Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt word dokument er der en liste.

Præsentationer af emnet: "Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt word dokument er der en liste."— Præsentationens transcript:

1 Centrale kurver I det følgende finder i de mest centrale kurver, som det er godt at kunne udenad før eksamen. I et særskilt word dokument er der en liste over disse kurver med henvisning til sider i bogen. 11 hoved mikro-kurver 1-11, p. 1-39 13 hoved makro-kurver, p

2 Allokativ efficiens, fig. 1
Hvornår er et marked efficient (optimalt)? Det er det, når markedet er Pareto optimalt. En sådan situation opstår, hvis ingen kan stilles bedre uden at stille andre ringere. Dette er opfyldt når producent (2) og forbruger overskud (1) er maksimeret Markedet for fuldkommen konkurrence opfylder disse betingelser = allokativ efficient.

3 Udbuds-efterspørgselskurver
Hvorfor ser udbuds- og efterspørgselskurven ud som de gør? Høj pris – stort udbud – lav efterspørgsel Lav pris – lille udbud – stor efterspørgsel Hvorfor buer udbudskurven opad? Det bliver dyrere og dyrere at producere end ekstra enhed. Hvor buer efterspørgselskurven opad? Fordi man er villig til at give mere for varen, hvis den er knap…

4 Fire konkurrenceformer
1. Fuldkommen konkurrence 2. Monopol 3. Monopolistisk 4. Oligopol (Glem duopol, delvist monopol osv.) De fire skal I til gengæld huske… Konkurrenceformerne gennemgås nu én for én

5 1.Fuldkommen konkurrence - på kort og lang sigt
Fuldkommen konkurrence antagelser: Produktet er homogent Forbrugerne har fuld information om markedet At virksomheden produktion udgør en beskeden del af det samlede udbud inden for branchen Alle virksomheder er pristagere Fri adgang (entry) og afgang (exit) fra branchen

6 1.Fuldkommen/perfekt konkurrence
Hvorfor reelt ikke forekommende i virkeligheden? Fordi antagelserne er så restriktive – det et teoretisk marked – det man også kalder en idealtype (en model) Hvad kan man så bruge modellen til? (’Demand and supply analysis helps us understand all markets’, p. 52). Et argument for, at udbud og efterspørgsel har en indflydelse på priserne.

7 3 forskellige virksomheders ligevægt under fuldkommen konkurrence
Fig. 2 Tab Ingen profit SRATC £ per unit £ per unit MC MC SRATC E E p1 p2 SARVC q1 Output q2 Output [i] [ii] Profit MC SRATC £ per unit E p3 q3 Output [iii]

8 1. Virksomhed under perfekt konkurrence
Hovedkurven er her: ii Ideen er at de marginale omkostninger falder i starten (kapitalapparatet skal udnyttes), men derefter stiger de marginale omkostninger Ved fuldkommen konkurrence fastlægges produktionen for industrien som helhed, hvor MC = SRATC. Hvis produktionen øges yderligere, stiger de gennemsnitlige omkostninger, og prisen kan ikke dække omkostningerne

9 q Short-run and Long-run Equilibrium of a Firm in Perfect Competition
Fig 3 SRATC0 Kortsigts ligevægt MC0 £ per unit p0 MC Langsigts ligevægt c0 SRATC LRAC p q0 q

10 1. Virksomhedens ligevægt på lang sigt
q0, p0 er kortsigts ligevægt Hvis virksomheden kan indføre ny teknologi eller effektivisere (’a larger plant’ (p.150) = et større produktionsapparat), vil man gøre det på længere sigt Det fører til, at såvel MC som ATC falder, og virksomheden og industrien kan derfor producere mere til en lavere pris q*, p* langsigtsligevægten

11 1. Long-run Industry Supply Curves, p. 151, fig. 4
Konstante priser på langt sigt E1 Price E2 E1 p0 LRS E0 E2 Price p0 Svagt stigende priser på langt sigt E0 LRS p0 = p2 q1 q2 q1 q2 D1 S0 (ii) (i) Quantity Quantity D0 E1 Svagt faldende priser på langt sigt E0 p0 Price E2 p0 LRS (iii) q1 q2 Quantity

