Repetition Mikro-uge 22.

Præsentationer af emnet: "Repetition Mikro-uge 22."— Præsentationens transcript:

1 Repetition Mikro-uge 22

2 Efterspørgsel og udbud
Kap. 2, 3, 5 Grundlæggende viden Vigtigste begreber: Nyttebegrebet og begrebet relation til efterspøgselskurven, forbrugeroverskud, elasticiteter Husk!!! bevægelse langs med efterspørgselskurven og skift i efterspørgselskurven De enkelte markeder hænger sammen. Komplementære eller substitutter?

3 Substitutter 1. Det stigende udbud af oksekød fører til et fald i oksekødsprisen 2. Den mindre oksekødspris fører til en flytning af efterspørgselskurven for svinekød og til en mindre ligevægtmængde

4 Elasticiteter

5 Begrebet elasticitet Elasticitet måler følsomheden af én variabel i forhold til en anden variabel Elasticiteten = den procentvise ændring af en variabel (X) forårsaget af en procentvis ændring af en anden variabel (Y) :

6 Priselasticiteten Markedets priselasticitet = følsomheden af den efterspurgte mængde (%M) overfor prisændringer (%P) : Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring af varens pris (alt andet lige) Numerisk værdi = | |, dvs. ignorer fortegnet!

7 Priselasticitetens størrelse
Oftest fører en prisstigning på 1% (positiv) til et procentuelt mængdefald (negativ), så resultatet bliver negativt. Men vi ser bort fra fortegnet! Priselasticitet = 2 betyder at en prisstigning på 1% fører til et mængdefald på 2% Priselasticitet = 0,5 betyder at en prisstigning på 1% fører til et mængdefald på 0.5%

8 Hvorfor er priselasticiteten interessant?
En monopolists efterspørgselskurve er hele markedsefterspørgselskurven Profitmaksimeringen bygger på analyse af ændringer i omsætningen forårsaget af ændringer i prisen Omsætningen er prisen (P) gange den efterspurgte mængde (M) Hvis marginalomkostningerne altid er 0, så gælder det om at sætte prisen så omsætningen bliver maksimal

9 Omsætning ved forskellige pris-/mængdekombinationer
Pris-følsom Pris-følsom

10 Efterspørgsel, omsætning og elasticitet
Max omsætning!

11 Efterspørgsel, omsætning og elasticitet
Elastisk! Neutralelastisk! Uelastisk!

12 Priselasticiteten: Definition af tre situationer
Effekten af en prisstigning på 1 % kan være et mængdefald > 1%, = 1%, og < 1% Elastisk efterspørgsel: mængdefaldet > 1% Neutralelastisk efterspørgsel: mængdefaldet = 1% Uelastisk efterspørgsel: mængdefaldet < 1% Priselasticiteten afhænger af placeringen på efterspørgselskurven!!!

13 Priselasticiteter: Varer og lande
I en bestemt periode er vi i et bestemt land på en bestemt del af efterspørgselskurven Eksempler på priselasticiteter fra gamle data: Øl (USA) = 2.8 Ost (UK) = 1.4 Ost (USA) = 0.6 Børnepasning (USA) = 0.6 Kød (Kina) = 0.1

14 Krydspriselasticiteten
Krydspriselasticitet måler følsomheden af den efterspurgte mængde af en vare B (%MB) overfor prisændringen på en anden vare A (%PA) : Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde af vare B forårsaget af en 1%-forandring i prisen på vare A (alt andet lige)

15 Krydspriselasticiteter for forskellige tv-skærme
Traditionelle tv-skærme og fladskærme (dyrere CVT-skærme og meget dyre Plasma-skærme) Vi har en hel tabel af krydspriselasticiteter:

