Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Adskillelse af arealer (udstykning og matrikulering) litt.: MS, s. 43-57, BMA kap.

Præsentationer af emnet: "Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Adskillelse af arealer (udstykning og matrikulering) litt.: MS, s. 43-57, BMA kap."— Præsentationens transcript:

1 Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Adskillelse af arealer (udstykning og matrikulering) litt.: MS, s. 43-57, BMA kap. 4 og 9, VMA afsn. 9., 10. og 15. Arealers forening (sammenlægning) litt.: MS, s. 57-61, BMA kap. 6 og VMA afsn. 12. litt.: MS, s. 61-88, BMA kap. 5 og 7, VMA afsn. 11. og 13. Kursusoversigt Ændring af matrikulære arealer (arealoverførsel og ejen- domsberigtigelse)

2 Udskiftning Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj vange agre åse

3 Udskiftning Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

4 Matrikelkort Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

5 Ejendomstyper umatrikulerede arealer –(f.eks. udskilte off. veje og til- vækstarealer) typisk: normale ejendomme, herunder landbrug (kan bestå af flere særskilte arealer), men også fællesjorder (f.eks. gade- jord), som alle er matrikulerede, dvs de har et matr.nr. Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

6 Matrikulære forandringer et matr.nr. –der for hovedparten har rod i 1844-matrikuleringen, mens –en mindre del er opstået senere (ved matrikulering) Matrikelbetegnelsen (VMA afsn. 16.1.) består af en ejerlavsbetegnelse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj a,b, … æ, ø, aa, ab, ac.. eks.: 8 - eks. Sørup by, Søndersø (sammen- skrivning af tidligere ejerlavs- og sognebetegnelse) –med en ejerlavskode - eks. 038-09-52 (tidl. herreds-, sogne- og ejerlavsnummeret inden for sognet >50. Købstæder betegnes 200) –som fastholdes, uanset om sognegrænsen ændres som ved udstykning beholder stamnummeret, men tilføjes et litra (efter det sidst benyttede):

7 Matrikulære forandringer fra en matrikuleret ejendom –oprindelige stamnummer + litra Tildeling af matrikelnumre (VMA afsn. 16.2.4.) Til lodder (TML-projektet - afsluttet 2004) Til fraskilte dele nyt stamnummer –uden at der fordeles servitutter (hvilket forringer tingbogens infor- mationsværdi) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj flere delarealer fra flere ejendomme med henblik på oprettel- se af en ny ejendom: nyt stamnummer 5 cy 45 34 fra en umatrikuleret ejendom (udskilt off. vej) –nyt stamnummer 63 Til brugsretsarealer: oprindelige stamnummer + litra11 k

8 Matrikulære forandringer entydighed Tildeling af matr.nre - principper - tildeles alle selvstændig matr.nr. Hovedprincipper undtagelse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj - nye ejendomme - flere særskilte dele under én ejendom - ikke tilgrænsende areal, der tillægges anden ejendom - brugsretsarealer - arealer der adskiller administrative områder 2 1 2 1 3 4 e 2 1 11 a x x x 21 2 ”m”

9 Matrikulære forandringer bør inddrages til ét matr.nr. Matrikulær identifikation Ændringer kan ske Tilgrænsende matr.nre under én ejendom systematisk i forbindelse med matrikulære sager efter ansøgning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 6 g 9 f 2 1

10 Matrikulære forandringer Udstykning - og matrikulering –eneste måde at skabe nye ejendomme De matrikulære sagstyper - oversigt Arealoverførsel –faktiske ændringer af ejendommes udstrækning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Sammenlægning –formindsker ejendomsantallet (sammenlægning af matr.nre sker ved inddragelse som en teknisk ændring) Ejendomsberigtigelse –registrering af gældende ejendomsgrænser som følge af hævd eller naturens kræfter

11 Matrikulære forandringer at nye enheder (ejendomme eller matr.nre) opstår –udstykning –matrikulering –tildeling af matr.nr. forening af enheder –sammenlægning –inddragelse forandringer mellem enheder –arealoverførsel –ejendomsberigtigelse - oversigt kan give anledning til Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Rettelse af fejl/unøjagtighe- der i matriklens registrerin- ger (registerdata og kort) sker ved teknisk ændring

12 Matrikulære forandringer Oversigt over matrikulære sagstyper Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj ( h) - hyppigt (a) - af og til (s) - sjældent (u) - unik

13 Matrikulære forandringer bred: alle dispositioner, der medfø- rer ændringer vedr. faste ejendom- me smal: dispositioner, der medfører fraskillelse af areal som en selv- stændig ejendom Udstykning Begrebet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj § 5. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i ma- triklen, at areal fra- skilles en eller flere samlede faste ejen- domme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.

14 Matrikulære forandringer Udstykningskravet Hvilke dispositioner udløser udstykning? afhændelse, pantsæt- ning og bortleje (for mere end 30/10 år) men forudsætter ikke, at aftale er indgået udløses også af of- fentligretlige disposi- tioner Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj § 16, stk. 1. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 1)30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller 2)10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. § 14, stk. 1. Der må kun ske ejerskifte el- ler pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejen- dom, kan dog ske efter reglerne om are- aloverførsel.

15 Matrikulære forandringer matrikulerede arealer (samlede faste ejendomme) umatrikulerede arealer (udskilte offentlige veje) Matriklens arealer Der findes herudover uregistrerede arealer (særligt opgrøde- arealer og f.eks. enkelte havnearealer), der ifølge sagens natur også er umatrikulerede omfatter Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj de kan matrikuleres under tilgrænsende ejendomme eller som selvstændige ejendomme

16 Matrikulære forandringer tidsbegrænset - forpligtede bundet max. 30/10 år gælder kun jorder, ikke husrum også begrænsede rettigheder, hvis ejers råden udelukkes Brugsrettigheder Undtagelser Fortolkning tekniske indretninger < 5m 2 (= 5.49 m 2 ) –transformerstationer –antenner og vindmøller master i strækningsanlæg Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

17 Matrikulære forandringer eksplicit tidsubegrænset: udstykning nødvendig ejer er bundet i mere end 10/ 30 år: udstykning nødvendig ejer kan frigøre sig efter max. 10/30 år fra opsigelse: udstykning er ikke nødvendig (U 1998.1011 ØLK) Brugsrettigheder - varighed og opsigelse Tidsbegrænset Brugsperiodens varighed er ikke fastsat max 10/30 år: udstykning ikke nødvendig mere end 10/30 år, men ejer kan frigøre sig efter max. 30 år efter opsigelse: udstykning ikke nødvendig Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj ikke afgørende, hvordan lejer er bundet genudlejning mulig

18 Matrikulære forandringer hindre omgåelse af udstykningskravet for afhændelse varetage registreringshensyn sikre forholdet til anden lovgivning Hvorfor registrering af langvarige brugsarealer? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

19 Matrikulære forandringer kan overvejes hvor udstykning/arealoverførsel ikke er mu- lig/gennemførlig (f.eks. p.g.a. lovgivning eller økonomi) –f.eks. haver på ejerlejlighedsejendomme, byggelovgivning –f.eks. relaksationsomkostninger giver ikke varig sikkerhed (som dog reelt kan blive 100 %, f.eks. hvis udlejer er grundejerforeningen) giver ikke fuld dispositionsret (retligt og økonomisk) forudsætter ikke relaksation, men skal også overholde plan- og arealanvendelseslovgivningen grænserne dårligere sikret –ikke fastlagt som skel –hegnslovens gælder ikke Brugsrettigheder - et alternativ til overdragelse? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

20 Matrikulære forandringer selvstændige ejerboliger (parcelhuse, sommerhuse) andelsboliger almennyttige boligselskaber ejerlejlighedsejendomme kolonihaver fællesarealer transformeranlæg master og møller private veje oversigtsarealer Brugsforhold vedr. grunden i f.t. udstykningskravet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj u -udstykning nødv. b -kan stiftes som brugsaftale s - servitut fed - det normale u/b b s s s _ _

21 Matrikulære forandringer Ejendomsdannelsen Overdragelse eller leje? 9 m Lejeaftale? proj. svømmepøl 9 n Højtoft Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj - fordele? - heldig? - lovlig?