12 1. Langsigtede udbudskurver for en industri
Det er også væsentligt at skelne mellem det korte og det lange sigt for et erhverv På lang sigt kan udbudskurven for et erhverv antage forskellige former Det afhænger af – hvad vi ikke kan se af kurverne – hvordan prisen på industriens inputs (løn og rå- og hjælpestoffer) udvikler sig på længere sigt

13 1. Langsigtede udbudskurver for en industri
Med en vandret kurve – horisontal – taler vi om en industri med konstante omkostninger – også på lang sigt LRS kurvens form bestemmer, hvor ligevægten bliver på længere sigt – efter at der har været en ændring i efterspørgslen Og så til slide 18

14 2. Monopol - Deadweight loss - fig. 5 (8.6 i bog)
Fuldkommen konkurrence: 1+5+6 = forbrugeroverskud 2+7 = producentoverskud Monopol: Forbrugeroverskud: 1 = tabes da mængden ikke produceres 6 = tabes idet prisen øges til Pm Producentoverskud: 2 = tabes da mængden ikke produceres 6 = vindes, tages fra forbrugeren Tab = 1+2 = deadweight loss = den allokative inefficiens

15 2. Monopol (fortsat) Hvorfor produktion, hvor MC = MR ved monopol?
før det punkt stiger omsætningen mere end de marginale omkostninger stiger. Efter det punkt omvendt Lavere produktion og højere pris end ved Q0 = fuldkommen konkurrence = større produktion og lavere pris

16 2. Monopol (fortsat) Hvorfor ingen udbudskurve ved monopol?
Fordi der kun er en udbyder – udbudskurven bliver omkostningskurve Hvorfor allokativ inefficiens ved monopol? Fordi samfundet mister areal 1 og 2 – forsvinder i den blå luft = effektivitetstab

17 2. A Price-discriminating Monopolist, p. 168, Fig. 6
MR pm 1 pd S = MC 2 3 qm qd qc Quantity

18 2. En prisdiskriminerende monopolist
Der har været eksamensopgaver i det her Pointen er simpel: at monopolisten kan have to sæt af priser. Som SAS der har billige og dyre billetter alt efter tidspunktet Den ene pris vil være den samme som i den normale monopolsituationen

19 2.En prisdiskriminerende monopolist
Den anden pris vil være lavere Det vil føre til en produktion, der er qd – qm større end i den rene monopolsituation, der sælges til prisen pd Dødvægtstabet reduceres fra til kun 3

20 3. Firmaets ligevægt på kort sigt under monopolistisk konkurrence
I har haft problemer med at skelne mellem monopolistisk og monopol (Gen)læs mine noter til lektion 7 Det er ikke det samme – monopolistisk skal læses som monopol-agtigt på kort sigt

21 3. Firmaets ligevægt på kort sigt under monopolistisk konkurrence
Ved at differentiere et produkt – gøre det lidt anderledes end konkurrenterne – kan der etableres midlertidige monopolprofitter: på kort sigt produktion ved MC = MR. Prisen er højere end omkostningerne (ATC) = profit => konkurrenter trækkes til På kort sigt som et monopol: sætter selv en pris og ser så hvad der sker med efterspørgslen og produktionen mindre end ved fuldkommen konkurrence

22 3. Monopolistisk konkurrence
Teoriens vigtigste antagelser: Mange producenter på markedet, men: Produktvariation: Hvert firma producerer sit eget særlige produkt (mærkevare). Har en aftagende efterspørgselskurve (dvs. at en lavere pris fører til en øget efterspørgsel), og produktet er meget priselastisk (flad kurve), fordi der er nære substitutter. Prisvariation: Firmaet foretager sine beslutninger vedr. pris og mængde uafhængigt af sine konkurrenter og derfor baseret på egne (og ikke andres) efterspørgsels- og omkostningskurver.