16 Krydspriselasticiteten: Klassifikation af to goder/varer
Krydspriselasticiteten kan være positiv eller negativ! Krydspriselasticiteten bruges til klassifikation af to goder: Positiv (> 0): Substitutter (kan erstatte hinanden) De forskellige tv-skærme er substitutter! Negativ (< 0): Komplementer (supplerer hinanden) F.eks. tv-skærme og filmafspillere

17 Indkomstelasticiteten
Markedets indkomstelasticitet måler følsomheden af den efterspurgte mængde (%M) overfor indkomstændringer (%Y) : Måler %-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring i indkomsten (alt andet lige)

18 Indkomstelasticiteten: Klassifikation af goder/varer
Klassifikation af goder efter indkomstelasticitetens størrelse Positiv (> 0): Normalt gode Positiv og > 1: Luksusgode Positiv og < 1: Nødvendighedsgode Negativ (< 0): Inferiørt gode

19 Normale og inferiøre goder

20 Normale og inferiøre goder
Eksempler fra gamle undersøgelser: Luksusgode: Alkohol = 1.1 Nødvendighedsgode: Brændsel og lys = 0.3 Inferiørt gode: Brød og kornprodukter = - 0.5 Det vejede gennemsnit af alle indkomstelasticiteter er lig med 1

21 Markedsformer Hvad karakteriserer hver markedsform?
Hvordan er prisddannelsen for hver markedsform? Sammenligning af markedsformer fra et samfundsmæssigt perspektiv

22 Markedsformer Mikroøkonomiens grundlæggende markedsformer:
Fuldkommen konkurrence Monopol Monopolistisk konkurrence Oligopol

23 Markedsformer OBS mikroøkonomiens 4 grundlæggende markedsformer kan inddeles i flg to grupper: Fuldkommen konkurrence Ufuldkommen konkurrence: - Monopol - Monopolistisk konkurrence - Oligopol

24 To slags konkurrence 1. “Fuldkommen” konkurrence
Virksomhederne har ingen markedsmagt! Den enkelte virksomhed reagerer på en vandret efterspørgselskurve (fuldkommen priselastisk) Virksomhederne fastsætter deres mængder mens de ikke kan påvirke prisen 2. “Ufuldkommen” konkurrence Virksomhederne har markedsmagt! Den enkelte virksomhed reagerer på en nedadhældende efterspørgselskurve Virksomhederne kan påvirke mængde og pris, og ofte også kvalitet

25 Firma under fuldkommen konkurrence Firma under ufuldkommen konkurrence
Efterspørgselskurver for firmaer under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Firma under fuldkommen konkurrence Firma under ufuldkommen konkurrence E Markedspris Pris E Mængde Mængde

26 Monopolitistisk konkurrence

27 Monopolistisk konkurrence
Monopolistisk konk markedsform: Differentierede heterogene produkter (jf. præferencer), men der findes lignende konkurrerende varer som kan opfylde samme funktion. Relativt små og mange udbydere. Desuden relativt let at etablere sig. Disse grundlæggende betingelser kan vist indfange mange empirisk observerbare markeder: Mindre tøjbutikker, restauranter, frisører, håndværkere, caféer, sandwich-forretninger etc.

28 Monopolistisk konkurrence
Teoretisk signalerer ’monopolistisk konkurrence’ en modsætning, da konkurrence og monopolmagt er modsætninger (jf. de to idealtyper fra sidste forelæsning), og det karakteristiske for denne markedsform er netop at begge elementer er tilstede: Relativt mange udbydere, og let at etablere sig ~ (pris-) konkurrence. Desuden: Når virksomheder er relativt små ift det samlede marked, så man teoretisk med rimelighed se bort fra deres direkte gensidige påvirkning af hinanden. Differentierede heterogene produkter (jf. præferencer) ~ udbydere opnår monopolagtig markedsmagt med faldende individuel efterspørgselskurve. Ufuldkommen konkurrence.