22 Matrikulære forandringer påtegning fra vurderingsmyndig- heden *) /matrikelmyndigheden på dokumentet (om at det ikke berø- rer en del af en samlet fast ejen- dom/umatrikuleret ejendom), eller Kontrol af udstykningskravet (BUK § 1 og 3) Hovedreglen vedr. skøder og brugskontrakter: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj NB! Ingen krav om påtegning af pantebreve *) unødvendig da et evt. samvurderet areal under en landbrugsejendom ikke (mere) er en del af en landbrugsejendommen for førstegangsskøder registreringsmeddelsen fra KMS (om at arealet udgør en samlet fast ejendom) … og da skal udstykningskort forevises særregler hvis ekspropriation

23 Matrikulære forandringer har pålagt landbrugspligt hører sammen Landbrugsejendomme - LBL § 2, stk. 2 Der kan imidlertid være jorder under ejendommen, som ikke er pålagt landbrugspligt f.eks. En landsdækkende noteringsudvidelse har medført, at land- brugsejendomme afhænger af matriklen således, at de omfatter de arealer, der iflg. matriklen tilkøbte frijorder, som er vurderet under ejendommen andre jorder, som drives under ejendommen, men hvor be- tingelserne for noteringsudvidelse ikke var til stede (f.eks. adkomstdivergenser) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj NB! Sådanne arealer er ikke en del af ejendommen

24 Matrikulære forandringer en bygning, der ejes af grundens ejer kan –ikke afhændes særskilt (der skal følge et grundstykke med, mindst sokkelgrunden) - U 1983.449 VLK (afhændelse af en avlsbygning) –udlejes uden tidsbegrænsning lejeaftale vedr. grunden kan indgås for op til 30 (10) år ad gangen en lejer af grunden kan –opføre bebyggelse –pantsætte bebyggelse –udleje bebyggelse –afhænde bebyggelse ved ejersammenfald mellem grund og bygning på lejet grund kan der ikke etableres særskilt ejendomsret til bygningen Forholdet mellem grund og bygning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

25 Matrikulære forandringer Bygning på lejet grund - lejeaftalen Fællestræk: lejer ejer bygningen, men aftalen vedrørende grun- den kan omfatte forskellige dele Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj lejemålet vedrører en del af en samlet fast ejendom eller et umatrikuleret areal –aftalen skal indgås tidsbegrænset 5 a x x lejemålet vedrører alene sokkel- grunden –aftalen skal indgås tidsbegrænset 5 a x x x x x x x x lejemålet vedrører en selvstændig ejendom –aftale kan indgås tidsubegrænset

26 Matrikulære forandringer Bygning på lejet grund - lejeaftalen Der oprettes ejendomsblade i tingbogen uden, at der lyses leje- kontrakt. Det sker typisk på kommunalt ejede arealer – særligt havnearealer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj enten af lejearealet eller af bygningen, hvis der ikke er lyst nogen lejeaftale Der skal nu ske stedfæstelse af bygninger på lejret grund

27 Matrikulære forandringer ved tildeling arealet udgør en del af ejendommen (samnoteres) udvider ikke varighedsbegrænsningen der skal svares gebyr, men ikke afgift indmåling/afmærkning som andre skel ingen formaliseret myndighedshøring sikker identifikation af brugsretten (ved belåning m.v.) særlig kode i matriklen Brugsretsarealer (BMA § 23, VMA afsn. 16.2.4.2.) Kan registreres med matr.nr. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

28 Matrikulære forandringer Registreringsdokumenterne ved udstykning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj delnumre skal også omfatte alle arealer, der beregnes som ”k” er ikke nødvendig, når hele matr.nre fraskilles (medfører ingen ændringer) 1 2 Ændringskort 2 a 13 h

29 Matrikulære forandringer Matrikulering Definition: registrering af et (helt eller en del af) et umatrikuleret areal som en samlet fast ejendom i matriklen (med egen matrikelbe- tegnelse - nyt stamnummer) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj UL § 5 Ved matrikulering forstås i denne lov, at uma- trikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom.

30 Matrikulære forandringer Matrikulering Kan omfatte Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj ”m” - 467 ”c” 1 en del af en udskilt off vej –fordi en den af vejarealet af- hændes særskilt (eller bortlejes for mere end 10 år) en hel udskilt off. vej (efter nedlægning) –sjælden da nedlagte off. veje ty- pisk inddrages under tilgrænsen- de ejendom og sjældent registre- res om en selvstændig ejendom

31 Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Registrering af et umatrikuleret areal under en tilgrænsende ejendom sker ved arealoverførsel (f.eks. aflagte vejarealer) ”m” - 467 1 2 3 4 ejendomsberigtigelse (f.eks. tilvækstarealer) 5 a 7 f 9 h 1 2

32 Matrikulære forandringer vedr. umatrikulerede arealer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj permanent stadeplads på udskilt off. vej del af havneareal aflagt vejareal aflagt ikke udskilt off vej/tilvækstareal hele en udskilt off. vej inddæmmet areal

33 Matrikulære forandringer Matrikulering Ændringskort Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj forenklet 2 1 ”k” 5 o 7 p 15 f 11 c Limfjorden

34 Matrikulære forandringer servitutter brugsrettigheder foreløbigt lyste rettigheder (f.eks. betingede skøder) andre rettigheder (f.eks. vedr. ejerens dispositionsbeføjelse) der hviler på hele ejendommen, men som ikke nødvendigvis vedrører hele ejendommen Tinglyste rettigheder (Pante)hæftelser omfatter I byrderubrikken anføres pantegæld andre rettigheder, der er lyst pantstiftende Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

35 Matrikulære forandringer kræver servitutfordeling (stk. 1) –der i praksis sker på grundlag af en landinspektørservituterklæring –formålet er at fordele servitutter på de arealer, de geografisk vedrører Udstykning - dokumentation vedr. rettighederne i ejendommen Lovgrundlaget er TL § 22, som Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj § 22, stk. 1. Forinden en ud- stykning fuldbyrdes ved ting- lysning af skøder på de enkel- te grundstykker, skal der fore- ligge attest fra dommeren om, hvorvidt de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler hele ejendommen eller kun enkelte af de grundstykker, hvori den ønskes delt, og da hvilke. Som grundlag for den- ne attest kan dommeren for- lange en erklæring af en land- inspektør om nævnte spørgs- mål.

36 Matrikulære forandringer mens forholdet til panthaverne ikke skal dokumenteres hvilket dog sker i praksis, fordi køber ikke vil hæfte solidarisk Udstykning - dokumentation vedr. rettighederne i ejendommen Lovgrundlaget er TL § 22, som Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj …. § 22, stk. 6. Senest ved første tinglysning af skøde anføres de byrder og hæftelser, der hviler på den enkelte nye ejen-dom. Er den nye ejendom ikke frigjort for de hæftelser, der hviler på hovedejendommen, anføres disse samtidig.

37 Matrikulære forandringer Udstykning - servituterklæring skal foreligge, når skøde lyses (første gang) kun relevant for det matr.nr., der udstykkes skal omfatte alle parceller ikke kun servitutter fordeles på grundlag af (alene det geografiske) ? entydig besvarelse ajourført opremsning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

38 Matrikulære forandringer Servitutter - stedfæstelse af servitutter på det berørte matr.nr. på matrikelkortet på grundlag af foreliggende oplysninger i f.t. ejendommen, matr.nr., skelbilledet eller absolut hertil en kategorisering Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Nye servitutter skal stedfæstets absolut Herskende ejendoms skal registreres (i byrderubrikken) Bygninger på lejet grund skal stedfæstes

39 Matrikulære forandringer Udgangspunkt: kun servitutter, der vedrører arealet, overføres Servituterklæringen Hvad ligger der i ”vedrører” ? vejrettigheder er stedfæstet, hvis vejen –faktisk ligger på det pågældende areal –ikke findes i marken, men iflg. deklaration eller rids ligger på arealet nødvendig betingelse er, at servitutten angår det areal, der udstykkes. I så fald skal arealbundne servitutter altid overfø- res (f.eks. lednings- og vejrettigheder) mens ejendomsbundne servitutter må formålsfortolkes så- ledes, at de kun overføres, hvis de har retlig relevans (jagt- rettigheder, fjernvarmeservitutter, forkøbsrettigheder, se også jf. U 1989.1029 VLD og U 1985.199 HD) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

40 Matrikulære forandringer Stedfæstelse kan være vanskelig f.eks. –som følge af tekstens formulering Servituterklæringen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj –fordi ejendommenes betegnelser ændres

41 Matrikulære forandringer udarbejdes altid (jf. formuleringen på forespørgslen) også selv om udstykningen ikke skyldes afhændelse aktkopier fås uden retsafgift (U 1997.1293 ØLK) servitutattest (ved dommer) afgives ikke i praksis Servituterklæringen skal være entydig f.eks.. ”vedrører ikke/vedrører kun matr.nr. 4 f/del- nummer 3 af matr.nr. 6 d ” *) ) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj *) Hvis servituterklærin- gen afgives før appro- bationen (arealoverfør- sel), må arealerne iden- tificeres ved delnum- mer kan også suppleres med oplysnin- ger af betydning for udrensning (af dødt stof - udslettelse sker i givet fald på foranledning af dom- meren i h.t. TL § 20)

