Økologisk Planteproduktion

Præsentationer af emnet: "Økologisk Planteproduktion"— Præsentationens transcript:

1 Økologisk Planteproduktion
Gødskning af vårsæd v. Peter Mejnertsen Ukrudtsbekæmpelse v. Inger Bertelsen Nye proteinafgrøder v. Michael Tersbøl

2 v. konsulent Peter Mejnertsen
Gødskning af vårsæd v. konsulent Peter Mejnertsen

3 Vårbyg forfrugt kløvergræs og jordbearbejdning 7 forsøg 2000-2002
LSD ns 10 20 30 40 Forårspløjning 2 x spaderulle- harvning 1 x tallerken- 2 x stubharvning Udbytte, hkg pr. ha Oversigten s. 256

4 Konklusion for jordbearbejdning i kløvergræs forud for vårbyg
Oprivning af kløvergræs før forårspløjning giver ikke noget sikkert merudbytte i vårbyg på sandjord Oprivning af kløvergræsset har ikke betydning for vårbyggens proteinindhold Oversigten s. 256

5 Oprivning af kløvergræs og gødskning forud for vårhvede 7 forsøg 2001-2002
47 45 43 Udbytte, hkg pr. ha 41 39 37 Forårspløjet Tidlig stubharvn. og forårspløjet Sen stubharvn. og forårspløjet Ingen gødning 30 kg NH4+ nedfældet 60 kg NH4+ nedfældet Oversigten s. 256

6 Konklusion Der er en tendens til, at tidlig jordbearbejdning øger udbyttet under ugødede forhold Ingen sikker udbytteeffekt af gødning ved tidlig jordbearbejdning Jordbearbejdning påvirker ikke proteinindholdet i vårhvede

7 Ulemper Risiko for strukturskade ved for tidlig kørsel i marken Opharvet jord kan indeholde meget vand, hvilket kan forsinke forårs-arbejdet Arbejdstid jordbearbejdning eller gyllekørsel Ingen problemer med genvækst af kløver-græs Højere proteinniveau ved gødskning, men pt. ingen økonomisk fordel Tidlig jordbearbejd-ning gør det muligt at flytte gylle til andre afgrøder Fordele Oversigten s. 256

8 Stigende mængde kvælstof til vårsæd med forfrugt kløvergræs 12 forsøg 2000-2002
Vårbyg 10 8 6 Merudbytte, hkg pr. ha 4 Vårhvede Havre 2 30 60 90 120 Kg NH4-N pr. ha Oversigten s. 242

9 Konklusion for kvælstof til vårsæd med forfrugt kløvergræs
Der er en sikker udbyttestigning i vårbyg ved tilførsel af kvælstof i form af gylle I havre og vårhvede er der ingen sikker udbyttestigning ved tilførsel af kvælstof i form af gylle Ved køb af kvælstof - vurdér da altid behovet

10 Gylle til vårsæd med forfrugt korn 5 forsøg 2000-2002
60 Forfrugt korn 50 40 Udbytte, hkg pr. ha 30 20 10 Ugødet Nedharvet Nedfældet 60 kg NH4 -N Havre Vårbyg Vårhvede Oversigten s. 233

11 Samlet konklusion Vårhvede efter kløvergræs Tidlig Jordbearbejdning
eller 30 – 60 kg NH4+ pr. ha Havre efter kløvergræs Normalt skal havre efter kløvergræs ikke have gødning Vårbyg efter kløvergræs Vårbyg udnytter ikke kvælstoffet efter kløvergræs Jordbearbejdning 2-4 uger før pløjning øger ikke udbyttet Generelt Vårsæd efter korn kvitterer for gødning Benyt primært nedfældning

12 v. konsulent Inger Bertelsen
Ukrudtsbekæmpelse v. konsulent Inger Bertelsen

13 Ukrudtsharvning i vintersæd
5 forsøg ns LSD -0,3 0,7 0,5 54,9 Udb. og merudb. hkg pr. ha 46 57 69 100 Tokimbl. ukrudt planter pr. m2 291 302 310 332 Vintersæd planter pr. m2 Ingen bekæmpelse 1 blindharvning* 2 blindharvninger* 2 blindharvninger + 1 ukrudtsharvning* * Efterårsbekæmpelse + ukrudtsharvning forår Oversigten s. 239

14 Ukrudtsharvning i vinterhvede
5 forsøg 1999 – 2002 350 Merudbytte: 3,9 hkg pr. ha 300 Blindharvning + forårsbekæmpelse Vinterhvede 250 200 Planter pr. m2 150 100 50 Ingen ukrudtsbekæmpelse Tokimbl. ukrudt

15 Radrensning i vintersæd
6 forsøg 32 56 77 Tokimbl. ukrudt planter pr. m2 13 22 29 Græsukrudt planter pr. m2 ns - 0,5 0,4 50,6 Udb. og merudb. hkg pr. ha Ingen bekæmpelse 12 cm + ukrudtsharvning 24 cm + radrensning/harvning LSD Oversigten s. 238

