A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.

Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug Troels Kristensen Peter Lund Lisbeth Mogensen

2 Indpasning af korn- og proteinafgrøder ud fra tre perspektiver A: Næringsstoffer til koen B: Udbytte i marken C: Bedriftens selvforsyning Ydelse pr. ko Udbytte pr. ha “Udbytte” pr. ha Resultatenhed

3 A: Næringsstoffer til koen Korn og proteinafgrøder skal bidrage med  Koncentreret energi  Aminosyrer (AAT) Kan desuden bidrage med  Fedtsyrer  Stivelse

4 Korn- og proteinafgrøder – som fodermiddel Byg Havre Triticale Lupin Ært Hestebønne Rapsfrø Rapskage Kløvergræs 1,11 0,92 1,19 1,33 1,28 1,18 1,89 1,25 0,91 1,56 1,78 1,41 4,26 3,00 4,22 1,65 4,31 3,12 87 86 88 82 79 65 25 98 76 547 523 562 11 385 362 8 20 16 Energi FE pr. kg ts. Kvælstof g pr. FE AAT g pr. FE Stivelse g pr. FE

5 Korn- og proteinafgrøder – ny energiværdi Energiværdi for byg pr. kg ts. og relativt hertil indenfor system Byg Havre Triticale Lupin Ært Hestebønne Rapsfrø Rapskage Kløvergræs Majsensilage 1,11 84 107 120 115 106 170 113 86 79 7,58 84 103 108 109 108 168 105 93 90 FE NORFOR NEL20 Grovfoder opvurderes Foder med hurtig vom- omsætning nedvurderes Proteinrigt foder nedvurderes

6 Hvilken art skal vælges? Byg Havre Byg Havre Korn bl. Lupin 6,8 (6,4) 7,6 (6,0) 3,1 (2,9) 4,0 (3,1) 2,3 (2,3) 1,9 (2,1) 23,6 26,2 14,6 14,9 24,0 24,2 4,17 3,53 4,67 4,73 4,25 4,12 3,47 3,35 3,47 3,44 3,28 3,27 24,2 24,8 15,9 16,3 24,3 24,0 Tilskud Mængde kg (FE) Mælk Fedt % Protein % EKM Kornarter, der er langsomt nedbrydelige, giver et godt vommiljø og mere mælk, men med lavere fedtindhold.

7 Effekt af AAT på mælkeproduktion - fire eksempler med varmebehandling, udtrykt ifht. tilskud af alm. byg Byg Lupin Rapskage 4,5 4,4 4,0 2,1 1,5 3,1 1,3 22 5 -10 10 75 56 50 30 Tilskud med højt AAT øger mælkeprotein ydelsen, men effekten er afhængig af grundrationen Tilskud varmebeh. Mængde kg ts. Mælk, kg Fedt, g Protein, g

8 Fodring – mælkens fedtindhold Rationen - fedtsyre, g pr. kg ts. Mælk - fedt, % i mælken - CLA, % af fedtsyre 18 4,47 0,72 24 4,12 0,76 44 3,85 1,15 TilskudsfoderKornRapskageRapsfrø Kilde: Skau Nielsen et al., 2005

9 Udbytte pr. ha – kerne og energi Byg Havre Triticale Lupin Ært Hestebønne 3765 4113 4198 2838 3329 2538 3990 5260 4150 2510 3060 2530 Energi, FE Kerne, kg 1 1) Landsforsøg 2001-05 Relativt FE NORFOR 100 109 110 107 75 68 88 83 67 66

10 Bedriften Derfor afgørende, at der er fokus på (i prioriteret rækkefølge): Grovfoder- hvor kvalitet sikrer høj foderoptagelse Sædskifte- hvor korn sikrer udbytte og stabilitet og proteinafgrøder øger N-forsyning Foderrationen- hvor korn øger energikoncentrationen og proteinafgrøder kan afbalancere rationen med AAT og stivelse Produktiviteten mål i kg mælk pr. ha er stærkt koblet til udbyttet i FE pr. ha på bedrifter med høj selvforsyning.

11 Indpasning af korn- og protein- afgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug Sunde køer i et sundt sædskifte Tak for opmærksomheden