42 Matrikulære forandringer aftale (dokumentet kvitteres til aflysning af den påtaleberet- tigede) lokalplaner - dog kun tilstandsservitutter *) –implicit: hvis modstrid med hovedformål (jf. U 1997.756 HD) –eksplicit Servitutter Kan bringes til ophør ved Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj *)Aflysningsgrundlaget er doku- mentation for bortfald ekspropriation (bortfalder endog implicit) *) dom/kendelse *) hævd som følge af modråden - passivitet er ikke nok (jf. U 1959.815 ØLD) - anerkendes ved aftale eller dom *) tvangsauktion *) omstændighederne (beslutning i h.t. TL § 20)

43 Matrikulære forandringer Fælleslod (UL § 15) Tidligere fælleslodder kan ikke retableres, nye kan ikke opret- tes, men fælleseje må etableres via en forening. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj der er registreret godt 500 fælleslodder, som udgør uudskiftede, matrikulerede ejendomme i fælleseje hvor det særlige er, at de ideelle andele er knyttet til et bestemt matr.nr. (UL § 3) –ofte vanskeligt at fastslå andelenes størrelse og tilhørsforhold ikke særskilt ejerskifte eller pantsætning andele kan –fraskilles som en selvstændig ejendom, men –tillades - på trods af 2. pktm. - også fraskilt til forening med anden ejendom (da andelen herved knyttes til ejendommen - ikke til et matr.nr.) SJÆLDNE

44 Matrikulære forandringer Servituterklæringen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

45 Matrikulære forandringer Fælleslod Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj § 15 Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskil- lelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen. § 3 Ved en fælleslod forstås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst én ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom.

46 Matrikulære forandringer opdeles samlet i reelle andele uden fraskillelse (sker som ved udstykning jf. VMA afsn. 15.3. - hed tidligere udskift- ning) - forekommer næppe i praksis eller fraskilles enkeltvis som en selvstændig ejendom (den tidligere til matr.nr. 5 a tilhørende andel i matr.nr. 45, jf. VMA afsn. 15.2.) - overordentligt sjældne –enten som reelle andele eller –som ideelle kan ikke deles Fælleslod Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Andelene i fælleslodder kan

47 Matrikulære forandringer Fælleslodder Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

48 Matrikulære forandringer udstykning af en del som en selvstændig ejendom eller ændring af grænsen mod naboejendom ved –ejendomsberigtigelse eller –arealoverførsel Fælleslodder Matrikulære dispositioner vedr. fælleslodder kan i øvrigt omfatte Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj *)Hvis der i en matrikulær sag fraskilles et matr.nr., hvortil der er knyttet en andel i en fælleslod, skal der tages stilling til andelens fremtidige tilknytning *) som dog i praksis næppe er gennemførlig, da det forudsætter alle anpartshaveres accept ejendomsberigtigelse af fælleslodden i sin helhed under til- grænsende ejendom

49 Matrikulære forandringer Fællesjorder (BMA fællesarealer jf. § 17, stk. 5) Hvem tilkommer dispositionsretten hvis ingen har lyst adkomst? udgør de uudskiftede jorder, som ved udskiftningen forblev i fælleseje bylav el.lign., hvis det faktisk fungerer (vedtægter) godsejer/off. myndighed, hvis ejendomsretten er forbeholdt kommunen, hvis ingen anden berettiget andre, hvis hævd Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj det omfatter gadejord, fælles vandinger, sand-, ler- og grus- grave som nu er matrikulerede, idet den oprindelige fællesjordsbe- tegnelse er bevaret

50 Matrikulære forandringer Fællesjorder – Voldsted Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

51 Matrikulære forandringer hele fællesjorden: –ejendomsdom i h.t. RPL § 476, eller –eller på grundlag af kendelse i h.t. TL § 52 a (jf. UL § 46) f.eks. et eksisterende bylav dele af fællesjorden: –under tilgrænsende ejendom: ejendomsberigtigelse jf. BMA § 18, stk. 2 –særskilt areal: ejendomsdom Fællesjorder - dispositionsretten (VMA afsn. 13.2.3.) Retlige dispositioner forudsætter fastslået adkomst, som kan ske således: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

52 Matrikulære forandringer Tilkendelse, hvis adkomsten sandsyn- liggøres indkaldelse til retsmøde dom, hvis ingen indsigelse/indsigelse afvises Ejendomsdom (RPL § 476) Tilkendelse af adkomst til arealer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj dennes arvinger har indgået købsaftale med et nystiftet vejlaug vejlauget ønsker ejendomsdom kan den imødekommes? Pr. fl. vej (eget matr.nr.) ikke medtaget ved skifte - oprindelige ejer står som adkomst- haver § 476. Når nogen vil søge ejendomsdom efter forudgående offentlig indkaldelse, kommer bestemmel- serne i lov om morti- fikation af værdipa- pirer §§ 3-7 og § 8, stk. 1, til anvendelse med de lempelser, der følger af forhol-denes forskellighed. Stk. 2. Angår sagen en fast ejendom, anlægges den ved byretten på det sted, hvor ejendommen ligger.

53 Matrikulære forandringer Ingen tinglyst adkomsthaver og ingen matrikulært beføjet *) –ejendomsberigtigelse mod tilgrænsende ejendomme Fællesjorder - mulige *) matrikulær beføjelse vil foreligge, hvis den formelle berettigelse do- kumenteres (f.eks. i form af protokoludskrif- ter eller vedtæg- ter) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Et ejerlav eller andre uden tinglyst adkomst –udstykning og arealoverførsel m.v. kan gennem- føres med fornøden dokumentation for matriku- lær beføjelse, men der kan ikke ske tinglysnin- ger, før dispositionsretten er fastslået Adkomst tinglyst –som alle andre ejendomme

54 Matrikulære forandringer Fællesjorder - adkomstproceduren i UL § 46/TL § 52 a Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Stk. 1. Et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kom- mune, medmindre andre godtgør at have ejen- domsret til arealet. Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52a, stk. 2-4. Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser. Fællesjorder (VMA fællesarealer) kommunen kan begære og få tillagt ejendomsretten hvis ikke andre kan godtgøre ad- komst

55 Matrikulære forandringer Fællesjorder - grænseændring i særlige tilfælde Dog også mulighed for adkomst for til- grænsende ejendom på grundlag af ejen- domsberigtigelse (BMA § 18, stk. 2) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj I tilfælde, som er omfattet af stk. 1, kan de i § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte dokumenter vedrørende fællesarealet erstattes af 1)kommunalbestyrelsens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger mod ejendomsberigtigelsen, eller 2)tinglysningsdommerens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke inden 4 måneder efter at have modtaget landinspektørens underretning om sagen har begæret adkomst til det tidligere fællesareal tinglyst efter udstykningslovens § 46, stk. 2.

56 Matrikulære forandringer for indkaldelse til retsmøde af alle, hvis interesser berøres ikke nødvendigt at underbygge adkomstkrav mulighed for at fremsætte indsigelse kendelse kan kun afsiges, hvis der ikke fremsættes indsigel- se, eller hvis der indgås forlig Fællesjorder - adkomstproceduren Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Udstykningsloven indeholder kun en formodning for kommunal ejendomsret, som dog giver fornødent grundlag

57 Matrikulære forandringer Fællesjorder - adkomstproceduren Rids (kort) skal udarbejdes for at Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj identificere det areal, for hvilket der søges adkomst af hensyn til rettighedshavere (naboer og evt. berettigede) kopi af matrikelkortet eller af (bearbejdede) tekniske kort fyldestgørende skelkonstatering ikke påkrævet opmåling af faktiske grænser ikke påkrævet idet kortet dog bør fremtræde på en måde, der gengiver de faktiske grænser i marken men her er problemet, at uoverensstemmelser ikke nødven- digvis skyldes ændrede grænser

58 Matrikulære forandringer Fællesjorder - adkomstproceduren Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

59 Matrikulære forandringer Ingen indsigelse –adkomst anerkendes Indsigelse vedrørende adkomst *) –forlig: kendelse vedr. adkomst i overensstemmelse hermed –ikke forlig: ingen kendelse, men adkomstspørgsmålet kan herefter forelægges de almindelige domstole (vidneførsel m.v.) Indsigelse vedrørende grænserne –forlig: kendelse kan også omfatte grænserne (UL § 38, der forlanger skelforretning inden retssag, gælder ikke forlig, der indgås når dom- stolene - som her - af andre grunde ”er på banen”) –ikke forlig: ingen kendelse. Da strid om grænsen også er en strid om adkomst, må spørgsmålet om skellets beliggenhed og om adkomsten afgøres ved dom (der jo ikke kun kan omfatte en del af fællesjorden) Retsmødet kan resultere i: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj *) NB! Fare for afvisning! Derfor hensigtsmæssigt at be- rigtige grænsen, hvor der er inddraget areal under tilgræn- sende ejendom inden retsmødet

60 Matrikulære forandringer Forskellen mellem fælleslod og fællesjord en fælleslod (UL § 3) er matrikuleret, men udgør ikke en samlet fast ejendom –ejendomsretten er knyttet til en afgrænset kreds af ejendomme i et ideelt samejeforhold fællesjord er matrikuleret, men udgør en samlet fast ejendom –tilhører lodsejerne i ejerlavet medmindre andre har fået anerkendt adkomst Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Drifter (jysk: ”drøwt”) er oprindeligt kvægdrivningsveje, der tilhører ejerne af en række angivne ejendomme (andele ikke fastsat) NB! Det forhold, at en ejendom ejes i sameje medfører ikke, at arealet bliver hverken en fælleslod eller får status som fællesjord

61 Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Drift i Vodskov – nu en kommunevej

62 Matrikulære forandringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Drift i Vodskov – nu en kommunevej I dette til- fælde er der ikke tale om en rigtig drift, da arealet ikke er selvstæn- digt matri- kuleret 1866-96 1896-1961

63 Matrikulære forandringer Sammenlægning (BMA § 16, VMA afsn. 12.) Sammenlægning indebærer, at én eller flere ejendomme registreres som én samlet fast ejendom Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj kan ske på tværs af ejerlavs-, sogne- og kommunegrænser men næppe over store afstande § 8, stk. 1. Ved sammen- lægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som én samlet fast ejendom.

