Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG"— Præsentationens transcript:

1 Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG
Studieretning: fysik A, matematik A, datalogi C Eva Danielsen, OBS – se noter i note apparatet Vis - noter Dette er mit bidrag til dfs debatmødet om de nye fysikstuderende d. 12/ på HCØ. For at hjælpe interesserede der ikke hørte oplægget lægger jeg lidt noter ind til hver slide. De ses bedst i ”vis – noter”. Min baggrund for at give oplæget er næsten 2 år som gymnasielærer på Nærum Gymnasium. Nærum Gymnasium er næsten 4 år gammelt og er præget af et meget reformvenligt lærerkollegium. Den klasse jeg vil fortælle om er den nuværende 2.w som er i studieretning ”IT og nano”, dvs fysik A, matematik A, datalogi C

2 Eksempler på tværfagligt arbejde
Vær opmærksom på at eleverne har arbejdet med CAS. Læs evt Knud Nissens introduktion til TI89 (Andre CAS-regnere kan sikkert det samme) Eksempler på tværfagligt arbejde Naturvidenskabeligt grundforløb (2 emner) Almen studieforberedelse (4 emner) Studieretningsopgave Jeg ville gerne have sagt mere om CAS men jeg har valgt blot at gøre opmærksom på at reform-elever er blevet vant til at bruge CAS. På NAG bruger vi TI89 – følg linket hvis I vil vide hvad eleverne typisk kan. I stedet vil jeg fokusere på de forløb den nuværende 2.w har været igennem af tværfaglig karakter.

3 Typiske kompetencer i fysik – fra fagbeskrivelsen
Modellering Analyse Eksperimentel Databehandling Perspektivering Kritisk læsning af medier Formidling De kompetencer vi arbejder med i fysik kan samles under disse overskrifter

4 Arbejde med progression
Afklaring af mål Afklaring af forudsætninger Al progression handler selvfølgelig om hvor eleverne skal hen (står i bekendtgørelsen) og hvad de kan (det skal de nok selv gøre opmærksom på hvis man ikke rammer). Jeg kan godt lide billedet af Hugo-spillet som symbol på progressionen. Jeg ser det som min opgave både at lægge trædesten ud og sørge for at der på disse sten ligger ”skatte” i form af forskellige kompetencer. Nogle gange er det måske især formidling eller analyse, i andre forløb fokuserer vi på noget andet.

5 Fysik – plan for grundforløbet Tværfaglighed som styrker fagligheden
Forløbenes forskydning efterårssemestret 33 34 35* 36 37 38 39 40 41 43 44 45 46 47 48 49 50 51 AT Livsstil Engelsk, Samfundsfag Fysik NVG Drivhuseffekt Geografi Vand Biologi Kemi Salt Fysik ”alene” Evaluering AT Livsstil Engelsk, Samfundsfag Fysik Densitet Energi NVG Drivhuseffekt Geografi Fysik Energibalance Stråling fra Solen og Jorden Temperaturskalaer NVG Salt Biologi Kemi Geografi Fysik Fysik ”alene” Energi Det naturvidenskabelige verdensbillede Fysiske størrelser og enheder Variabelforståelse / variabelkontrol (samarbejde med matematik) Denne slide er oprindelig lavet til 1.w’s forældre i forbindelse med et forældremøde, hvor det var vigtigt for mig at overbevise dem om at eleverne skam også lærer fysik i de tværfaglige forløb. I grundforløbet havde denne klasse et AT forløb (AT= almen studieforberedelse) med fysik og 2 NV forløb (= naturvidenskabeligt grundforløb). Resten af tiden havde de fysik alene. Jeg kommer nærmere ind på de enkelte forløb i de kommende slides. Grundforløbet er siden blevet forenklet så vi på NAG kun har 2 AT forløb og 2 NV forløb i det første halvår.

6 Drivhuseffekt kendskab til varmetransport ved stråling, (stråling fra Solen og langbølget stråling). Eleverne har forståelse for effekten af en atmosfære og overfladens albedo på overfladetemperaturen, og de kender definitionen på den absolutte temperatur. Eleverne har arbejdet eksperimentelt med et halvåbent problem med drivhuseffekt og albedo. De har mundtligt præsenteret deres resultater og sat dem ind i et naturgeografisk perspektiv. Første NV forløb – er forhåbentlig nogenlunde selvforklarende

7 Salt I Naturgeografi og fysik fokuseres på Den termohaline cirkulation, opdrift, densitet, samspil med drivhuseffekt Efter forløbet har eleverne kendskab til Arkimedes lov og kan beregne opdriften på en genstand nedsunket i en væske. De har forståelse for hvordan forskelle i densitet for hhv ferskvand og saltvand og hhv koldt vand og varmt vand påvirker de store havstrømme. 2. NV forløb – er vist også klart. Kommentarer: NV er ikke noget problem undervisningsmæssigt, men det er en stor organisatorisk udfordring

8 Almen studieforberedelse
Livsstil Fag: engelsk, fysik, samfundsfag Fysik: energiforbrug i hjemmet Den gode rapport Engelsk og samfundsfag: Bl.a. ”Super size me” (om Mc Donnalds) Svært at koble til i fysik (densitet af Cola) AT er lang vanskeligere. Det kræver både at vi kan vores egne fag vældig godt fordi vi skal kunne bevæge os uden for bøgerne, men det rigtigt svære er at det kræver et godt indblik i fag fra de andre 2 hovedområder. Det vil tage tid før det rigtigt fungerer. Generelt synes jeg det er svært, men også sjovt og det er et sted hvor faget virkelig åbner sig på en måde, så det er klart for eleverne at fysik ikke kun gælder i fysiklokalet. Dette er næsten endnu tydeligere i matematik. Det første AT forløb fungerede godt nok fysik-fagligt, men det blev ikke så godt tværfagligt fordi engelsk og samfundsfag tog udgangspunkt i ”Super Size Me”. Det eneste jeg kunne finde på i den forbindelse var at måle sukkerindhold via densitet af Cola (og light). I fysik arbejdede vi med energiforbrug i hjemmet og det var naturligvis super fysik-fagligt, men ikke så tværfagligt.

