Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?

Præsentationer af emnet: "Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?"— Præsentationens transcript:

1 Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?
Landskonsulent Arne Oksen Plantekongres 2008 Udvikling

2 Disposition Formål med Business Check Indhold i Business Check
Problem med værdiansættelse af jord

3 Udvikling

4 Hvad er Business Check? Et koncept
hvor der sættes fokus på en driftsgrens afkastningsgrad hvor fokus er rettet mod de bedrifter, der er ’business-orienteret’ indenfor driftsgrenen (produktionen har en vis volumen) hvor der sammenlignes med andre tilsvarende bedrifter hvor der gives mulighed for at kunne sammenligne afkastet med alternative kapitalanbringelser. Udvikling

5 Postulater om økonomi i markproduktion
Det økonomiske afkast fra selve planteproduktionen er måske ikke gået for godt, men jordpriserne er steget, så det går jo nok. Investeringer i jord er foretaget ud fra et miljøbehov og/eller at jord er en god kapitalanbringelse – og ikke ud fra et mål om et bestemt afkast. Investeringer i maskiner ud fra skatteevne. Udvikling

6 Business Check Mark - Formål
Opfatte markdrift som ’Business’ Sammenligne med tilsvarende bedrifter Se på enkelt resultater og ikke bare gennemsnitstal Se resultat efter aflønning af alle indsatsfaktorer Pejlemærker på ”Hvor skal der sættes ind?” Udvikling

7 Udvikling

8 Business Check - Nøgletal
Årets resultat er det beløb der er til rest pr. ha efter at alle input-faktorer er blevet aflønnet. Afkastningsgraden fortæller, hvad der er tilbage til aflønning af kapitalen, når alle andre faktorer er aflønnet inkl. eget arbejde. Udvikling

9 Anvendelse Vurdere driftsgrenen år for år
Vurdere på et mere ’reelt’ grundlag i forhold til andre Finde områder hvor der er mulighed for forbedringer Anvende i erfa-grupper

10 Jordpriser, løbende priser
Kilde: Skat. Udvikling

11 Priser på køb af landbrugsjord (Regioner – 1.000 kr.)
Udvikling

12 Priser for forpagtningsafgifter (nye forpagtningsaftaler)
Udvikling

13 Jordpris Gennemsnit ved handel i 2006 var 177.000 kr.
Nye forpagtningskontrakter havde en pris på kr. pr. ha Jordværdi i Business Check er værdisat til kr. pr. ha på god jord og kr. på mindre god jord Denne forrentes med 4 % Udvikling

14 Business Check Mark Og så til resultaterne
Udvikling Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

15 Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad peger resultaterne på?
ErhvervsPhD-studerende Jakob Vesterlund Olsen Plantekongres 2008 Ansat som økonom på Landscentret, Planteproduktion da produktet blev lavet

16 Disposition Afkastningsgrad 2006 – resultater 2007 – priser
Benchmarking

17 Afkastningsgrad 2006 Top 5 Gennemsnit Sohold Slagtesvineproduktion
- Forrentning af den indskudte kapital, når alle ressourcer er ”aflønnede”. 2006 Top 5 Gennemsnit Sohold Slagtesvineproduktion Konv. mælkeproduktion Kartoffeldyrkning Korndyrkning 14,9 % 16,0 % 7,9 % 6,0 % 3,5 % 9,1 % 8,1 % 2,9 % 3,1 % 2,4 % Planteproduktionen kan ikke hamle op med husdyrproduktionen i 2006

18 Hvad skal afkast ligge på?
Nøgleord: Interesse Risiko Jordprisudvikling MSCI – Morgan Stanley Capital International

19 Resultater 2006 – De bedste Korn (20) Kartofler (13) Roer Frø
(Gns. af 3) Frø Bruttoudbytte 7.500 kr./ha kr./ha 8.100 kr./ha 8.400 kr./ha Dækningsbidrag 5.800 kr./ha kr./ha 5.500 kr./ha 6.500 kr./ha Årets resultat -300 kr./ha 3.100 kr./ha kr./ha -500 kr./ha Afkastningsgrad 3,5 pct. 6,0 pct. 1,9 pct. Kun for gruppen af kartoffelproducenter var der overskud på bundlinien for de fem bedste. Gennemsnit for korndyrkerne var kr. lavere end for de fem bedste. For kartoffeldyrkerne var det kr. lavere 2006 var ikke et år, hvor der var penge på bundlinien, når alle ressourcer er aflønnede. Generelt: Højt bruttoudbytte en nødvendighed for at få et godt resultat på bundlinien. Der er landmænd, som opnår et højt udbytte med lavere omkostninger end andre. Dem skal vi lære af… Høje maskinstationsindtægter sker ofte på bekostning af udbyttet, og dermed også ofte det økonomiske udbytte. For kartoffelproducent 8: vær opmærksom på speciel selskabsstruktur der gør, at de har kartofler i 91 pct. Af arealet.

20 Afkastningsgrad 2007 - kornpriser Top 5 Gennemsnit Sohold
- Forrentning af den indskudte kapital, når alle ressourcer er ”aflønnede”. kornpriser Top 5 Gennemsnit Sohold Slagtesvineproduktion Konv. mælkeproduktion Kartoffeldyrkning Korndyrkning (150) Korndyrkning (180) 14,9 % 16,0 % 7,9 % 6,0 % 7,7 % 9,6 % 9,1 % 8,1 % 2,9 % 3,1 % 5,0 % 6,2 % Priserne på korn er ændret til 150 kr. og 180 kr. pr. hkg, vil få billedet til at se mere fordelagtigt ud for planteavlerne. I beregningen er ændret på udsædspriser, men ikke på planteværn- og gødningspriser. Resultaterne for husdyrbrugerne er 2006-resultater, dvs. ikke korrigeret for ændrede kornpriser

21 Korndyrkerne 150 kr. pr. hkg 180 kr. pr. hkg 5 bedste Gennemsnit
Bruttoudbytte kr./ha 9.800 kr./ha kr./ha kr./ha Dækningsbidrag kr./ha 7.900 kr./ha kr./ha 9.200 kr./ha Årets resultat 4.300 kr./ha 1.300 kr./ha 6.400 kr./ha 2.700 kr./ha Der er stor spredning på de bedste og gennemsnit. Der er mellem og kr. forskel på de bedste og gennemsnit.

22

23 Husdyrgødning tilført på ejendom nummer 38
Benchmarking Løbenummer 38 33 Dyrket areal 403,1 220 Bruttoudbytte i alt 7.106 7.760 Stykomkostninger Udsæd -497 -499 Handelsgødning -229 -970 Planteværn -434 -857 Diverse vedrørende markbrug -143 -51 Stykomkostninger i alt -1.303 -2.377 Dækningsbidrag 5.803 5.383 Husdyrgødning tilført på ejendom nummer 38 Nr. 33 har højere bruttoudbytte og bedre jord, men betaler også højere jordleje … senere 1.000 kr. højere stykomkostninger Dækningsbidraget er dermed 400 kr. lavere end nr. 38 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

24 Kapacitetsomkostninger
Tidsforbrug og vedligehold Løbenummer 38 33 Kapacitetsomkostninger Brændstof + energi -465 -318 Maskinstation -846 -192 Vedligehold -496 -832 Løn -744 -1.269 Ejeraflønning mark -372 -455 Ejendomsskat -147 -458 Forsikringer -99 -138 Diverse kapacitetsomkostninger -186 -155 Kapacitetsomkostninger i alt -3.356 -3.816 700 kr. i forskel i maskinstationsomkostninger, men til gengæld lavere vedligeholds og lønomkostninger Sat 500 kr. til i kapacitetsomkostninger Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

25 Kapitalomkostninger Tid Løbenummer 38 33 Kapitalomkostninger
Afskrivninger bygninger -99 -69 Afskrivninger maskiner -1.116 -631 Leasing EU – støtte 2.295 Jordleje -3.200 -4.000 Renteomkostninger af investeret kapital -437 -1.238 Kapitalomkostninger i alt -2.558 -3.643 Maskin- omkost. Tid Opsamling: 750 kr. højere gødningsomkostninger 650 kr. lavere maskinstationsomkostninger 940 kr. højere vedligeholds og lønomkostninger 500 kr. lavere afskrivninger på maskiner Jordleje 800 kr. højere Bruttoudbytte 700 kr. højere Renteomkostninger 800 kr. højere Risiko / EK Bonitet - udbytte Risiko Årets resultat -111 -2.076

26 Nøgletal Løbenummer 38 33 Nøgletal Afkastningsgrad 3,7% 2,6%
Bundet kapital pr. ha, inkl. jord 92.470 Gennemsnitlig forrentning af gæld 3,2% 6,1% Afkastet på den bundne kapital Finansanalyse tilpasset din risikoprofil

27 Business Check Mark løser ikke dine problemer….
…Men kan åbne øjnene for forbedringsmulighederne. Tør du se hvad resultatet af dit markbrug er, når alle ressourcer skal aflønnes? Kontakt din lokale økonomikonsulent snarest, så du kan få øjnene op for forbedringsmulighederne.