64 Matrikulære forandringer samme ejer ensartet behæftet (ubelånt eller belånt med samme hæftelser) Sammenlægning Betingelser de pågældende matr.nre under de respektive ejendomme noteres som én samlet fast ejendom ingen ændringer på matrikelkortet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Matrikulære ændringer:

65 Matrikulære forandringer Lovgrundlaget er TL § 21, som kræver: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Sammenlægning - dokumentation vedr. rettighederne i ejen- dommen Stk. 1. Forinden en sammenlægning af ejendomme tillades af matrikel- myndighederne, således at ejendommene ikke på ny må adskilles uden disse myndigheders tilladelse, skal der foreligge attest fra dommeren om, at der mellem de tinglyste panthavere i ejendommene har fundet et opgør sted, hvorved hæftelsernes prioritet indbyrdes er blevet fastlagt, eller om, at ejendommene er undergivet de samme hæftelser, eller at kun den ene af ejendommene er behæftet. Nævnte fastlæggelse af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning på pantebrevene.

66 Matrikulære forandringer kræver dokumentation for, at ejendommene er ensartet belånt hvilket kan nødvendiggøre et panthaveropgør - stillingtagen –til hvilke hæftelser i ejendommene, der skal hvile på den sammenlagte ejendom, og –til deres indbyrdes prioritetsstilling eller dokumentation for, at kun én ejendom er behæftet –thi da breder pantehæftelserne sig (jf. TL § 24) men ingen stillingtagen til de på ejendommene hvilende servitutter, hvis prioritetsstilling derfor er uafklaret (stk. 3) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Sammenlægning - panthaveropgør

67 Matrikulære forandringer Panthaveropgør Uensartet behæftelse P A kan skyldes tilkøb af frijord Formålet er at skabe entydig prioritetsstilling (UL og TL forby- der særskilt belåning) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj E 1E 2 P 1 - P 2 - P 3 PAPA P B - P C Opgøret kan f.eks. ende således: P 1 - P B - P 2 - P 3 (P A og P C er indfriet) Sammenlægning medfører, at pantet griber alle bestanddele af den sammenlagte ejendom

68 Matrikulære forandringer Tvangsauktion - alternativt opråb Fordelingsprincippet i TL § 21, stk. 3 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Ejendom 1 hæftelse h 1 : 700.000 servitut s 1 Ejendom 2 hæftelse h 2 : 1.400000 servitut s 2 og s 3 Før sammenlægning: Stk. 3.Ved tvangsauktion over en sam- menlagt ejendom ansættes de før sam- menlægningen bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders o.lign. byrders andel i købesummen, hvis de ikke fuldt dækkes, ved et skøn af foge- den under hensyntagen til forholdet mellem værdien af den byrderne ved- kommende del af ejendommen og vær- dien af den samlede ejendom.

69 Matrikulære forandringer Tvangsauktion - alternativt opråb Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Efter sammenlægning: hæftelseh 1 : 700.000 h 2 : 1.500000 servitutter: s 1, s 2 og s 3 har uafklaret prioritetsstilling Ved auktionen: hæftelserh 1 : 700.000 h 2 : 1.400000 h 3 : 300.000 (lån optaget efter sammenlægning) servitutter : s 1, s 2 og s 3 - har prioritet forud for h 3

70 Matrikulære forandringer Tvangsauktion - alternativt opråb Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Bud: 1. opråb, hvor der bydes på vilkår, at byrder overtages: 1.800000, hvorfor h 2, der ikke skal respektere s 1-3, forlanger alternativt opråb (dog med accept til et auktionsvilkår der indebærer, at s 2 - en vejret - overtages med ejendommen). s 1 og s 3 kapitaliseres til h.h.v. 50.000 og 400.000: der bydes herefter 2.000000

71 Matrikulære forandringer E 1: 500.000 E 2: 1.500000 Tvangsauktion - servitutbortfald Budsummen dækker rettighederne som følger: Værdi af I/II før sammenlægning: 300.000/900.000 eller 1/3 h 1 dækkes med 500.000 og bortfalder, s 1 bortfalder uden vederlag h 2 dækkes fuldt ud med 1.400000 og overtages, mens s 3 bortfalder mod 100.000 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj som skal fordeles på de respektive rettigheder

72 Matrikulære forandringer det ene af to tilgrænsende matr.nre inddrages under det andet Inddragelse Er forandringer, hvorved skal adkomst- og hæftelsesforholdene do- kumenteres, jf. BMA § 24 fordi der f.eks. kan være sket tilkøb uden brug af f.eks. mellemnavn eller fordi ejendommen (i sjældne tilfælde) kan være uensartet behæftet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Selv om forandringen sker inden for én ejendom § 24. stk. 1 Når et matrikelnummer under en samlet fast ejendom ind- drages under et andet af ejendom- mens matrikelnu- mre, skal der for matrikelmyndig- heden foreligge at- test fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for inddragelsen. ….

73 Matrikulære forandringer offentlige retshandlinger (f.eks. byggelinjer og fredninger) offentlige servitutter (pålagt på foranledning af off. myndig- heder, f.eks. vilkår) servitutter, der er lyst forud (med panthaveraccept, på grund- lag af uskadelighedsattest eller som konsekvens af relaks.) servitutter, der af fogeden med panthavernes accept, ved tvangsauktion placeres forud (typisk vejrettigheder) Servitutters prioritetsstilling B. I prioritetsrækken A. Prioritet forud servitutter stiftet i privatrettens former, som ikke er falder ind under A Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

74 Matrikulære forandringer Arealoverførsel (BMA kap. 5, VMA afsn. 11.) Definition: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Aktuel overførsel af areal fra en samlet fast ejen- dom/umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller offentlig vej (UL § 7) eller kortere: overførsel af areal mellem ejendomme UL § 7, stk. 1. Ved arealoverførsel for- stås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres 1)areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej eller 2)umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.

75 Matrikulære forandringer Arealoverførsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Erhvervelsesmåden uden betydning (aftale eller eksprop.) 4 1 23 7 e7 h 7 f7 g Reglerne anvendes analogt, hvis flere arealer fraskilles fra flere ejendomme med henblik på at oprette en ny ejendom - her benævnt ”samlet udstykning” (BMA: ”udstykning i særlige tilfælde”)

76 Matrikulære forandringer Arealoverførsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj kan foretages 2 1 4 m 7 d af særskilte dele, men også af en hel ejendom 9 o 9 p 21 Byvej 7.53 m matrikulær forandring faktisk forandring også fra ikke-udskilt off. vej (de matrikulære for- andringer afviger fra de faktiske, men man kan også udskille og herefter nedlægge) 1 2 11 a Byvej 7.53 m også til ikke-udskilt off. vej (min. udskillelse af overført areal?)