23 [i] Firmaets ligevægt på kort sigt under Monopolistisk konkur-
rence, p. 186, fig. 7 MC £ per unit ATC Es ps D MR qs Output [I]. Short-run equilibrium

24 [ii] Langsigtsligevægt for en virksomhed under monopolistisk k. Fig. 8
MC £ per unit ATC EL pL pc D MR qL qc Output [ii]. Long-run equilibrium

25 3. Monopolistisk konkurrence for en virksomhed
På længere sigt = øget konkurrence = efterspørgselskurven mere stejl (prisen skal sænkes mere for at øge efterspørgslen) Den tidligere monopolagtige virksomhed skal nu dele efterspørgslen med andre => Den rene profit konkurreres væk Producerer nu, hvor de totale omkostninger lige dækkes ind (ATC = pris).

26 3. Monopolistisk konkurrence i virkeligheden?
Det fører til, at den producerer mindre end før og langt mindre end ved fuldkommen konkurrence (qc): => ’excess capacity’ – overskudskapacitet svarende til qc - ql Mange mærkevarer i praksis Men produceres oftest af oligopoler => Monopolistisk konkurrence sjælden i praksis Eksemplet med restauranter, fordi der er mange leverandører, som søger at blive en ’mærkevare’ (ingen oligopoler)

27 4. Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence?
Oligopol: et marked, der domineres af nogle få konkurrerende virksomheder. Kan også i praksis rumme en række små virksomheder, men dem ser vi bort fra i teorien at man tager højde for den måde, som ens nærmeste konkurrenter agerer på (vel egentlig også det lægmand forstår ved ’konkurrence’) -> påvirker sine egne omgivelse og gætter på de andres adfærd ->’strategisk’ (kalkuleret) adfærd

28 4.Hvad kendetegner oligopolistisk konkurrence?
priserne er administrerede = fastsat af oligopolerne delvist uafhængig af udbud/efterspørgsel produkterne er differentierede den typiske markedsform i virkeligheden illustreres ved spilteori (ingen kurve for oligopoler i bogen)

29 4. Spilteori og oligopoler
I et spil er der kun to aktører (lig duopol!). Oversat til oligopoltilstand = en udbryder og en samlet flok Men grundvalget for oligopolet er: samarbejde eller konkurrence Samarbejde kan være en stiltiende aftale Formelt samarbejde = karteldannelse Forbudt af konkurrencelovgivning

30 4. Spilteori og oligopoler
I et spil vil en stiltiende aftale om at, hver ’part’ producerer halvdelen, give størst samlet profit til virksomheder Ved konkurrence vil begge søge at erobre en større del af markedet => overproduktion => begge får mindre i profit

31 Figur 9: : Samarbejde eller konkurrere – og Nash-Ligevægten (9
Figur 9: : Samarbejde eller konkurrere – og Nash-Ligevægten (9.2 I bog) Tal = profittens størrelse Fordi kun koordineret handlen kan ændre ligevægten =Nash ligevægten (stabil)

32 4. Oligopoler og spilteori
Start i venstre hjørne i den samfundsøkonomisk set optimale situation Så bliver B grådig – øger sin produktion med 1/3 til 2/3 af det, der er behov for => B øger sin profit 22 og mindsker derved A’s til 15

33 4. Oligopoler og spilteori
A øger som modtræk sin produktion med 1/3, hvilket øger A’s profit til 17 og reducerer B’s fra 22 til 17 Denne Nash-ligevægt er stabil med 1/3 overproduktion, fordi det eneste der kan ske er, at en af parterne reducerer sin produktion og dermed profit = irrationelt

