.dk

Nogle principper Konkret Alternative veje Handling Aktiv læring Holdninger, som støtter alternativ tænkning Kvalificeret ’både-og’ Have noget at forholde sig MED … før vi forholder os TIL noget (det handler om respekt) Supplement: Tilstedeværstræning [Psykologisk motion] for- stress.dk

Forskellige veje til reducering af stress i det psykiske arbejdsmiljø … DEN DIREKTE VEJ (DATA) Aflæsning af situationen (ANALYSE) Udledning af rationalet (LOGIK) (KONSEKVENS) Identificering af nødvendige tiltag (HANDLING) Skridt i retning af rationalet … Fastlæggelse af en POLITIK DEN INDDIREKTE VEJ Opbyggelse af ‘naturlig’ rummelighed Individ Gruppe Midler: Bevidstgørelse/refleksion Viden om kommunikation, ’toxic handling’ Viden om tilstedevær, psykologisk kondital og rummelighed Viden om spændingen mellem det som er naturlig og det som er villet. Arbejde med sin holdning, motivation og evne til tilstedevær Opbygning af kraften til at vælge Midler: psykologisk kultivering Arbejde med sin holdning/indstilling Arbejde med motivationsøvelser (se på livet) Arbejde med at opbygge positive indtryk Trække sig/vige Valg Ændre Acceptere for- stress.dk

En model af personligheden udfra tilstedeværs-baseret psykologi
Ens baggrund ”Det lagrede” Spænding mellem ’det, som er naturligt’ og ’det som er villet’ Den fysiske og psykiske grundkonstitution Indstilling for- stress.dk

Definition: ’Stress er de forandringer der opstår i organismen, som følge af en ydre eller indre påvirkning.’ for- stress.dk

Hvad kommer stress af? Den individuelle stress kommer når psyken sætter kroppen i alarmberedskab. Når kroppen sættes i alarmberedskab nedbrydes kroppen til fordel for mobilisering af store energimængder med henblik på svær kropslig aktivitet. Stress i organisationen kommer, når arbejdet (hvad angår omfang og indhold) ikke står i relation til ressourcer (hvad angår mandskab, timer, kompetencer og engagement) for- stress.dk

Stress kan måles blodprøve spytprøve urinprøve for- stress.dk

Årsag og virkning Objektive stressfaktorer Stress symptomer Subjektive stressfaktorer for- stress.dk

Subjektive og objektive stressorer
Uhensigtsmæssige meninger, holdninger grundlæggende overbevisninger, værdier Uforløste eksistentielle kriser og traumer Ikke velfungerende sociale relationer Uhensigtsmæssige krav til og forestillinger om arbejdet Uhensigtsmæssig omgang med sin krop (kost, søvn, motion etc.) Uhensigtsmæssig forbrug, der bringe ubalance mellem indkomst og udgifter Meningskonflikter med mennesker og tidsånder Eksistentielle forhold i ens liv Uforenelige relationer For meget arbejde på for kort tid For lidt søvn, sund kost, for lidt motion For store faste udgifter i forhold til indtægter for- stress.dk

I 1987 rapporterede 35 % af befolkningen i Danmark om at have besvær i livet pga. stress. I 2000 var det 44 % Kilder: Nationalt center for sundhedsfremme på arbejdspladsen (2003) SUSY (2000): Undersøgelse af stressforekomst i Danmark for- stress.dk

Vores hver isærs projekt: at få det hele til at gå op i en højere enhed for- stress.dk

Højere krav og ambitioner Mere koncentreret Mere tilgængelig og on-line Kortere arbejdstid Længere ferie Arbejde Større flexibilitet Bedre udnyttelse Færre mennesker for- stress.dk

Større private udgifter
Sover længere om morgenen Længere transporttid Mere arbejde, mindre fritid Mere fjernsyn Fritid Større flexibilitet Køber senere ind Flere timer med ude-af-hjemmet-aktiviteter for- stress.dk

Håndtering af stress Kontrol Forudsigelighed Passende krav Social støtte Mening for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen Skabende en større bevidsthed/forståelse  for- stress.dk