29 Monopolistisk konkurrence
Udbydere under monopolistisk konkurrence står altså over for en faldende individuel efterspørgselskurve (jf. prisafsætningskurve). Målet er profitoptimering. Optimeringsproblemet består i at bestemme den produktionsmængde, som det er mest fordelagtigt at producere og udbyde. Optimeringsmetode: Sammenlign grænseomsætning med grænseomkostning.

30 Monopolistisk konkurrence
Optimal pris og mængde under monopolistisk konkurrence:

31 Monopolistisk konkurrence
Økonomisk overskud = Totalomsætning – Totalomkostninger Totalomsætning = Pris * Mængde - Totalomkostninger = Gennemsnitlige totale omkostninger * Mængde

32 Monopolistisk konkurrence
Evt. overnormal profit på kort sigt: Økonomisk overskud

33 Monopolistisk konkurrence
Men såfremt der tjenes overnormal profit på et givet marked, så vil det tiltrække nye udbydere, og flere udbydere vil i reglen medføre stigende udbud. Desuden vil overnormal profit også tendentielt motivere et øget udbud fra allerede eksisterende udbydere. Selv om der i monopolistisk konkurrence er tale om differentierede varer, så er det varer og tjenester, som funktionelt kan erstatte hinanden. Når udbuddet stiger og efterspørgslen ikke følger med, vil markedet som helhed præges af for stort udbud ift efterspørgslen (jf. ’købers marked’).

34 Monopolistisk konkurrence
Et relativt overudbud vil vise sig som træg vareomsætning med stigende lagre til følge, samt skarp konkurrence mellem udbyderne om de relativt få købere. Under monopolistisk konkurrence konkurreres ikke alene på pris, men også på service, leveringsbetingelser, beliggenhed etc. Profitten vil tendere mod at komme under pres, og virksomheder med en relativ svag markedsposition risikerer at få underskud, og bliver måske tvunget til at forlade markedet. Herved reduceres markedets samlede udbud, hvilket gør konkurrencen mindre skarp og måske bremser nedturen.

35 Monopolistisk konkurrence
Markedskonjunkturerne har en tendens til at udvikle sig i cykliske svingninger på længere sigt, og er underlagt en nærmest selvregulerende mekanisme, som får udbuddet til at stige, når profitterne er ’overnormale’ og falde, når de er ’undernormale’, dvs. når branchen er trængt og nogle virksomheder har underskud. Profitniveauet i en branche kan derfor i teorien svinge mellem ’overnormal’ og ’undernormal’ profit, og hvis disse svingninger udligner hinanden over tid, bliver resultatet et langsigtet profitniveau som kommer tæt på normalprofitten.

36 Monopolistisk konkurrence
Normalprofit på langt sigt: GROMK GROMS

37 Monopol

38 Monopol markedsformen
Kun én udbyder af én vare, som ikke har nogen nære substitutter. Ingen konk. Én virksomhed som behersker hele markedet. Ikke let at etablere sig for andre virksh. Monopolist har markedseftersp.kurve som afsætn.-kurve. Prisfastsætter og mulighed for at opnå en monopolgevinst.

39 Monopolets optimering
Som for alle andre virksh antages målet for monopolvirksomheden at være profitmaksimering. Det gælder om at producere og udbyde profitmaksimerende mængde. Metode: groms og gromk analyse. For pristagere på FK-marked er groms konstant lig P (markedsprisen). Prisfastsættere har markedsmagt, men er underlagt markedets (faldende) eftersp.kurve. For at sælge mere må prisen sættes ned, ikke blot på ekstra enheder: Derfor groms < P

40 Monopolets optimering
Groms ved lineært faldende eftersp.kurve: Afsætningsfunktion: p = -ax + b (ret linje) Omsætn.funktion: O = px = -ax2 + bx Grænseomsætn.fkt.: dO/dx = -2ax + b (ret linje)

41 Monopolets optimering

42 Monopolprisformlen Husk fra driftsøkonomien.
En monopolist er eneudbyder på markedet, og har en faldende prisafsætn.funktion. Optimeringsproblem består i at bestemme gevinstoptimale pris-mængdekombination. Matematisk kan monopolprisformel udledes: Monopolprisformlen viser, at optimalprisen er et samspil mellem forhold på omk.siden (jf. gromk) og på afsætn.siden (jf. priselasticitet).

43 Monopolets optimering
Kan en monopolist slet ikke have underskud?

44 Monopolets optimering
Vi fokuserer på profitmaksimering og prisfastsættelse under monopol-markedet: MR=MC (ell. groms=gromk)

45 Prisdiskriminering Udgangspunktet i monopolteorien er, at monopolisten opkræver ens pris fra alle, der køber dets vare. Men, mulighed for prisdiskriminering? ”Ifølge den teoretiske definition på prisdiskrimering forudsættes det, at købernes forskellige betalingsvilje og efterspørgsel kan lægges til grund for de for de forskellige priser og ikke omkostningerne.” (Gaden et al: 203) Ex: Studenterrabat og billige flyrejser ved ophold weekend over. Kan sammenblandes med overvejelser om spidsbelastninger og grænseomk: Billigere telefonsamtaler uden for ’erhvervstid’.

46 Samfundsøko vurdering af monopolet
Èt er monopolets (erhvervsøkonomiske) optimering. Men, vigtigt, mikroøkonomi er jo en del af samfundsøkonomikurset. Hvad er den samfundsøkonomiske vurdering af monopolet? Vi har tidligere etableret efficiens som et vigtigt samfundsøkonomisk mål.

47 Samfundsøko vurdering af monopolet
Fra mikroøko perspektiv skal vi bemærke at: PM > PFK og QM < QFK og efficienstab

48 Samfundsøko vurdering af monopolet
Teoretisk argument for konkurrencefremme og forsøg på at begrænse virksomheders monopolmagt. Konkurrencestyrelse. Dansk konkurrencelov. EU konkurrencelov. Konkurrencesager.

49 Oligopol

50 Oligopol Oligopol markedsformen:
Få, relativt store og dominerende udbydere på markedet. Udbyderne er gensidigt afhængige og rivaliserende.

51 Oligopol Hvorfor få store udbydere på markedet?
Husk fra kap. 5 Hvis ’efficient scale of production’ ved relativ høj prod.mængde (ift marked), så tendens til store virksh.

52 Oligopol Hvorfor få store udbydere på markedet?
Etableret/privilegeret adgang til distributionsnet. Lobbyisme og interessevaretagelse.

53 Oligopoler i DK Om store danske virksomheder er oligopol eller monopol virksomheder (monopolistiske konkurrence virksomheder) afhænger af markedsdefinitionen. Bred eller snæver definition (ex Legos ’særegne byggeklods’ eller ’blot legetøj’). Vigtig ift antal konkurrenter. Bogens tabel 6.2 har et bud på de ’25 største oligopoler i Danmark’.

54 Oligopoler i DK

55 Oligopol Teoretisk analyse af oligopol markedsformen:
Få, relativt store og dominerende udbydere på markedet. Udbyderne er gensidigt afhængige og rivaliserende. Udbyderne kender hinanden, holder øje med hinandens konk.mæssige dispositioner, reagerer med evt modtræk. Dette ’strategiske spil’ kan være komplekst og der er ingen entydig, simpel model for den individuelle eftersp.funktion (jf. prisafsætn.funktion) ved oligopol markedsformen. I stedet forsk tilgange og modeller byggende på forsk antagelser om forventede konk.reaktioner.

56 Oligopol Den knækkede eftersp.kurve: Hvis få store virksh i priskonk, så forventes strategiske modtræk, såfremt én virksh påtænker at sætte prisen ned.

57 Fuldkommen konkurrence
Fuldk konk markedsformen: Homogene standardvarer Relativt mange købere og sælgere (pristagere) Organiseret og gennemsigtigt marked mht. købs- og salgsbetingelser Ingen restriktioner for adgangen til markedet Ingen personlige præferencer. Varer betragtes som ens. Strenge betingelser, primært teoretisk abstraktion, men ex på tilnærmelsesvis fuldk konk (fx børshandel med råvarer i standardkvaliteter).

58 Fuldkommen konkurrence
Standardvare: Vandret addition for D og S markedskurver. Fuldk konk leder til markedspris på varen i skæringspunkt mellem markedets stigende udbudskurve og faldende eftersp.skurve. Udbydere må tage denne pris for givet, ’pristagere’. Under fuldk konk kan udbydere altid sælge til givne markedspris. Udbydere står overfor en vandret individuel eftersp.kurve (jf prisafsætn.kurve), ’mængdetilpassere’.

59 FK: Virksomhedens optimum
Udbydernes optimeringsproblem består i at bestemme den produktionsmængde, som det er mest fordelagtigt at producere og udbyde til den givne markedspris. Hvordan bestemme? Metode? Skal minimum have dækket omkostninger, og går efter at profitoptimere. Sammenlign grænseomsætning med grænseomkostning pr ekstra enhed. Markedspris konstant, så vandret individuel eftersp.kurve og grænseomsætning konstant lig salgsprisen. Profitoptimerende virksh bør producere og udbyde sålænge groms > gromk. Fastsæt udbudt mængde hvor P=groms=gromk (stigende del) og P≥VG henh P≥TG (eller ved kapaci.grænsen).

60 FK: Virksomhedens optimum
Ex med U-formet gromk-kurve. Optimal prod.mængde findes hvor gromk = groms = p (og gromk skærer groms nedefra).

61 FK: Virksomhedens optimum
Overblik: Fra bestemmelse af markedspris til udbyders optimering.

62 Eksternaliteter Nu til begrebet ’eksternaliteter’ som det frie marked har problemer med at håndtere (jf. markedssvigt eller markedsfejl). OBS: Det kan give anledning til, at den offentlige sektor griber ind i forhold til ’eksternaliteter’ (fx via regulering), men ikke nødvendigvis!

63 Eksternaliteter Nogle betingelser for at det frie, private marked kan fungere godt: Eftersp.kurven indfanger alle relevante (nytte-) fordele ved forbruget Udbudskurven indfanger alle relevante omkostninger ved produktionen og udbuddet. Hvis disse betingelser er opfyldt, så vil en FK markedsligevægt være efficient (ingen mulighed for Pareto-forbedringer) og maksimere det mikroøko overskud (dog ikke socialt, politisk set indiskutabelt, jf. tidl.).

64 Eksternaliteter Men: Mange økonomiske aktiviteter (jf. produktion eller transaktioner) foranlediger fordele eller omkostninger, der tilfalder eller rammer folk, der ikke er direkte involveret i disse aktiviteter. Positive eksternaliteter: Når der er fordele ved en transaktion/produktion, som ikke kun vedrører køber og sælger. Negative eksternaliteter: Når der er omkostninger ved en transaktion/produktion, som ikke kun vedrører køber og sælger. Forurening den mest typiske negative eksternalitet, og den type eksternalitet, der fokuseres på i jeres lærebog.

65 Eksternaliteter Husk lærebogens ambition om at relatere sig til empiri og ’virkelighedens verden’ (jf. graden af teorisystemets deskriptive formåen). Introducerer hvordan det i stigende grad erkendes, at der er miljø- og ressourcemæssige konsekvenser af produktion og forbrug. Herunder stigende fokus på miljø- og ressourceproblemer. Folkelige miljøorganisationer, miljølov i DK, forurening på den nationale og internationale dagsorden, … Snak og/eller handling? Store fremskridt på mange miljøområder som fx spildevands- og røgrensning, stigende energieffektivitet og reduceret udledning af drivhusgasser.