34 En fagforening og mange arbejdsgivere (fig. 10)
Real løn x w1 E0 w0 q1 q0 q2 Arbejdsudbud

35 Fagforeningen som monopol
I modellen antages det, at fagforeningen har monopol på at udbyde arbejdskraft, medens der er mange efterspørgere (arbejdsgivere) => Lønnen kan sættes højere end ligevægtslønnen => Relativt højere løn, hvilket fører til, at et større udbud af arbejdskraft er villig til at arbejde. Koombineret med en lavere efterspørgsel => arbejdsløshed (frivillig – de kunne bare sænke lønnen)

36 Effektivitetstabet (fig. 11)
Grøn = statens skatteprovenue Reduktionen i forbrugerover-skud: rød plus skatten der betales af forbrugeren (en del af det grønne) Reduktion i producentover-skud: grå + en del af det grønne (p0 –p2) Rød + grå = dødvægtstab ved indførelse af stykafgiften => allokativ ineffektiv S1 S Pris Tax E1 p1 p0 E0 p2 D q1 q0 Mængde

37 Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse
En enhedsskat i en fuldkommen konkurrence industri vil: føre til en højere pris, men ikke svarende til afgiftsstigningen (afgift p1-p2, men prisen stiger kun p1-p0) => At forbrugerne og producenterne deler effektivitetstabet ved afgiften = reduceret forbruger og producentoverskud På længere sigt stiger prisen svarende til afgiftsforhøjelsen = kun forbrugertab (fremgår ikke af figur)

38 Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse
Man bliver let forvirret (!), hvis man vil have figuren til at sige noget om hvordan det konkret sker i virkeligheden – der er ingen tid og rækkefølge – man hopper fra Eo til E1 og kan så konstatere det skete på slide 32 Bogen beskriver processen således: afgift op => pris op => efterspørgslen falder => produktionen falder og dermed også udbuddet = forskydning af S til S1

39 Effektivitetstab ved en afgiftspålæggelse
Oversat til figuren: udbyder opdager, at de med afgift kun kan afsætte, hvad der svarer q1. Omkostningerne per styk er her billigere end i situationen uden afgift. Afgiften pålægges den lavere stykpris => prisen stiger mindre end, hvis pålagt ved q0. Udbuddet indskrænkes, så det passer til efterspørgslen ved den højere pris For en nærmere beskrivelse figur 14.6 p Mere dybdegående se Box 7.3, p. 148

40 Makro: 45 graders modellen, fig. 1
Når ΔY > ΔA => Multipl. > 1

41 45 graders modellen Efterspørgslen kan reguleres ved at:
Forskyde efterspørgselskurven Sker når man reducerer/øger efterspørgslen med et givet beløb Ved at vippe efterspørgselskurven Sker når man ændrer på skattesatser (parametre) Y = ax + b : a = en sats = en konstant ; b +/- b1 = parallelforskydning

42 45 graders modellen kan bruges til:
Modellen illustrerer multiplikatoren, fordi: ΔY > ΔA – den umiddelbare forøgelse af efterspørgsel ganges (multipliceres) med en faktor større end én Og effekten af en efterspørgselsfremmende politik Efterspørgselskomponenter: C, I, X og G, og den økonomiske politik kan søge at påvirke dem alle og derved flytte AE

43 [i]. A Recessionary Output Gap [ii]. An Inflationary Output Gap
Recessions- og inflationært gab, fig. 2 (19.1 i bog) SRAS SRAS E0 E0 Price Level Price Level Output Gap AD Output Gap AD Y0 Y* Real GDP Y* Y1 Real GDP [i]. A Recessionary Output Gap [ii]. An Inflationary Output Gap Hvor stor er ledigheden i Y* (Ymax/Ypot)? Lig søgeledighed

44 Hvordan opstår gab? Inflationært gab: Når produktionen er større end Y max (potential Y, ligevægtsproduktion, max. Beskæftigelse osv.) Kan ske, når efterspørgslen er ’for stor’ (hvis der føres en efterspørgselsfremmende politik i Y*) Recessionært gab: når efterspørgslen er for lille Efterspørgslen kan mindskes/øges gennem finanspolitik og pengepolitik (ved flydende kurser).