9 AT : Månelanding og Sputnikkrise? Fag: fysik, historie, engelsk
kravene til videnskabelig dokumentation og bevidsthed om mediernes rolle i vores verdensbillede synopsis genren som metode til at danne overblik Forløbet styrker og supplerer forløbene "lys og bølger" og "maksimal ganghastighed” (bevægelse i et gravitationsfelt, red). Næste AT forløb havde vi selv besluttet i teamet. Det tog udgangspunkt i Sputnikkrisen og månelandingen, og i fysik startede vi med at se et fjernsynsprogram, som påstår at de aldrig har været på månen. Vi arbejde så med de forskellige påstande i et par moduler og så så til sidst et tv program, som går i mod det første. Forløbet handler meget om argumentation. Som produkt skulle eleverne aflevere en synopsis til et tredje program. Desværre fik de meget forskellige meldinger fra lærerne om, hvordan en synopsis skal se ud. Det bliver bedre efterhånden som vi får prøvet det i 2. og 3. g.

10 Almen Studieforberedelse
Studierejse til Firenze Fag: fysik, matematik, dansk, (historie) Renæssancens betydning for kultur og videnskab, fokus på Galilei og Leonardo da Vinci Kompetencer: formidling Perspektiv: paradigmeskifte I 2. g har eleverne været på studierejse til Firenze som AT forløb. Jeg tror ikke at det faglige udbytte var hverken værre eller bedre end hvis turen havde været ”før reformen”. Jeg synes ikke at studieturen var tydelig nok i deres produkter, alt for mange gik blot hjem og læste hvad der stod i wikipedia, på trods af at der var masser af ting i studieturen og bøgerne at bygge på.

11 Arbejde med den gode problemformulering og den gode synopsis
Synopsis årsprøve Fysik – dansk Udgangspunkt: materiale fra ministeriet om Krig, medier, teknologi Fælles læsning af ”Copenhagen” (Bohr – Heissenbergs møde under 2. verdenskrig) Partikkel –bølge dualitet Usikkerhedsrelationer Arbejde med den gode problemformulering og den gode synopsis Sidste AT forløb i år tager udgangspunkt i ministeriets materiale, men vi udvider det med fælles læsning af ”Copenhagen”. Eleverne kan vælge at tage udgangspunkt i dette eller f.eks. i kommunikations satelitters betydning for mediedækningen af krige.

12 Studieretningsopgaver
Sonar (matematik – fysik) Is robot (fysik – datalogi) Vektor-regnemaskine (matematik – datalogi) En af fordelene ved gymnasiereformen er at det er lettere at samarbejde mellem fagene. Vi har kun nået et formaliseret tværfagligt forløb i matematik og fysik. Et forløb med lego-robot biler som fokuserede på modellering (fælles for matematik og fysik). Derudover har eleverne i 2. g haft en studieretningsopgave, hvor de kunne vælge mellem emner, som vi i lærergruppen havde brainstormet os frem til. En gruppe skrev om flagermus og sonar, en lavede projekt med en isrobot maskine som kunne dosere isterninger i et glas vand og dermed opnå en ønsket temperatur. En gruppe lavede et program som kunne regne med vektorer.

13 Problemer? Elever i 2.g: ” Vi laver så meget at det føles som om vi ikke lærer noget” Fysik C -> Fysik B Fysik B -> Fysik A Citatet er fra en mentorsamtale med en af de dygtigste elever i 2. g i april måned. Jeg synes det er synd, at de er så hårdt presset, men jeg har ikke nogen løsning, men der er nok for mange forskellige krav oven i hinanden i 2.g. Eleverne bruger rigtig meget tid på projekterne, men det tager tid fra den mere almindelige læring. Fysik C er en fornøjelse at undervise i. Der er 40% valgfrihed, så der er rig mulighed for at tage aktuelle emner op som f.eks. om Pluto er en planet eller hvordan Litvinenko blev myrdet. Problemet er at det binder opgraderingen af fysik C til fysik B rigtig meget, og det bliver en kæmpe udfordring at undervise de hold. Løsningen er dog nok ikke at ændre valgfriheden i fysik C, for det betyder rigtig meget, at man kan farve fysikken efter studieretningen på forskellig måde afhængig af om de har samfundsfag eller biologi som interesse. Der er tilsvarende problemer med opgradering fra fysik B til A – især for dem der har denne opgradering sideløbende med at de følger fysik B i 3. g. Det bliver ikke nemt!

14 Konklusion – lærer de mindre?
De lærer nok noget andet Gode til at opstille modeller Gode til at arbejde med åbne problemer Gode til at perspektivere Noget kernestof er udgået! Mon ikke denne slide taler for sig selv? Tak for opmærksomheden – send mig en mail, hvis der er noget, der har yderligere interesse. MVH Eva


Download ppt "Erfaringer fra næsten 2 år med 2.w, NAG"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google