Den lokale effektstyring - brug af data

Præsentationer af emnet: "Den lokale effektstyring - brug af data"— Præsentationens transcript:

1 Den lokale effektstyring - brug af data
Fredag d. 20. marts 2015

2 Skolerne

3 Pointe! Det svære er ikke, at finde ud af hvad der skal til eller hvorfor - men at gøre det i praksis!  Både beslutte at gøre det! (ledelsens prioritering af opgaven = ”vende kalenderen om”) Og gøre det rent praktisk! (ledelsens kompetencer – dataanalytisk og pædagogisk implementering*) ”Kend jeres virkning” * A.P. Møller projekt med ”Skoleudvikling gennem databaseret praksis”

4 Data m.m. Masser af data! Især efter 2004
De store spørgsmål efter 2011: Bruges data til at understøtte ledelse og styring samt pædagogik? Opstilles der mål lokalt på baggrund af data? Følges der op og tilrettes på baggrund af data? Introduktion til tilgængelige data Nye kvalitetsrapporter De nye nationale mål FLIS Ny LIS, herunder trivsel, kriteriebaserede nationale tests mv.

5 Fortid & fremtid : år som lærer med ingen eller minimal observation/sikring af kvaliteten af undervisningen Det årlige forbrug af data…fremvisning af karakterblad efter afgangsprøven : DUL: Rituelle observationer af undervisningen (god undervisning) Ikke bevidst fokus på læreprocesser og effektstyring Nu/fremtid: - Lars Qvortrups møde med Ontario-skoleleder

6 Evaluerings- og opfølgningsinitiativer
Nationale test og trivselsmåling Der gennemføres årligt nationale test og trivselsmålinger (Sundhedsprofiler), der belyser, hvordan det går i forhold til folkeskolereformens 3 overordnede mål. Der gennemføres hvert 2. år brugertilfredshedsundersøgelse, der belyser forældrenes tilfredshed med skolernes indsatser. Kommunal kvalitetsrapport Varde Kommune udarbejder kvalitetsrapport hvert andet år. Denne danner blandt andet udgangspunkt for dialogen om folkeskolens udvikling. Ledelsesinformationssystem (LIS+FLIS) Et nyt nationalt ledelsesinformationssystem sikrer, at der for blandt andet skoleledelser og forvaltninger er én samlet og let tilgængelig indgang til alle relevante data for skoleudvikling. Databaseret faglig dialog Forvaltningen og den enkelte skole drøfter årligt skolens resultater og sætter mål for den kommende periode.

7 Den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporten forenkles og får styrket fokus på kommuner og skolers resultater i forhold til de nationale måltal. Kvalitetsrapporten skal på en enkel og overskuelig måde angive retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i folkeskolerne. Den nye kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne. Fokus for den nye kvalitetsrapport er de fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporterne skal fokusere på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal.

8 Den nye kvalitetsrapport (Skabelon)
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sammenfattende helhedsvurdering [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner] 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål [3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål] 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer 10.1. Kompetencedækning 10.2. Inklusion [11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser] [11.1. Kommunalt mål 1…] [12. Skolebestyrelsens udtalelse] [Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS]

9 De nye nationale mål Skolerne

10 Måltal Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

11 Nationale test - definition af faglig niveauer

12 Bag om den socioøkonomiske reference
En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Herkomst Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype Antal børn i familien Placering i søskendeflokken Specialundervisning I modellen analyseres sammenhængen mellem de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på, og testresultaterne. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold har klaret testene. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau.

13 FLIS Generelt

14

15

16

17 LIS Skolerne

18 Rapporter Grundrapport (tilgængelig nu)
Nationale måltalsrapport (kommer snarest) Trivselsrapport (kommer i 2015…rygtet siger i maj) Egne rapporter kan genereres…nemt og hurtigt

19 Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Varde Andel elever med gode resultater i matematik, Varde

20 Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Varde Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Varde

21 Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Varde Andel elever med dårlige resultater i matematik, Varde

22 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference
Skoleår 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Skole Karakter-gennem-snit Socioøk. reference Forskel Agerbæk Skole 5,7 6,1 -0,4 6,6 6,7 -0,1 6,2 0,0 Ansager Skole 6,0 7,5 6,8 0,7* 6,3 0,3 Blåbjergskolen, Nr. Nebel afd. Blåvandshuk Skole 6,4 0,2 Brorsonskolen 7,1 6,9 0,4 Lykkesgårdskolen 7,3 Næsbjerg Skole 7,4 0,8* 7,2 0,6 Nørre Nebel Skole 6,5 Sct. Jacobi Skole 0,1 5,8 Tistrup Skole Ølgod Skole

23 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår. Skoleår 2011/ /2014 Skole Karakter-gennem-snit Socioøk. reference Forskel Agerbæk Skole 6,2 6,3 -0,1 Ansager Skole 6,8 0,5* Blåbjergskolen, Nr. Nebel afd. 6,7 0,4 Blåvandshuk Skole 6,4 0,1 Brorsonskolen 6,6 0,2 Lykkesgårdskolen 7,0 0,4* Næsbjerg Skole 6,9 0,7* Sct. Jacobi Skole Tistrup Skole Ølgod Skole

24 Dagtilbuddene

25 Data m.m. Sparsom data! Manglende data til at understøtte ledelse og styring samt pædagogik Tilgængelig data Sprogvurdering - og det er stort set det! Fremtidigt krav om data! Kommende dagtilbudsreform vil helt sikkert betyde et øget krav til indsamling og anvendelse af data: Nationale og lokale mål på baggrund af data Opfølgning og tilretning/kvalificering af praksis på baggrund af data

26 Fortid & fremtid Før 2004: Ingen eller sparsomme nationale/lokale krav til det pædagogiske indhold i et dagtilbud Metodefrihed : Indførelse af de pædagogiske læreplaner i 2004 Dagtilbudsloven 2007 – tidligere lå dagtilbud under Serviceloven Sprogvurdering af 3 årige Kvalitetsrapport i 2012 – kravet bortfaldt 2013 Ikke bevidst fokus på læreprocesser og effektstyring Forskningsmæssigt belæg for betydningen af dagtilbud af høj kvalitet fremtid: (Skolereform) Fremtidens Dagtilbud Dagtilbudsreform Bevidst fokus på læreprocesser og effektstyring Fra metodefrihed til metodeansvar Krav om kvalitetsrapport

27 Fremtidens Dagtilbud Dagtilbudsreform
Kvalificere og forandre den pædagogiske praksis. Forandringsteorien er, at en kvalificeret pædagogisk praksis vil føre til, at alle 0-5 årige børn i daginstitutioner og dagpleje skal trives og lære, så meget de kan Det pædagogiske personale skal understøttes i at arbejde mere videns baseret, ligesom de skal have viden og redskaber, så de kan håndtere de udfordringer, som forskning og undersøgelser peger på, der er til stede i dagtilbuddene. Et væsentligt formål med udviklingsprogrammet er at opnå evidensbaseret og generalisérbar viden om, hvordan det pædagogiske personale bedst muligt klædes på til at understøtte udvikling af børns trivsel og kompetencer.

28 Hjernen & Hjertet

29 Hjernen & Hjertet et Rambøll it-system - understøtter projekt
Systemet giver kommuner og institutioner mulighed for at lave en effektiv, samlet og systematisk beskrivelse af kvaliteten, såvel på institutionsniveau som på kommuneniveau. Hjernen & Hjertet - Dagtilbud består af følgende moduler: Rambøll Dokumentation – kvalitetsrapporter, Pædagogiske lærepaner og tilsyn Rambøll Dialog – forældredialog om barnets kompetencer og trivsel Rambøll Sprog – sprogvurdering efter det officielle nationale materiale Rambøll Motorik – vurdering af barnets motorik ved 2 og 4 år Rambøll Overgang – understøttelse af en god overgang fra dagtilbud til skole Rambøll Brugerundersøgelser – brugerundersøgelser blandt børn og forældre

30 Hjernen & Hjertet 1. Rambøll Dokumentation
Dokumentation af kvaliteten i kommunens dagtilbud Vedligehold af en række oplysninger på institutions- og kommunalt niveau omkring børnegruppen Understøtter og systematiserer de aktiviteter, som ligger i det kommunale årshjul på dagtilbudsområdet Vedligehold af en række nøgletal og baggrundsoplysninger om den enkelte institution                                                        Udarbejdelse og træk af kvalitetsrapporter på institutions- og kommunalt niveau Procesorienteret gennemførelse af det pædagogiske tilsyn Udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske læreplaner Udarbejdelse af handle- og udviklingsplaner

31 2. Rambøll Dialog                                                         Skaber viden om barnets kompetencer og udviklingsområder Understøtter dialogen mellem forældre og dagtilbud Skaber et kvalificeret afsæt for barnets videre udvikling Er et refleksionsværktøj for det pædagogiske personale Indbygget handle- og udviklingsplan for barnet Automatisk oprettelse af børn via KMD og IST

32 Hjernen & Hjertet