45 Effekten på investeringerne, fig. 3 (figur 21.4)
MD MS0 MS1 ID E0 i0 A i0 Den korte retne Den korte rente B E1 i1 i1 I M0 M1 I0 I1 Quantity of Money Investment expenditure (i). Pengeefterspørgsel og - udbud (ii). Investeringsfunktionen

46 Investeringsfunktionen
Pengeefterspørgslen antages at være renteelastisk => lavere rente => øget efterspørgsel efter penge => øget udbud af penge Den lavere rente fører til en øgede investeringer (ifølge økonomisk teori = denne model)

47 IS-kurven, fig. 4 IS = forskellige kombinationsmuligheder af nationalindkomst og rente der repræsenterer ligevægt på varemarkedet. Når den planlagte efterspørgsel = BNP, så eksisterer der ligevægt. I den simple lukkede økonomi uden offentlig sektor gælder, at I = S I en åben økonomi med offentlig sektor gælder, at (S+T+IM) = (I+G+X) Jo højere rente, jo lavere investering, jo lavere samlet efterspørgsel IS kurvens hældning er afhængig af bl.a. investeringernes renteelasticitet samt multiplikatorens størrelse Beliggenheden af IS kurven afgøres af den eksogene del af den samlede efterspørgsel

48 LM-kurven, fig. 5

49 LM L = pengeefterspørgslen – M = pengeudbudet. Dvs. LM kurven er ligevægten på pengemarkedet (L = M) ved forskelle niveauer af rente og produktion Jo højere indkomst, jo større pengeefterspørgsel for at gennemføre flere transaktioner

50 LM Hældningen på LM-kurven er bestemt af pengeefterspørgslens renteelasticitet Beliggenheden afgøres af pengeudbuddet. Ændres pengeudbuddet forskydes LM-kurven Konstant pengemængde = fast LM-kurve

51 IS/LM, fig. 6 Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden gælder, at der er samtidig ligevægt på begge markeder.

52 Om ISLM Ved at forskyde IS kurven – flytter man på efterspørgslen i økonomien – en øget efterspørgsel flytter IS til højre => øget produktion og omvendt Ved at ændre på renten påvirkes ligevægten på pengemarkedet. En lavere rente fører til øget efterspørgsel efter og udbud af penge = flytning af LM til højre

53 Om ISLM Effekten på priserne af en øget efterspørgsel sker ved at koble AD/AS til… (ingen priser i ISLM – der antages implicit konstante priser, hvis ikke AD/AS kobles til).

54 Skift i valutakurs som følge af skift i udbud og efterspørgsel, fig. 7
Kronen Styrkes S1 S0 E3 e0 = 0,13 euro/kr Prisen på kroner målt euro – e1 E2 E1 e’0 E0 e0 Kronen svækkes D1 D0 Mængden af kroner

55 Skift i valutakurs Kursen mellem euro og kroner kan påvirkes ved at ændre på udbuddet og efterspørgslen af kroner ift. euro Det kan gøres direkte: Ved at bruge penge fra valutakassen til at støtteopkøbe kroner (øge efterspørgslen). Eller omvendt trykke flere penge for at tilfredsstille en højere efterspørgsel efter kroner = større valutakasse

56 Skift i valutakurs Gøres indirekte ved at ændre på den korte rente eller ved at øge eller mindske valutakassen i Nationalbanken Forestil jer et marked, hvor man bytter kroner for dollar – hvis der pludselig er flere danskere, der vil have euro => prisen på euro ift. kroner stiger = depreciering = euroen bliver dyrere = kronen bliver billigere målt i euro

57 Monetary Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility
Fig 8 LM0 LM1 1 2 i Interest Rate IS Y Real GDP

58 Rentesænkning med faste kurser
En lempelig pengepolitik fører til en lavere rente, hvilket fører til en øget pengeefterspørgsel, hvilket øger pengeudbuddet, hvilket flytter LM til højre => At kapital flyttes ud af landet (capital outflow) => nedadgående pres på den faste valutakurs => At rente straks hæves igen Plus: danske penge veksles til udenlandske => pengemængden mindskes => LM skydes til venstre igen (p. 525) Nationalbanken kan hverken kontrollere renten eller pengemængden (glem pengemængden!)

59 Fiscal Policy With Fixed Exchange Rates and Perfect Capital Mobility
Fig 9 LM0 LM2 LM1 i Interest Rate BB IS1 IS2 IS0 Y Y1 Y2 GDP (i). IS/LM SRAS1 LRAS SRAS0 P1 Price Level P0 AD1 AD0 GDP Y Y1 Y2 (ii). AS/AD

60 Monetary Policy with Floating Exchange Rates and Perfect Capital Mobility
Fig 10 LM0 LM1 Interest Rate i BB (i). IS/LM IS1 IS0 Y GDP LRAS SRAS1 SRAS0 P1 P0 Price Level (ii). AS/AD AD1 AD0 GDP Y Y1

61 Rentesænkning ved flydende valutakurs
Pengepolitikken er et centralt instrument i lande med flydende valutakurser For det første kan man sænke og fastholde en lav rente => LM kurven skydes til højre For det andet – og det fremgår ikke af denne figur – så medfører det en depreciering => øget eksport => IS kurven skydes også til højre

62 J-kurven, fig. 11

63 J-kurven Ideen med J-kurven er simpel, og den er – i modsætning til de andre kurver - eftervist empirisk mange gange Den øjeblikkelige effekt af en devaluering er en forværring af handelsbalancen, da import bliver dyrere Efterhånden og især efter 1-2 år stiger eksporten (det afhænger af, hvor priselastisk eksporten er og eksportørernes strategi) => gradvis forbedring af handelsbalancen

64 A Phillips Curve, fig 12 20 15 Annual rate of change of money wages [%] 10 5 -5 2 4 6 8 10 12 14 16 Unemployment [%]

65 Phillipskurven Så nydelig ser kun modelkurven ud
Ideen er: jo større overudbud af arbejdskraft = arbejdsløshed (reservearme), jo lavere lønstigninger og dermed også prisstigninger Jo lavere ledighed, jo større forhandlingsstyrke pga. høj efterspørgsel efter arbejdskraft = lønstigninger

66 Phillipskurven Hvor er NAIRU’en?
Allerede ved en ledighed under 10 % antages der at opstå inflation. Mere realistisk, at der altid er en vis inflation, og at den måske først tager lidt fat ved en ledighed under ca. 4 % i Danmark

67 Effekten af told og importbegrænsninger
Told er en afgift på lagt varen Importbegrænsninger forhindrer direkte varer i at blive importeret Uden handel er der en national udbuds- og efterspørgselskurve, hvilket jf. figuren nedenfor fører til en given pris og produktion (større end pd og mellem q3 og q2)

68 Effekten af told og importbegrænsninger
En fuldstændig liberalisering fjernelse af told = reduktion af pris fra pd til pw(orld) = verdensmarkedsprisen Fjernelse af handelshindring = ændre produktion fra q1 til q2 Indførelsen af en told giver en merpris på pd – pw => Forbruger taber det de skal betale mere gange den indkøbte mængde (se figur)

69 Effekten af told og importbegrænsninger
De nationale producenter kan øge produktionen fra q0 til q3, samtidig med at de får en merpris – se gevinst i figur Den beskedne import pålægges en told – svarende til: 4 I opgave 4, p. 100 – fjerner vi en handelshindring – går fra q2 til q1

70 Effekten af told og importbegrænsninger
Det giver et øget forbrugeroverskud (alt over prislinien og under efterspørgselskurven) på De nationale virksomheder må mindske produktionen fra q3 til q0, hvilket mindsker den nationale produktion med

71 Effekten af told og importbegrænsninger, fig. 13 (p. 621)
= for- brugertab Price Nationale Virksomhe- der vinder pd 1 q3 4 q2 5 T 2 pw 4 = told 3 q0 q1 Mængde