Professor ved Aarhus Universitet og Universitetet i Nordland

Præsentationer af emnet: "Professor ved Aarhus Universitet og Universitetet i Nordland"— Præsentationens transcript:

1 Professor ved Aarhus Universitet og Universitetet i Nordland
Børnekonferencen 2015 Flerdimensionelle trusler mod børneområdet – og humansprogets nødvendighed Steen Wackerhausen Professor ved Aarhus Universitet og Universitetet i Nordland

2 Professor ved Aarhus Universitet og Universitetet i Nordland
Børnekonferencen 2015 Indholdsfortegnelse Ingen øde øer Tidsbølger, ophav og virkninger Menneskesprogets nødvendighed Humansproget som basis Dehumaniseringens veje 4. Uafsluttede bestræbelser Steen Wackerhausen Professor ved Aarhus Universitet og Universitetet i Nordland

3 Autonome og fremmedstyrede forandringer
1. Der er ingen øde øer! Ingen øde øer – barn, forældre, familie, institutioner, professioner etc. Autonome og fremmedstyrede forandringer Forandringskilder og asymmetriske interaktioner Fagændringer uden faglige begrundelser Børneprofessioner under eksterne ændringer Fokus i det følgende på sproget rolle

4 2. Tidsbølger, kilder og sproglig kolonisering
Enhver tid sine tidsbølger og særlige vilkår Store bølger, små bølger, lille virkning og stor virkning Ophav langt væk, virkninger tæt på Mikro, makro, mega, giga etc. Virkninger, transformationer og oversættelser Eksempler: Standardisering/faste procedurer i praksis i DK – og retssystemet i USA

5 2. Tidsbølger, kilder og sproglig kolonisering (fortsat)
Eksempel: Evidensbaseret medicin Eksempel: Diagnose-epidemi Eksempel: New Public Management Symbiotiske tidsbølger – gensidig næring til hinanden Mange virkninger Fokus her: den sproglige kolonisering af beslutningsprocesser og børnerelaterede professioner og institutioner

6 2. Tidsbølger, kilder og sproglig kolonisering (fortsat)
”Børnefremmede” termer er i stigende grad trængt ind i børneområdet og tilhørende institutioner og professioner. ”Menneskesproget” får mindre plads ”Menneskesproget” som sproget knyttet direkte til det levede liv og som får sit meningsindhold herfra. Tværfaglighed er ønskværdig, men potentiel en faktor i menneskesprogets fortrængning.

7 3. Humansprogets nødvendighed
Humansproget som undersprog ”Ekstern-sprog” (NPM-sprog etc.) er blevet oversprog. ”Ekstern-sproget” angiver den valuta, som offentlige institutioner, humanprofessioner og praksisudøvere skal afregne i forhold til. Lokal valuta (interne succeskriterier etc.) har kun værdi, hvis den kan ”veksles” til oversprogets valuta. Intern mål- og værditilpasning til fremmed valuta

8 3. Humansprogets nødvendighed
(B) Humansproget som basis: Menneskesproget som direkte knyttet til og får sit meningsindhold fra det levede livs erfaringer Professionssprogets semantisk kilder: Barnets/brugeren/klientens tilværelse og fagteknisk kunne og viden ”Ekstern-sprogets” semantiske ophav har rod i menneskefremmede domæner: økonomi, marked, statsteori, globalisering, etc. Ikke mindst NPS’s sprog.

9 3. Humansprogets nødvendighed
Humansproget som basis (fortsat): Humansproget som det levede livs repræsentant. Humansproget som oversproget Humansproget som det sprog, hvor alle øvrige professions-, ledelses- og økonomi-sprog skal have deres mål, tiltag og konsekvenser etisk og menneskeligt legitimeret og funderet. Det er humansproget, som afslører det umenneskelige. Eksempler: Psykiatrisk indlæggelsestid, udskrivning fra intensiv afdeling, etc.

10 3. Humansprogets nødvendighed
Dehumanisering uden humansprog Humansprogets meningsindhold – fra livet selv At forstå en anden gennem humansproget – at leve sig ind i den anden, at medleve, empati, ”at være i den andens sko”. Et ekko af den anden. Romantisk vrøvl? Spejlneuroner giver neural belæg for semantik som oplevelse. Neural spejling af den anden – motorisk, følelsesmæssig ekko Fra naturen side: Menneskets uvillighed mod alvorligt at skade eller slå et andet menneske ihjel (en af vores slags) Paradoks: Hvorfor så megen drab, bevidst påført lidelse og udslettelse? Er det psykopaternes skyld? En pedantisk bogholder – ingen psykopat

11 3. Humansprogets nødvendighed
Dehumanisering uden humansprog (fortsat) Den pedantiske bogholder – Adolf Eichmann! Psykopatiske handlinger fordrer ingen psykopat Hvad så? Kerneelement: Dehumanisering! Dehumanisering (aktivitet) – ved udtryk, tanke, fortællinger etc. at få opfattelse af den anden som et ikke (helt) menneske. Dehumanisering ændre blik på den anden, et dehumaniseret blik, som åbner for dehumaniserede handlinger i forhold til den anden.

12 3. Humansprogets nødvendighed
Dehumanisering uden humansprog (fortsat) Intentionel og ikke-intentionel dehumanisering Den af ingen ønskede dehumanisering Humansprogets fortrængning fra beslutningssproget, fra succeskriterier, fra konsekvensberegninger osv. – en dehumanisering! Et sterilt sprog (uden det levede livs resonans) giver begrænset empati. Begrænset empati giver tab af moralske intuitioner Tab af moralske intuitioner føre til moralsk uønskede handlinger

13 3. Uafsluttede bemærkninger
”En umulig kamp at kæmpe, sådan er det bare!” Profylaktiske tiltag: at insistere på menneskesprogets tilstedeværelse i beslutningsprocesser, målfastsættelse, evalueringer, fagudvikling osv. Menneskesprogets termer – ændrer forestillingsrummet, udvider spørgsmålsrummet, udvider diskussionsgrundlaget osv. Menneskesprogets nærvær giver empati og aktiverer vore moralske intuitioner (modsat de børne- og menneskefremmede udtryk). Humansproget som det grundlag, hvor mål, tiltag og konsekvenser skal få moralsk legitimitet eller afvise af mangel på samme.

14 3. Uafsluttede bemærkninger
”En umulig kamp at kæmpe?” Kampen for det humane er en aldrig uafsluttet kamp. Ny tidsalder, nye vilkår, udvikling osv. Men en kamp det er meningsfuld og værd at kæmpe selvom kampen aldrig en endelige sejr. For meget vindes i kampen – en styrkelse af det humane i dens tidsrelevante former. God kamp!