Bevægelse i naturfagene

Præsentationer af emnet: "Bevægelse i naturfagene"— Præsentationens transcript:

1 Bevægelse i naturfagene
Velkommen + Icebreaker Ved Maiken Rahbek Thyssen og Majbrit Keinicke Big Bang Roskilde 2015

2 Værs’go at rejs jer op... Find en person, du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig, og dan armkrog Sammen med din makker skal I tage et kort hver, der passer til jeres yndlingsfag Gå op og tag et farvekort , der passer til dit ynglingsfag og gem det til senere , husk en folder på hver stol i starten.

3 Mål med workshoppen At I bliver præsenteret for et didaktisk perspektiv på bevægelse i skolen At I får inspiration til at inddrage bevægelse i naturfagene At I afprøver konkrete øvelser samt diskuterer og vurderer, hvordan disse kan understøtte læring i naturfagene At I indbyrdes udveksler erfaringer og konkrete ideer til bevægelse i naturfagene At I får kendskab til temasiden om naturfag og bevægelse på NTSnet.dk 13.05

4 Den lovmæssige ramme -Hvordan er op til skolerne!
Skolereformen har sat øget fokus på fysisk aktivitet og bevægelse i løbet af skoledagen. Hensigten er at bevægelse skal styrke elevernes sundhed, trivsel og læring. På alle klassetrin skal bevægelse indgå i et omfang, der svarer til 45 minutter dagligt i løbet af en længere og mere varieret skoledag. Motion og bevægelse Det foreslås, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. -Hvordan er op til skolerne! Lovmæssige: Majbrit undersøger om der er virkelighed i at skolebestyrelser skal bestemme bevægelse i skolen

5 Baggrund for mere bevægelse i skolen
Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.” ”Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.” ”fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring (Konsensusrapporten,Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011

6 Baggrund for mere bevægelse i skolen
”Forskere inden for Kognitionsforskning konkluderer at informationer huskes bedst, når de repræsenteres på flere måder ”se, høre og gøre” kan understøtte hinanden” (Kilde Hackmann, Roland og Peter Holmboe (2014) Fokus på samspil mellem modaliteter i læring = måder eleverne kan interagerer med stoffet på ●Den visuelle (at se) ●Den auditive (at høre) ●Den kinæstetiske (at bevæge sig) ●Den taktile (at røre/føle)

7 Forsøg med Læring i Bevægelse 2015
Tværinstitutionelt og videnskabeligt projekt (SDU, KU, AU, KOSMOS) Initieret og finansieret af Undervisningsministeriet Formål: at sætte fokus på og få viden om sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter og parametre, der har betydning for det gode læringsrum Fokus på følgende tre parametre; sociale relationer, motivation og kognition RICH research in childhood health

8 Forsøg med Læring i Bevægelse
Nogle af de overordnede konklusioner Læring Bevægelse i undervisningen: Skaber variation i undervisningen Skaber forbindelse mellem teori og praksis Fungerer som metafor, analogi og konkretisering af det abstrakte Åbner for andre deltagelsesformer Skaber en fælles referenceramme Kan etablere et skabende, nyfortolkende element Motivation Bevægelse bidrager til: Øget deltagelse og engagement En ny indstilling til at gå i skole Glæde og motivation (hvis det er fagligt meningsfuldt) En legende, åben indstilling Relationer At nye venskab og nære relationer opstår En anden kontakt og sammenhold Gode lærer/elev relationer, men ikke nødvendigvis ! Rapporten findes på uvm, emu og nts Man mangler forsat viden om hvilke typer af aktiviteter der virker bedst - hvor høj intensitet og hvor lang tid - de bedste implementeringsmetoder m.m. Find rapporten her

9 Et didaktisk perspektiv på bevægelse i skolen Inddragelse af bevægelse bør ske ud fra en faglig, pædagogisk og didaktisk begrundelse - Er målet et fagligt læringsperspektiv, trivsel eller at få pulsen op 13.10 ? Modellen er tænkt som et redskab, der kan kvalificere det didaktiske perspektiv på bevægelse ved at tilbyde et fælles sprog at tale og planlægge ud fra

10 Bevægelse som del af faget Idræt
Formål Opfyldelse af Fælles Mål for faget idræt Den nye prøve i idræt kan give god mulighed for at idræt indgår tværfaglige sammenhænge med bl.a. naturfagene For det andet…

11 Bevægelse ADSKILT fra den faglige undervisning
Formål Læringsparathed og sundhed motorik Konsolidering af læring (høj intensitet) Trivsel og sociale relationer Kan være fx: legepatruljer,gameboosters og bevægelsesbånd

12 Bevægelse som korte AKTIVE pauser i undervisningen
Formål “Give ilt til hjernen” Modvirke interferens og bidrage til konsolidering af læring¨ dvs.. at læringen “hænger bedre fast” (Jesper Von Seelen, 2014) Trivsel og sociale relationer Kan være fx: Brainbreaks,“krudt af ture”, “pausegymnastik” og små lege som ikke indeholder et fagfagligt perspektiv

13 Bevægelse som STRUKTUR i undervisning - kan bruges i alle fag
Formål at gøre undervsiningen mere varieret og kinæstetisk fremme motivation og trivsel Kan være fx CL, Walk-and-talk, begrebsstafetter, opgaveløb, QR koder, woop app

14 Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning
Formål krop og bevægelse indgår som en aktiv del af læreprocesserne bidrager til at gøre abstrakt læring konkret Kan være fx udeskoleaktiviter, arbejde med skolehaver og feltundersøgelser, løb for at illustrere, hvad der skal til for at forbrænde en marsbar, evolutions-og planetstier, modeller vandets kredsløb og himmellegemernes bevægelse

15 Øvelse: Vandets kredsløb
Tegn og forklar i stor størrelse et vandmolekyles vej gennem kredsløbet Hvilke naturfaglige kompetencer (undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation) samt faglige begreber, kan komme i spil? Gruppeinddeling, sørg for at alle farver/fag er repræsenteret

16 Øvelse: Mindmap/Brainstorm – som stafet
Hvilke bevægelsesaktiviteter har I lavet sammen med jeres elever i løbet af de sidste 14 dage ? 1.Løb hen og skriv en aktivitet på papiret , løb tilbage til næste person i rækken – brug skriveredskabet som depeche. 2.Stop op, uddyb og kategorisér ud fra de 5 perspektiver på bevægelse. Hvilke perspektiver er mest repræsenteret – hvorfor mon det forholder sig sådan ? 3. Er der et eller flere af perspektiverne, I gerne vil sætte mere fokus på ? Hvad skal der til, for at I kommer til det? 4. Får I på jeres skole opfyldt de 45 min. ? Hvis ikke, hvad skal så til for at det sker ? Gruppeinddeling, sørg for at alle farver/fag er repræsenteret i gruppen ca 5 personer

17 Husk det altid er læringsmålene der bør styre valget af bevægelsesaktivitet - og ikke omvendt!
13.45 5 min Nu har vi jo taget udgangspunkt i øvelserne og sat læringsmål på, men i overenstemmelse med læringsmålstyret læring skal vi jo gå den anden vej Læringmål kan være rettet mod både elevernes faglige og alsidige udvikling

18 Del jeres øvelser og find mere inspiration til
13.45 Husk at fortælle at der er nogle skabeloner som man kan udfylde med gode ideer. Fortælle der er materialer til øvelserne, man kan udprinte Del jeres øvelser og find mere inspiration til bevægelse og naturfag på

19 Tak for jeres opmærksomhed