Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 1 Grundvandsbeskyttelsen og dens virkemidler Lektor, landinspektør, Ph.D. Michael Tophøj Sørensen Institut.

Præsentationer af emnet: "Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 1 Grundvandsbeskyttelsen og dens virkemidler Lektor, landinspektør, Ph.D. Michael Tophøj Sørensen Institut."— Præsentationens transcript:

1 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 1 Grundvandsbeskyttelsen og dens virkemidler Lektor, landinspektør, Ph.D. Michael Tophøj Sørensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø, tel. 96 35 84 15www.plan.auc.dk/~tophoej/

2 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 2 De 4 vigtigste virkemidler Indsatsplan VFL § 13 c (”virke for”) VFL § 13 d (frivillig aftale) MBL § 26 a (ekspropriation)

3 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 3 Disposition 1.Indsatsplanen og dens muligheder og begrænsninger som virkemiddel. 2.Miljøbeskyttelseslovens § 26 a og dens muligheder og begrænsninger som virkemiddel. 3.Vandforsyningslovens § 13 d og dens muligheder og begrænsninger som virkemiddel. 4.Vandforsyningslovens § 13 c og dens muligheder og begrænsninger som virkemiddel, herunder om Vandrammedirektivet/Miljømålsloven. 5.Andre virkemidler? (overordnet strategi, servitutter, kampagne, etc.) 6.Økonomiske forhold (erstatning, ejendomsavancebeskatning og finansiering af grundvandsbeskyttelsen)

4 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 4 Ad. 1: Hvilke minimumskrav er der til indholdet i en indsatsplan ? (1) Bkg. 494/2000 om indsatsplaner fastsætter nærmere regler om grundlaget for og indholdet af indsatsplaner (men der har været savnet en mere uddybende vejledning): Kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer, Detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse, herunder mål for kvaliteten af drikkevandet, Retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af beskyttelsen. Traditionel rationalistisk planlægning - vigtigt at gøre noget ud af mål og retningslinier af hensyn til realiseringsmulighederne!!! Vandforsyningsloven (L 130/1999) § 13. For hvert af de indsatsområder der er fastlagt i vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, skal amtsrådet vedtage en indsatsplan. Amtsrådet skal følge den prioritering, som er fastlagt i vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 2. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Stk. 3. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse.

5 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 5 Ad.1: Vandplanen og vanddistrikter § 4. Vandplanen skal indeholde følgende: 1) En sammenfatning af basisanalysen, jf. § 6. 2) Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 7. 3) En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4) Kort over oprettede overvågningsnet, jf. § 22. 5) Kort, der viser tilstanden for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 22. 6) Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. § 10, herunder oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere miljømål, jf. § 18, og mindre strenge miljømål, jf. §§ 16 og 17, hvor overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf. § 15, samt hvor den i loven fastsatte tidsfrist er forlænget, jf. § 19. 7) Indsatsprogrammet, herunder den økonomiske analyse, der skal udarbejdes i forbindelse hermed, jf. § 25, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelse af, hvordan miljømålene nås gennem programmet. 8)… 12) Vandplanen erstatter vandressourceplanlæg- ningen i hvert af de 13 nye vanddistrikter:

6 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 6 Ad. 1: Hvilke minimumskrav er der til indholdet i en indsatsplan ? (2) … det er også vigtigt at gøre noget ud af indsatsplanen pga. Vandrammedirektivets/ Miljømålslovens resultatforpligtelse: Indsatsplanen skal i fornødent omfang bidrage til at –forebygge yderligere forringelse, –sikre genetablering af oprindelig tilstand (ved midlertidig forringelse), og –sigte mod opnåelse af god (kvantitativ og kemisk) tilstand inden 22. Dec. 2015 Miljømålsloven (L 1150/2003) Generelle miljømål § 11. Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges. Stk. 2. Ved enhver midlertidig forringelse af vandforekomstens tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art eller omstændigheder som følge af ulykke, skal yderligere forringelse af tilstanden forebygges, og den oprindelige tilstand skal så vidt muligt genetableres. Stk. 3. Der må ikke ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, medmindre foranstaltninger til gennemførelse af dette vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed. Forøgelse af forureningen af havet uden for vanddistrikterne skal så vidt muligt undgås. § 12. Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, jf. dog §§ 15-20. Stk. 2. Ved god tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Ved god tilstand for grundvand forstås den tilstand, en grundvandsforekomst har nået, når den både har god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.