77 Matrikulære forandringer da der i en arealoverførsel indgår en overdragelse som effektueres i sagen, er det nødvendigt, at der også sker afklaring af adkomstforholdene hvorfor sagen som derfor også skal indeholde adkomst- dokumentation Arealoverførsel - indebærer overdragelse Sager om arealoverførsel indeholder ikke kun en fremstilling af de matrikulære forandringer og dokumentationen herfor, men Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

78 Matrikulære forandringer Arealoverførsel - adkomstforhold (BMA § 14 og 15) Særregler for veje, jernbaner og havne Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Erklæring om overdragelse BVærdi </= 40.000 kr. - erklæringssager Tilstrækkeligt med –erklæring fra ejerne om, at overførslen alene er betinget af registreringen –rådighedsdokumentation OBS! ikke krav om tinglysning (men det kan være hensigtsmæssigt) Skøde AVærdi > 40.000 kr. - skødesager –krav om, at overtagelsen berigtiges ved skøde –hvilket i sagen skal ske ved at endeligt skøde lyses foreløbigt på begge ejendomme

79 Matrikulære forandringer aftale/afståelse (evt. foreløbigt skøde) vurdering af sagen, fastlæggelse af skel, opmåling myndighedshøringer og matrikulær sag omprioritering, relaksationer og moderationer dommerattest vedr. –panthaverafklaring (påtegninger/uskadelighedsattest) –servituterklæring sag til KMS (incl. evt. skøde) registrering –dommerkontor (og endelig lysning af evt. skøde) –kommunen (ajourføring af ESR) KMS sender skødet til tinglysning Sagsgangen ved arealoverførsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

80 Matrikulære forandringer For at undgå, at der sker tinglysning til hinder for sagens gennemførelse (typisk pantsætning) er det væsentligt, at re- kvirenten ikke disponerer uafhængigt af landinspektøren (f.eks. gennem pengeinstitut eller en ejendomsmægler). Ved rekvisitionen er det derfor hensigtsmæssigt skriftligt at præcisere for rekvirenten, at rettighedsstiftelse vedrørende ejendommen kun kan foretages med landinspektørens ac- cept. I modsat fald kan det fordyre og forsinke sagen. Arealoverførsel - sagskoordinering Arealoverførsel gennemføres ofte på et tidspunkt, hvor der dis- poneres retligt over ejendommen på flere måder. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

81 Matrikulære forandringer og er det dokument, der tinglyses hvorfor indholdet sagtens kan begrænses til det, der angår adkomsten (hvem, hvad, betaling m.v.) særligt, hvis der også indgås en købsaftale som rummer den egentlige overdragelsesaftale Arealoverførsel - adkomstdokumentation Skødet giver dokumentation for ejendomsretten Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

82 Matrikulære forandringer ejendommens matrikulære betegnelse og adresse (TL § 9 og TB § 6, se også U 2001.1640 ØLK) anmelder (TL § 9 og TB § 5) parternes navne og adresser (TB § 7) bekræftigelsesunderskrifter (TB § 23, stk. 1) ejendomsværdipåtegning (tinglysningsafgiftlov § 4, stk. 2) købesum (tinglysningsafgiftlov § 4, stk. 2) Arealoverførsel - adkomstdokumentation Ved tinglysning skal der ud over tinglysningsafgift svares en afgift på 0.6 % af købesummen dog min. vurderingsværdien Kravene til skøders indhold er da også få og enkle Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

83 Matrikulære forandringer Arealoverførsel - tinglysningsafgift Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj § 4. stk. 2. Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven). Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejen- dom skal ejendomsværdien foreligge oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, jf. 8. pkt., skal der oplyses herom ved anmeldelsen. Registreringsmyndigheden skal afvise dokumentet, såfremt påtegning om ejendomsværdi eller påtegning om, at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, mangler. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om doku- mentation for oplysningerne. Er der på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning modtaget meddelelse om ændring af ejendomsværdien, kan den afgiftspligtige anvende den ændrede ejendomsværdi i stedet for værdien efter 1. pkt. Anvendes den ændrede ejendomsværdi, skal ændringsmeddelelsen i kopi vedlægges anmeldelsen til tinglysning. Såfremt ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller såfremt der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi.

84 Matrikulære forandringer aftale om hæftelser (f.eks. at køber tiltræder de fornødne relaksations- og moderationserklæringer) overtagelsestidspunktet refusionsopgørelse Arealoverførselsskøder BMA krav til skødet Typiske overdragelsesvilkår erklæring fra ejere om, at overførslen alene er betinget af registreringen bemyndigelse til matrikelmyndigheden til at anmode om endelig tinglysning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

85 Matrikulære forandringer beskrivelse af den del af ejendommen, skødet vedrører en angivelse af den modtagende ejendom hvordan købesummen berigtiges (kont./depon. tidspunkter) delnummre arealstørrelse og rids (anbefales LSP.med. 1991.37 B) sælgererklæringer/forbehold (f.eks. bundforhold m.v.) henvisning til tinglyste byrder vilkårene for overdragelsen (se næste dias) bemyndige til lsp. (til endelig tinglysning) Arealoverførselsskøder indeholder ofte følgende: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

86 Matrikulære forandringer betingede skøder lyses foreløbigt i byrderubrikken skødet skal lyses på både afgivende og modtagende ejendom kan gøres endelige ved endelighedspåtegning skal påtegnes om endelig lysning (jf. TB § 18, se også LSP 1994. 35 B) hvorfor der skal anføres anmelder (til hvem skødes tilbage- sendes - ikke KMS, der blot ekspederer) genpart af påtegning ikke nødvendig Arealoverførsel - håndtering af overdragelsesdokumenter Overdragelseserklæringer Skøder skal ikke - men kan - tinglyses udløser i så fald ikke %-afgift Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj OBS! Skøder skal medsendes sagen til KMS

87 Matrikulære forandringer i byrderubrikken hvis betinget af andet end betaling – lysnin- gen er foreløbig (der sættes en frist) – det gælder alle delsalg (betingede såvel som endelige) i adkomstrubrikken – lysning af betingede skøder sker foreløbigt, endelig lysning kræver påtegning om, at skødet er endeligt – det kan kun omfatte helsalg Skøder kan være Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj betingede eller endelige Lyses

88 Matrikulære forandringer Ændringskort - arealoverførsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

89 Matrikulære forandringer endeligt skøde til køber skal lyses på de ejendomme, der afgiver areal erklæring fra parterne om, at afståelse alene er betinget af registrering bemyndigelse for matrikelmyndigheden dommerattest om pantehæftelser og servitutter samt udstykningskort over den nye ejendom Samlet udstykning - er en hybrid Skøde og udstykningskort sendes efter appbrob. til dommer, I matrikulær henseende en udstykning, men dokumentationen for afståelsen og foreningen af de implicerede arealer sker efter reglerne om arealoverførsel, hvorfor Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj der lyser skødet endeligt og returnerer det til anmelder

90 Matrikulære forandringer dommerattest i h.t. TL § 23 om –relaksation - frigørelse for pantegæld forudsætter samtykke ved påtegning eller uskadelighedsattest –servitutfordeling (som altså skal foreligge inden registreringen godkendes) skal foreligge ved –arealoverførsel og –samlet udstykning Arealoverførsel - dokumentation vedr. rettighederne Hovedregel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Udstykningskravet medfører, at relaksationen må gøres betinget af arealoverførslen Stk. 1. Arealoverførsel må kun foretages, såfremt 1)panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste på- tegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigø- relse fra hæftelserne og 2)der foreligger attester fra dommeren som nævnt i § 22, stk. 1 og 2.

91 Matrikulære forandringer hvis ejendommene er ensartet belånt? (fordi de har samme ejer) Panthaverdokumentation ved arealoverførsel Men gælder det også: Hovedreglen er relaksation hvis den afgivende ejendom er ubelånt? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj JA - jf. BMA § 13, der kræver doku- mentation i h.t. TL § 23 *) NEJ - der er intet at relaksere. Men tingbogsudskrift er nødvendig *) § 23 kræver panthaversamtykke, altså relaksation, hvilket er unødvendigt, da pantegrundlaget er uforandret - det burde være tilstrækkeligt at dokumentere ensartet belåning. Dom- merattest kan måske opnås på dette grundlag (se efterfølgen- de).

92 Matrikulære forandringer Relaksation Fra en behæftet ejendom A er fra- skilt to parceller B og C, som hver- ken er relakseret eller afhændet. For at gøre disse to grunde større ønskes der foretaget arealoverførsel fra A til h.h.v. B og C. Hvordan skal man i forbindelse med ovenstående matrikulære for- andringer forholde sig til pante- hæftelserne i A? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj C B A Man kan - sammenlægge og derefter - udstykke vel at mærke uden pant- haveraccept

93 Matrikulære forandringer henvendelse til panthavere aftale om vilkår (ingen formelle regler) –blank accept (ingen ændringer i aftalen) –mod vederlag (ekstraordinært afdrag - nedskrivning) –indfrielse (aflysning) –mod pant i modtagende ejendom påtegning på pantebrev samme kreditor kan meddele samlepåtegning vedr. flere hæftelser dommerattest, når alle relaksationspåtegninger er på plads Relaksation på grundlag af panthaversamtykke (tinglyst påtegning) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

94 Matrikulære forandringer Uskadelighedsattest - TL § 23, stk. 3 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Afgives af dommeren på grund- lag af oplæg fra lsp. og vurderingsanke- mand Stk. 3. Den her foreskrevne fremgangsmåde kan dog undlades, dersom der fremskaffes attest fra dommeren og to af ham tilkaldte på dette område særlig kyndige mænd om, at en udskillelse af et i forhold til ejendommens størrelse og værdi ubetydeligt jordstykke kan ske uden nogen som helst fare for pantesik- kerheden, hvorefter pantehæftelserne kan udslettes for det udskilte stykkes vedkommen- de. Nærmere regler herom, derunder instruks for vurderingsmændene og regler om betalin- gen for nævnte attester, gives af justitsmini- steren.

95 Matrikulære forandringer fordi man undgår panthaversamtykke (sparer tid og penge) Uskadelighedsattest Landinspektøren bør give følgende oplysninger: Attraktiv ikke kun størrelsen af det fraskilte areal, men også oplysninger om arealets værdi (vederlag eller grundværdi) og for hele ejendommen (ændringer kan evt. anføres i %) oplysninger om arealets beliggenhed og beskaffenhed og andre forhold, der kan belyse de værdimæssige konsekvenser Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj OBS! Ved kære er lsp. ikke kæreberettiget (kan ske på grundlag af fuldmagt)

96 Matrikulære forandringer arealet er ubetydeligt i f.t. størrelsen og værdien af den ejen- dom, arealet fragår (relativ ubetydelighed) kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden men i praksis –er der også en absolut grænse –ligesom der ikke alene tage stilling på grundlag en vurdering af størrelses- og værdirelationer Uskadelighedsattest Betingelser Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

97 Matrikulære forandringer Uskadelighedsattest - anvendelsesområde Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj kan benyttes ved arealoverførsel (TL § 23, stk. 3), udstykning (TL § 22, stk. 7) og ved sammenlægning (TL § 21, stk. 2) analogt –ved ændringer vedr. ejerlejlighedsejendomme (f.eks. fraskillelse af en del af grunden vedr. de enkelte ejerlejligheder) –måske også analogt ved servitutter lysning forud for pantegæld (forsigtighed tilrådes) ved gensidige arealoverførsler kan der ikke anvendes et nettoprincip kan ikke bruges, hvis ejendommen er overbelånt praksis meget varierende (retskredsene afgør selv) tendensen er klart mere restriktiv (kun bagateller)

98 Matrikulære forandringer Uskadelighedsattest - anvendelsesområde Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

99 Matrikulære forandringer Uskadelighedsattest - ændringsforslag Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj afgives alene af landinspektøren hvis arealets værdi er mindre end 40.000 kr. og afståelse kan ske uden nogen som helst fare for pante- sikkerheden hvis der fraskilles mere end 2 % af ejendommens værdi –skal panthaverne dog acceptere fraskillelsen –medmindre værdien af arealet er mindre end 1/3 af 40.000 kr. panthavere, der hvis accept ikke skal indhentes, skal efter- følgende orienteres om attestafgivelse

100 Matrikulære forandringer uskadelighedsattest i h.t. TL § 23, stk. 3 lsp. erklæring om værdi < 8.000 kr. (jf. BAG § 4, stk. 2 - kun brugbar ved afståelse til vej/jernbane - den lille uska- delighedsattest panteudvidelsespåtegning på pantebrevet tiltrådt af debitor og kreditor muliggør overførsel af behæftet areal Arealoverførsel - alternativ dokumentation vedr. rettighederne i ejendommen Undtagelser vedr. servitutter Relaksation uden panthaversamtykke arealoverførsel til off. vej (bortset fra i Sønderjylland, hvor vejen er optaget i tingbogen) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

101 Matrikulære forandringer Lille uskadelighedsattest – BMA § 13, stk. 2 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj BAG § 4. … Stk. 2. Den største værdi af et areal, der kan overføres til offentlig vej eller jernbane efter reglerne i § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om matrikulære ar- bejder, fastsættes til 8.000 kr. … Stk. 2. Når arealet ønskes overført til offentlig vej eller til jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banedanmark, kan attest fra dommeren vedrørende pantehæftelser erstattes af en erklæring fra landinspektøren om, at værdien af det overførte areal ikke overstiger det beløb, der er fastsat i § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v., og at arealover- førslen ikke skønnes at have nogen indflydelse på værdien af den ejendom, arealet overføres fra. 1. pkt. gælder dog ikke, når det overførte areal udgør et helt matrikelnummer.

102 Matrikulære forandringer tingbogens byrderubrik principielt tilstrækkeligt alene at forholde sig til de byrder, der vedrører det matr.nr., der afstår areal skal sortere byrderne på de arealer, de vedrører Servituterklæring TL § 23, stk, 1, nr. 2 fordrer servitutattest (afgivet af dommer) Grundlaget for servituterklæringen er men i praksis foretages fordeling på grundlag af landin- spektørens servituterklæring, der afgives på grundlag af dommerens anmodning i så fald fås aktkopier uden retsafgift (U 1998.1293 ØLK) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

103 Matrikulære forandringer Servituterklæring ved arealoverførsel Registreringsmeddelelsen anfører også delnr., hvorfor man på dommerkontoret kan identificere servitutter, der skal overfø- res/slettes Erklæring afgives på et tidspunkt, hvor det overførte areal er i- dentificeret ved et delnr., som erklæringen derfor må referere til. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Mulig formulering: Servituterklæring i anledning af arealoverførsel af delnr. 3 af matr.nr. 6 a. Efter foretagen undersøgelse fordeles servitutterne således på restejendommen matr.nr. 6 a og på delnr. 3, der overføres til matr.nr. 11 c: Entydig besvarelse!

104 Matrikulære forandringer Servituterklæring ved arealoverførsel Standarderklæring har følgende fortrykte tekst: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Servituterklæring: I henhold til tinglysningslovens § 22 skal jeg efter foretagen undersøgelse i anledning af tinglysning af skøde på matr.nr. om de på dette matr.nr. og på matr.nr. hvilende servitutter erklære: Men den passer ikke til areal- overførsel ! ------------------ ------------------------ arealoverførsel af delnr. 3 af matr.nr. 6 a -------------------------------------------- om de på matr.nr. 6 a Vedrører kun delnr. 3 (overføres til matr.nr. 11 c) Vedrører kun matr.nr. 6 a (overføres ikke til matr.nr. 11 c)

105 Matrikulære forandringer Servituterklæring ved arealoverførsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj - må referere til delnre.

106 Matrikulære forandringer Ejerlavsgrænser: kan ske frit Kommune- og sognegrænser, skal godkendes af: –Kirke- og Indenrigsministeriet –KMS hvis < 3000 m2 (ubeboet - ”der må ikke flyttes sjæle”) eller skyldes vandløbsregulering –ændringer optages i særlig bekendtgørelse Ændring af administrative grænser Men ændres skellet, skal den administrative grænse følge med er mulig hen over administrative grænser (ejerlavs-, sogne-, kommunegrænser) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Ændringer af:

107 Matrikulære forandringer supplering op til et totalareal på 5000 m 2 kan godkendes af KMS i f.t. landbrugsloven (gælder også byggegrunde, der udstykkes. Hvis flere parceller udstykkes i samme sag skal sagen forelægges for jordbrugskommissionen) arealoverførsel i sig selv kræver ikke godkendelse i h.t. planloven, men en ændret arealanvendelse kan forudsætte tilladelse (dog ikke, hvis landbrugsjord tillægges en byg- gegrund jf. PLV, kap. VII, afsn. D, pkt. 2) landzonearealet under en byggegrund kan ikke medregnes i b% Arealoverførsel over zonegrænse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

108 Matrikulære forandringer som følge af hævd –typisk i form af grænsehævd –men kan også omfatte en hel ejendom/et helt matr.nr., som inddrages under tilgrænsende ejendom eller skyldes naturens kræfter (grænsen i/mod vandarealer) –grænserne er labile, hvilket medfører, at grænsen i marken til enhver tid er ejendomsgrænse Ejendomsberigtigelse (BMA kap. 7, VMA afsn. 13.) Ved ejendomsbe- rigtigelse registre- res ejendomsgrænser, der er forandret Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj UL § 9, stk. 1. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at 1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fra- skylning m.v., eller 2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom. eksisterende

109 Matrikulære forandringer Ejendomsberigtigelse sker mellem naboejendomme, men ad- skiller sig fra arealoverførsel, der afspejler aktuelle ændringer Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj hævd udelukket over –offentlige veje –jernbaner (DSB/private - i drift?) hvis uenighed, kan en forandret grænse kun fastlægges og registreres som skel efter skelforretning, der anerkender hævd

110 Matrikulære forandringer Ejendomsberigtigelse - eksempler *labile grænser *skel mellem naboejendomme (grænsehævd) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 3 e 5 b *skel mod fællesjorder 87 fl. lergrav 2 a 6 k 11 o *ældre offentlig vej Byvej 7.53 m 15 m 7 b

111 Matrikulære forandringer Ikke ejendomsberigtigelse hvis * grænsen ikke er ændret i marken (matrikelkortet unøjagtigt) * ejendomme ikke er registreret Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 8 f 5 e 7.53 m 1 2 7 f 9 m 11 a *skellet afgrænser ejendomme i samme eje (man kan ikke vin- de hævd mod sig selv)

112 Matrikulære forandringer ved dom ved erklæring fra ejeren dokumentet kan lyses som adkomst Adkomst som følge af hævdserhvervelse anerkendes B. i h.t. UL kap. 5 A. i h.t. TL § 12, stk. 2 ved skelforretning ved ejendomsberigtigelse (ejererklæring jf. ovenfor) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj adkomst registreres p.g.a. registreringsmeddelelsen; der er lyses intet formelt adkomstdokument på det pågældende areal § 12, stk. 2. Ved tinglysning af hævd kræves enten en erklæring om anerkendelse af hævd af den, mod hvem hævden er vundet, eller dom for, at hævd er vundet.

113 Matrikulære forandringer gradvise forskydninger –som følge af rådighedsudøvelse –som følge af naturens kræfter (kan også ske i ryk) uregistrerede overdragelser fejl –ved hegnsrejsning –i målingen/indlægningen/kortfremstillingen Ejendomsberigtigelse kun ejendomsberigtigelse hvis hævd, ellers arealoverførsel Hvordan opstår der uoverensstemmelser mellem de registrerede grænser og forholdene i marken? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj ingen ændring i ejendomsforhol- dene, derfor sker rettelsen som teknisk ændring unøjagtigheder i matrikelkortet

114 Matrikulære forandringer ejendomsgrænsen er ændret i marken –som følge af hævd eller naturens kræfter hvis hævd: forskellige ejere sammengrænsende ejererklæring –om hævd/naturlig ændring –om grænsen Forudsætninger for ejendomsberigtigelse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj NB! Landinspektøren skal bekræf- te, at der er vundet hævd faktisk grænse (evt. nærhedsprincippet) ingen areal- eller værdibegrænsninger rådighedsdokumentation (hvis mulig)

115 Matrikulære forandringer erklæring fra ejere om hævd (adkomst) og grænser erklæring fra lsp. (ikke tvivl om hævd) Ejendomsberigtigelse - dokumentation Naturlige ændringer Hævd erklæring fra ejere om baggrunden for forandringen erklæring fra ejere om grænser (evt. naboerklæring) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Samt rådighedsdokumentation der kræves ingen dok. vedr. pantehæftelser og servitutter –men servitutafklaring er god lsp.skik (se senere dias)

116 Matrikulære forandringer derfor ikke krav om relaksation Ejendomsberigtigelse Pantedokumentation (særtilfælde) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Hævd fortrænger alle rettigheder i ejendommen, der er i strid med den vundne hævd - også panterettigheder helt matr.nr.: dok. om pantehæftelser –samvurderede arealer kan være særskilt belånt hel ejendom: dommerattest om, at ejendommen er ubelånt –ellers opstår der tekniske problemer vedr. lyste hæftelser –evt. panthavere må derfor kvittere til aflysning

117 Matrikulære forandringer men servitutter fortrænges kun af hævd, hvis der er rådet i strid med den stiftede ret hvorfor nedgravede ledninger og andre rettigheder, som ikke er i strid med den udøvede råden, fortsat består Ejendomsberigtigelse - servitutafklaring Landinspektøren kan ikke afgøre disse spørgsmål, men bør i disse tilfælde Ikke krav om servituterklæring ved ejendomsberigtigelse gøre parterne opmærksom på, at der kan tilbagestå et uafkla- ret forhold, og evt. tilbyde at søge det afklaret den tinglysningsmæssige side kan herefter ordnes på grund- lag af en servituterklæring, som altså bare ikke er krævet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

118 Matrikulære forandringer vejretten ikke udnyttet ikke krav om serv.erkl. består vejretten? hvis ja, bør den over- føres til matr.nr. 4z Ejendomsberigtigelse - servitutafklaring På matr.nr. 4h hviler dekl. om vejret for matr.nr. 4aa Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj vendeplads inddrages under matr.nr. 4z

119 Matrikulære forandringer Ejendomsberigtigelse - konsekvenser Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj § 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gælden- de inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden og- så gyldighed mod ham. Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da erhver- verens ret tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber forinden. Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle i ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen.

120 Matrikulære forandringer erklæring fra ejer om hævd og grænser lsp. skal underrette kommunen –enig: erklæring –uenig: kommunen skal begære adkomst fastslået (efter UL § 46) –passiv: efter 4 måneder kan sagen ekspederes på grundlag af dommererklæring (om at adkomst ikke er søgt) Ejendomsberigtigelse mod fællesjorder (BMA § 18) Særregler vedr. tilvækstarealer (BMA § 19) - såfremt ingen har tinglyst adkomst ikke erklæring fra staten også erklæring fra naboejere (eller hvis denne ikke kan kon- taktes fra lsp. om, at grænsen følger nærhedsprincippet) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

121 Matrikulære forandringer BMA § 18 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Hvis der er tvivl om ejendomsretten til et fællesareal som nævnt i udstyk- ningslovens § 46, stk. 1, skal landinspektøren underrette kommunalbesty- relsen om sagen og gøre udtrykkeligt opmærksom på reglerne i stk. 2. Stk. 2. I tilfælde, som er omfattet af stk. 1, kan de i § 17, stk. 1, nr.1 og 2, nævnte dokumenter vedrørende fællesarealet erstattes af 1) kommunalbestyrelsens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger mod ejendomsberigtigelsen, eller 2) tinglysningsdommerens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke inden 4 måneder efter at have modtaget landinspektørens underretning om sagen har begæret adkomst til det tidligere fællesareal tinglyst efter udstykningslovens § 46, stk. 2.

122 Matrikulære forandringer Ejendomsberigtigelse mod gadejord – kommunes tiltrædelse Kommunen oplyser, at den har indvendinger mod ejendomsberigti- gelsen mod gadejord (jf. BMA § 18, stk. 2). Betyder det, at sagen ikke kan gennemføres? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

123 Matrikulære forandringer Ejendomsberigtigelse - ændringskort Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 1 2 Kattegat 11 q 11 p 7 b markvej 3.77 m Erkl. fra ejer og nabo om grænser Erkl. fra ejer og nabo om hævd og grænser Erkl. fra ejer om fremkomst

124 Matrikulære forandringer hævd vindes, hvis der er udøvet fyldestgørende råden lovgivningen forhindrer derfor ikke hævd i strid med bestem- melser, der er knyttet til –ejendommen (f.eks. landbrugspligt) eller –som har betydning for ejendomsgrænsernes beliggenhed (f.eks. bebyggelsesregulerende bestemmelser) men skal respekterer bestemmelser, der er knyttet til arealet (f.eks. byggelinjer) Hævd i strid med offentligretlige forskrifter Er der vundet hævd, vil adgangen til at foretage håndhævelse f.s.v.a. åbenlyse forhold formentlig også afhænge af, om der fo- religger passivitet (fra den retshåndhævende myndigheds side) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

125 Matrikulære forandringer Offentlige forretninger … men er afgørende for, hvilken dokumentation, forandring- erne kræver (rettighedshavere - arealanvendelseslovgivningen). Aftalegrundlaget for de har ingen betydning for, hvordan den matrikulære forandring sker... Ved ekspropriation og jordfordeling er forholdet til rettighedshaverne og arealanvendelseslov- givningen afklaret. Derfor blot erklæring fra den pågælden- de myndighed samt ”teknisk” sagsdokumentation. Ved dom afhænger det af dommens ordlyd. Hævdserhvervelse har dog ekstinktiv virkning over for modstridende rettigheder. Den offentlige side er normalt uafklaret. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

126 Matrikulære forandringer Offentlige forretninger - dokumentation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

127 Matrikulære forandringer Myndigheden påser –vejadgang –ej smal jordstrimmel mod vandløb (UL § 19) –forholdet til plan- og arealanvendelseslovgivningen (UL § 20) –pante- og servitutforhold Landinspektøren udarbejder den matrikulære sag Matrikelmyndigheden ”noterer” forandringerne, når myn- digheden erklærer, at sagen er i overensstemmelse med be- slutningen/kendelsen Ikke andre i ekspropriations- eller jordfordelingssager end dem, der er omfattet af beslutningen/kendelsen Ekspropriation og jordfordeling Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

128 Matrikulære forandringer udarbejdes af KMS danner grundlag for tinglysning af adkomst på nye, sær- skilte arealer Tinglysningsfortegnelse Servituterklæring udfærdiges af lsp. snarest muligt efter registreringen i ma- triklen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

129 Matrikulære forandringer udstykning: rekv.- sag - app. - servituterkl. - skøde EFTER arealoverførsel: rekv. - sag - app. UNDER Hvornår dokumenteres forholdet til tinglyste rettigheder? sammenlægning: rekv. - sag - app. UNDER Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj incl. dommeratt. (efter relaks. og serv.erkl.)incl. dommeratt. (efter opgør)ingen dommeratt. (ingen relax. eller serv.erkl.) ejendomsberigtigelse: rekv. - sag - appr. IKKE

