Hjemmeboende borgere hvor der ophober sig genstande og affald

Præsentationer af emnet: "Hjemmeboende borgere hvor der ophober sig genstande og affald"— Præsentationens transcript:

1 Hjemmeboende borgere hvor der ophober sig genstande og affald

2 Karakteristika ved persongruppen I
Et kendetegn ved denne persongruppe er bl.a. reducerede kompetencer i forhold til at udføre dagligdags praktiske opgaver og at vedligeholde egen bolig. I et boligperspektiv kan adfærden beskrives ved: at borgeren ikke rydder op, ikke smider brugte effekter ud, ikke tømmer sin skraldespand, ikke gør rent i egen bolig, ikke åbner post og evt. holder sig fra kontakt til naboer. borgeren kan have tendens til at organisere sin bolig anderledes med indsamlede genstande og evt. have tendens til at lægge genstande og/el. affald flere steder i boligen.

3 Karakteristika ved persongruppen II
Indsamlede genstande kan i borgerens subjektive oplevelse af verden tillægges en værdifuld betydning, hvorfor den skal bevares og derfor ikke smides ud. Dette kan spænde lige fra mælkekartoner over avisartikler med særligt indhold til genstande som for udenforstående virker mere værdifulde eksempelvis store lagre af elektronik mm.

4 Karakteristika ved persongruppen III
Den sociale adfærd kan være kendetegnet ved: at borgeren ikke ønsker og / eller ikke magter kontakt til andre. at borgeren isolerer sig. at borgeren har en adfærd der fremtræder anderledes eller det modsatte kan være tilfældet, at borgeren forsøger at tilpasse sig omgivelserne for at undgå kontakt og opmærksomhed. at borgeren kan have en anden døgnrytme end flertallet, fx leve om natten og sove om dagen.

5 Karakteristika ved persongruppen IV
På det personlige plan kan der i de alvorlige tilfælde være tale om, at borgeren har vrangforestillinger eller hallucinationer. Tvangsprægede rituelle handlinger kan endvidere forekomme, forskellige angsttilstande, både lette og svære tilstande kan hæmme og reducere de personlige og sociale kompetencer, herunder evnen til at udføre nødvendige praktiske opgaver i dagligdagen. Nogle borgere formår for en tidsafgrænset periode at have en almindelig social fremtrædelsesform, når de har kontakt til andre mennesker og virker umiddelbart ikke stærkt afvigende i adfærd og tanke. Dette vil dog ændre sig ved en længerevarende kontakt til den enkelte.

6 Hvordan får kommunen kendskab til disse borgere?
Forvaltningen vil ofte få kendskab til disse borgere gennem flere kanaler, eksempelvis: (opsøgende arbejde) Henvendelser fra forvaltningen / sagsbehandlere om borgere der har behov for en socialpsykiatrisk indsats og hvor det fx kan konstateres, at boligens tilstand bærer præg af ophobninger af genstande og affald. Henvendelser fra behandlingspsykiatrien. Henvendelser fra andre brugere af Socialpsykiatrien. Henvendelser fra boligselskaber, herunder det daglige driftspersonale. Henvendelser fra pårørende. Bekymringshenvendelser fra naboer, genboer m.v. I nogle tilfælde gennem samarbejde med andre aktører, eks. præster, politi, teknisk forvaltning m.v.

7 Hvad kendetegner sagerne? - hvad møder vi, når vi står derude?
Forvaltningen møder forskellige situationer i kontakten til denne type af borgere: Enkelte borgere møder os ikke i hjemmet, men på offentlige steder så de ikke skal fremvise deres bolig og boligens tilstand. Nogle borgere skabes der først kontakt til efter et længerevarende forløb, hvor det at skabe en relation til den enkelte borger er det første skridt i et socialpsykiatrisk arbejde. I nogle tilfælde kan der i en længere periode samtales gennem brevsprækken og i andre tilfælde afvises kontakten helt. I nogle situationer får forvaltningen kun lov til at komme ind i udvalgte dele af lejligheden. I andre tilfælde får forvaltningen adgang til hele boligen og konstaterer boligsituationer der er præget af varierende ophobning af genstande og affald, spændende lige fra det ekstreme til ophobninger i enkelte områder af boligen.

8 Det retlige grundlag (§85)
Den socialpædagogiske støtte i servicelovens §85 retter sig mod borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og som har behov for hjælp, omsorg eller støtte, sådan at de kan leve et liv på egne præmisser, og som har behov for genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder, som sætter dem i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Ordningen er et frivilligt tilbud til borgere med sindslidelser.

9 Det retlige grundlag (§99)
Den socialpsykiatriske støtteindsats i servicelovens §99 retter sig mod borgere der er socialt udstødte og isolerede sindslidende borgere. Ordningen er målrettet mod de mest udsatte voksne personer med sindslidelser. Ordningen retter sig mod de dårligst fungerende sindslidende og er et supplement til de øvrige sociale tilbud til sindslidende. Ordningen er et frivilligt tilbud til borgere med sindslidelser.

10 Hvem samarbejder vi med?
Socialpsykiatrien vil i forhold til boligindsatserne typisk samarbejde med: Sagsbehandlere i forvaltningen. Boligselskabet, herunder driftspersonale. Bestyrelser i boligselskaber og andre aktører i denne forbindelse. Behandlingspsykiatrien. Pårørende. Praktiserende læger. Politi Private firmaer, eks. rengøringsfirmaer.

11 Metoder i arbejdet I Forvaltningen har ingen retlige magtbeføjelser. Der er således ikke mulighed for at give påbud om ændring af boligens beskaffenhed. Tilgangen vil derfor primært bestå i henstillinger og motivationsarbejde med henblik på, at samarbejde om at ændre boligsituationen. Den faglige tilgang er bl.a. baseret på princippet om, at de ”ydre livsbetingelser har indflydelse på det indre liv”. Boligselskaberne har mulighed for at give påtaler og få adgang til boligen

12 Metoder i arbejdet II At arbejde udfra den enkelte borgers oplevelse af virkeligheden med henblik på at etablere en relation baseret på tillid og motivere til ændringer i boligens tilstand. At forhandle sig frem til løsninger på ændringer af boligsituationen i samarbejde med borgeren. At give borgeren en realistisk information om situationen og de mulige konsekvenser, herunder brand- og sundhedsfare samt evt. om at være boligtruet. At tilbyde praktisk støtte til at ændre forholdet. I samarbejde med borgeren at udarbejde pædagogiske indsatsplaner og føre dem ud i livet.

13 Metoder i arbejdet III At tilbyde støtte til kontakten med andre aktører med henblik på at få løst den uhensigtsmæssige boligsituation. At tilbyde støtte og træning i at borgeren på sigt kan varetage vedligeholdelse af boligen. At tilbyde udarbejdelse af kognitive baserede programmer med henblik på at borgeren kan forbedre egne kompetencer, eks. dags- og ugeplaner, udarbejdelse af programmer med henblik på at kunne varetage dagligdags opgaver i egen bolig.

14 Principper i arbejdet Forvaltningen er assertiv når:
Der kan være tale om sundhedsfare. Der kan være tale om brandfare. Når borgeren er boligtruet. Fremgangsmåde: Når ovenstående forhold skønnes at være tilstede, skal en kollega / sagsbehandler inddrages og medvirke til at foretage en supplerende faglig vurdering af situationen. Når det skønnes muligt og relevant kan der i samarbejde med borgeren foretages visuel dokumentation af forholdene. Der udarbejdes en plan for løsning af situationen i samarbejde med de involverede parter. Alle observationer og handlinger der udføres i denne forbindelse, skal dokumenteres i sagen. Sagen drøftes løbende i Socialpsykiatrien og med relevante samarbejdspartnere. Når en boligrenovation er gennemført fastholdes indsatserne i den periode der er behov for med henblik på at bevare en hensigtsmæssig boligsituation.

15 Henvendelser og reaktioner fra nærmiljøet
Forvaltningen oplever henvendelser som værende ønsker om hjælp til situationer, hvor nærmiljøet ikke har magtet at skabe ændringer og løsninger af uhensigtsmæssige boligforhold. Der kan forekomme forventninger til den kommunale indsats om: at vi har magtbeføjelser til at fjerne borgeren fra egen bolig. at Forvaltningen kan iværksætte en boligrenoverende indsats uden borgerens samtykke og samarbejde. at Forvaltningen kan give påbud med henblik på at løse boligsituationen. Forvaltningen møder også forståelse for de begrænsninger og muligheder, der er som kommunal forvaltning / myndighed når der informeres kvalificeret og der igennem skabes forståelse for, at borgeren har retten til at sige nej til et tilbud om en social støtteindsats.

16 Case 1 Kendt af Socialpsykiatrien. I det første lange periode får støttepersonerne dog kun adgang til stuen.

17 Case 1 Da støttepersonerne får adgang til soveværelset ser det således ud.

18 Case 2 Ung ukendt mand med fast job og uden kontakt til kommunen. Bekymringshenvendelse fra andelsboligforeningen. Køkkenet ved første besøg.

19 Case 2 Efter samarbejde med støttepersonen forsøger den unge mand, selv at forbedre situationen. Det viser sig dog at være en for stor opgave, og der må tilkaldes professionel skadedyrsbekæmpelse mm.