projektarbejdsmetode

Præsentationer af emnet: "projektarbejdsmetode"— Præsentationens transcript:

1 projektarbejdsmetode
Videnskabsteori Bevidsthed: erfaring, tænkning, handling Erkendelsesteori Hvad er viden? videnskabsteori Hvad er videnskab? metodologi Fagl. teorier overordnede forskningsmetoder: empiri (data), begrebsdannelse (generalisering), teoridannelse (argumentation), afprøvning fagl. metoder, fx tekstanalyse, kulturanalyse, programmering projektarbejdsmetode Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

2 Hvad er videnskabsteori?
*I projektsammenhæng betyder denne indstilling praktisk, at projektgruppen i et særskilt kapitel i projektrapporten reflekterer over, hvordan gruppen har undersøgt problemstillingen og er nået frem til en besvarelse af samme. Videnskabsteori undersøger, hvad videnskab er, deriblandt hvad viden er, og hvad der adskiller videnskabelig viden fra andre former for viden (fx dagligdags, praktisk, teknisk, kunstnerisk, m.fl.). I dagligdags sammenhænge og som videnskabsfolk undersøger vi objekter, dvs. ting og sammenhænge i verden – i en objektiv indstilling. Vores opmærksomhed og interesse er rettet mod disse objekter. Som videnskabsteoretikere undersøger vi, hvordan vi undersøger ting og sammenhænge i verden. Vi indtager en refleksiv indstilling*. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

3 Viden 2 betydninger Anna ved, hvordan man rider på en hest = hun ved, hvad hun skal gøre for ikke at falde ned fra hesten og for at styre hesten, sætte ham i trav eller galoppere. Det kaldes praktisk viden, knowing how Anna ved, at der findes en tapir i zoologisk have i Aalborg = propositional viden, knowing that Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

4 propositional viden Proposition (dansk: udsagn) = en påstands meningsindhold, som beskriver et sagsforhold/en situation, som kan være en tilstand – fx ’Orla er en hund’ en proces – fx ’det regner’ en hændelse – fx ’rumfærgen eksploderede kl ’ en handling – fx ’Henrik hugger brænde’ Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

5 Propositionsudtryk: sandhed/falskhed
Vi udtrykker påstande sprogligt vha. fremsættende sætninger. Det er karakteristisk for påstande, at de kan være sande eller falske. En påstand er sand, hvis den beskrevne situation er en kendsgerning (faktum), og falsk, hvis situationen ikke er en kendsgerning. Vi kan også repræsentere situationer på en ikke-sproglig måde, fx vise dem vha. billeder, animationer, film. Disse billeder m.fl. viser enten virkelige eller ikke-virkelige (fiktive) situationer. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

6 Videnskriterium 1 (V 1) A ved (at) P, hvis A er en person
Forklaring: ’nødvendig betingelse’ betyder her, at det altid må være en person, der ved noget, og en proposition, som personen ved noget om . (V 1) A ved (at) P, hvis A er en person P er en proposition dvs. for at A ved P, er det en nødvendig betingelse, at A er en person og P er en proposition. Propositioner udtrykkes sprogligt ved fremsættende sætninger (udsagnsætninger). Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

7 Person, proposition Med ’person’ menes et individ, der har bevidsthed. (jf. ppt.2.1 erkendelse) Med ’proposition’ menes en bestemt menings-struktur, dvs. en meningsfuld sammenhæng af meningsbærende elementer. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

8 Hvad er bevidsthed? erfaring: sansning, perception
tænkning: identificering, kategorisering/ klassificering, slutning følelse: stemning, emotion, ind-, medfølelse handling: frembringelse, bevarelse, forhindring, ødelæggelse Generelt: bevidsthed = måden, hvorpå levende væsener bearbejder information til mening Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

9 Hvad er proposition? Proposition er en sammenhæng af disse elementer: dvs. en genstand med egenskaber og/eller relationer, der befinder sig et eller andet sted på et eller andet tidspunkt i en mulig eller aktuel verden. Propositionselementer er: individ/genstand egenskab, relation lokalisering (i rum og tid) Man kunne sige: proposition er en ”virkelighedsfrø” eller en minimalvirkelighed; dvs. en virkelighed bestående af én ting med en egenskab eller relation til andre ting samt – i tilfældet af empiriske propositioner - en placering i tid og rum (se næste slide for et eksempel) Bemærk: en proposition er ikke det samme som dens sproglige repræsentation i form af en fremsættende sætning! Propositionen er sætningens informationsindhold eller mening. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

10 Proposition, minimalvirkelighed, situation
Information Øvelse: formuler danske sætninger, der udtrykker propositioner omkring den ting, der hedder Genstand 1 i situation 1. Fx ’Genstand 1 er …’ (hvilken genstandstype?, hvilken egenskab: farve, størrelse?); eller ’Genstand 1 befinder sig …’ (hvor i forhold til den ramme der hedder situation 1?) Situation 1 Genstand 1 Bemærk: man kan formulere mange sætninger, der udtrykker forskellige propositioner med udgangspunkt i samme information. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

11 skematiseret proposition
Bemærk: propositioner har en tidslig dimension, som sprogligt udtrykkes gennem verbernes tidsbøjning (tempus). skematiseret proposition Det danske ord for ’proposition’ er ’påstand’ eller ’fremsættelse’ (også: udsagn, forældet: dom). Det der fremsættes eller påstås er fx at noget1 er/var/vil være (ikke) noget2 – fx Sokrates var stenhugger noget1 har/havde/vil have (ikke) noget2 – fx vores hund har ikke lopper noget1 gør/gjorde/vil gøre (ikke) noget2 – fx Anders Fogh vil hilse på George Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

12 (V 2) A ved (at) P, hvis og kun hvis
Videnskriterium 2 (V 2) A ved (at) P, hvis og kun hvis A mener (at) P P er sandt A’s mening er begrundet Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

13 **Videnskriterium 2: nødvendigt, tilstrækkeligt
(V2) skal læses: Det er nødvendigt, for at A ved P, at A mener P, og at P er sandt, og at A’s mening er begrundet. og Det er tilstrækkeligt, at A ved P, for at A mener P, og P er sandt og A’s mening er begrundet. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

14 Begrundelse, sandhed, gyldighed, holdbarhed semantik, logik
Til videns begrundelsessammenhæng hører spørgsmål omkring en påstands sandhed Og et arguments gyldighed/holdbarhed Læren om en påstands sandhed hedder semantik, og læren om et arguments gyldighed hedder logik. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

15 Sandhed Forklaring: En påstand/proposition er sand, hvis det påståede er tilfældet. Eksempel: Påstanden ’det er fredag i dag’ er sand, hvis det er tilfældet, at det er fredag i dag. Bemærkning: Der findes flere forskellige sandhedsteorier (jf. glossar). Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

16 Man taler om vidensevolution i forbindelse med de historiske forandringer af menneskets verdenssyn og virkelighedsopfattelse. Thomas Kuhn (f. 1922) mener, at vidensudvikling sker gennem videnskabelige revolutioner (jf. Kuhn 1962). Disse sker på grundlag af nye forskningsresultater gennem et gestalt-skift af videnskabelige virkelighedsopfattelser eller paradigmaer. Metodologi Den videnskabeligt institutionaliserede form for vidensdannelse kaldes metode. Læren om generelle videnskabelige metoder kaldes metodologi. Hertil hører spørgsmål omkring opdagelsessammenhænge, dvs. under hvilke betingelser viden opstår og udvikler sig. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

17 Videnskabsteori dataindsamling, analyse
I forbindelse med en videnskabelig undersøgelse af en problemstilling samler man informationer (data) om emnet og undersøger (analyserer) dataene mhp. emnets relevante genstande, deres sammensætning (struktur) af elementer samt deres virkemåder og deraf følgende egenskaber og relationer til andre ting (begreber) Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

18 Videnskabsteori syntese, model, teori
Sætter man vha. af et tegn- eller symbolsystem analysens resultater sammen (syntese), så at der kommer en meningsfuld beskrivelse (model) af den undersøgte sags sammensætning, virkemåde, årsager eller virkninger ud af det, så har man fremsat en mulig teori (forklaring eller fortolkning) om (af) sagen. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

19 Konstruktion teoretisk
En videnskabelig model kan opfattes som en semiotisk/symbolsk konstruktion af den undersøgte sag. Det kan være en sproglig eller grafisk eller multimedial konstruktion. Modeller er forenklede repræsentationer af et videnskabeligt undersøgt virkelighedsudsnit – fx et landkort. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

20 Teori og praksis vidensmodeller, handlingsmodeller
Ved siden af semiotiske/symbolske modeller findes en anden form for videnskonstruktioner. Fx hvis man omsætter viden (undersøgelsesresultater om en sag) til handling, nærmere sagt til en handlingsmodel eller plan. Handlingsplaner fremsættes for at opnå bestemte (ønskelige) mål. Gennemfører man planen, dvs. handler man ifølge planen, og opnår det ønskede mål, så har man på grundlag af en teoretisk meningskonstruktion realiseret (produceret) en praktisk mening. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

21 Videnskabsteoriens teoretiske og praktiske mening
Erkendelsesteorien undersøger (analyserer) vidensprocesser og konstruerer vidensmodeller, der kan forklare, hvad viden er og hvordan den opstår. Videnskabsteoriens praktiske mening er at konstruere (modellere) videnskabelige handlingsmodeller eller metoder. Videnskabsteori = erkendelsesteori + metodologi Den problemorienterede læringsmodels metode er projektundersøgelsen. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

22 Videnskabsteoriens praktiske mening
erkendelsesteori Videnskabsteoriens teoretiske mening vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder Videnskabsteoriens praktiske mening projektskrivning Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

23 Videnskab ifølge Mittelstraß 1996, vol. 4, 719
betegnelse for en livs- og verdensorientering, som er afhængig af en specifik, oftest professionelt bedrevet begrundelsespraksis og derfor overskrider den for enhver tilgængelige dagligdagsviden og er en betegnelse for den aktivitet, der frembringer den videnskabelige viden Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

24 Begrundelse – verifikation
Ordets betydning: verifikation = ”sandgørelse” af lat. verus = sand, og facere = at gøre. 1. Efterprøvning; empirisk undersøgelse af en sætnings (teoris, hypoteses) sandhed. 2. Bevis; logisk påvisning af sandhed. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

25 Verifikationsformer direkte, indirekte
Der skelnes mellem forskellige former for verifikation i denne forstand. direkte verifikation er v. af en observationssætning med henvisning til den pågældende iagttagelige omstændighed indirekte verifikation er v. af en sætning via direkte v. af en el. flere observationssætninger, hvoraf sætningen følger. F.eks. verificeres observationssætningen 'Her er en hund’ direkte, medens 'Her findes hunde' verificeres indirekte, nemlig via den førstes v.. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

26 Figur 1 Her = Verifikationseksempel for påstand her er en hund (direkte) og her findes hunde (indirekte); x (HUND(x)  HER(x)) Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

27 Begrundelse – falsifikation ifølge Lübcke 1996, 124
Ordets betydning: ”falskgørelse” af lat. falsus, falsk, facere, gøre), falsifikation = gendrive et udsagn el. en teori ved at påvise, at udsagnet el. teorien (enten alene el. i fællesskab med andre udsagn, der formodes at være sande) medfører en falsk sætning. En teori el. et udsagn siges at være falsificerbar(t), hvis det er muligt at angive nogle betingelser, under hvilke teorien el. udsagnet vil være falsificeret. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

28 Figur 2 Her = Falsifikationseksempel for påstanden her er en kat eller her findes katte Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.

29 Videnskabsteori Hentet fra: http://www.leksikon.org/art.php?n=2731&t=0
Videnskabsteori er det videnskabelige studium af videnskaben, en «teori om teorier». Traditionelt har den omfattet videnskabsfilosofi og videnskabshistorie. I den senere tid er også videnskabssociologi og videnskabs-økonomi kommet til. Det psykologiske studium af den videnskabelige proces, særlig i dens skabende faser, er også påbegyndt. Jörg Zeller videnskabsteori 1.sem.