Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Ann-Dorte Christensen & Lars Skov Henriksen.

Præsentationer af emnet: "Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Ann-Dorte Christensen & Lars Skov Henriksen."— Præsentationens transcript:

1 Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Ann-Dorte Christensen & Lars Skov Henriksen

2 Hvad drejer det sig om? Det civile samfund kan forstås på flere måder: – Som et særligt område eller sektor i samfundet, der består af frivillige foreninger, non-profit organisationer og sociale bevægelser (som er hverken familie, marked eller stat). Det er det eneste sted i samfundet, borgerne samles frit og utvunget – Som en væsentlig del af det Habermas har kaldt den ‘borgerlige offentlighed’, det vil sige sociale bevægelser, medier, græsrødder, protestdemonstrationer, interesseorganisationer, kirker m. fl., som alle deltager direkte i den offentlige debat, men uden at være en del af det politisk-administrative system – som en slags metafor for et ”civiliseret” fællesskab, hvor normer om tolerance, ikke-vold, ikke-diskrimination, tillid, gensidighed og samarbejde, frihed og demokrati hersker Det civile samfund er en grundkomponent i det moderne samfund ved siden af stat og marked, som ofte overses …

3

4

5 Vidste I, at … over en tredjedel af danskerne laver frivilligt arbejde der findes over 100.000 frivillige foreninger i Danmark i gennemsnit er hver voksen dansker medlem af mere end 3 foreninger hvis man omregner den frivillige sektors bidrag til samfundsøkonomien, så ville det være over 100 mia. kr.

6 Selve kurset vil blandt andet komme ind på: Teorier om det civile samfund Frivillige foreninger, demokrati og sammenhængskraft Forholdet mellem stat og organisationer Sociale bevægelser og politiske identiteter Social kapital Frivilligt arbejde i en individualiseret tidsalder Klassiske og moderne sociale bevægelser Global og transnational aktivisme Indvandrerorganisationer og indvandreres frivillige engagement Nye former for civilsamfundsaktiviteter: ‘virtual volunteering’, ‘corporate volunteering’, ‘episodic volunteering’ Nye partnerskaber og øget velfærdsmiks (mellem virksomheder, kommuner og frivillige organisationer fx)

7 Der vil være mulighed for at … arbejde både kvalitativt og kvantitativt formulere projekter i relation til eksisterende forskningsprojekter, se fx http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Publi c/Forside http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Publi c/Forside studere nationale såvel som internationale komparative problemstillinger forberede både praktik og speciale

8 Hvad har tdl. studerende arbejdet med? Frivillige mentorordninger for unge ledige eller kriminelle Strategiske partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer Ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde Hackerspaces som eksempel på ‘creative commons’ Social kapital, normer og kontrol i kolonihaver Frivillig indsats i offentlige institutioner (fx i folkeskolen) Virtuelt frivilligt arbejde (Lektier Online fx) … og meget mere... Se fx oversigten over universitetsspecialer på: http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Public/Specialer http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Public/Specialer

9 Er der arbejde i det her? Den frivillige eller tredje sektor er en stor arbejdsplads (også for praktik): – Sundheds- og sygdomsorganisationer (Kræftens Bekæmpelse fx) – Sociale organisationer (Mødrehjælpen fx) – Humanitære organisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp fx) – Idrættens organisationer (DGI fx) – Kulturinstitutioner, miljøorganisationer, boligorganisationer etc. – Sektorens egne paraply- eller støtteorganisationer (Frivilligrådet, Center for frivilligt socialt arbejde mv.) Kommunerne har fokus på dette område (og ansætter frivilligkoordinatorer og støtter oprettelsen af frivilligcentre) Konsulentvirksomheder (Rambøll fx) opdyrker nicher Kontakt: larsskov@socsci.aau.dk eller adc@socsci.aau.dklarsskov@socsci.aau.dkadc@socsci.aau.dk