Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze.

Præsentationer af emnet: "Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze."— Præsentationens transcript:

1 Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze

2 Anvendelse af fosforindeks Hvorfor er der nu fokus på fosfor fra det åbne land ?

3 Anvendelse af fosforindeks Udviklingen i fosfortilførslen fra det åbne land (afstrømningskorrigeret)

4 Anvendelse af fosforindeks Koncentration af opløst P Fosformætningsgrad

5 Anvendelse af fosforindeks Vi har et problem med fosfor til Limfjorden, men landbruget betyder meget som erhverv i amtet. Gennemsnitlig modtager amtet cirka 320 VVM screeningssager om året

6 Anvendelse af fosforindeks Hvad har vi gjort i Viborg Amt?  Limfjordsamterne er gået sammen om udvikle redskaber til at lave en fosforrisiko kortlægning sammen med DMU, DJF og Conterra. Projektet forventes færdig om to år.  Som en konsekvens af ovennævnte projekt og andre, eksempelvis VMP II vådområder og Nørreåen, kunne vi se at de eksisterende højdemodeller ikke var gode nok.  Hvad er så problemet med højdemodellerne ?

7 Anvendelse af fosforindeks Rivestruktur og forskydninger mellem kortbladene, bygger på KMS´s høj- demodel

8 Anvendelse af fosforindeks Hvilke fosformodellerings værktøjer findes i dag ?  USLE og RUSLE er de alt dominerende.  Herudover er der en række mere eller mindre modificerede modeller af ovennævnte, eksempelvis WaTem.  Og så er der lige Moore (TapesG, Wet og Eros) og Hutchinson (ANUDEM).  Grundet, at det er en mere korrekt højde – hydrologisk model har vi anvendt sidst nævnte model værktøjer.

9 Anvendelse af fosforindeks plus Interflow Fosfors veje til vandløbet, kilde DMU

10 Anvendelse af fosforindeks Anvendelsen af USLE/RUSLE har følgende problemer:  Kvaliteten af højdemodellen  Markgrænser, afgrøder og pløjemønster  Længden af overland flow før der dannes kanaler  Længden af den enkelte nedbørs hændelse  Hortonian overland flow contra interflow  Depositionen er måske mere interessant end erosionen

11 Anvendelse af fosforindeks Vi har i beregningen taget følgende forudsætninger (blandt andet):  Regnbyger er normalt ikke over tre timer.  Flow er en kombination mellem Hortonian overland flow og interflow (mættet zone).  Flow er ikke en kontinuer proces.

12 Anvendelse af fosforindeks Forsøgsområde ved Kjeldbjerg, inkl. højdekurver

13 Anvendelse af fosforindeks Eksisterende DHM, Kjeldbjerg Efter en del mellem regninger nogle eksempler på resultater

14 Anvendelse af fosforindeks WET, runoff fraction mm/day

15 Anvendelse af fosforindeks EROS, erosion index

16 Anvendelse af fosforindeks kilde DJF

17 Anvendelse af fosforindeks kilde DJF

18 Anvendelse af fosforindeks Men så lang tid modellerne ikke er operationelle og amterne hele tiden modtager nye ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktionen, VVM screening, skal der tages initiativer der på en praktisk måde indtil videre løser problemet. Ved at se på forudsætningerne for de eksisterende modeller/indeks har vi i Viborg Amt vedtaget et administrationsgrundlag for fosfor. Her belyst med et eksempel.

19 Anvendelse af fosforindeks Ikke på skrånende arealer < 10 % Afstand til vandløb 200 m, jordbundstype, dræning 0 kg P eller 0 – 5 kg P Opland, sø eller fjord (husk Natura 2000 områder) 0 kg P eller 0 – 5 kg P

20 Anvendelse af fosforindeks Hvor langt er vi før indeksmodeller kan anvendes?  Der er behov for modeller/indeks, som er operationelle og som ikke behøver store mængde data. Indtil disse er tilgængelige må der ageres på bedst mulige vidensniveau.  Via forsøg med beregninger i Tapes og ANUDEM har Viborg Amt taget nogle skridt i en retning men er det den rigtige ?  Vi ser frem til at der kommer mere gang i vores projekt med DMU, DJF og Conterra.  Og endelig, vi er som praktiske grise nødt til at kende forudsætningerne i de modeller vi anvender og hvad der ligger bag før vi bruger dem.  Tro ikke blindt på oraklerne.