Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis En undersøgelse af tre logopædiske faggruppers perspektiver på nye vilkår for praksis i PPR-regi,

Præsentationer af emnet: "Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis En undersøgelse af tre logopædiske faggruppers perspektiver på nye vilkår for praksis i PPR-regi,"— Præsentationens transcript:

1 Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis En undersøgelse af tre logopædiske faggruppers perspektiver på nye vilkår for praksis i PPR-regi, med særlig henblik på børn (tre til seks år) med overvejende sproglige vanskeligheder. 06-04-2011

2 Præsentation  Dorthe Hansen.  Cand. mag. i audiologopædi, KUA (1998).  Ph.d., SDU (2010).  Logopæd ved THI/CRS 1998 til 2007.  Primære område: Børn med sprog- og talevanskeligheder. 06-04-20112

3 3 Struktur på præsentationen  Motivation for undersøgelsen  Forståelsesramme  Den konkrete undersøgelse  Resultater  Harmonisering  Tværfaglighed  Konsultativ metode  Spørgsmål til diskussion 06-04-2011

4 4 Formål med dagens oplæg: At bidrage til overvejelser hos praktiserende logopæder om den logopædiske praksis inden for de aktuelle samfundsmæssige rammer. 06-04-2011

5 5 Motivation for undersøgelsen  Logopæd i den offentlige sektor.  Ændringer i måder at tale og skrive om logopædisk praksis, f.eks.  Målsætning  Evaluering  Dokumentation  Ydelseskataloger  Klientkontrakter. 06-04-2011

6 6 Modernisering af den offentlige sektor ”New public management”  Markedsøkonomisk tænkning.  Nye ledelsesforståelser.  Bedre udnyttelse af økonomiske og menneskelige ressourcer.  Ny-liberalistisk syn på borgeren.  Individets ret til at varetage eget liv. 06-04-2011

7 7 Forståelsesramme  Socialkonstruktivistisk/post-strukturalistisk afsæt.  Diskursanalyse som strategi.  Professionsperspektiv. 06-04-2011

8 Diskurser  Måder at fremstille forståelser af verden på i tale og handling.  ”Jorden er flad.” ”Jorden er rund.” 06-04-20118

9 9 Centralt i forståelsesrammen Med henblik på at løse en given samfundsopgave styrer de professionelle udøvere sig selv i forhold til diskurser, som de kan identificere sig med i deres udøvelse af praksis. F.eks. en lærerdiskurs hhv. en pædagogdiskurs. 06-04-2011

10 10 Den konkrete undersøgelse  Udforskende, kvalitativ undersøgelse.  Tre logopædiske faggrupper.  Konkrete metoder:  Observationer af daglig praksis.  Individuelle, semi-strukturerede interviews.  Temamøderække om ydelseskatalog. 06-04-2011

11 Databehandling og -analyse  Lydoptagelser blev udskrevet og analyseret.  Observationsnotater blev renskrevet og analyseret.  Overvejende datadrevet tekstanalyse: Temaer og kategorier. 06-04-201111

12 Resultater

13 13 Genstand  Barnet som centrum for den logopædiske indsats.  Den logopædiske indsats generelt rettet mod at ændre barnets sproglige/kommunikative færdigheder i positiv retning. 06-04-2011

14 14 Processer i forløbet med børn med sproglige vanskeligheder  Indstilling  Visitation  Undersøgelse/vurdering  Foranstaltning  Rådgivning/vejledning/undervisning  (Afslutning) 06-04-2011

15 15 Fremtrædende moderniserings- relaterede diskurser i faggrupperne  Harmonisering af praksis  Tværfaglighed  Konsultativ metode 06-04-2011

16 16 Harmonisering af praksis  Faggruppe A:  Formulering af ydelseskatalog.  Faggruppe B:  Generel tilnærmelse til hinandens praksis i faggruppen.  Faggruppe C: Standardisering af udvalgte arbejdsopgaver:  Førstegangsundersøgelse.  Rapportskrivning. 06-04-2011

17 17 Eksempel ”Fordi det dur ikke, hvis en mor fra nord ringer ind og siger, hvorfor får jeg ikke det her, når hende i syd gør det. Og det er derfor, vi har det her, hvor vi skal samle op på, hvad er det for nogle ydelser, vi giver, netop for at få mindet hinanden på, det er dét, vi gør, og holde hinanden fast i, det er det, vi gør.” 06-04-2011

18 Eksempel ”…da jeg startede…der var man faktisk sin egen lille biks, og hvad jeg lavede, det var der ingen andre, der tog sig af. Og hvis der ikke var klager, nå men så var det jo i orden, groft sagt. Det var jo dejlig frit, man kunne gøre fuldstændig, hvad man ville. Men sådan er det ikke mere.” 06-04-201118

19 19 Konkurrerende diskurser Harmonisering/retningslinjer Skøn, fleksibilitet 06-04-2011

20 Eksempel ”Retningslinjer kan betyde, at man er bedre klædt på til at arbejde, når man er ude, og også have en sikkerhed i jamen det er okay, dét, jeg siger her, fordi det ved jeg, mine kollegaer i hvert fald også har lagt op til, at vi skal gøre.” 06-04-201120

21 Eksempel ”At man ikke ser bagom dét, vi har aftalt, og ser ind i den her sags kompleksitet og eventuelt ønsker. Der er der jo nogle gange, man må sige, jamen det kan godt være, vi har aftalt sådan, men det var måske værd at afprøve noget andet her.” 06-04-201121

22 22 Tværfaglighed  Faggruppe A:  Tværfagligt visitationsudvalg.  Tværfaglige møder om fælles sager.  Faggruppe B:  Individuelt.  Faggruppe C:  Tværfagligt visitationsudvalg.  Obligatoriske tværfaglige møder. 06-04-2011

23 Tværfaglighed Konsekvenser af tværfagligt visitationsudvalg er f.eks. et reduceret antal sager til logopæden. 06-04-201123

24 Eksempel ”Det er også noget med det nye tiltag med den visitationsgruppe. Og det kan jeg jo mærke, altså jeg kan mærke det meget tydeligt, det går ikke ret meget igennem mig mere, som det har gjort tidligere. Der er også flere fagpersoner involveret. Ja, det spiller også ind, det gør det altså.” 06-04-201124

25 Tværfaglighed Karakteren af a) viden og b) intervention over for barnet ændres. 06-04-201125

26 Eksempel ”…Nu går specialpædagogen ind og laver sine vurde- ringer, observerer barnet i børnehaven og laver sine vurderinger. Og ud fra det kan vi så sammen beslutte, om det er den ene eller den anden støtte, der skal iværksættes.... Det er ikke sikkert, at jeg slet ikke skal arbejde med barnet, men i nogle tilfælde er det noget andet, der skal til først for ligesom at sætte nogle foranstaltninger i gang på dét område. Så kan man måske bagefter gå i gang med at arbejde med sproget, hvis det er dét, der skal til.” 06-04-201126

27 Konsultativ metode Fokus på forståelser af begrebet i de tre logopædiske faggrupper. 06-04-201127

28 28 Konsultativ metode, faggruppe A  Overvejende traditionel rådgivning/vejledning.  Altid foranstaltning ved ‘ikke-registrerede sager’.  Mulig foranstaltning ved registrerede sager. 06-04-2011

29 Konsultativ metode, faggruppe B  Fremadrettet, central del af den logopædiske indsats, f.eks. forebyggende møder med daginstitutioner.  Diskussioner/overvejelser om logopædens rolle ift. de voksne omkring et barn.  Forestående kursusforløb, der skal sætte fokus på metoden. 06-04-201129

30 Konsultativ metode, faggruppe C  Billedet er præget af individuelle overvejelser og forståelser. 06-04-201130

31 Eksempler, faggruppe C  ”Vi arbejder meget med, at vi overtager ikke et problem, men vi hjælper med et problem.”  ”Jeg synes, det er rigtig rigtig spændende, fordi det er noget med, at vi stiller nogle andre krav til institutionerne og forældrene, altså hvor vi kommer ud og også bliver lidt mere ydmyge, altså vi trækker os måske en lille smule tilbage sådan professionelt, og medinddrager forældre og institutioner meget mere, hvad tænker I, og det er jo dé der spørgsmål, man stiller, hvad tænker I, hvad synes I.” 06-04-201131

32 32 Fælles for faggrupperne  Mindre direkte logopædisk undervisning.  Øget inddragelse af daginstitutionspersonale og forældre vedrørende forløbet med et barn. 06-04-2011

33 Inddragelse af et barns voksne  ”Hvis der skal være værdi i vores indsats, så skal det jo være i et samarbejde med dem, der er omkring børnene i hverdagen. Og det er jo ikke kun institu- tionen, jeg tænker på, det er også forældrene.”  ”…pædagogerne i børnehaven og forældrene er jo dem, der skal arbejde med barnet alle de timer, barnet ikke er i gruppe, så det vil jo sige, det er jo langt langt langt de fleste timer.” 06-04-201133

34 Begreber i spil Faglighed Viden Ansvar 06-04-201134

35 Overvejelser i faggrupperne  Hvordan forvalte den specifikke logopædiske viden inden for en konsultativ ramme? 06-04-201135

36 Eksempel ”De arbejdede kun konsultativt, de var slet ikke ude og undervise. Og sådan er det slet ikke i mit hoved, slet, slet, slet ikke, fordi det synes jeg er en nedvurdering af vores faglige viden. Altså, jeg synes, det er så vigtigt, at vi også bruger dét, vi kan, og vi skal også undervise, vi er talehørelærere.” 06-04-201136

37 Eksempel ”…fordi jeg synes …det er enormt svært at være konsultativ omkring fonologi. Der er jo ikke så meget at spørge ind til, hvordan synes du, du kan hjælpe et k på vej. For der har jeg jo min faglige viden, og det er den, jeg skal give, og det er mit arbejde. Så det er igen, der er det sproglige, det kan man godt være konsultativ omkring. Og så er der den der helt konkrete fonolo- giske undervisning.” 06-04-201137

38 Eksempel ”Og dér er vi jo sådan lidt eksperterne, hvor vi egentlig har nogle ting på et stykke papir, hvor jeg synes lidt, dét, der sker, det er, at vi skal ligesom holde det her papir tæt ind til kroppen, for pyt med hvad vi har fundet ud af, hvad mener I om jeres barn. Det er sådan lidt kejserens nye klæder, synes jeg, fordi de er jo indkaldt, de har måske taget fri, de vil godt vide, hvad er der, hvad har de fundet ud af, hvad er det, vi skal gøre sammen.” 06-04-201138

39 Spørgsmål til diskussion  Kan I genkende temaer og problemstillinger fra jeres egen praksis?  Ville I sige, at den logopædiske faglighed i jeres faggruppe/hos jer selv er under forandring?  Hvordan håndteres evt. forandring i faggrupperne? (”Det sker bare”, ”Vi diskuterer det jævnligt/ofte”, etc.) 06-04-201139

40 Ph.d.-afhandling Kan downloades her:  www.sdu.dk www.sdu.dk  ‘Om SDU’  ‘Fakulteterne’  ‘Det Humanistiske Fakultet’  ‘Forskning’  ‘Ph.d.-uddannelser’  ‘Ph.d.-afhandlinger’ 06-04-201140

41 Kontakt dorthehansen@language.sdu.dk 06-04-201141