Psykologisk model for stress på gruppe- og organisationsniveau
Rammerne Reglerne Retningen Relationerne Rollerne Ressource Gruppens- eller organisationens mestrings strategier Summen af belastninger  - = Effekten af stress for- stress.dk

De 6 ”R” ord kan inddeles i : Grundvilkår – som der ikke kan ændres ved Vilkår der kan ændres gennem ledelsens indsats Vilkår der kan ændres gennem gruppens samlede indsats Vilkår der kan ændres gennem den individuelle indsats for- stress.dk

Hvad skal de 6 R ord bruges til? - De skal bruges til at udforme en arbejdsmiljøpolitik, som der kan styres efter: hvem skal gøre hvad hvornår? - Gøre holdninger synlige: hvorfor vil vi gøre det? - Gøre handlinger ”lovlige” : vi skal gøre det fordi Priotere løsningen af opgaverne - Måle den indsats der ydes - Gøre arbejdsmiljøet synligt for den enkelte og alle i det! for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen Skabelse af en støttende kultur  for- stress.dk

Opgave: Diskuter, udfra de fem typer af menneskelig støtte, hvordan I selv har det med at give og modtage menneskelig støtte på jeres arbejdsplads. Diskuter ligeledes hvilken af de fem, som kunne være den væsentligste. Begrund valget. De fem typer af menneskelig støtte: 1. Praktisk støtte. handler om det at kunne få praktisk hjælp til løsning af konkrete opgaver. 2. Følelsesmæssig støtte. handler om, i hvor høj grad kollegerne er villige til at lytte og snakke, når man har følelsesmæssige problemer på sit arbejde. 3. Bedømmelses-støtte. drejer sig om den form for støtte i arbejdet, der kan ligge i at få andre til at hjælpe sig til at bedømme det arbejde man udfører. At den bedømmelse er "støttende" indebærer selvfølgelig, at kollegernes eller de overordnedes bedømmelse er både hensynsfuld og konstruktiv. 4. Sammenholds-støtte. er en oplevelse at et godt sammenhold blandt kollegerne på arbejdspladsen, altså en opfattelse af at være "et godt hold", der fungerer godt som helhed. 5. " En støttende atmosfære ". Dette begreb handler lige som det foregående mere om hele arbejdsgruppens liv snarere end - som de tre første - den enkeltes forhold til de nærmeste kollegaer. Udtrykket "en støttende atmosfære" dækker over oplevelsen af, at man ikke alene har en god "sammenhæng" med sin gruppe, men at der også i gruppen som helhed er en generel tendens til at være hjælpsom i alle situationer overfor kolleger. Altså en hjælpsom arbejdskultur. De fem typer støtte Øvelse/ Diskussion. Flere nye undersøgelser indenfor stressforskning viser, at det, som forskerne kalder: " menneskelig støtte ", kan spille en stor rolle for vores trivsel og sundhedstilstand. Vi ved i dag at der er en nær sammenhæng mellem den menneskelige støtte på arbejdspladsen og sygefraværsdage. Dvs. at de mennesker der oplevede en ringe grad af " støttende atmosfære" på arbejdspladsen, havde betydeligt flere sygefraværsdage end deres kollegaer. (Kilde: Undén Social Support at work. Forskningsnyt fra psykologien 1996). Opgave: Diskuter, udfra de fem typer af menneskelig støtte, hvordan I selv har det med at give og modtage menneskelig støtte på jeres arbejdsplads. Diskuter ligeledes hvilken af de fem, som kunne være den væsentligste. Begrund valget. 1. Praktisk støtte. 2. Følelsesmæssig støtte. 3. Bedømmelses-støtte. 4. Sammenholds-støtte. 5. " En støttende atmosfære ". for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen Skabelse af kulturer på arbejdspladsen  for- stress.dk

