Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Forældreinvolvering – en kvalitativ empirisk undersøgelse af PPR psykologers arbejdspraksis To interesseområder:  Psykologers inddragelse af forældre.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Forældreinvolvering – en kvalitativ empirisk undersøgelse af PPR psykologers arbejdspraksis To interesseområder:  Psykologers inddragelse af forældre."— Præsentationens transcript:

1 Forældreinvolvering – en kvalitativ empirisk undersøgelse af PPR psykologers arbejdspraksis To interesseområder:  Psykologers inddragelse af forældre i arbejdet.  PPR psykologers arbejdspraksis. Psykologernes oplevelse af egen praksis i forhold til inklusion af konsultative metoder. Psykologernes oplevelse af egen praksis i forhold til inklusion af konsultative metoder. Institutionelle barrierer i forhold til inklusion af konsultative metoder. Institutionelle barrierer i forhold til inklusion af konsultative metoder.

2 Kort om undersøgelsen  Semistrukturerede interviews med 2 psykologer og 2 ledende psykologer.  4 forskellige PPR kontorer.  Empirisk materiale analyseret ud fra en Grounded Theory metodologi: Opererer ikke med hypoteser om bestemte sammenhænge. Opererer ikke med hypoteser om bestemte sammenhænge. Interesseområdet udforskes med empirien som udgangspunkt. Interesseområdet udforskes med empirien som udgangspunkt. Mål er ikke at reducere kompleksitet, men at øge denne ved inddragelse af kontekst. Mål er ikke at reducere kompleksitet, men at øge denne ved inddragelse af kontekst. Anvendelsen af fyldige interviewpassager. Anvendelsen af fyldige interviewpassager.

3 PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning  PPR’s centrale grundlag er udtrykt i folkeskolelovens § 12 stk. 2 : ”Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning…” (Undervisningsministeriet 2000).  Udvikling mod at PPR arbejdet skal ”…omfatte hele barnets livssituation.... Tendensen går nu i retning af at arbejde mere procesorienteret i de miljøer, barnet befinder sig i” (Undervisningsministeriet 2000).

4 Fokus og krav  Fokus på den enkelte elevs afgrænsede vanskeligheder => krav om henvisning til specialundervisning.  Fokus på hele barnets livssituation => krav om forebyggende arbejde, koordineret indsats, tværfagligt samarbejde & aktiv involvering af børn og forældre.

5 Psykologens faglige placering i det sociale felt Psykologarbejdet i PPR er i dag mangesidet – stor variation i opgaver og tilgange, som bl.a. formes af:  Politiske systemer  Faglige ”knopskydninger”  Brugerne (brugt af mange grupper af brugere)  Psykologernes egne læringsbaner Dette kan medføre modstridende faglige roller og identiteter, som ikke er teoretisk forankret i den konkrete sammenhæng.

6 To-bens strategien Psykologen opererer sideløbende indenfor to forskellige tilgange:  Den traditionelle indsats overfor enkeltbørn.  Forebyggende arbejde via konsultation.

7 PPR som et felt under forandring  Ditte: ”… vi har ikke rigtig typiske sager i PPR længere. Altså, dengang hvor det hed skolepsykologen, der var det typisk indlæringsvanskeligheder, og så lavede du en testning og en udredning, og så var det slut der. Vi er i dag meget generalister. Det er jo alle mulige problemstillinger, vi møder. Det er alt fra den rene indlæringsproblematik udover familieproblematikker til adfærds- og kontaktproblematikker til sociale vanskeligheder til det ene og det andet”.

8 PPR som et felt under forandring  Anna: ”Der er helt klart en bevægelse i Danmark, hvor man sådan ligesom bevæger sig fra at teste og undersøge og se barnet med en masse fejl over i at se det i sine relationer. Hvor det ligesom er mere den konsultative metode… Ud fra en oplevelse af, at arbejdsmængden var så ekstremt ekskluderet på, at vi skulle teste og undersøge og finde fejl, og finde fejl, og få dem udredt. Altså, hvor vi har fundet SÅ mange børn med SÅ mange vanskeligheder og diagnosticeret og puttet dem i heldagsklasser og K-klasser”.  Arbejdspraksis finder sted i feltet mellem udskillelse og rummelighed.

9 Konsultation som indledning  Bo: ”De fleste af vores sager starter på den måde, at vi i virkeligheden har været inde i et forløb, før en sag bliver en sag. Og så kan det godt være, at vi når frem til, at det nok alligevel vil være nødvendigt med en psykologisk undersøgelse. Men vi vil typisk undersøge, hvad har man gjort i nærmiljøet for at få løst de vanskeligheder, der kan være om barnet. Vi vil spørge til forældrekontakt, til samarbejdet i skolen, og vi vil prøve ud fra en konsultativ tilgang at forsøge om der ikke er hjælp til selvhjælp”.  Ansvaret forbliver hos de voksne omkring barnet.  Forebyggelse og ’Sortering’.

10 Det vanskelige opgør med ekspertrollen  Antagne teorier består af mål, formodninger og værdier, som personen mener at handle ud fra i praksis.  Brugsteorier består af implicitte formodninger, som faktisk styrer adfærden. (Argyris & Schön)

11 Det vanskelige opgør med ekspertrollen Carl: ”Vi har en holdning om, at vi tager det konsultativt, hvor vi siger, der er Jer, der har ejerskabet, det er Jer, der løser problemerne, men at vi er med som dialogpartnere og fantasiskabende omkring, hvordan man løser de her problemer” (antaget teori). Carl: ”Der er situationer, hvor jeg siger, I sender bare en indstilling med det samme, for det her lyder som om, at jeg ved, hvilken retning det er” (brugsteori).  Uoverensstemmelse mellem Carls ’antagne teori’ og ’brugsteori’ – mellem ideelle og reelle arbejdsmetoder.  For at skabe sammenhæng må anvendelsen af konsultation bygge på eksisterende erfaringer.

12 PPR som skolens forlængede arm  Carl: ”Men problemet er selvfølgelig også, at lovgivningsmæssigt er vi knyttet til folkeskoleloven, så de vanskeligheder, som børnene skal have, skal være knyttet til, at det er svært for dem at opfylde, det man skal i skolen… Så vi kan lave lidt krydderier, men vi kan ikke grundlæggende hjælpe det barns samlede situation”.  Bo: ”I gamle dage var det jo skolepsykologisk rådgivning, hvor de troede næsten, at vi var ansat på skolen, og hvor vi måske også arbejdede på en sådan måde, at det næsten blev opfattet som om, vi var en del af skolen. Der arbejder vi nu på at fremstå som en neutral instans. Altså, selvfølgelig er vi ansat i kommunen, men vi er ikke skolens forlængede arm”.

13 PPR som skolens forlængede arm  Begrænsninger for indsatsen.  Fastlåsning i rollen som ”skolepsykolog”.  Uoverensstemmelse mellem muligheder og krav.  Psykologen har ofte daglig gang eller kontor på skolen/PPR placeret i skoleforvaltningen.  Brud med traditionen er vanskelig.  Mistillid fra forældre overfor systemet – ’the service gab’.  Arbejdet forankres i skoleverdenen på skolens betingelser – servicerende psykolog.

14 PPR mellem to paradigmer  Konsultation på individfokuserede præmisser.  Psykologen opererer indenfor modsætningsfyldte positioner, som kan være vanskelige at forene i det daglige arbejde.  To-bens strategien som uheldig distinktion – psykologen presses til at vælge tilgang.  Integrering/ophævelse af to-bens strategiens polarisering: Kan testning/udredning indgå i konsultationen? (fokus på processen frem for målet).

15

16 Integrerende tilgang  Pragmatisk konsultation.  Integration mellem opgaveløsningens to ben.  Fælles problemrefleksion som omdrejningspunkt.  Psykologens faglighed giver retning til spørgsmål og udforskning af problematikken og ekspertviden inddrages.


Download ppt "Forældreinvolvering – en kvalitativ empirisk undersøgelse af PPR psykologers arbejdspraksis To interesseområder:  Psykologers inddragelse af forældre."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google