1 Lektion 23, Repetition-1 Denne lektion 1.Diverse (herunder opsamling på projektforløb) 2.Opgaver/diskussionspunkter på baggrund af projektarbejdet –

Præsentationer af emnet: "1 Lektion 23, Repetition-1 Denne lektion 1.Diverse (herunder opsamling på projektforløb) 2.Opgaver/diskussionspunkter på baggrund af projektarbejdet –"— Præsentationens transcript:

1 1 Lektion 23, Repetition-1 Denne lektion 1.Diverse (herunder opsamling på projektforløb) 2.Opgaver/diskussionspunkter på baggrund af projektarbejdet – herunder to centrale kurver 3.Sand-falsk opgave – pba. Projektarbejdet 4.Svarene på DØR + ekstra spørgsmål 5.Makro-prøve, II (udleveres – hjemmearbejde)

2 2 Introduktion Næste lektioner… Opsamling på makro-prøve, II Opsamling på mikro-prøve Opsamling på makro-prøve, I Centrale kurver (udarbejder liste og gennemgår) Stedprøve, hjemmeopgave 3 (har flere tænkt sig at aflevere?), eksamensopgaver og spørgetime Ekstra – hvis I har nogle ønsker…

3 3 1. Diverse-projektforløbet 1.Vurdering af projektforløbet fra jeres og min side… 1.Kommentarer til processen? 2.Til vejledningen? 3.Til hvad I fik ud af forløbet?

4 4 1.Diverse-projektforløb - min vurdering 1.For lidt tid til at finde og indarbejde litteratur, der passer lige på jeres problemstilling – især det teoretisk relevante 2.I har lært meget af forløbet – har haft tid til ’dumme’ jer + meget faldet på plads (mindre udvendigt) 3.Givet kun 4 uger og fuldtidsarbejde: godt niveau. Men karaktermæssigt – vi får se… 4.Tidsforbrug: 3 til 5,30 (undtaget de indledende øvelser)

5 5 1. Diverse-andet 2.Næste gang gennemgås stedprøven (hvis jeg kan nå det…), og jeg har set den… 3.Husk hjemmeopgave 3 til d. 24.4. Gennemgås d. 28.4 4.Hjemmearbejde: Makroprøve, II til næste gang – der gennemgås den (i det omfang det kan nås)

6 6 2. Projektspørgsmål - mikro 1.Man antager også ofte, at arbejdsmarkedet er kendetegnet af fuldkommen konkurrence. Hvilken rolle spiller fagforeninger på et sådan arbejdsmarked? Der er ingen fagforeninger på et sådan marked, fordi den enkelte udbyder din arbejdskraft i konkurrence med alle de andre. Fagforening har en form for ”monopol” ved at stå for overenskomsten. Decentrale lønforhandlinger undergraver dette monopol. Husk: i Danmark er mindstelønninger bestemt af arbejdsmarkedets parter – den danske/nordiske model – i mange andre lande fastsættes den af staten.

7 7 2. Projektspørgsmål - mikro 2.Man taler i disse år om liberalisering – at politikken bliver mere markedsorienteret – at økonomien mere er ’prisgivet’ de fri markedskræfter. Hvordan vil I i det lys vurdere en svækkelse af fagforeningerne? En styrkelse? En decentralisering af løndannelsen? En centralisering? Præstationsløn? Mindsteløn? Ligeløn? [Hjælp: Hvad er mere, og hvad er mindre markedsorienteret?].

8 8 2. Projektspørgsmål - mikro 3.Hvad betyder ’administrerede priser’ egentlig (ud over at være i modsætning til priser, der er bestemt af udbud og efterspørgsel)? Hvordan ’administrerer’ oligopoler sådanne priser? Omkostninger + overnormal profit. Prisen ikke givet udefra – oligopolerne kan selv påvirke prisen og dermed profitten.

9 9 2. Projektspørgsmål - mikro 4.Bruger oligopolister spilteori? Primært en model til at iagttage den adfærd, man har kunnet iagttage på oligopolistiske markeder som benzinmarkedet. Husk i øvrigt, at det typiske marked er oligopolistisk med få dominerende spillere, og i nogle tilfælde med en række små virksomheder, der blot følger de store.

10 10 2. Projektspørgsmål - mikro 5.Nash’es spilteori har kun to aktører. Hvorfor kan teorien så bruges til at analysere oligopoler, som mindst har tre aktører? Der er kun to parter, der ’spiller’, men den ene part er det aktive oligopol, medens den anden part er de øvrige oligopolister, der handler ens. Det aktive monopol kan så vælge at gå sine egne veje eller følge flokken. Spilteori vil i begrænset omfang indgå i den mundtlige eksamen.

11 11 2. Projektspørgsmål - makro 6. Har vi en lav rente i øjeblikket? Vi tænker her på realrenten, der er historisk lav – ca. 1,25 % (ca. 2 % i de sidste mange år) – den nominelle korte eller lange rente minus inflationen. Realrenten kan sagtens blive lavere, men det forudsætter, at ECB sænker sin korte rente, eller at markedet sænker sine krav til den lange rente.

12 12 2. Projektspørgsmål - makro 7.Det antages i mange lærebøger, at den korte rente stiger (finansiel crowding out - fortrængning), når der føres en ekspansiv finanspolitik. Hvorfor? En ekspansiv finanspolitik fører til en øget efterspørgsel – også efter penge. Alt andet lige fører det til en højere rente. Men alt andet er ikke lige – pengeudbudet ’giver sig’ i den engelske lærebog (en keynesiansk tankegang) – tilpasser sig den øgede efterspørgsel, og dermed fortrænges finanspolitikkens effekter ikke af en øget rente (ingen finansiel crowding out).

13 13 2. Projektspørgsmål - makro 8.Hvad kendetegner en ’akkommoderende’ pengepolitik? At pengemængden – udbudet af penge - tilpasser sig den øgede efterspørgsel automatisk (og at Nationalbanken ’tillader’ dette/ikke gør noget for at imødegå det).

14 14 2. Projektspørgsmål - makro 9.Hvordan påvirkes den lange rente af en ekspansiv finanspolitik (og hvad afhænger det af?)? Der sker ingenting (eller vi kan ikke sige noget om det). Husk ISLM omhandler den korte rente. Den lange rente er markedsbestemt, fordi Nationalbanken reelt har trukket sig ud af det marked. Men – hvad jeg ikke nævnte – hvis de finansielle aktører ikke tror på den ekspansive finanspolitik, kan de signalere dette ved at sælge deres statsobligationer => faldende kurs og højere lang rente. Kobler til spørgsmålet om globalisering og Det indre Marked, der tillod frie kapitalbevægelser.

15 15 2. Projektspørgsmål - makro 1.Mange af jer skriver, at højere prisstigninger fører til inflation. Hvad er forskellen på prisstigninger og inflation? Den eneste forskel er, at inflation typisk er de årlige gennemsnitlige årlige prisstigninger på alle forbrugsvarer set som helhed, medens prisstigninger kan være på kortere sigt og på enkelte varegrupper (man siger ikke: inflation på korn). Men oftest kunstig at skelne mellem de to begreber.

16 16 2. Projektspørgsmål - makro 11.’Vækst – men ikke renset for inflation’. Giver den vending mening? Gør: ’Vækst – renset for inflation’ – som det stod i et projekt og i avisen Information her den anden dag? Det er underforstået, at vækst = vækst i BNP i faste priser = realt (på engelsk ’real’ lig ’virkelig’). Man opgår normalt ikke vækst nominelt. Vækst i en virksomhed vil derfor også ofte måles ved antallet af beskæftigede.

17 17 2. Projektspørgsmål-makro 12. Hvilken kritik er der af ISLM-kurven, som mange af jer bruger? Meget, men især relevant for jer: * når LM kurven ligger stille = fast pengemængde – det er den ikke * real = ingen priser – derfor kobles den med AS/AD – for at få effekten af en rente eller efterspørgselsændring på priserne ’med’ (inflationær crowding out)

18 18 2. Projektspørgsmål-makro 13. Hvorfor har lønfleksibilitet og automatiske stabilisatorer ikke noget at gøre med hinanden? Det er to forskellige fænomener. Lønfleksibilitet betyder, at såvel penge- som realløn fuldt ud tilpasser sig udsving i arbejdsløsheden (øget udbud = lavere løn). Automatiske stabilisatorer handler om den offentlige sektors automatiske reduktion af udsving i BNP pga. skatter og afgifter (opsving) og det sociale sikkerhedsnet (lavkonjunktur).

19 19 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk 14.Sand/falsk (og forklar): a.En ekspansiv finanspolitik er i øjeblikket ved at føre til betalingsbalanceproblemer. Men der er jo et kæmpe overskud på de offentlige finanser. Derfor er det ikke et reelt problem. Falsk. Betalingsbalance har at gøre med import og eksport og dermed udenlandsk valuta. De offentlige finanser er i kroner og ører. En stram finanspolitik gavner imidlertid betalingsbalancen gennem en mindsket import – men man kan ikke bruge et overskud i kroner på statsbudgettet til at betale et underskud i euro. De kroner skal veksles i Nationalbanken til euro, og så er man lige vidt…

20 20 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk b.En lavere kort rente giver en øget pengemængde, og pga. den øgede pengemængde får vi en øget inflation. Første del af sætningen er sand. Anden del er falsk.

21 21 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk c.Nej. En lavere rente sætter gang i efterspørgslen, og alt efter konjunktursituationen kan det give et vis opadgående pres på priserne. Jo mere gang i hjulene – jo større bliver pengemængden. Sand

22 22 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk d.Hvis nationalbanken nægter at øge pengemængden, så kan den korte rente slet ikke falde. I praksis kan nationalbanken ikke kontrollere pengemængden. I mange lærebøger antages det, at den godt kan. I jeres bog står både og… men gå ud fra, at Nationalbanken siger, at den ikke styrer pengemængden, men fører pengepolitik gennem ændringer i den korte rente.

23 23 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk e.Den danske nationalbank vil normalt kun sænke den korte rente, hvis ECB gør det. Sand. Men I skal kunne give forklaringen på det. Det er kærnepensum.

24 24 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk f.Den danske nationalbank søger kun undtagelsesvist at ændre på den lange rente, og når den gør det, så gør den det ved at opkøbe eller sælge statsobligationer. Falsk. Den lange rente er markedsbestemt, men Nationalbanken kan påvirke den lange rente (i 1982 faldt den lange rente fra 21 % til 14 % på 3 måneder samtidig med at pengemængden steg 30 %. Nationalbanken havde ingen forklaring. Hvad kan sammenhængen være?)

25 25 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk g.Man kunne godt forestille sig en selvstændig dansk højrentepolitik (ift. ECB’s korte rente) i kortere perioder i fremtiden – også for at bremse en overophedet økonomi. Hvis der er pres på kronen ja. Forestiller vi os, at inflationen i Danmark er i kraftig stigning, kan det tænkes, at man gennem længere tid kan have en væsentlig højere kort rente end ECB – uden at det kommer i konflikt med den faste kronekurspolitik, men tværtom er en forudsætning for den. Men den korte rente kan kun blive lavere end ECB’s, hvis der er en markant lavere inflation i Danmark end i Euro-land + stor tiltro til dansk økonomi.

26 26 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk h.g. er helt urealistisk – det vil betyde et brud med aftalen med euro-landene. Falsk.

27 27 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk i.Nej. Kun hvis renten bliver sat så højt, at kronen styrkes markant ift. euroen Sand.

28 28 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk j.En højere kort rente giver en højere opsparing, som man så senere kan omsætte til øget forbrug. Falsk.

29 29 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk a.Nej, j er kun rigtig set for det enkelte individ. Set fra et makro-perspektiv giver en højere kort rente lavere investeringer og efterspørgsel, hvilket fører til en lavere indkomst og dermed en lavere opsparing. Sand.

30 30 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk l.Det vil altid være en ulempe med en øget opsparing. Falsk. a.Nej: en øget opsparing kan være en fordel i en situation med handelsbalanceproblemer Sand. b. Ja: en øget opsparing fører til øgede investeringer (I = S) Falsk.

31 31 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk m.Det er bedre at have en høj opsparing end en lav opsparing [ikke det samme som l. – ’øge’ er en proces – m. er en tilstand]: 1.Ja, fordi til en høj opsparing, svarer høje investeringer. Hvis det er noget, du har: ja! (Kan I forstå forskellen på en tilstand og en proces?)

32 32 3. Projektspørgsmål – makro - sand/falsk 2. Det afhænger af økonomiens udviklingstrin. Hvis der mangler kapitalapparat, så er der behov for investeringer. Hvis kapitalapparatet allerede er stort, betyder en høj opsparing et lavere forbrug, end der er behov for (man udskyder forbruget til fordel for investeringer). Sand.

33 33 4. Svarene på DØR 1. Hvorfor aftager væksten i Danmark? (Se p. 1) Økonomien har nået kapacitetsgrænsen, og der er aftagende vækst i efterspørgslen (internationalt bl.a. pga. relativt høje lønstigninger i Danmark).

34 34 4. Svarene på DØR 2.Hvad er den sandsynlige økonomiske udvikling fremover (og hvorfor?)? Blød landing pga. mangel på arbejdskraft og vigende international efterspørgsel. Brat landing dog en mulighed (risikoelementer i den globale økonomi, faldende danske boligpriser, og hvis endnu højere lønstigninger) [fortsætte lektion 24]