Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Liv-selskabernes virksomhed i drift Januar 2009 EVYS/NIE/MSTA.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Liv-selskabernes virksomhed i drift Januar 2009 EVYS/NIE/MSTA."— Præsentationens transcript:

1 Liv-selskabernes virksomhed i drift Januar 2009 EVYS/NIE/MSTA

2 2 Driften  Generel ledelse  Forsikringsforretningen – teknisk grundlag, aktuar, administration, salg og rådgivning  Formueforvaltningen

3 3 Livsforsikringsaftalen og hensættelser  Baggrund for hele forretningen  Aftale mellem en forsikringstager og et livsforsikringsselskab.  Aftalen går ud på opsparing og/eller forsikringsdækninger

4 4 Livsforsikringsaftalen og hensættelser Aftalens indhold:  Forsikringstageren skal på bestemte tidspunkter betale en nærmere fastsat præmie, herunder eventuelt et indskud ved aftalens indgåelse.  Selskabet skal udbetale en eller flere nærmere fastsatte ydelser, når eller hvis den eller de af aftalen omfattede forsikringsbegivenheder indtræffer.

5 5 Livsforsikringsaftalen og hensættelser Opsparing:  Livrente  Rateforsikring  Garanterede/ugaranterede ydelser  Traditionelle eller markedsrente-produkter

6 6 Livsforsikringsaftalen og hensættelser Forsikringsdækninger  Tab af erhversevne  Kritisk sygdom  Sundhedssikring

7 7 Livsforsikringsaftalen og hensættelser  Private forsikringer - aftalen indgås individuelt med den enkelte som privatperson.  Arbejdsgiveraftaler – typiske. Etableres i forbindelse med et ansættelsesforhold.  Findes både som firmaoverenskomster eller faglige overenskomster, som derefter udmøntes i aftaler med den enkelte

8 8 Livsforsikringsaftalen og hensættelser  ”Police”  Uopsigelig aftale  Pensionsaftalen mellem forsikringsselskabet og arbejdsgiverne kan som regel opsiges eller ændres gensidigt med visse varsler. Det får ikke betydning for allerede indgåede forsikringsaftaler.  Fripolicer – kunden holder op med at betale

9 9 Livsforsikringsaftalen og hensættelser  Ved indbetaling af præmierne til selskabet mistes dispositions- og ejendomsret – i modsætning til bankopsparing  Den til hørende livsforsikringshensættelse er ikke opsparing, svarende til opsparing i en bank  Livsforsikringshensættelse er en økonomisk opgørelse over selskabets forpligtelser i henhold til den enkelte aftale. Dvs. ikke et beløb som den forsikrede umiddelbart har ret til. I stedet ret til de aftalte forsikringsydelser, herunder måske forsikringens genkøbsværdi.

10 10 Livsforsikringsaftalen og hensættelser Præmien  Sker ved brug af det såkaldte ækvivalensprincip målt ud fra tegningsgrundlagets forudsætninger om rente, dødelighed, invaliditet og administration.  I henhold til ækvivalensprincippet skal den forventede værdi af de kapitaliserede præmier på tegningstidspunktet være lig den forventede værdi af de kapitaliserede udbetalinger.

11 11 Livsforsikringsaftalen og hensættelser Præmien  Elementer skal vælges med forsigtighed. Dette set i lyset af forsikringsaftalens ofte lange løbetid samt selskabets manglende mulighed for at opsige eller ændre aftalen, herunder at nedsætte de aftalte ydelser.  Valget af rentesats (grundlagsrentefoden) har den implikation, at selskabets investeringer i forsikringernes løbetid (i princippet: de af samtlige forsikringstagere indbetalte præmier afledte investeringer) mindst skal give et relativt afkast svarende til den valgte rentesats.  Afkastkravet søges imødegået gennem de for livsforsikringsselskaber gældende investeringsregler, jf. FIL §§ 159-169, som overordnet har til formål at sikre, at investeringerne er overensstemmende med forpligtelserne.

12 12 Bonus og gennemsnitsrenteprincippet.  Forsikringsteknisk overskud i selskabet. Skal helt eller delvist tilbageføres til forsikringstagerne i form af bonus.  Andelen skal fastsættes i overensstemmelse med det beregningsmæssige kontributionsprincip. (bonus skal stå i et rimeligt forhold til det overskud, som forsikringsbestanden har givet anledning til)

13 13 Bonus og gennemsnitsrenteprincippet.  I princippet nødvendigt at opdele overskuddet på enkeltkomponenter (rente, risiko og omkostninger) med den konsekvens, at den samlede bonus kan betragtes som en sum af rente ‑, risiko ‑ og omkostningsbonus.  Den resterende del af den bonus, som tilfalder forsikringsbestanden, henlægges sædvanligvis i den hensættelse, der hedder kollektivt bonuspotentiale. Anvendes primært til sikring af en stabil bonustildeling.  Skulle regnskabet imidlertid i et givent år udvise et forsikringsteknisk underskud, kan kollektivt bonuspotentiale i en vis grad anvendes til sikring af de af pensionsinstituttet garanterede ydelser.  Bonustildelingen sker under anvendelse af selskabets bonusregulativ. Forsikringsaftalen er som regel affattet sådan, at det er muligt for selskabet at ændre på bonusregulativet løbende. Der kan dog ikke derved ske ændringer i allerede tilskreven bonus.

14 14 Bonus og gennemsnitsrenteprincippet. Anvendelse af bonus  Traditionelt tilskrevet den enkelte forsikringstager i form af opsparingsbonus.  Men også anvendt til kontostyrkelse, særligt på høje garantier. Dvs. til styrkelse af hensættelser.  Hensigten er at minimere risikoen for en uønsket omfordeling mellem forsikringsbestande med forskellige grundlagsrenter samt at mindske pensionsinstitutternes renterisiko.

15 15 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift  Ledelse = bestyrelse og direktion  Direktionen varetager den daglige drift og bestyrelsen den overordnede ledelse – dvs. strategi, overordnede økonomiske forhold og andre beslutninger, som er væsentlige for virksomhedens drift.

16 16 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift  Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af virksomheden – det fremgår blandt andet af § 54, stk. 1, 2. pkt., i aktieselskabsloven.  En ordentlig ledelse går selvfølgelig i første omgang ud på, at alle regler for virksomheden skal overholdes. Ledelsen skal således sørge for, at lov om finansiel virksomhed, og hvad der i øvrigt måtte vedrøre selskabet, ikke overtrædes.  Men derudover også en række krav til, hvordan man indretter sin virksomheds daglige arbejde, således at det kan siges, at organisationen er forsvarlig

17 17 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift  Aktieselskabsloven § 56, stk.7  Stk. 7. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. I selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, skal forretningsordenen i det mindste indeholde bestemmelser, der  fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med hvilket interval der skal afholdes møder,  fastlægger retningslinjer for arbejdsdelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og direktionen eller andre etablerede organer,  fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af selskabets virksomhed og med datterselskaber,  fastlægger retningslinjer for oprettelse og føring af bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov,  pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,  pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,

18 18 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift AL § 56,. Stk. 7 fortsat  pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici,  pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,  pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra samt  pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.

19 19 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift  FIL § 70. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder udfærdige skriftlige retningslinjer, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

20 20 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift FIL § 71  effektive former for virksomhedsstyring  en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling  en god administrativ og regnskabsmæssig praksis  skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder  effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for  de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og anvende disse hensigtsmæssigt  procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter  fyldestgørende interne kontrolprocedurer

21 21 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift § 71 – vejledning kravet om de nødvendige forretningsgange skal medvirke til,  At sikre, at de af ledelsen vedtagne retningslinjer kommer til medarbejdernes kundskab  At sikre gennemførelsen af effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for  At bidrage til at give medarbejderne et godt beslutningsgrundlag  At bidrage til ensartet sagsbehandling i ensartede tilfælde  At bidrage til en rationel og koordineret udførelse af arbejdet gennem reduktion af muligheder for misforståelser  At støtte indførelsen af nye regler  At give en sikker og hurtig indførelse af nye medarbejdere i arbejdet

22 22 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift  Vejledningen stiller overordnet krav om, at forretningsgangene skal være letlæselige, beskrive de faktiske forhold og løbende ajourføres. Der må desuden ikke være tvivl om, hvem der har ansvaret for den enkelte opgave og det skal kunne konstateres, hvem, der har udført den enkelte opgave.  Forretningsgangene skal endvidere i passende omfang være kendt af de relevante medarbejdere og de skal indeholde kontrolelementer, som sikrer en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen samt overholdelse af forretningsgangene.

23 23 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift De fleste virksomheder – uanset størrelse – skal i det mindste have udarbejdet skriftlige forretningsgange på følgende områder:  Fordeling af ansvarsområder, hvor fordelingen af ansvaret er klar, præcis, veldefineret og gennemsigtig.  Forsikringsvirksomhed  Investeringer  Foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (dog ikke skadesforsikringsselskaber), jf. § 25 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme  Kapitaldækningsopgørelse  Løbende opgørelse og vurdering af virksomhedens tilstrækkelige basiskapital, jf. 126, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed  Udarbejdelse og aflæggelse af regnskab, herunder registrering af transaktioner (bogføring) vedrørende de væsentlige regnskabsposter  God skik  Brugermanualer for de it-systemer, virksomheden anvender, og kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, jf. Finanstilsynet s vejledning nr. 9074 af 23/01/2004, vejledning om kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området

24 24 Kravene til ledelsen i forbindelse med virksomhedens drift Med hensyn til de kontroller, som skal etableres og som skal kontrollere, om forretningsgangene har været overholdt, anfører vejledningen:  Forretningsgangene og de interne kontroller skal sikre, at der er tilstrækkelig personadskillelse (funktionsadskillelse), samt at virksomheden ikke gøres for afhængig af enkelte nøglepersoner.  Såfremt der ikke kan tilvejebringes en fuldstændig funktionsadskillelse, skal der tages højde herfor ved udarbejdelse af retningslinjer og forretningsgange samt ved tilrettelæggelsen af den interne kontrol.  Medarbejdere, der skal udføre kontroller, skal have et så stort kendskab til området, at de kan foretage en relevant kontrol.  Anvendelse af ikke-integrerede it-systemer kræver i særlig udstrækning kontrolsystemer, herunder etablering af uafhængige kontroller af data, beregninger og resultater.  Virksomhedens rapporteringslinjer og ansvarsfordeling skal være klare, præcise, veldefinerede, gennemsigtige og sammenhængende.


Download ppt "Liv-selskabernes virksomhed i drift Januar 2009 EVYS/NIE/MSTA."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google