130 Matrikulære forandringer Udstykningskravet Holmskov kommune ejer havnen og en tidligere tidl. told- bygning. Bygningen ønskes solgt til en trævarefabrikant, der vil anvende den kontorformål. Firmaet har af kommu- nen fået tilladelse til, at en del af havnearealet kan bruges til udstillingsformål, og at der herpå kan opføres en udstil- lingshal. Det areal, aftalen omfatter, vil blive indhegnet. Firmaets dispositioner forudsætter realkreditbelåning. Kommunen er ikke interesseret i at afhænde ubebyggede dele af havnen. Firmaets ejer ønsker, at der etableres en ordning, som giver maksimale muligheder for at sikre firmaets investeringer. Efter en årrække nedlægges virksomheden, men hallen overtages af en restauratør med henblik på etablering af et råvaremarked. Den gamle toldbygning ønskes solgt til et eksportvarefirma Hvilken betydning har UL for de påtænkte dispositioner? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj hal toldbygning

131 Matrikulære forandringer Servitutter og udstykning Matr.nr. 14 l (3389 m2 - se skitsen) er købt af et ejendomsfirma, der agter at bebygge grunden med dobbelthuse. Inden byggeprojektet udarbejdes, kontaktes landinspektørkontoret med henblik på at få afklaret byggemulighederne. Grunden ønskes bebygget maksimalt og med flest mulige ejerboliger. På grunden hviler følgende servitutter: 1.1923 - der tillader ”Udstykning med højst 3 Grunde”, og at der på hver grund kun må opføres en bygning med højst boliger. Påtaleretten tilkommer ejeren af en ejendom, der er eksproprieret til udvidelse af Søndre Allé. 2.1952 - adgangsbegrænsning til hovedlandevej nr. 12. I marken fremgår det, at der ligger en trampet sti tværs over grunden fra Fjordvej til stranden. Hvilke muligheder er der for at bebygge grunden som ønsket? (fortsættes) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

132 Matrikulære forandringer Servitutter og udstykning (fortsat) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Fjorden Søndre Allé 6 af 6 k 14 l 36 e 11 b 9 p Fjordvej 6 m 17 o Sti Med ejeren af matr. nr. 36 e er der indgået aftale om køb af et mindre areal i forbindelse med etablering af en vendeplads. På 36 e hviler en tinglyst forkøbs- ret. Den private fællesvej Fjordvej ønskes anvendt som adgangsvej. Af hensyn til sikring af den frie udsigt over fjorden ønskes der tinglyst bestemmelser om beplantning, som omfatter de fremtidige grunde, der udstykkes. Hver bolig ønskes tillagt benyttelsesret til et udhus og et mindre haveareal i tilknytning til de terrasser, der anlægges. Hvordan stiftes og sikres de fornødne rettigheder? Hvordan skal servitutterne fordeles på de grunde, der udstykkes?

133 Matrikulære forandringer Servitutfordeling Ejeren af landbrugsejendommen matr.nr. 26 c, 11 f og 34 f har afhændet matr.nr. 26 c til oprettelse af et økologisk gartneri. På ejendommen er lyst følgende byrder: 1. 27.06.17 - dokument om skelgrøft 2. 23.01.34 - dok. om rørledning vandboring m.m. 3. 11.11.47 - dok. om vejret (for matr.nr. 11 b) 4. 07.03.54 - fiskeret 5. 26.09.88 - dok. om forkøbsret for matr.nr 23 b Udarbejd servituterklæringen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 34 f 23 b 26 c 17 b 11 f 11 e Østersøen 4.00 m. br. vej Markvej 3.77 m 11 b + vandboring vej i marken

134 Matrikulære forandringer Sammenlægning Kan kommunen forlange sammenlægning? Vil sammenlægning overhovedet kunne ske? Bagermester Mehl ejer ejendommene matr.nr. 14 by og 31 b. Bageriudsalget ligger mod Storegade. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Bageriet på matr.nr. 31 b ønskes udvidet. I forbindelse med byggesagen stiller kom- munen som betingelse for at godkende byggeriet, at de to ejendomme sammenlægges til én ejendom. Det er Mehl ked af, han har nemlig tænkt sig at sælge Grønnegadeejendommen for at finansiere udvidelsen af bageriet. x x x x x x x = lokalplangrænse 31 b 14 by 14 bx Storegade Grønnegade

135 Matrikulære forandringer Arealoverførsel Vejdirektoratet har eksproprieret et areal fra en række ejendomme i det åbne land med henblik etablering af et vejinfoanlæg, benzinstation cafeteria m.v. De anførte matr.nre udgør hver for sig en samlet fast ejendom med undtagelse af matr.nr. 13 b. Restejendommen af 11 e afhændes i den forbindelse til forening med matr.nr. 5 b. Denne afståelse er også indeholdt i eks- propriationsbeslutningen. Angiv -de arealer, der fragår de forskel- lige ejendomme og -de ejendomme/arealer de tilgår -hvor mange arealoverførsler bliver der tale om? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 15 m13 b 5 b 11 e 13 c

136 Matrikulære forandringer Hvordan sker de ? Elise Skov ejer de to ubebyggede ejen- domme matr.nr. 90 k (190 m2) og matr.nr. 90 l (165 m2), beliggende i en mindre købstad. Med naboen Ole Bach, er der indgået aftale om køb af den nederste del af matr.nr. 90 c (322 m2). Det samlede areal agtes senere afhændet som en samlet byggegrund. Kan ovennævnte forandringer gennem- føres? Hvilke giver de anledning til? Hvilken dokumentation forudsætter de ? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 90 c 90 g 90 k 190 m2 90 l 165 m2 322 m2 91 f Rosengade -042 -047

137 Matrikulære forandringer Forandring af eksisterende ejendomsopdeling Metalvarefirmaet Fihl&Staal ejer nogle funktionærboliger på matr.nr. 9 n, o, p, q og r. Boligerne agtes nedrevet og arealet afhændet som almindelige byggegrunde. Ejendommene er imidlertid kun 6-700 m2, hvorfor der ønskes foretaget sådanne matrikulære forandringer, at grundstørrelsen opfylder lokalplanens mindstekrav på 800 m2. Der er med ejeren af matr.nr. 9 a indgået aftale om køb af et mindre areal således, at der kan etableres 4 grunde. Hvilke matrikulære forandringer er nødvendige? Hvordan dokumenteres forholdet vedr. adkomst og tinglyste rettigheder? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 9 n9 o 9 p 9 q 9 r 9 a

138 Matrikulære forandringer Konsekvenser af arealoverførsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Fra matr.nr. 3a /24563 m2 overføres et areal på 935 m2 (o) til matr.nr. 4b. Landinspektøren udfærdiger efterfølgende et ejendomskort over matr.nr. 3a efter ændringen. Hvilket areal skal angives for matr.nr. 3a? Landinspektøren angiver, at arealet er beregnet ”efter kortet” men det viser sig efterfølgende, at arealet på ejendomskortet afviger ca. 9% fra det faktiske areal Har landinspektøren begået nogen fejl?

139 Matrikulære forandringer Ejendomsberigtigelse - dokumentation Landinspektørfirmaet er blevet anmodet om at afsætte en garage, der ønskes opført nord for den eksisterende bebyg- gelse på matr.nr. 12 m. I den forbindelse konstateres det, at der ikke er plads til garagen, når matriklens oplysninger lægges til grund. Afstanden mellem den eksisterende bygning og den regi- strerede grænse er ca. 2 m. I marken er forholdet imidlertid anderledes: En vej, der tidligere førte over matr.nr. 11 c med tinglyst vejret for matr.nr. 14 b findes ikke mere i marken, og vejarealet benyttes nu som en del af havearea- let på matr.nr. 12 m. Den nuværende ejer af matr.nr. 12 m oplyser, at forholdene i marken så ud som beskrevet, da han købte ejendommen for 15 år siden. Skovbevoksningen på matr. nr. 14 b er plantet for ca. 40 år siden. (fortsættes) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj 12 m 11 c plankeværk vejret lyst 1963 elkabel lyst 1972 14 b hæk i marken

140 Matrikulære forandringer Ejendomsberigtigelse - dokumentation Af tingbogen fremgår i øvrigt, at kommunen ejer matr.nr. 11 c (tidligere sognerådet - adkomst lyst 1947), og at der på matr.nr. 11 c yderligere er tinglyst en servitut om et elkabel, der er nedlagt i vejen, da den endnu eksisterede. Ved markundersøgelsen kan det i øvrigt konstateres, at der under matr.nr. 12 m også er inddraget et areal, der på matrikelkortet er anført som ”gade”. Hvilken betydning har de stiftede rettigheder for h.h.v. afsætningen af garagen og for de matrikulære forandringer? På hvilket dokumentationsgrundlag kan de matrikulære forandringer gennemføres? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj