Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.

Præsentationer af emnet: "Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion."— Præsentationens transcript:

1 Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dyrkning af maltbyg til fremtidens marked

2 Dispositon Kvalitetskrav i maltbyg Sammenhæng mellem kvælstof og proteinindhold Kvælstofformens betydning for proteinindhold Udbringningstidspunkter og proteinindhold Husdyrgødning og protein Konklusion

3 Kvalitetskrav i maltbyg Ingen regulering9,8-11,0 -0,80 kr. pr. 0,1 pct.11,1-12,0 FoderbygO. 12,0, U. 8,5 Protein Pct. -0,15 kr. pr. 0,1 pct. u. 9,89,7-8,5

4 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 050100150200 Kg N pr. ha Udbytte, hkg/ha Udbytte og protein i vårbyg 52 fs. 1994-2003, forfrugt korn, ingen husdyrgødning i sædskiftet 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 Pct. prot.

5 Udbytte og protein i vårbyg 52 fs. 1994-2003, forfrugt korn, ingen husdyrg. sædsk. 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 050100150200 Kg N pr. ha Nettoudb., kr./ha 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 Pct. protein Optimal 155 kg N/ha PD norm 128 kg N/ha 755 kr./ha

6 Opsamling: Proteinpct. stiger 0,2 pct.enhed pr. 10 kg tilført N Proteinpct. ved optimal gødskning ligger tæt på 11,0 For hver 10 kg N tilført for meget, mistes ca. 75 kr./ha Ved 50 kg N tilført for meget mistes ca. 900 kr. pr. ha. Tilførsel af halv kvælstofmængde til maltbyg giver samme økonomi som fuld mængde til foderbyg

7 R 2 = 0,55 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 020406080100120140160180200 Optimal N, kg N pr. ha Protein v. 120 N Proteinindhold v. 120 N/ha og optimal N-mængde

8 PD. Ukorr. PD. Korr. Optimal N 107115127Gns. N-tilførsel,kg 10,210,410,7Gns. proteinind.,% 342823Mellem 8,5-9,8 151619Mellem 11,1-12,0 310Under 8,5 7712Over 12,0 404846Mellem 9,8-11,0 Pct. fordeling af forsøgProteinindhold: Proteinindhold i 163 forsøg i vårbyg 1994-2003

9 Uden husd. (96 fs.) Med efterv. (67 fs.) Kg NProt.Kg NProt. Optimal gødskning13610,711410,6 PD-norm, korrigeret12010,310710,5 PD-norm, ukorrigeret11310,29810,3 Betydning af eftervirkning af husdyrgødning På arealer, der har fået husdyrgødning i tidligere år, er proteinprocenten ved gødskning efter PD’ normer 0,1-0,2 pct.enheder højere

10 JB 1JB 4JB 6JB 7 Antal forsøg16383536 Pct. protein Optimal gødskning10,610,810,510,2 PD-norm, korrigeret10,110,710,210,0 PD-norm, ukorrigeret9,810,610,19,7 Betydning af jordtype Proteinprocenten ligger i gns. lavest på JB 7. På JB 7 ligger gns. for PD-ukorr. norm på så lavt et niveau, at der fås fradrag. Også på JB 1 er proteinindholdet meget lavt.

11 Alle forsøgJB 7 KornAndreKornRoer Antal forsøg89741520 Pct. Protein Optimal gødskning10,910,310,89,8 PD-norm, korrigeret10,510,210,49,6 PD-norm, ukorrigeret10,410,1 9,4 Betydning af forfrugt Proteinprocenten ved normgødskning uden udbyttedokumentation er kriminelt lav specielt for JB 7 med forfrugt sukkerroer.

12 Opsamling vedr. N-mængder: I forhold til Plantedirektoratets ukorrigerede norm skal man specielt være opmærksom på følgende: Risiko for højt proteinindhold Risiko for lavt proteinindhold Forfrugt korn, kløvergræs JB 4 + eftervirkning Lavt relativt udbytte JB 7 (JB 1, vandet) Forfrugt sukkerroer - Eftervirkning Højt relativt udbytte

13 Kvælstofformens betydning for proteinindhold Udbytte Hkg/ha Protein, pct. Ugødet34,99,9 Kalksalpeter51,512,4 Svovlsur ammoniak50,712,0 Kalkammonsalpeter50,512,3 Urea49,911,9 DAN-gødning49,612,0 10 fs. 1988-1990, Oversigten,1990

14 10,525,4120 N v. såning 9,721,280 N v. såning 11,125,080 N v. såning + 40 N st. 35 11,123,880 N v. såning +40 N st. 50 Effekt af udbringningstidspunkter 11,327,4160 N v. såning Protein Pct. Merudb. Hkg/ha Vårbyg Gns. af 24 fs. 2000-2003 Oversigten 2003

15

16 Protein Merudbyt. Type Tekn. 3 fs. 2003 11 fs. 99-01 4 fs. 1995 4 fs. 1991 80 N hand. 10,0 16,7 10,8 13,3 10,7 17,8 10,8 15,5 80 N gylleS+K SL 10,9 18,6 10,5 17,4 10,4 17,6 80 N gylleSV NF 10,5 18,7 60 NKV SL. 10,3 9,8 60 NKv. NF 10,7 13,9 Eksempler på protein og merudb. ved gylle til vårbyg

17 Ingen problem med for høj protein- procent ved gylle til maltbyg forudsat: Der er helt styr på tildelt N-mængde (Agros) Der regnes med fuld virkning af ammonium Fordelingen på marken er jævn Der kan snarere være problemer med for lidt protein, hvis fodereffektiviteten er høj og der ikke korrigeres for dette i gødningsregnskabet.

18 Konklusion Problemer med for højt proteinindhold i 22 pct. marker, heraf 7 pct. kassable Problemer med lavt proteinindhold i 37 pct. af marker, heraf 3 pct. kassable. Højt proteinindh.: Forfr. korn, kl.græs, JB 4, eftervirkning, lave udbytter Lavt proteinindhold: Forfr. sukkerroer, JB 7, høje udbytter, ingen eftervirkning

19 Konklusion - fortsat Proteinprocent styres med kvælstof- tilførsel: 0,2 pct.enh. protein pr. 10 N/ha Kvælstofform har begrænset indflydelse Deling af N-tilførsel forøger protein- procenten med 0,5 pct. – udb. OK! Gylle forøger ikke proteinprocenten, hvis den styres nøje