GIS kursus på PML3 - 1 - Plandata i Danmark.

Præsentationer af emnet: "GIS kursus på PML3 - 1 - Plandata i Danmark."— Præsentationens transcript:

1 GIS kursus på PML3 - 1 - Plandata i Danmark

2 Agenda for dagens kursusgang
Kort om kurset Plandata i Danmark Grundkortproblematikken Udvalgte plandata KÅS - Kommunernes Års Service OIS - Den Offentlige Informations Server EMD - Ejendoms- og Miljødatabasen AIS - ArealInformationsSystemet Geodatabiblioteket ArcView og andet software

3 Kort om kurset Dette kursus er et PE-kursus
Formålet er at lære at bruge GIS som et integreret redskab i planlægningen Plandata - GIS-analyser - Visualisering Sammenkæde teknologien med projektet Vejledning og anden hjælp

4

5 Plandata - begrebsforståelse
Plandata defineres som de data der knytter sig til registreringer der sker i henhold til den fysiske planlægning, sektorplanlægning, øvrige arealregulerende bestemmelser og administrative inddelinger

6

7 Fysisk planlægning Landsplanlægning Regionplanlægning
Kommunal planlægning Hovedstruktur Rammer Lokalplaner

8

9 Klikker man på et rammeområde får man rammebestemmelsen
Samme med lokalplaner

10

11 Samfundsrelaterede krav
at det er enkelt at skaffe sig de nødvendige data at data skal være fuldstændige og ajourførte at data er præsenteret på en overskuelig måde at data er landsdækkende og kan sammenlignes på tværs af administrative grænser at prisen for data ikke må være en barrierer for anvendelsen af data at det skal være muligt at sammenstille forskellige datasamlinger.

12 Information om plandata
Alfanumerisk form - i f.t. forskellige registreringsobjekter Forskelligartet geografisk kortgrundlag svært at tolke manglende gennemsigtlighed fuldstændighed - kvalitet vanskeligt at opnå det ønskede overblik

13 Plandata i DK Plansystemgruppen - nedsat af Samordningsudvalget for Ejendomsdata medio 1999 Danmarks Statistik, Fødevaremini., Købh.kom., KL, Amtsr.fore., KMS, MEM og BBM Formål etablere en samlet oversigt over plandataområdet og de landsdækkende registre rapporten skal ses som en opsamling, status og afrunding på de seneste års diskussioner vedr. plandata konklusion - konkrete forslag til det videre arbejde Rapportens status udarbejdet i efteråret 2001!!!

14 Forskellige planer og arealreguleringer danner det samlede billede af grundejernes rettigheder og forpligtigelser

15 Igangværende datamodelaktiviteter
Ejendomsdata- model Arealinformations- systemet - AIS Strukturering og organisering af plandata Amternes datamodel Fælles objekttyper - FOT PlanDK

16 Objektklassificering
zonekort Byudvik- lingsplan Plan- grænser Kommune- plan Bygnings vedtægt Regionplan Byplan- vedtægt Lokalplan Lokalplan Landsplan Objektklasse Objektniveau Objekttyper

17 Problemer ved nyttiggørelse af plandata
Dataregistrering og -lagring konkret sagsbehandling <=> manglende sammenhæng til andre planrelaterede datasamlinger manglende retningslinier for registrering manglende entydige “nøgler” <=> vanskeliggør udveksling forskellig datastruktur for lagring, format m.v. Geografisk relatering registreres i f.t. forskelligt kortgrundlag manglende entydig definition af registreringsobjekt og geografisk enhed behovet for geografisk enhed mindre end matriklen Datasammenstilling og -kvalitet varierende datakvalitet behov for “nøgler” og sammenhænge (identifikations- og relationsdata) manglende dokumentation/metadata

18 Konklusion/anbefalinger fra plandataarbejdet
Formidling sker via Internettet - manglende retningslinier ved formidling af plandata Variende datakvalitet - svækker troværdigheden Standardiseringsbehov ensartet og landsdækkende geografisk kortgrundlag formaliserede retningslinier for bl.a. dataregistrering Behovet for udvikling af datamodel for plandataområdet understøtter en bred anvendelse af plandata øgede muligheder for udveksling, integration og genbrug af data Modernisering tilpasning i f.t. den teknologiske udvikling

19 Integreret anvendelse georelaterede data
Datamodeller Plandata Formidling Ejendomsdata Internettet Lodsejer Arealdata ... Datamodel - sammenhæng

20 Plandata og Tingbogen Digitalisering af lokalplantemaet - matr.kortet.
Sammenstilling med data fra edb-tingbogen Forespørgsel på byrder i edb-tingbogen automatisk generering af lokalplantemaet v.hj.a. matrikelkortet Løsningsmodel

21

22 Åbne spørgsmål Lagring af data centralt/decentralt - ?
Hvorledes koordineres de kommunale initiativer vedr. opbygning af plandatasamlinger - KL’s rolle ? Behovet for en videreudvikling af PlanDK ? Behovet for ensartede retningslinier ved distribution af kommunale plandata (bl.a. via Internettet) ? Plandata i den “digitale forvaltning” ?

23 Grundkort? Topografiske kort Tekniske kort (TK standarden)
TOP10DK DTK Tekniske kort (TK standarden) Matrikelkort

24 Citat fra rapport om geodata
”I en række tilfælde er det naturligt at genanvende kort og andre geodata i et samarbejde mellem myndigheder i stat, amter og kommuner. Dette ”lodrette” samarbejde mellem myndigheder er dog mere kompliceret end det vandrette, fordi der er forskellige behov for præcision alt afhængig af, hvilken type opgave der løses. Fx. er der brug for meget høj grad af præcision, når der skal udstedes en gravetilladelse midt i en by, hvor der løber ledninger på kryds og tværs. Og omvendt er der ikke brug for data med samme grad af præcision, når der skal tages stilling til fx. Vandindvinding eller tilsvarende i det åbne land.”

25 Anvendelse - TOP10DK Kort & Matrikelstyrelsens digitale grundkort TOP10DK anvendes af alle amter bortset fra Århus Amt, som anvender data fra tekniske kort (T0-kort). Herudover har Miljø- og Energiministeriet samt ca. 45 kommuner købt TOP10DK, mens yderligere ca. 70 kommuner har det til afprøvning. Justitsministeriet, Told & Skat, Politiet og andre etater samt hovedparten af landets kommuner (ca. 230) har ikke p.t. anskaffet de digitale grundkort TOP10DK fra Kort & Matrikelstyrelsen.

26 Anvendelse - Det digitale Matrikelkort
250 kommuner, alle amter og Miljø- og Energiministeriet har i dag købt Det digitale Matrikelkort. En række kommuner bruger papirudgave af matrikelkortet. Mange kommunale forvaltninger arbejder stadig med papirbaserede kort i nogle sammenhænge, hvilket af amterne opleves som et problem. Når geodata ikke bruges i elektronisk form sinker og besværliggør det sagsbehandlingen for de parter, som kan arbejde elektronisk.

27 Priser på grundkort Det digitale grundkort TOP10DK koster i landsdækkende udgave ca. 5 mio. kr. for en styrelse og knap 8 mio. kr. for et ministerium inklusive alle dets styrelser. For en stor kommune som Kolding er prisen omkring kr. for grundkortet TOP10DK til eget brug (og yderligere for det digitale matrikelkort). For en mellemstor kommune som Otterup koster det digitale grundkort TOP10DK omkring kr. (og yderligere kr. for det digitale matrikelkort). Ved køb til udvidet brug ligger priserne omkring 30% højere. Alle de angivne priser er inkl. moms.

28 KÅS - Kommunernes Års Service
KÅS BEFOLKNING, som giver detaljerede oplysninger om befolkningen herunder udenlandske statsborgere og dens bevægelser i hvert delområde af kommunen. Systemet er beskrevet i et hæfte, som udsendes til kommunerne og andre interesserede i januar måned.

29 KÅS - Kommunernes Års Service
KÅS BOLIG, som giver detaljerede oplysninger om boligerne og beboerne i de enkelte delområder ved udgangen af det foregående år. Systemet er beskrevet i et hæfte, som udsendes til kommunerne og andre interesserede i juni måned.

30 KÅS - Kommunernes Års Service
KÅS INDKOMST, som giver detaljerede oplysninger om befolkningen ved udgangen af året, samt om befolkningens indkomstforhold, beskæftigelsesforhold, formueforhold og familieforhold ligeledes på delområder. Systemet er beskrevet i et hæfte, som udsendes til kommunerne og andre interesserede i december måned.

31 KÅS - Kommunernes Års Service
KÅS BESKÆFTIGELSE, der giver detaljerede oplysninger om befolkningen fordelt efter bl.a. arbejdsstilling og erhverv (sidste uge af november i det pågældende statistikår). Der foretages opgørelser efter bopæl (natbefolkning) samt efter arbejds- eller uddannelsessted (dagbefolkning). Systemet er beskrevet i et hæfte, som udsendes til kommunerne og andre interesserede i april måned.

32

33

34 OIS - Den Offentlige Informations Server
At give borgere mulighed for at forespørge på såvel frit tilgængelige som på egne ejendomsdata via Internettet. At modernisere By- og Boligministeriets nuværende videregivelsessystem vedrørende ejendomsdata for derved at gøre de offentligt indsamlede data om ejendomme (ejendomme, bygninger, matrikler, planforhold og vurderinger) lettere tilgængelige for virksomheder og øvrige offentlige myndigheder.

35 Registre der indgår i OIS
Bygnings- og Boligregistret (BBR) Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) Planregistret (PLAN) Krydsreferenceregistret (KRR) Matrikelregistret (MATR) Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR).

36 EMD - Ejendoms- og Miljødatabasen
Produkt fra Kommunedata som mange kommuner benytter sig af Er i realiteten et udtræk fra de forskellige offentlige registre, som er sammenkørt og klar til brug i GIS Letter i mange tilfælde små kommuner for et stort arbejde med at tilpasse registerinformationer

37 AIS - Areal Informations Systemet
Udarbejdet af et konsortium under Miljø&Energi ministeriet Omfatter både vektor og raster temaer Vil blive opdateret men med stor geografisk og tematisk variation

38

39 Visioner for Geodata (1)
Geodata og relaterede data opsamlet i god kvalitet deles med alle brugere. Borgere og virksomheder kan uden vanskeligheder genbruge geodata om egne forhold indsamlet af een myndighed, når der tages kontakt til andre offentlige myndigheder. Samarbejdet mellem myndigheder om geodata sker udelukkende på digital form.

40 Visioner for Geodata (2)
Geodata er digitalt tilgængelige på ensartede vilkår, til overkommelige priser og i ensartede formater. Geodata bruges bredt i alle sammenhænge, hvor stedbestemmelse er relevant. Dobbeltarbejde/konkurrence i fremstilling og formidling af data finder kun sted i de tilfælde, hvor data ikke indgår som nødvendigt led i udøvelsen af offentlige service- og myndighedsopgaver, og i øvrigt kun hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt og hvor der er fuld konkurrence på markedsmæssige vilkår.