66 Eksternaliteter Der er en sammenhæng mellem det teoretiske eksternalitetsbegreb og den samfundsmæssige miljø- og ressourcedebat: Stigende grad af erkendelse omkring, at der er miljø- og ressourcemæssige konsekvenser af produktion og forbrug (herunder stigende fokus på miljø- og ressourceproblemer). ↕ Negative eksternaliteter: Når der er omkostninger ved en transaktion/produktion, som ikke kun vedrører køber og sælger.

67 Eksternaliteter Hvis vi tager markedet som referencepunkt (økonomisk teoretisk og/eller empirisk politisk/økonomisk/socialt): Problematikken opstår hvis det ikke koster noget at forurene, altså hvis forurening ikke er prissat og dermed ikke indgår i omkostningerne ved den økonomiske produktion/transaktion. En oplagt løsning: ’Sæt pris på miljøet’! Men hvordan kan det gøres?

68 Eksternaliteter Der skal tages højde for, at den private producent (som går efter egen profitmaksimering) i udgangspunktet ikke tager højde for forureningsudledningen/miljøpåvirkningen. Derfor forskel på virksomhedens egen udbudskurve og den samfundsmæssige udbudskurve.

69 Eksternaliteter Krydset mellem den samfundsmæssige udbudskurve og eftersp.kurven giver os den ønskede samfundsæssige pris og mængde. Bemærk der vil være et efficienstab såfremt de samfundsmæssige omk ved eksternaliteten ikke er indregnet.

70 Eksternaliteter En mulighed for at prissætte den negative eksternalitet er ved at indføre en stykafgift ift de private prod.omkostn.

71 Eksternaliteter Hvem betaler så for den indførte stykafgift?

72 Eksternaliteter Andre mulige indgreb:
Forureningstilladelser eller omsættelige forureningskvoter (jf. det kommer til at koste en ’pris’ hvis der forurenes meget). Anden fordeling og handel med rettigheder ift givne eksternaliteter (jf fx Coase-teorem). Love, forbud og påbud.

73 Eksternaliteter Lærebogen har som tidligere nævnt særligt fokus på negative eksternalitets-problematikker relateret til miljø- og ressourceproblemer. Vi skal dog huske at eksternalitetsbegrebet er bredere, og at der også er såkaldte positive eksternaliteter. Husk at positive eksternaliteter er karakteriseret ved, at der er fordele ved en transaktion/produktion, som ikke kun vedrører (eller tilfalder) køber og sælger.

74 Eksternaliteter Positive eksternaliteter kan ses som positive sidegevinster (som det ikke lader sig gøre at opkræve betaling for). Klassiske eksempler er: Vaccination som mindsker smitterisikoen for ikke-vaccinerede, uddannelse som løfter samfundets generelle uddannelsesniveau, og produktion af ny viden som fremmer samfundets udvikling. Samfundet har derfor en interesse i at støtte produktioner eller transaktioner, som har positive eksternaliteter, evt. ved tilskud og gratisydelser.

75 Eksternaliteter En positiv eksternalitet er ikke indregnet i den ’normale’ eftersp.kurve, som vil ligge under den samfundsmæssige eftersp.kurve. Et offentligt tilskud vil kunne udjævne forskellen ved en lodret forskydning opad.

76 Ekternaliteter-opsummering
Økonomisk efficiens (’Pareto-efficiens’): En situation er efficient, såfremt det ikke er muligt at forbedre markedssituationen for minimum en markedsaktør uden at forværre situationen for andre markedsaktører. Et ureguleret fuldk konk marked vil teoretisk føre til økonomisk efficiens.

77 Hvorfor en offentlig sektor?
En fornuftig besvarelse af dette spørgsmål må komme ind på bl.a: Offentlige goder ctr. Private goder Indkomstomfordeling Eksternaliteter Efficiens – kort sigt lang sigt