Forskelle i tilgange til bedring af det psykiske arbejdsmiljø
Med udgangspunkt i den enkelte: Med udgangspunkt i den enkelte skabes et fællesskab omkring det at kultivere værktøjer, som den enkelte arbejder med. Derigennem kan den enkelte få resultaterne af træningen og blive bedre til at indgå i relationer. Resultat: Bedre tilstedevær, bedre beslutningsevne, bedre navigering, mere fleksibilitet Vigtigste værktøj: individuelle værktøjer såsom mentaltræning, afspænding, tilstedeværstræning o.lign. Med udgangspunkt i det fælles: Med udgangspunkt i relationer, samarbejdes løbende om at forbindelserne medarbejderne imellem bliver bedre, således at procedurer, regler, rammer, roller m.v. diskuteres. Resultat: Bedre beskrivelser af rammer, regler, retning, relationer, roller. Vigtigste værktøj: processer i grupper, reflektion for- stress.dk

Procesforløbet: Med udgangspunkt i den enkelte
Proces-arbejde: Evaluering af integrering af den individuelle brug af værktøjerne i fællesskabet Proces-arbejde omkring integrering af den individuelle brug af værktøjerne i fællesskabet: Personlig handlingsplan og trænings-dagbog Oplæg om individets rolle i forhold til egen stress & psykisk arbejdsmiljø Anvendelse af gensidig støtte til brug af værktøjer for- stress.dk

Procesforløbet: Med udgangspunkt i det fælles
Proces-arbejde omkring integrering af redskaber til løsning af stress i det psykiske arbejdsmiljø: De 5 R’er Proces-arbejde: Evaluering af integrering af beslutninger omkring de 5 R’er Oplæg om psykisk arbejdsmiljø og de 5 R’ers betydning Anvendelse af beslutningerne i dagligdagen for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen Strategisk forståelse af uformelle funktioner  for- stress.dk

The Toxic-handler Organizational Hero When companies cause emotional pain through nasty bosses, layoffs, and change, a certain breed of ’healing’ manager steps in to keep the gear moving. They are toxichandlers – unsung corporate heroes who save the day, but often pay a high price.” Citat fra Harvard Business Review, September 1999 Peter Frost, Professor a University of British Columbia, Vancouver, Canada for- stress.dk

Toxic-handler ’Den følelsesmæssige lynafleder’ lytter med forståelse og med indføling foreslår løsninger arbejder bag ved scenen for at undgå pinligheder eller unødig besvær har andre folks tillid omformulerer vanskelige beskeder for- stress.dk

Forskellige udgaver af toxic-handlere 1. Problemknuser. (engelsk troubleshooter) (mere den kreative, der løser problemer). 2. vicevært. vicevært (den, der ordner banaliteter såsom vander blomster, arrangerer fester etc.) 3. firmaet præst eller sjælesørger for- stress.dk

Peter Frosts forslag til implementering Det første er at acceptere og værdsætte deres eksistens og deres betydning Skab muligheder for at de følelsesmæssige lynafledere kan dele deres erfaringer Sørg for at sikre en rolig periode efter en heftig indsats vha. officielle stillingsrokeringer Demonstrere ’sund’ følelsesmæssig lynafledning for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen Formalisering af de løse tiltag: Stresspolitik  for- stress.dk

der påvirker stress og trivsel i negativ retning
6 faktorer der påvirker stress og trivsel i negativ retning Manglende indflydelse (på eget arbejde og arbejdsbetingelser) Manglende mening i arbejdet Manglende informationer (om bl.a. Ændring i arbejdsindhold, -planlægning og – organisering) Manglende støtte fra ledelse og kollegaer Manglende belønning (fx anerkendelse, løn- og karrieremuligheder) For høje krav – i forhold til mulighederne for at honorere kravene (fx stort arbejdspres og arbejdsmængde) Kilde: AMI, på basis af data fra ’Den nationalemiljøkohorte’ (NAK). Fra: Indstilling til Arbejdsmiljørådet afgivet af udvalget for- stress.dk

Kendetegn ved effektiv gennemførelse af stress politik på arbejdspladserne COWI-undersøgelsen fra juli 2003 viser, at de arbejdspladser, som er kommet langt i forebyggelsen af arbejdsbetinget stress, ... oplever at indsatsen betaler sig har haft mange forskellige anledninger til at iværksætte en indsats gennemfører en indsat, som retter sig mod flere risikofaktorer på en gang forebygger stress gennem en flerestrenget og vedvarende indsats gennemfører en indsats, hvor information, indflydelse og indlevelse er nøglebegreber lader medarbejderne deltage i udformningen af indsatsen forankrer indsatsen via de formelle samarbejdsorganer (samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg, MED-udvalg m.v) har en ledelse, der bakker op om indsatsen bruger ekstern ekspertise til at kvalificere indsatsen Kilde: Stress kan forebygges – 10 gode eksempler, LO’s udgivelsesserie ’Øje på arbejdsmiljøet’, august 2003. for- stress.dk

Stress politik i fremtidens institutioner
1. At indføre en oplevelse af nødvendighed: Hvilke stressfaktorer påvirker? Hvilke potentielle kriser er der? Hvad betyder det for den enkelte og dermed for virksomheden? Hvilke væsentlige muligheder er der for at arbejde med stressniveauet? Hvad ønsker man at opnå med en stresspolitik? 2. Styrende arbejdsgruppe: Det er vigtigt at etablere en arbejdsgruppe med tilstrækkelig indflydelse til at få en stresspolitik implementeret. 3. Vision og strategi: Visionen skal være en afklaring af, hvad man forventer af en stresspolitik. Strategien skal være måden, man ønsker at realisere den på, og hvilke midler der kan anvendes. 4. Formidling: Hvordan formidles stresspolitikken? Midlerne skal være nyttige for at fremhæve visionen og værdierne ved en stresspolitik Arbejdsgruppen må fungere som rollemodeller for den adfærd, der skal til for at realisere en stresspolitik i hverdagen, både over for medarbejdere og ledelse. for- stress.dk

Stress politik i fremtidens institutioner
5. Forhindringer: Alle forhindringer må diskuteres og vendes til muligheder eller fjernes. For at skabe handling på bred basis skal der måske ændres systemer eller strukturer. Der skal arbejdes med risiko villighed hos den enkelte. Utraditionelle ideer, aktiviteter og handlinger skal kunne fjerne hindringer for stresshåndteringen og fastholde nødvendigheden. Det er vigtige elementer i processen. 6. Kortsigtede gevinster: Det skal gøres synligt, at en stresspolitik er indført. Det gøres blandt andet gennem synlige præstationsforbedringer, faldende sygefravær, større arbejdsglæde og mindre gennemstrømning af medarbejdere. Det er vigtigt at indføre procedurer, der informerer om og synliggøre sejre som resultat af processen – dagligt eller ofte! 7. Konsolidering af resultater: Øget troværdighed og tillid skabes gennem ændring af procedurer eller strukturer, der ikke harmonerer med en stresspolitik. Opstramning af processen kan ske gennem nye projekter, der fastholder opmærksomheden på implementeringen af en stresspolitik. 8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen og dermed organisationen: Man fremhæver forbindelserne mellem en stresspolitik og bedre resultater, både målt på produktion, arbejdsglæde og job tilfredshed. Man udvikler midler til at sikre kontinuitet og stadig bedring af det psykiske arbejdsmiljø med stresspolitikken som redskab. for- stress.dk

De mest almindelige stress symptomer
De psykiske: Irritabilitet/vrede Manglende koncentrations- evne Hukommelses-svigt, fravær, ’udfald’ Dårligt humør Nervøsitet Utålmodighed/rastløshed Evindelige bekymringer Manglende lyst til samvær med andre Tab af appetit/øget appetit Følelse af arbejdspres for- stress.dk

De mest almindelige stresssymptomer
De fysiske: Ømme muskler i nakken og kroppen Hovedpine Træthed Søvnløshed Hjertebanken Tørhed i hals og mund Rysten og nervøse ticks Besvimelse Svedture Kvalme for- stress.dk

De meget alvorlige Mavesår Blodprop i hjertet Astma Eksem Psoreasis Stofstiftesygdomme Hjertekarsygdomme Sukkersyge For højt blodtryk for- stress.dk

Symptomer vedr. det psykiske arbejdsmiljø
Forhold der vedrører organisationen: Højt sygefravær Forringet engagement Forringet effektivitet Forringet service og kvalitet Personaleudskiftning for- stress.dk

Forhold der vedrører samarbejdet: Konflikter og samarbejdsproblemer Magtkampe Syndebukke og mobning Høj forekomst af generelle sager. for- stress.dk

Adrenalin Frygt. Flugt. Passivitet for- stress.dk

Noradrenalin Vrede. Aggressivitet. Kamp. for- stress.dk

Kortisol Depression. Hjælpeløshed. Mangel på kontrol. Ulyst. Ubehag. for- stress.dk

Oxytocin og Endorfiner
Endorfiner er kroppens naturlige smertestillere Oxytocin er kroppens lykke og omsorgshormon for- stress.dk

Akut energi-beredskab Fysiologisk reaktion Resultat Langvarig virkning Frigørelse af adrenalin og noradrenalin fra de endokrine kirtler ud i blodet. Disse hormoner virker som kraftige stimulanser der gør reflekserne hurtigere gør hjerterytmen hurtigere forhøjer blodtrykket forøger blodsukkermængden forøger stofskiftet. Resultat: en kortvarig forbedring af ydeevnen, og eftersom mere blod tvinges til muskler og lunger, stiger energitilførslerne, og reaktionsevnen skærpes. Hvis beredskabet ikke straks udnyttes så kan langtidsvirkningerne medføre forstyrrelser i hjertet (hjerteanfald og slagtilfælde) Nyreskader (p.g.a. det forhøjede blodtryk) Forstyrrelse af blodsukkerbalancen (sukkersyge) Frigørelse af hormoner fra –skjoldbruskkirtlen Forøger stofskiftet yderligere og forhøjer graden af energiforbrænding og omsætning til fysisk aktivitet. Hvis den får lov til at fortsætte for længe, fører det galopperende stofskifte til: udmattelse vægttab fysisk sammenbrud Frigørelse af kolesterol fra leveren til blodet Giver en ekstra forhøjelse af energiniveauet, som hjælper på muskelfunktionen.. Et vedvarende forhøjet blodkolesterolniveau øger risikoen for pulsåreforkalkning (arterie sclerose), hvilket igen spiller en væsentlig rolle for hjertesygdomme og hjerteanfald. for- stress.dk

Yderligere energi-tilførsel Fysiologisk reaktion Resultat Langvarig virkning Standsning af fordøjelsen Tillader blodet at afledes fra maven, så det kan udnyttes i lungerne og af musklerne tørhed i munden, så maven ikke behøver at tage sig af spyttet Mavebesvær fordøjelsesproblemer Særligt hvis man spiser alligevel, altså tvinger mad ind i det blokerede system. Reaktioner i huden blod ledes bort fra hud til brug andetsteds (Bleghed) Svedproduktionen for at afkøle de overophedede muskler. usund hud Sved indebærer tab af værdifuld kropsvarme (Energitab) Forkludring i kroppens naturlige termostatsystem. Luftvejene udvides Får blodet til at optage mere ilt, og forøger åndedrættet Overiltet blod kan medføre blackout og forstyrrelse af hjerterytmen. for- stress.dk

Det mentale beredskab Fysiologisk reaktion Resultat Langvarig virkning Frigørelse af Endorphiner fra hypothalamus ud i blodet. Fungerer som naturlig smertestiller og reducerer følsomheden overfor legemsbeskadigelser i form af stød og sår. Når endorphinerne er holdt op med at virke, fås en øget følsomhed overfor almindelige plager såsom hovedpine og ondt i ryggen Frigørelse af cortisol fra binyrerne ud i blodet. Lukker af for evt. allergiske reaktioner, der kunne tænkes at påvirke vejrtrækning, etc. Nedsætter kroppens immunreaktioner over for alle slags infektioner Forhøjer risikoen for mavesår Giver skrumpe hjerne Noradrenalin spredes ud i hjernen. Sanseevnen skærpes og åndsevnerne forbedres for en kortere periode Nedsætter aktivt sanseevnen og den mentale funktion. Formindsket produktion af kønshormoner Vender opmærksomheden bort fra sexuelle aktiviteter og distraktioner Impotens Frigiditet Sterilitet Andre sexproblemer for- stress.dk

Forsvars-beredskab Fysiologisk reaktion Resultat Langvarig virkning Sammentrækning af blodkarrene og fortykkelse af blodet Blodet flyder langsommere og koagulerer hurtigere i tilfælde af sårskader Øger belastningen af hjertet som skal tvinge det tykkere blod rundt Øger risiko for blodpropper, hjertelidelser, slagtilfælde for- stress.dk