7 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 7 Ad. 1: Hvilke minimumskrav er der til indholdet i en indsatsplan ? (3) … for EU-direktiverne skal respekteres. Dette viser det helt analoge eksempel (EF-domstolen 13. juni 2002 mod Irland, C-117/00) om fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne, der indeholder krav om –effektiv beskyttelse, og –genoprettelse af ødelagte områder DOMSTOLEN (Sjette Afdeling) 1) Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle og artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet Irland ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for grousen, og idet Irland ikke har truffet egnede foranstaltninger for at undgå, at levestederne i det særligt beskyttede område Owenduff-Nephin Beg Complex forringes for de arter, for hvilke dette særligt beskyttede område er blevet udlagt. 2) Irland betaler sagens omkostninger. MackenGulmannSkouris

8 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 8 Ad. 1: Hvilke minimumskrav er der til indholdet i en indsatsplan ? (3) For Vandrammedirektivets vedkommende foreligger der pligt til nationale gennemførelsesskridt, især i form af lovgivning, men også en selvstændig pligt hos de administrative myndigheder til at arbejde for en overholdelse af direktivets mål (resultatforpligtelse), EF-domstolens fortolkningsstil kan karakteriseres som dynamisk, formålspræget og integrationsvenlig. Indsatsplanen er ikke bare et virkemiddel til løsning af nogle ’lokale’ forureningsproblemer, men må afgjort ses som et virkemiddel til opfyldelse af Vandrammedirektivets forpligtelser også.

9 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 9 Ad. 1: Kan indsatsplanen indeholde andre mål og retningslinier end ”snævert” omkring grundvandsbeskyttelse? JA! Indsatsplanen er ganske vist en sektorplan (grundvandsbeskyttelsesplan), –men det er ikke udelukket, at indsatsplanen fx omhandler skovrejsning som et handlingsinitiativ til varig sikring af grundvandsressourcen, DOG kan miljøbeskyttelseslovens (MBL) § 26 a ikke anvendes, men det kan VFL § 13 d. –det er heller ikke udelukket, at indsatsplanen omhandler egentlig omlægning eller ”stop for udvidelse”/vilkår for udvidelse af eksisterende virksomhed, DOG kan MBL § 26 a ikke anvendes, men det kan fx lokalplanlægning hhv. VFL § 13 c.

10 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 10 Ad. 1: Opsummering på indsatsplanen og dens muligheder og begrænsninger som virkemiddel Arbejdet med indsatsplanen er vigtigt, da –den er det saglige grundlag for anvendelse af en række øvrige virkemidler (tilladelser og dispensationer på vilkår, eller afslag, med begrundelse i indsatsplanen, jf. VFL § 13 c), –den er er det saglige grundlag og den nødvendige processuelle forudsætning for anvendelse af MBL § 26 a, –indsatsplanen i sig selv er et virkemiddel til opfyldelse af Miljømålslovens vandplaner/Vandrammedirektivet, –indsatsplanen er en oplagt mulighed for at arbejde strategisk mhp. at sikre en effektiv grundvandsbeskyttelse

11 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 11 Ad. 2: Miljøbeskyttelseslovens (MBL) § 26 a (1) LBK nr. 753 af 25/08/2001 § 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, kan amtsrådet, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Pålæg efter 1. pkt. kan tillige meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis der er vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens § 13 a.

12 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 12 Ad. 2: Miljøbeskyttelseslovens (MBL) § 26 a (2) Stk. 3. Reglerne i § 45 og §§ 47-49 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet det dog er amtsrådet eller kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 4. Ved amtsrådets eller kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Stk. 5. Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis pålægget bortfalder, skal amtsrådet eller kommunalbestyrelsen lade pålægget aflyse fra tingbogen.

13 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 13 Ad. 2: Hvad forudsætter anvendelsen af ekspropriationshjemmelen i MBL § 26 a ? Indsatsplan jf. vandforsyningslovens (VFL) § 13 eller § 13 a - er en nødvendig processuel forudsætning. Aftale med grundejeren om frivilligt pålæg af rådighedsindskrænkninger (dyrkningsrestriktioner) på rimelige vilkår ikke kan lykkes. At myndighederne er indstillet på at betale erstatning.

14 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 14 Ad. 2: Hvad indebærer MBL § 26 a ? (1) Tvangsmæssigt pålæg af rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsrestriktioner), som tinglyses på ejendommen i form af en servitut - evt. suppleret med bestemmelser om tilsyn og straf ved manglende overholdelse - såfremt de er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat og pesticider. MBL § 26 a rammer al nitrat- og pesticidforurenende virksomhed: landbrugsejendomme, juletræsdyrkning på de tilladte 10% af et fredsskovpligtigt areal, osv. Rådighedsindskrænkningerne pålægges endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning.

15 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 15 Ad. 2: Hvad indebærer MBL § 26 a ikke ? MBL § 26 a giver ikke mulighed for: afståelse af den fulde ejendomsret/hele ejendomme (- følger dels af ordet ”rådighedsindskrænkninger”, dels af proportionalitetsprincippet). rådighedsindskrænkninger m.h.t. andre stoffer end nitrat og pesticid; dvs. ikke organisk materiale, tungmetaller osv. rådighedsindskrænkninger af hensyn til andre formål end grundvandsbeskyttelsen; dvs. ikke rekreative formål, skovrejsning osv. (heller ikke selv om skovrejsning vil sikre grundvandet varigt)

16 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 16 Ad. 2: Hvad indebærer MBL § 26 a ? (2) Ekspropriations- og erstatningsfastsættelsesprocessen følger reglerne i vejloven (LOV) §§ 51-56, herunder også § 51, stk. 3 om ekstension (udvidelse af ekspropriation). I kraft af ekstensionsbestemmelsen kan amtet/kommunen blive ejer af et areal, som bliver pålagt rådighedsbegrænsninger tvangsmæssigt, når: ejeren kræver det, fordi ”ekspropriation af en del af en ejendom medfører, at den tilbageblivende ejendom bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde”; amtet/kommunen kræver det, fordi erstatningen for ejendommens værdi forringelse må skønnes at komme til at stå i ”åbenbart misforhold til restejendommens værdi”.

17 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 17 Ad. 2: Hvornår kan der eksproprieres (nødvendighedskravet) ? Når der - som tidligere nævnt - foreligger en indsatsplan. Når indsatsplanens mål er udtryk for en saglig vurdering - dvs. bygger på fyldestgørende oplysninger (om geologiske og hydrogeologiske forhold). Når ekspropriationsbeslutningen ikke går videre end det er påkrævet til opnåelse af indsatsplanens mål....men netop vurderingen af nødvendigheden (jf. ”saglig” hhv. ”påkrævet”) er vanskelig...

18 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 18 Ad. 2: Nødvendighedskravet og nitrat (1) (Kan man ekspropriere mhp. rådighedsinskrænkningerer, såfremt målet er at skærpe EU’s og de nationale grænseværdier om 50 mg/l, jf. Bkg. nr. 871/2001, bilag 1 a ?) Bkg. nr. 871/2001 indeholder - i modsætning til sin ”forgænger” bkg. nr. 515/1988, der opererede med en vejledende grænseværdi på 25 mg/l - ingen konkret tilkendegivelse af, hvor det sagligt set hensigtsmæssige mål for drikkevandskvaliteten bør fastsættes. Hovedreglen må antages at være, at målet for drikkevandskvaliteten næppe sagligt kan sættes lavere end ”umiddelbart under” 50 mg/l. –MEN… Det vil næppe være usagligt at sætte målet for nitrat lavere end 50 mg/l i nitratfølsomme indvindingsområder (områder hvor grundvandet allerede er nitratbelastet samt de områder hvor den geologiske beskyttelse over for nitrat er ringe) = ”skævdeling” af restriktionerne.

19 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 19 Ad. 2: Nødvendighedskravet og nitrat (2) (Kan man ekspropriere mhp. rådighedsinskrænkningerer, såfremt målet er at skærpe EU’s og de nationale grænseværdier om 50 mg/l, jf. Bkg. nr. 871/2001, bilag 1 a ?) Det vil formentlig også kunne begrundes sagligt, at man ”skævdeler” restriktionerne mellem ejendommene i et område efter konkret vurdering - fx under hensyntagen til, at en bestemt ejendom ellers ”rammes særligt hårdt” (økonomiske, driftsmæssigt). Det vil næppe heller være usagligt at sætte målet for nitrat ekstremt lavt i ét område (fx 20 mg/l), såfremt man har brug for en indvinding, der er så ren for nitrat, at den kan bruges til at fortynde vandet fra mere forurenende indvindinger i et andet område (fx målt til 75 mg/l) - så det blandede vand ved afgang fra vandværket ligger under 50 mg/l. 75 mg/l20 mg/l Under 50 mg/l

20 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 20 Ad. 2: Nødvendighedskravet og pesticider. (Kan man ekspropriere mhp. rådighedsinskrænkningerer, såfremt målet er at skærpe EU’s og de nationale grænseværdier om max. pesticidindhold, jf. Bkg. 871/2001, bilag 1 c; og kan man i det hele taget ekspropriere grundejeres ret til at anvende godkendte pesticider ?) Kan man ekspropriere mhp. rådighedsinskrænkningerer, såfremt målet er at skærpe EU’s og de nationale grænseværdier om max. pesticidindhold, jf. Bkg. 871/2001, bilag 1 c ? –Svar: I princippet tilsvarende som nævnt under ”Nødvendighedskravet og nitrat”. Kan man i det hele taget ekspropriere grundejeres ret til at anvende godkendte pesticider ? –Svar: MBL § 26 a nævner udtrykkeligt (underforstået: af Miljøstyrelsen godkendte) pesticider.

21 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 21 Ad. 2: Opsummering på Miljøbeskyttelseslovens § 26 a og dens muligheder og begrænsninger som virkemiddel MBL § 26 a - er en effektiv løsning mod yderligere nitrat- og pesticidbelastning, men er ikke en løsning på forurening fra andre stoffer, og kan heller ikke anvendes til at erhverve hele ejendomsretten over en ejendom, er ”sidste udvej”, når forhandling ikke lykkes, kræver indsatsplan.

22 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 22 Ad. 3: Hvad indebærer VFL § 13 d (aftale) ? Vandforsyningsloven indeholder ingen direkte tvangsmidler til gennemførelse af indsatsplanen. Men lovens § 13 d præciserer, at amtsrådet (kommunen/alment vandforsyningsanlæg) kan indgå aftale med ejere/rettighedsindehavere over en ejendom om: dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, herunder også skovtilplantning m.v. salg af ejendommen til amt/kommune mhp. videresalg med dyrkningsrestriktioner eller myndighedernes etablering af en mere grundvandssikker arealanvendelse ….begge mod passende kompensation/erstatning. § 13 d. Amtsrådet kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13 eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller om salg af hele eller dele af ejendommen til amtet. [,,] Stk. 4. En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter § 13 eller § 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Kommunalbestyrelsen kan under samme betingelser indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen. Efter høring af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan det i en aftale indgået af kommunalbestyrelsen bestemmes, at vandforsyningsanlægget helt eller delvis skal betale det beløb, der ifølge aftalen tilkommer ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over ejendommen under forudsætning af, at anlægget har fordel af aftalen.

23 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 23 Ad. 3: Hvad indebærer VFL § 13 d (aftale) ? Det forudsættes, at VFL § 13 d er forsøgt anvendt inden iværksættelse af ekspropriation: § 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, kan amtsrådet, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår… Aftaler efter VFL § 13 d tinglyses servitutstiftende på samme måde som servitutekspropriationer efter MBL § 26 a.

24 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 24 Ad. 3: Opsummering på Vandforsyningslovens § 13 d og dens muligheder og begrænsninger som virkemiddel. Vandforsyningslovens § 13 d - skal forsøges inden, der skrides til ekspropriation, jf. MBL § 26 a (pga. proportionalitetsprincippet), er den eneste mulighed, såfremt ønsket er at erhverve hele ejendomsretten over et areal.

25 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 25 Ad. 4: Hvilke retsvirkninger indebærer VFL § 13 c ? Indebærer en ret (og pligt) for amtslige og kommunale godkendelsesmyndigheder til at tillægge hensynet til grundvandsbeskyttelsen afgørende betydning ved administrativt skøn, fx i f.m. miljøgodkendelser og landzonetilladelser. Eksempel: I f.m. udvidelse af en virksomhed omfattet af MBL § 33 (”listevirksomhed”) kan der i tilknytning til miljøgodkendelsen stilles vilkår - eller godkendelsen kan evt. helt afslås - af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, jf retningslinier i indsatsplanen. … indsatsplanlægningen kan således i en vis udstrækning gennemføres erstatningsfrit - dog ikke dyrkningsrestriktioner på ejendomme. § 13 c. Amtsrådet gennemfører indsatsplaner vedtaget efter § 13, i det omfang de relevante beslutninger ligger inden for dets beføjelser. Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager inden for dens beføjelser de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter § 13. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter § 13 a.

26 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 26 Ad. 4: Mulighederne i VFL § 13 c bør ikke overses... I kraft af mulighederne i VFL § 13 c bør ”alle” dele af den amtslige og kommunale forvaltning gøres opmærksom på en indsatsplan… De lovgivningsmæssige muligheder kan evt. suppleres af (private) servitutter i nye boligområder beliggende i vigtige drikkevandsområder.

27 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 27 Ad. 4: Opsummering på Vandforsyningslovens § 13 c og dens muligheder og begrænsninger som virkemiddel. Vandforsyningslovens § 13 c - “virke for” - giver hjemmel til at give grundvandsbeskyttelseshensynet forrang iverfor andre interesser i f.m. skønsudøvelse, herunder rummer vidtforgrenede muligheder for at “stoppe yderligere udviklingsmuligheder” hos forurenende landbrug, m.v. må forventes at få stigende betydning efter Miljømåls- loven/Vandrammedirektivet

28 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 28 Ad. 5: Andre virkemidler? (overordnet strategi, servitutter, kampagne, etc.) Indsatsplanen kan benyttes som en strategi for anvendelsen af alle relevante virkemidler i et bestemt afgrænset område, …og Indsatsplanen kan benyttes som en strategi for alle relevante myndigheders indsats i et bestemt afgrænset område, …for Samlet set hjemler den samlede areal- og miljølovgivning de nødvendige planlægningsinstrumenter og øvrige virkemidler til at sikre drikkevandsinteressen. Men en effektiv grundvandsbeskyttelse forudsætter en parallel anvendelse af en række forskellige virkemidler og planer, der hver især skal hentes i flere forskellige love, og som hver især (kun) kan løse en del af opgaven. Samtidig er de forskellige planer og øvrige virkemidler ”spredt ud” på en flerhed af aktører. Begge disse forhold indebærer, at der må stilles store krav til virkemiddelkoordinering og politikintegration på tværs af myndigheder for at sikre en effektiv grundvandsbeskyttelse.

29 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 29 Ad. 5: Indsatsplanen kan benyttes som en strategi for anvendelsen af de øvrige virkemidler

30 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 30 Ad. 6: Ejendomsavancebeskatningsloven LBK nr. 693 af 20/08/2002 Hovedreglen (§ 1): § 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Loven indeholder en række undtagelser (bl.a. § 11): § 11. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet jord medregnes heller ikke.

31 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 31 Ad. 6: Hvornår sker fritagelse for ejendomsavanceskat ? Hovedreglen er, at ved afståelse af fast ejendom beskattes fortjeneste som skattepligtig almindelig indkomst (kapitalindkomst for personer). Undtagelse: erstatningssum skattefritages, såfremt den er indvundet i anledning af ekspropriation. Tilsvarende skattefritages fortjeneste ved (”frivilligt”) salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens (EABL) § 11; dvs. hvis der foreligger en endeligt vedtaget indsatsplan, der er saglig, og ekspropriationen i øvrigt er påkrævet - hvorved ekspropriationsbetingelserne er opfyldt; eller tilsvarende, men hvor indsatsplanen foreligger som forslag, men den kan påregnes endeligt vedtaget og afståelse gennemtvunget ved ekspropriation (jf. U 1996.876 H).

32 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 32 Ad. 6: U 1996.876 H

33 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 33 Ad. 6: Er det ”billigere” af ekspropriere end at indgå frivillig aftale om dyrkningsrestriktioner ? NEJ –forudsat at ekspropriationsbetingelserne er opfyldt, er der også skattefritagelse for fortjeneste opnået i anledning af frivillig aftale om afståelse af jord. Når det tidligere er blevet påstået, at det er ”billigere” at ekspropriere end at indgå frivillig aftale om dyrkningsrestriktioner i fx Drastrup- området - underforstået: at kompensationen skal være større ved frivillig aftale, idet kompensationen beskattes - hænger det alene sammen med, at der endnu ikke forelå nogen indsatsplan, og ekspropriationsbetingelserne dermed ikke var opfyldt!

34 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 34 Ad. 6: Hvem finansierer erstatningen for pålagte dyrkningsrestriktioner ? Vandforsyningen: VFL § 52 a præciserer, at de lovlige udgifter for vandforsyningen også omfatter omkostninger til beskyttelse af de vandressourcer som vandforsyningen har en aktuel eller potentiel interesse i at kunne indvinde fra. Hvile-i-sig-selv-princippet: vandafgiften må fastsættes med henblik på at dække de faktiske udgifter. –Et kommunalt vandforsyningsanlæg må ikke fastsætte afgifterne så højt, at der bliver tale om indirekte beskatning. –Kommunen må ikke yde tilskud til forbrugerne.

35 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 35 Ad. 6: Må ”kommunekassen” anvendes til at medfinansiere grundvandsbeskyttelsen (fx i form af jordopkøb og skovrejsning)? Spørgsmålet er relevant: Aalborg Kommune har gennemført skovrejsning på opkøbte arealer i vigtige drikkevandsområder - og dermed på én gang sikret grundvandet varigt og forøget det kommunale skovareal (helhedsorienteret planlægning). Tilsynsrådet udtalte generelt at kommunerne traditionelt har kunnet erhverve og eje skove til rekreative formål, lige som de begrundet i almene interesser med hjemmel i kommunalfuldmagten kan bidrage til foranstaltninger der har betydning for den almene sundhed eller på anden måde er til gavn for almenhedens miljø – hvorfor der ikke var grund til at antage at Aalborg Kommunes arealkøb havde været ulovlige (jf. skrivelse fra Nordjyllands amts Tilsynsråd af 24/10/97).

36 Michael Tophøj Sørensen www.plan.auc.dk/~tophoej/ 36 Læs mere om emnet... Lene Møller Madsen, Michael Tophøj Sørensen, Orla Friis Jensen, Kristian Bransager & Gitte Ramhøj (2002): ”Evaluering og opsamling af planlægningen i Drastrup-pilotprojekt- et eksempel på et projekt om grundvandsbeskyttelse og skovrejsning”, Aalborg Kommune og Skov & Landskab (FSL), Hørsholm, 2002. 131 s. ill. (http://www.aalborg.dk/serviceomraader/skov+og+natur/skove/evalu1.pdf) Orla Friis Jensen: ”Grundvandsbeskyttelse og ekspropriation”, artikel i tidsskriftet ”Landinspektøren” nr. 1/2002, s. 19-26. Michael Tophøj Sørensen: ”Helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse - de aktuelle planlægningsinstrumenters muligheder og begrænsninger for helheds- og handlingsorienteret planlægning i vigtige drikkevandsområder”, artikel i tidsskriftet ”Landinspektøren” nr. 1/2002, s. 27-40.