16 Konklusion Intet merudbytte for ukrudtsbekæmpelse når
der er en lille ukrudtsbestand der ikke forekommer aggressive ukrudtsarter der er et tilstækkeligt plantetal i vinterhveden Ingen udbyttenedgang ved såning på dobbelt rækkeafstand Radrensning giver god effekt på græsukrudt

17 Ukrudtsharvninger i vårbyg
6 forsøg 40 80 120 160 200 Ingen 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange 25 30 35 40 45 50 Udbytte hkg pr. ha Tokimbladet ukrudt planter pr. m2 Tokimbladet ukrudt Oversigten s. 241

18 Konklusion Ukrudtsharvninger reducerer ukrudtsbestanden
Der er ikke behov for ukrudtsharvning i vårbyg, når ukrudtstrykket er lavt til middel der er en god næringsstofforsyning afgrøden er veletableret der sås et udlæg, som kan konkurrere med ukrudtet der ikke er meget ukrudtsfølsomme afgrøder i sædskiftet Læs vejledning om ukrudtsharvning i Oversigten side 242

19 Kvikbekæmpelse 6 forsøg 2001-2002 Juni/juli 50 100 150 200 250
50 100 150 200 250 Mini- sommerbrak Halvbrak Efterårs- bekæmpelse Kvik, skud pr. m2 November

20 Hvorfor minisommerbrak?
Minisommerbrak giver en effektiv kvikbekæmpelse Kvælstofudvaskningen i efteråret reduceres Højere udbytter i det efterfølgende år? Ulempen - det koster en afgrøde til modenhed i bekæmpelsesåret

21 Dyrk bælgsæd og blandsæd
Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en bedre økonomi. I den sammen hæng er det derfor også positivt, at der dyrkningsmæssigt er opstået en ny optimisme i forhold til at dyrke hestebønner, lupin og markært. v. sektionsleder Michael Tersbøl

22 Dyrk bælgsæd og blandsæd
Lad bælgsæd udnytte sædskiftets ringeste plads og få et bedre dækningsbidrag Blandsæd øger dyrkningssikkerheden Bælgsæd hvert 2. år: Ny sædskiftesekvens med tre arter af bælgsæd

23 Prisniveau for bælgsæd?
Priseksempel, kr. pr. hkg Høj Lav Vårbyg 110 Markært 200 150 Smalbl. lupin 225 160 Hestebønne

24 Ren bælgsæd eller i blanding 4 forsøg 2002 (+ 2001 for lupin)
Afgrøde Udbytte Høj / Lav pris Nettomerværdi ved blandsæd, kr. pr. ha. ren-bestand blandsæd med byg hkg pr. ha. Markært 43,4 46,6 -602 / -14 Smalbl. lupin 36,4 39,8 -251 / 237 Hestebønne 30,2 32,5 -373 / 17 Oversigten s. 236

25 Blandsæd af korn og bælgsæd
Fordele Større kerneudbytte Mindre ukrudt og færre skadedyr og sygdomme Bedre udnyttelse af uens jord Mere protein i korndelen Ulemper Afsætning er begrænset Sædskiftesygdomme Modner de samtidig? Proteinudbyttet mindre end i ren bælgsæd

26 Hvornår blandsæd? Forfrugt Ukrudt Afgrøde Korn Meget/Lidt God Bælgsæd
Ringe Blandsæd Meget Ringe

27 Sortsforsøg med smalbladet lupin 6 forsøg 2002
40 20 40 60 80 Pct. ukrudtsdækning 30 20 Udbytte, hkg pr. ha 10 Borweta Prima Sonet Bordako Bora Udbytte Oversigten s. 232

28 ”Sorts”-valg Uforgrenede Forgrenede Økoudsæd: Prima og Sonet
Modner i 2. halvdel af august Svag i konkurrence med ukrudt Så ikke for tidligt på kolde lokaliteter Forgrenede Økoudsæd: Bora Modner primo september Kan skårlægges som raps Konkurrencestærk Så tidligt og gerne på kolde lokaliteter

29 Sædskifte: anbefalet dyrkningspause i år bælgsæd indbyrdes
Markært Hestebønne Lupin 1 3-4 4-5 Markært 2 3 - Hestebønne 2 - Lupin

30 Sædskiftesekvens: bælgsæd hvert andet år
1. 2. Korn Markært 3. 4. Lupin 5. 6. Hestebønne 7. 8. Efter korn mulighed for kvikbekæmpelse Efter bælgsæd evt. udlæg af kløvergræs

31 Sædskiftesekvens: Korn - bælgsæd
Udbytte hkg pr. ha 45 35 - Korn Bælgsæd Kvælstof pr. ha korn, kg pr. ha. 140 70 Dækningsbidrag ved lavt prisniveau, kr. pr. ha 4050 2950

32 Pas på at: Arealer til bælgsæd er fri for rodukrudt
Der sættes ind med mekanik mod frøukrudt Plantetallet og såteknik er i orden

33 Konklusion Bælgsæd: Blandsæd relevant på uens og ukrudtsfyldte arealer
er et fornuftigt økonomisk alternativ til foderkorn kan udnytte de ringeste pladser i sædskiftet kan sammen med korn indgå i ny alsidig sædskiftesekvens Blandsæd relevant på uens og ukrudtsfyldte arealer