Glæde og latter Fysiologisk reaktion Resultat Langvarig virkning Forøget produktion af: gamma interferon Hvide blodlegemer Antistoffer i slimhinder Endorfiner Energiberedskaberne, det mentale beredskab og forsvarsberedskabet stoppes og de skadelige hormoner opløse af gamma interferon. Høj forekomst af hvide blodlegemer og antistoffer er udtryk for stærkt immunforsvar Endorfiner giver velværsfølelse Udvider blodkarrene og blodgennemstrømingen Umiddelbart ikke nogen negative bivirkninger. Positivt set resulterer latter i et forstærket immunforsvar, flere NK celler (kræfthæmmende celler), fremning af sårhealing m.m. Latter siges også at have positiv virkning på bronkitis og astma. for- stress.dk

Kæledyr Fysiologisk reaktion Resultat Langvarig virkning 30 % mindre stresssymptomer Bedre immunforsvar Lavere blodtryk for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen Opsamling og afrunding  for- stress.dk

Den sunde måde at leve sit liv på
Belastning/stress NP (Nedbrydningspunktet) Hvile Tid for- stress.dk

Selvudvikling – livslang læring systematiseret og konkretiseret
Det handler om at dvæle længere ved noget, end det falder os naturligt Psykologisk motion og træning (Tilstedeværstræning) for- stress.dk

Det vigtige spørgsmål? Hvordan kan vi undgå, at psyken sætter kroppen i alarmberedskab (det grå felt)? Ved at undgå stressende ting! Ved at øge vores stresstærskel! Arbejde med at øge vores psykiske rummelighed og robusthed Arbejde med ens indstilling og værdier Arbejde med at rydde op Miminér det, som reducerer stress-tærsklen Gør det, som øger Vid, hvad der sker, når stresstærsklen overskrides for- stress.dk

Hvad får jer til at føle jer presset?
? En særlig kollega? Når man vil vise, at man kan magte opgaven, og i virkeligheden er det hele lidt uklart? Telefoner? Computere? Uklare meldinger Manglende tagen ejerskab … Konkretisér Se om det er nødvendigt at reagere så kraftigt? Kunne man forholde sig anderledes? Afprøv det Være villig til at lære? Husk respekt og ’både-og’! for- stress.dk

Fokuspunkter Hvad er stress, og hvad gør det vores krop? Stress som samfundsproblem Individuel stresshåndtering Stresshåndtering på arbejdspladsen Opsamling og afrunding  for- stress.dk

De enkle råd Værdsæt hinanden (gode indtryk) Arbejd med dig selv, så der ikke er for store spændinger i dig Arbejde med din individuelle rummelighed Tag ansvar for uklarheder i forhold til de 6 ’R’er Lav ikke for mange regler (HUSK! Regler er et udtryk for svaghed) for- stress.dk

De enkle råd mod stress Dyrk lidt motion Bevæg kroppen med måde
DE FOREBYGGENDE RÅD RÅD TIL SKADESMINIMERING Dyrk lidt motion Dyrk lidt psykisk motion Lær at slappe af Gør en dyd ud af at holde pauser Bevæg kroppen med måde Slap af Hold pauser Gør det, der lader jer op Le dig glad Drop kaffe/cigaretter/alkohol for- stress.dk

De besværlige råd mod stress
DE FOREBYGGENDE RÅD RÅD TIL SKADESMINIMERING Øv dig på at kende dig selv Øv dig på at være dig selv Lær om dine grænser Udvikle evnen til at tage ansvar Lær at sige fra Værn om dine relationer Dyrk mere psykologisk motion Brug din viden om dig selv Vær dig selv Tag hensyn til dine grænser Tag ansvar Sig fra Brug dine relationer for- stress.dk

Carl Collatz-Hansen Tlf: Center for stress Tlf: for- stress.dk

Carl Collatz-Hansen Center for stress

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Carl Collatz-Hansen Center for stress"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Carl Collatz-Hansen Center for stress

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Carl Collatz-Hansen Center for stress"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback