Forenklede Fælles Mål - historie

Præsentationer af emnet: "Forenklede Fælles Mål - historie"— Præsentationens transcript:

1 Forenklede Fælles Mål - historie
Uddannelseshuset Helsingør 17. feb. 2015, kl v/Jens Aage Poulsen – UCL, National Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling – tlf.: Forenklede Fælles Mål - historie

2 Program Div. materialer (dropbox): http://goo.gl/TOUdJj
Fælles Mål 2009 => Forenklede Fælles Mål historie Omsætning af målpar (færdigheds-vidensmål) til læringsmål Drøftelser - Småøvelser

3 Hvorfor FFM? Udfordre alle elever – så dygtige som de kan
Mindske betydningen af social baggrund Tilliden til folkeskolen skal styrkes – respekt for prof. viden og praksis Nogle fag – Historie – – dispensation – ansøgning Far, du skal ikke være flov over at spørge om hjælp ….

4 FM2009 => FFM Fra undervisningsmål til læringsmål Fagformål (sigte)
Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng – Kildearbejde – Historiebrug (Tre trin: kl. – kl. – kl.) Kompetencemål: For hvert kompetenceområde og for hvert trin (I alt 9) “Eleven kan …” Arbejdsområder: Hvert kompetenceområde opdelt i 3-5 arbejdsområder Målpar: Færidigheds- og vidensmål

5 Kompetenceområder og -mål
Ex: 5. klasse

6 Arbejdsområder Kronologi og sammen-hæng Kildearbejde Historiebrug
Familie og fællesskaber Livsgrundlag og produktion Samfund Historiekanon Kronologi, brud og kontinuitet Principper for overblik Det lokale, regionale og globale Kildearbejde Historiske spor Kildeanalyse Sprog og skriftsprog Historiske problemstillinger Historiske problemstillinger og løsningsforslag Historiebrug Historiske scenarier Historiske fortællinger Historisk bevidsthed Konstrukton og historiske fortællinger

7 Historiebrug Historiebrug = anvendelse af historiekultur
Levede historie – Fortiden som sådan er væk Fortalte historie (tolkning – iscenesættelse af fortiden) Historiekultur Spor fra fortiden: artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv. Knytter fortid og nutid sammen Historiebrug = anvendelse af historiekultur

8 Historiebrug - typologi
Behov Brug Brugere Funktion At udforske, ”hvad skete der?”, tolkninger Videnskabeligt Historikere, undervisere Verificering/falsificering, tolkning At huske, at erindre, at glemme Eksistentielt Alle Orientering, forankring, at skabe mening og sammenhæng At genopdage Moralsk Veluddannede dele af befolkningen Rehabilitere, restaurere, forsone At opfinde, at konstruere, egen vinding Ideologisk -politisk Intellektuelle, politiske eliter Legitimering, rationalisering At glemme, at fortrænge Ikke-brug At blive adspredt og opmuntret, Underholdende, kommercielt At anvende historie i markedsføring og salg

9 Eksempler på historiebrug
Ideologisk-pædagogisk Ekstitentiel historiebrug Sthyrske Cirkulære 1900

10 Eksempler på historiebrug
Politisk-ideologisk historiebrug

11 Eksempler på historiebrug
Historie – styrke/legitimere – kultur/samfunds ideologi og værdigrundlag Museer, mindesteder Ex D-dagen - Normandiet Sejren over Danmark – stormen på Dybbøl – 18. april 1864

12 Eksempler på historiebrug
Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg

13 Maj 1945 – eksempel på ikke-brug
Arnkil Knivsbjerg Dybbøl

14 Ikke-brug 1950’erne 1960’erne – samarbejdspolitiken forties

15 Underholdning – Kommerciel brug
Vikinger - Normandiet Ole Bornedal: 1864

16 Historiske scenarier Scenario/scenarie – organisering af en række begivenheder til en fortælling om en mulig fremtidig situation. Metoder/fremgangsmåder – involverer eleverne i historisk tænkning.

17 Eksempler historiske scenarier
Historiske spil (ex Saxos Rejse – Global Conflicts …) Rollespil Dilemmaspil (ex 9. april) Historisk værksted Kontrafaktiske metoder Eksperimenter Forholde sig museers tableauer og iscenesættelser Mindesteder

18 Læringsmålstyret undervisning – synlig læring (Hattie)
1. Læreren/eleverne kende de ønskede resultater/mål 2. Kender elevernes udgangspunkt/forudsætninger 3. Opstil kriterier for målopfyldelse: Tegn på læring - Hvad kendetegner en præstation på de forskellige niveauer? 4. Hvad skal der til for at eleverne kan nå målene? - samarbejde, ressourcer, læremidler, metoder, hjælp, organisationsformer, det visuelle læringsmiljø mm. 5. Evaluer

19 Kompetenceområder og -mål
Færdigheds- og vidensmål efter 4. kl.

20 Kompetencer 1. Ordens viden: Vide at …præsentationsmodel – indhold – stofområder (ex Christian 4. og hans tid) 2. Ordens viden: Vide hvordan … kompetencer => kompetencemål – færdigheder/viden, der ligger “bag” stoffet: Årsag  virkning Historiske fremstillinger (levede – fortalt historie) Sammenhænge Forandring – udviklingsprocesser - Kontinuitet og brud Bevis/dokumentation Tid og rum Historisk empati Problemstilling Osv.

21 Nedbryde ffm til læringsmål
Kompetencemål - flerårige Færdigheds- og videns-mål Lærings-mål Lærerens opgave

22 Faser i læringsmålstyret undervisning
Planlægning: Udvælgelse af et eller flere målpar (færdigheds- og vidensmål) Hvad skal eleverne lære? Omsætning til læringsmål for forløbet (emnet/temaet – eller dele af det) Elevernes niveau ift. nedbrudte mål Læremidler - aktiviteter Tegn på læring Gennemførelse: Oversættelse af læringsmål til eleverne Undervisningsaktiviteter Evt. Justering af læringsmål

23 Tegn på læring Kriterier for målopfyldelse – iattages – udtrykkes – demonstreres Ex på videnportalen Undervisningsaktiviteter Indhold Aktiviteter/opgaver Læremidler m.m. Uv-differentiering =>læringsmålene Evaluering Løbende/formativ – eleverne ift læringsmålene Slut/summativ evaluering Ex på vidensportalen

24 Læringsmålstyret undervisning – Et ex Historie
Et samspil - dialektik Læringsmål Den didaktiske model Evaluering Undervisnings-aktiviteter Tegn på læring

25 Et eksempel: Færdigheds- og vidensmål
Renæssance

26 Andre Færdigheds- vidensmål

27 Omsætning af færdigheds- og vidensmål til læringsmål
Færdigheds- vidensmål Eleven kan inddele historien efter principper for overblik Eleven har viden om principper for inddeling af historien Eksempler på nedbrudte/omsatte læringsmål: Eleven kan i tid placere renæssancen i forhold til de øvrige perioder, eleverne har arbejdet med. Eleven kan gøre rede for særlige træk, der kendetegner renæssancen som periode. Eleven kan give eksempler på, hvad der adskiller renæssancen fra andre perioder, eleverne har arbejdet med.

28 Ex på tegn på læring – valg af undervisningsaktiviteter
Læringsmål Tegn på læring Valg af undervisnings-aktiviteter Eleven kan gøre rede for særlige træk, der kendetegner renæssancen som periode. Niveau 1: Eleven kan give eksempler på kendetegn ved renæssancen. Læreroplæg der med brug af billeder præsenterer træk ved renæssancen [fx da Vinci’s opfindelser, universet (Kopernikus), billedkunst, bygningsværker] Eleverne arbejder i grupper med xx Niveau 2: Eleven kan forklare, hvordan træk ved renæssancen adskiller sig fra perioder før og efter Niveau 3: Eleven kan fortælle om perioder, der tidsmæssigt mere eller mindre falder sammen med renæssancen, men er defineret ud fra andre kendetegn. [fx Europas ekspansion]