Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden

Præsentationer af emnet: "Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden
Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden ? Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

2 Udbyttetab ved angreb Følsomhed i prioriteret rækkefølge:
Vinterbyg (”barley yellow dwarf virus”, BYDV) > vinterhvede > triticale > rug. Havre (”havrerødsot”) > vårbyg > vårhvede.

3 Havrerødsot vinterbyg

4

5

6 Angreb af havrerødsot medfører:
Kortere strå Mindre rodudvikling Færre aks Kortere aks Lavere TKV Sorte aks

7 Udbyttetab i 1 hvedemark 2007
÷ Havrerødsot + Havrerødsot Udbyttetab i angrebne pletter: 45 procent

8 Forskellige typer af havrerødsot
Overføres af PAV Havre- og kornbladlus MAV Kornbladlus RPV Havrebladlus

9 Havrebladlusens livscyklus
Ægstadium Vintervært hæg Stammoder, uvinget Uvingede befrugtnings-krævende æglæggende hunner 1-3 genera-tioner, uvinget Vingede hunlige bladlus Vingede hanlige bladlus Vingede bladlus I mildt vejr overvintring uden værtskifte Flyvning efterår Sommerværter korn, majs, græsser Flyvning forår Uvinget afkom Uvinget afkom, flere generationer Sommerflyvning til andre værter Vingede bladlus

10

11 Bekæmpelse af bladlus i hvede
Sprøjte-tidspunkt TKV Udbytte, hkg/ha Ubehandlet 34,9 74,4 a Efterår 38,0 80,3 b Forår 40,2 85,5 bc Efterår + forår 41,5 91,7 bc 1 hvedeforsøg Nordtyskland , Sumi-alpha anvendt

12 Forekomst af bladlus, efterår 2007

13 Vigtigste faktorer for angreb
Vejrforhold Sådato Omfang af bladlus med virussmitte

14

15

16 Engelsk temperaturmodel
Ved en temperatursum over 170 graddage (basis 3 grader) beregnet fra fremspiring anbefales sprøjtning. Ved en temperatursum over 340 graddage anbefales endnu en sprøjtning.

17 Antal havrebladlus efterår Rothamsted
og nedbør sommer Havrebladlus, sept. – dec. 10 100 1.000 10.000 P < 0.001

18 Havrerødsot og sådato i vinterbyg Oxfordshire 1990-92

19 Havrerødsot

20 Bladlus med smitte, tyske data
Oftest under 3-5 pct. og i sjældne tilfælde op til 10 pct. af bladlusene. I efteråret 2007 over 50 pct. smittede bladlus i nogle marker.

21 Hvor kommer virus fra ? Vært Symptomer 150 græsarter Ingen
Spildkornsplanter Sjældent efterår Majs Røde bladspidser

22 Betydning af forfrugt Forfrugt græs øger risikoen for angreb. Stubbearbejdning garderer ikke mod angreb.

23 Bejdsemidler i Tyskland
Smaragd Forte Pack: clothianidin + beta-cyfluthrin (ingen midler i DK) + svampemiddel. Manta Plus: imidacloprid (Gaucho)+ svampemiddel. Merpris: 150 kr./hkg. Bejdsemidler forventes ikke i DK.

24 Resistente sorter? Ingen resistente sorter i Europa.
I hvede ingen resistente sorter foreløbig. I vinterbyg mindre modtagelige sorter indenfor få år. Der kan være toleranceforskelle.

25 Angreb af havrerødsot i 2 sortsforsøg 2007
Pct. angrebne planter Udbytte, hkg/ha Forsøg 1 Forsøg 2 Frument 23 76,3 11 73,0 Smuggler 8 75,2 3 79,5 Ambition 58 59,7 13 70,0 Samyl 53 60,0 12 63,7 Skalmeje 73,6 4 67,3

26 Hvordan tackler vi havrerødsot ?
Behov for mere viden: klimasammenhænge registreringsnet omfang af smittede bladlus betydning af nabomarker (græs og majs)

27