Klippe-principper.

Præsentationer af emnet: "Klippe-principper."— Præsentationens transcript:

1 Klippe-principper

2 Patterns Continuity Narrativ (dialog og action)
LS,MS,CU (ikke i web sammenhæng) Exit / Entrance (’stram’ klipning) ’Empty frames’ (’løs’ klipning) SRS eller CU til POV Montage Amr. vs. Sovjet montage Nyheder/fakta (Nyhedstrekant) VO + statements Interview + Narrativ (rekonstruktion)

3 LS, MS, CU a) Virker ikke godt på tv / web

4 MS, CU a) montage

5 Amr. Montage Tidsrum (kalender, ure) Produktionsprocesser (samlebånd)
Traileren er avancerede montager (referat, resume eller ’highlights’) Musikvideo er ofte lyrisk/narrative montager (stil-domineret)

6 Amr. Montage Tematisk billedesekvens der bryder med continuity-principperne Sammenfatter komplekse hændelser Kommunikerer effektivt og kort Reduktion til ’essens’ Analytisk og sektionel (typisk) Dialektisk / konflikt montage (atypisk)

7 Amr. Montage Tilstræber maksimal visuel spænding
Komposition afhænger mindre af rækkefølge end ’grafisk match’ Grafisk match = klip på enkeltbillede æstetik og retningsvektorer Enkeltbillede æstetik dominerer Komposition Lys tekstur

8 Narrativ/storytelling
Dialog og action klip er fundamentet Dialog sekvenser Skal primært klippes så fokus holdes på dialogen og ikke på ’klipningen’ ’Timing’ er vigtig da der ofte skal matches shots med forskellige tempi Det bærende element (lyden) klippes først uden hensyn til billederne Små pauser og sammentrækninger (ned til få frames) kan påvirke timingen

9 Dialog Ved at bruge 2 video og audio spor kan de forskellige ’soundbites’ let flyttes rundt Brug numeriske funktioner, istedet for mus Med et klip ’selected’ vil ’+’ og ’-’ flytte klippet det antal frames der angives Fx. +5 giver 5 frames frem Luk øjnene og lyt til audio-sporet Brug ’room tone’ til at skabe pauser

10 Dialog Det visuelle spor klippes asynkront til lyden
Resultat: Vi ser ikke altid personen der taler Der fokuseres på reaktioner (Moshukine) Der benyttes ’split-edits’ Der klippes aldrig visuelt i audio-pauserne ! Centrale øjeblikke visualiseres ofte CU (Hvis optagelserne er korrekt tilrettelagt)

11 Indre tilstande Her træder klipningen frem og fremstår mere som montage Klip mellem LS og CU (objektiv og subjektiv visualisering) Jumpcuts mellem fx. ’ophidelse’ og ’resignation’ kan intensivere Kræver etablering af et ’mønster’ – 3 klip er ikke nok

12 Handlings sekvenser Alt hvad der ikke er dialog eller mentalt
Fysiske bevægelser skal klippes usynligt og flydende (Continuity) Motivbevægelse eller kamerabevægelse

13 Bevægelse Kronologi En dør der er på klem i det ene shot og næsten helt åben i det næste, er ikke kronologisk Hastigheden skal være ens i begge shots før klippet opleves kontinuert 1 frame (1/25 sek.) mellem klippene Objektet kan altså ikke være på nøjagtig samme position i begge shots !

14 Klip på bevægelse Grundregel: hvis du vil klippe mellem to forskellige shots af den samme bevægelse, så klip i selve bevægelsen Find et synkroniserings-punkt i begge optagelser, lav et edit point og flyt det med ’roll edit’

15 Opmærksomhed En tæt beskæring (CU, XCU) udelader store mængder information Denne mangel på ’kontekst-information’ kan udnyttes til at skabe spænding Udpræget brug af CU/XCU skaber informations underskud, kaldes også vidensfald Manglende overblik er ofte i tråd med den reelle psykologi, som deltageren oplever

16 Dokumentaren Følger i en vis udstrækning de narrative principper som kausalitet, kronologi. præ-produktionen indebærer synopsis, strategi for argumentation, research interviews, beskrivelse af arkivmateriale etc. Der optages gange mere materiale end i den endelige version Manuskriptet skrives på baggrund af gennemsyn af materialet

17 Dokumentaren Skabes i højere grad gennem klipning
Undervejs klippes mange versioner, som danner grundlag for supp. Optagelser B roll (dækbilleder) kræver research og fotografisk nytænkning ’Fluen på væggen’, ’Undersøgende’ eller ’refleksive’ dokumentarfilm kræver forskellige metoder

18 Fakta fortælleformer Fortælleformerne opstod i tv- sammenhæng i opposition til: Den dramatiske film, melodramaet Sensations journalistikken ’Fortællende’ dokumentarfilm

19 Hovedtræk Omvendt nyhedstrekant
Rækkefølgen er deduktiv – fra det generelle til det specifikke Vidne udsagn fremføres på baggrund af den redaktionelle vinkling Kommer vidneudsagnet først, kan vinklingen / tolkningen komme i fare Vi opfatter information med udgangspunkt i det foregående

20 Intet skjules ! Synsvinkler komponeres efter graden af ’overblik’ – redaktionen har flest kilder at trække på (globus/øje logo) Den udsendte er ’up-to-date’ men har færre kilder / mindre overblik Vidnet kommer med detaljer, men har ikke direkte henvendelse til kameraet

21 Troværdighed Talehieraki udvikles (ca. 1940-1980) Klassisk faktaform :
Præsentation via ’anchor man’ (blikretning mod kameraet, z-akse) On location reporter (blikretning mod kameraet ) Reporter voice-over Ofte undlades niveau 2 (reporter i felten)

22 Troværdighed ’Vidensfald’ fravælges da der er tale om ’vidensformidling’ Kronologi indebærer vidensfald (’til sidst blev han så løsladt...’ dette er forbudt ifølge klassisk def.) Referatet som fakta-genre benytter kronologi, men benyttes sjældent i fx nyhederne

23 Genrer Fra pressen overtog man genrerne:
Nyhed (Oklahoma modellen vinder frem) Baggrundsreportage Biografi Portræt Stof-kategorier betinget af fortælleform portrættet indeholder ikke et livsforløb fra vugge til grav, det gør biografien til gengæld.

24 Realisme stilart ikke en genre
Den realistiske stil – André Bazin formulerede ’mise-en-scene’ filosofien i opposition til Sovjet montagen Lange indstillinger/takes Stor dybdeskarpehed Få nærbilleder (udvælgelsen sker af modtageren ikke instruktøren) Neutral lyssætning

25 LS / Totalen som den mest ’objektive’ beskæring
Den klassiske strid mellem montage og mise-en-scene(iscenesættelse) problem for webvideo, da nærbilleder og montage virker bedst - induktiv logik Med tiden vil problemerne løses og vi får balance i udtryksmulighederne

26 Dogme en skole, ikke en genre
Realismen var en reaktion mod formalismen montage eksperimenter og billedemanipulation Dogme var en reaktion mod formalisme Post-produktion effekter ‘uægte’ følelser

27 Tv realisme Ofte forvekslet med socialrealisme
I mange år har den realistiske norm domineret dansk tv Først med udsendelser som ’Trigon’ og andre faktionsudsendelser fra begyndelsen af 1980'erne ændrede denne norm sig Gradvis import af idéer via udenlandske undervisere på tv stationerne

28 Fakta-Stil Kendte stil-figurer:
Markeret ’udsigelse’ (channel ID / Brand) Grafik, Jingles og studieværter Voice-over dominans (ikke visualiseret afsender,radiojournalistik) Oklahoma (korte indslag, primær aktion, tæt usynlig redigering) Interview (fx. profilen) : SRS Videregivelse af ’ordet’ (Studie/Felten) Dækbillede-montage Breaker (refleksion og identifikation) Visualisering af begreber (stereotyper)

29 Fortællemæssige forskelle
Fakta Direkte blik eller voice over Talehieraki Ingen subjektive indstillinger/kamera Vidensformidling Neutral stil (Realisme) Ingen selvbevidsthed Fiktion Ingen direkte henvendelse Flere fortællere kan modsige hinanden Subjektive indstillinger / kamera Vidensfald Ekspressiv stil Selvbevidsthed (modalitet)

30 Grafisk vs. Continuity klip 2D vs. 3D
Match af: Form (shape) Grafisk ’tyngde’ Motivplacering Motivfylde Lys (mørke) Farvetone (filter) Grafiske vektorer Index (indirekte) Klip efter Zoner Match af: ’Screen direction’ Bevægelser Blikretning Rum Centerlinje Cognitive map Tid Ellipser Årsag / virkning

31 Opgave Besvar følgende spørgsmål:
1. Hvad kendetegner den traditionelle måde at redigere en nyhed (BBC og DR) 2. Hvordan adskiller Oklahoma-modellen sig fra BBCs 3. Hvad er ’primær aktion’ 4. I 1990’erne var den gennemsnitlige kliplængde ca. 12 sek. – holder det idag ? - mål den gennemsnitlige kliplængde på 5 indslag fra dr.dk – skru ned for lyden ! Find svarerne på 1,2,3 i følgende artikler

32 Det er energien der tiltrækker
Link1: Ikke_lyd_redigeret: RealMedia: Link2: pan+zoom: RealMedia: Fortælleteknikker Lad Billedernes tale

33 Basic editing Sæt såvidt muligt punkterne i ’real-time’
In/out sættes næsten altid realtime når der klippes til lyd (musik, dialog) Billedets rytme afhænger bl.a. af Hastigheden i Kamerabev., objektbev., tale Grafisk rytme (nem/svær gestaltning) In/out sættes i viewer Brug keyboard shortcuts (’i’ og ’o’) Spoling (tilbage ’J’, frem ’L’) pause ’K’ Brug ’m’ til at markere særlige punkter

34 Billede-rytme Tapping (rytmisk anslag på tasten)
Sikre den rigtige rytme stop anslag når hhv. In eller out nås At slå takten til et levende billede kan være en god metode til at finde rytmen i særlige tilfælde Fx. klipperytme til en voice over Blinke metoden kan især bruges til dialog Når meningen af en sætning er opfattet af hjernen vil man ofte blinke Mental separation af tanker I tilfælde hvor ansigtet er tydeligt kan blink afsløre det rigtige klippetidspunkt (Walter Murch) Hvorfor ser man aldrig skuespillere blinke, realisme ?

35 Subclips Et langt klip med mange forskellige indstillinger kan opdeles i subclips Fx. forskellige versioner fra samme kameraposition kan ’skilles’ ad Et alternativt til at logge sit materiale på forhånd Der laves dog ikke en ny fil (referencer oprettes) Et stort antal (20+) subclips der benytter samme masterclip kan medføre ustabilitet ! Subclips kan have længere filnavne

36 subclips Sæt in/out som normalt (viewer) Opret subclip (æble + U)
Navngiv og opret evt. Kommentar Med ’goto master clip’ (shift+F) kan de eksisterende in/out justeres Med subclips kan ’reconnect media’, ’recapture’ og EDL ikke benyttes EDL opretter en tekstfil med info om klip, som kan læses af andre platforme (on-line mastering)

37 markers Markér steder i et klip eller i en sequence
’Clip markers’ vil følge med fra viewer til timeline Timeline markers følger med over i DVD st pro Når CTI rammer en marker vil en tekst vises enten i viewer eller canvas, men ikke under afspilning I browseren vil markers vises som underkategori til klippet (fig. 5.13)

38 markers Overvej om der er brug for at markere et bestemt sted i et klip, eller om du har brug for at huske et bestemt sted i din timeline Sequence markers husker fx. et bestemt sted i det færdige musikspor, dialogen eller hvor en lyd-effekt skal lægges på senere klip markers flytter med ned i timelinen, således kan du fx. matche en clipmarker med en sequencemarker Derved kan du præcist matche noget midt i et klip (fig. 5.14)

39 markers Navigation med markers
Shift + pil op/ned (jump between marker) Gennemgang af råklip, sæt markers mens du ser det igennem Noterer de problematiske steder Arbejd systematisk igennem markers og slet dem een for een Fx. Lydproblemer, farvekorrektion etc.

40 3 punkts editering Korte klip samles som ’perler på en snor’
Source in/out + record in (automatisk rec. Out) Dækbilleder af bestemt varighed Sæt rec. In/out (fx. 5 sek. I et interview i timelinen) Vælg enten source in eller out (kun et punkt er nødvendigt, da klippet skal vare 5 sek.!)

41 4 punkter in out Record source in out
Lad os antage at vi markerer in/out i et interviewklip (5 sek.) Når vi markerer in/out i vores source (vieweren) er klippet kun 4 sek. in out Record source in out Løsning: ’Fit to fill’ vælges som ’editing style’ - i dette eks. vil det betyde ’slowmotion’

42 Editing style Overwrite edit
Vil erstatte et evt. klip i tidslinjen i modsætning til at ’skubbe det frem’ Som at overspille VHS-bånd (hvis der er noget på båndet i forvejen, slettes der indtil du stopper) ’Target tracks’ bestemmer på hvilket spor, klippet havner (V1,V2,A1,A2 etc.) Keyboard shortcut (F10) Ændres i ’Keyboard layout’

43 Insert edit ’skubber’ indholdet på ’target track’ frem, hvilket kan medføre sync. problemer Hvis audio og video ikke ’klippes sammen’ Insert edit har indflydelse på alle andre klip i tidslinjen (Ripple) Bruges fx. til at indsætte en intro eller breaker midt i en færdig sequence

44 Timeline editing I modsætning til ’trim-editing’ er timeline editing mere simpel og intuitiv Single track Alle klip kan byttes om (swap = Alt+drag) Ripple/roll edit (R eller RR) Transitions kræver at klippene er på samme spor (modsat premiere!) A/B roll - alternerende mønster klip er overskuelige, cutaways er nemme at flytte Kræves der ’dissolve’ kan denne metode bruges i råklip, derefter flyttes klippene sammen og tilføres ’dissolve’

45 Linking Da audio og video skal være i sync. bliver de opfattet som et spor Med ’unlink’ (shift+L) kan video og audio splittes og giver mulighed for J og L cuts Benyttes insert edit på ’unlinkede’ klip vil sync. skride (røde tal markere dette) Benyttes ’ripple’ edit på enten audio eller video vil de sync. Skride (røde tal)

46 Øvelse 2 Lav en ’Oklahoma’ version af CV’et
Bestående af en intro : ’B-roll’ med ’Clean-sound’ ’In media res’ som vinkler indslaget Dvs. Klippet skal vise vinklen på en effektiv og interessant måde Det vigtigste skal først (fakta) – husk slutning Følg tempoet i talen (punctuation) Er det korte eller lange sætninger ? Kan der klippes ’tættere’ ? Klip så ’usynligt’ som muligt