Lovgivning, miljø og pesticidplan

Præsentationer af emnet: "Lovgivning, miljø og pesticidplan"— Præsentationens transcript:

1 Lovgivning, miljø og pesticidplan
Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen Indhold: Krydsoverensstemmelser mht. bekæmpelsesmidler Regler for påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr TOPPS – uddannelse af sprøjteførere Randzoner langs vandløb Pesticidplan – evaluering efter 2006

2 Indhold Krydsoverensstemmelser mht. bekæmpelsesmidler
Regler for påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr TOPPS – uddannelse af sprøjteførere Randzoner langs vandløb Pesticidplan – evaluering efter 2006

3 Krydsoverensstemmelse - krav 1.1.
Stoffer, produkter og materialer må ikke forurene grundvand, jord og undergrund Reguleres af Miljøbeskyttelsesloven ”Normal” håndtering af bekæmpelsesmidler fører ikke til sanktioner Krav 1.1.: ”Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden”. ”Beholdere med stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden”. Der findes endnu ikke specifikke regler for håndtering af bekæmpelsesmidler. Det betyder, at regelret håndtering og anvendelse ikke vil føre til sanktioner.

4 Hvornår kan bekæmpelsesmidler føre til forurening
”Større” spild som ikke opsamles Udtømning af ufortyndet restsprøjtevæske på ubefæstede arealer Intensiv anvendelse af grusbelagte pladser til påfyldning og rengøring Opsamling af spildevand med pesticider i gamle beholdere Uforsvarlig opbevaring, hvor der kan ske forurening Vurdering af krav 1.1. vedr. pesticider: ”Større” spild og udtømning af ufortyndet restsprøjtevæske på ubefæstede arealer uden opsamling af spildevand vil med al sandsynlighed være en forurening. Intensiv anvendelse af grusbelagte pladser til påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr medfører med stor sandsynlighed forurening af grundvand. Opsamling af spildevand med pesticidindhold i gamle beholdere kan være en forurening pga. utæthed. Uforsvarlig opbevaring, hvor der kan ske forurening af jord og grundvand vil sandsynligvis være omfattet.

5 Krav 2.18: Anvendelse og/eller besiddelse af plantebeskyttelsesmidler
”Der må kun anvendes og besiddes godkendte plantebeskyttelsesmidler” Forbudte midler Se listen Forbudte midler på Landbrugsinfo/planteavl/planteværn/bekæmpelsesmidler. Midler kan have anvendelsesforbud som følge af, at de ikke kan optages på EU´s plantebeskyttelsesdirektivs bilag 1 (positivliste), er ulovligt importerede eller er forbudte midler på liste A og B i lov om kemiske stoffer og produkter.

6 Krav 2.18: Eksempler IPU, Sencor, Prefix og Casoron er på den danske forbudsliste (liste A) Liste B indeholder eksempelvis gule midler (dinoseb), som måske ”findes glemt” i nogle få kemikalierum Barnon Plus er ikke optaget på bilag 1 og har anvendelsesforbud fra 1/ Simazin er heller ikke optaget på bilag 1 og har anvendelsesforbud fra 11/9-2005

7 Krav 2.19: Plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på de afgrøder og i de doseringer de er godkendt til ”Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes i afgrøder, hvortil godkendelse er givet” ”Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes i doser hvortil godkendelsen er givet”

8 Godkendelse - læs altid etiketten
Afgrøder eller opgaver fremgår af etiketten Off-label godkendelser og dispensationer ses på LandbrugsInfo Etiketten/brugsanvisningen angiver doser, som ikke må overskrides Nogle midler har en maksimalt tilladt dosering pr. år Nogle midler må kun bruges med flere års interval Afgrøder eller opgaver hvortil et middel er godkendt fremgår af etiketten. Nogle midler har off-label godkendelse til visse afgrøder eller må anvendes på dispensation, og disse ses på LandbrugsInfo. På etiketten/brugsanvisningen er angivet doser til forskellige opgaver, som ikke må overskrides. Nogle midler har en maksimalt tilladt dosering pr. år - f.eks. bentazonholdige midler (Basagran) og clopyralid (Matrigon). Nogle midler må kun bruges med flere års interval - f.eks. clopyralid (Matrigon)

9 Eksempler, hvor landmand ubevidst kan begå fejl:
Tern bekæmper meldug i alle kornafgrøder, men er kun godkendt i hvede og byg DFF vil kunne anvendes i både vårbyg og havre, men er kun godkendt i vårbyg Stomp Pentagon kan anvendes på samme måde som Stomp, men er kun godkendt i vintersæd Der vil være en risiko for at landmænd ubevidst anvender visse midler i afgrøder, hvor de ikke er godkendt. Det gælder de nævnte eksempler. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, når der udleveres bekæmpelsesmidler fra leverandøren.

10 Midler, hvor godkendelse er trukket tilbage
Når godkendelse udløber og det ikke er betinget af et forbud, må lagre sælges og anvendes Indskrænkes anvendelsen efter revurdering, må lagre anvendes ifølge etiketten Gem emballagen I tilfælde af at en godkendelse udløber og det ikke er betinget af et forbud, må midlet sælges og anvendes som angivet på etiketten så længe der er lagre hos forhandlere eller brugere. I forbindelse med revurdering sker der ofte indskrænkning af anvendelsen, f.eks. Pirimor, Matrigon og Ethosan. Resterende lagre må anvendes ifølge etikettens angivelser. Gem emballage, så det kan dokumenteres, at midlerne er anvendt ifølge etikettens anvisning.

11 Krydsoverensstemmelsen i forbindelse med planteværnsmidler omfatter ikke:
Afstandskrav til vandløb og søer Sprøjtefrister Bortskaffelse af emballage – dog kan ulovlig afbrænding blive omfattet, hvis der sker forurening af jord eller grundvand jvf. krav 1.1 Anvendelse af værnemidler Sprøjtejournaler En række bestemmelser vil ikke være omfattet af krydsoverensstemmelse, men kan naturligvis straffes ifølge gældende lovgivning.

12 Så meget som muligt skal ”afsættes” i afgrøde/marken
Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter er på vej som del af Pesticidplanen. Det betyder, at Miljøstyrelsen i løbet af foråret sender en bekendtgørelse i høring. Et grundlæggende princip for de nye regler er, at så meget som muligt af bekæmpelsesmidlerne skal ud på det areal der sprøjtes. Et centralt punkt bliver, at restsprøjtevæsken skal fortyndes og udsprøjtes i den behandlede afgrøde.

13 Fylde- og vaskeplads Påfyldning af kemi og rengøring i marken
eller Påfyldning af kemi og vask af marksprøjter skal enten ske i marken eller på en plads med opsamling af spildevand. Hvis påfyldning af kemi og vask sker i marken, må det ikke ske samme sted gang på gang. En vaskeplads med opsamling kan være forskellige tekniske løsninger. Ofte vil det være en støbt betonplads, men kunne f.eks. også være en membran dækket med grus. Ubefæstede arealer vil ikke være en mulighed, dvs. på grus og lign. Spildevand fra befæstede pladser skal opsamles enten i en gyllebeholder eller en eller anden form for spildevandsbeholder. Spildevandet der er opsamlet separat vil kunne udbringes på dyrkede arealer. på befæstet plads med opsamling

14 Løsninger Bedrifter, der ikke har omfattende sprøjteopgaver, kan håndtere pesticiderne i marken Husdyrbrug kan opsamle spildevand i gyllebeholder Store planteavlsbrug, maskinstationer mfl. vil have behov for investeringer i anlæg med opsamling af spildevand Opgradering af ældre marksprøjter De økonomiske konsekvenser for den enkelte bedrift vil afhænge af forholdene.

15 Opsamling af spildevand i gyllebeholder
Landbrugets byggeblad vil fortsat være gældende Landscentrets byggeblad for vaskeplads med opsamling i gyllebeholder vil blive opdateret. Mange husdyrbrug vil med få ændringer af eksisterende forhold kunne leve op til de nye krav. Der findes skøn over hvor meget pesticid der spildes ved påfyldning og rengøring. Mængden kan derfor beregnes og indgå ved i den byggeansøgning man skal indlevere til kommunen. Vi forventer, at der skal laves en række standardscenarier i et byggeblad, som kan passe til de fleste bedriftstyper. Alternativt vil der kunne laves et beregningsprogram, der kan anvendes individuelt. På den måde kan det også beregnes, hvor stort et areal spildevandet skal spredes på. Findes på

16 Udbringning af spildevand fra opsamlingsbeholder
Forår og sommer ”Dosis” må ikke overstige 1/10 af godkendt dosis Efterår ”Dosis” må ikke overstige 1/50-1/100 af godkendt dosis Udbringning med f.eks. marksprøjte gyllevogn, slamsuger Skal udlægges i afgrøder Miljøstyrelsen foreslår nogle grænser for hvor stor mængde pesticid der må spredes pr. ha i spildevand, der skal udbringes på landbrugsjord. Hvis spildevandet udbringes med marksprøjte, vil det ikke blive et problem at komme under de nævnte grænser. Hvis der er afgrøde på det areal hvor det spredes, skal spildevandet udlægges, så der ikke er risiko for pesticidrester i afgrøden.

17 Spildevand i opsamlingsbeholder
Eksempel: Sprøjtning af 1000 ha, udvendig rengøring i marken ”Maksimalt” spild: 300 g Spildevand kan forår-sommer spredes på 2 ha ”Maksimalt” spild er beregnet ud fra en worst case betragtning, men ved egentlige uheld kan spildet naturligvis blive meget større.

18 Spildevand i opsamlingsbeholder
Måling af spild på maskinstation, der sprøjter omkring 3500 ha 250 g aktivstof pr. år På en skånsk maskinstation der vasker sprøjten i marken, blev der målt 250 g spild pr. år ved sprøjtning af 3500 ha. Det vil svare til at spildevandet om foråret skal spredes på et par hektar. I et standardscenarium vil der blive beregnet et lidt større spild, idet der regnes med ”worst case”. Dog kan spildet blive væsentligt større, hvis der sker egentlige uheld eller håndteringen er uhensigtsmæssig.

19 Biobed bliver ikke tilladt
Et aktivstof som bentazon i Basagran har vist sig at blive udvasket fra et biobed. Miljøstyrelsen anser derfor ikke et biobed som en egnet løsning, selv om det yder langt bedre sikring end grusbelagte arealer. Foto: Eskil Nilson

20 Udstyr på sprøjte Præparatfyldeudstyr eller injektion Skyllevandstank
Spuledyse til indvendig rengøring En del af det udstyr sprøjtefabrikanterne har udviklet for at forbedre arbejds- og miljøforhold vil blive et krav. Det gælder præparatfyldeudstyr, som med afmålingsskala og spuledyse til rengøring af tom emballage har vist sig meget effektivt til at minimere spild af koncentreret middel. Skyllevandstank bliver også obligatorisk. Ved at medbringe rent skyllevand svarende til 10 procent af sprøjtetankens volumen er det muligt at foretagen 50 gange fortynding i marken, så restsprøjtevæsken kan sprøjtes ud på det behandlede areal. Endelig forventes en spuledyse at blive et krav. Foto: Hardi Foto: Hardi

21 Udstyr til udvendig rengøring, med mindre spildevand opsamles
Udvendig rengøring skal ske i marken, med mindre vaskevandet opsamles. Et krav om udstyr til udvendig rengøring vil derfor kunne imødeses, hvis vask skal foregå i marken. Det optimale vil være, at rengøre sprøjten udvendigt i marken efter hver sprøjtedag, så den altid holdes ren. Indendørs parkering eller på vaskepladsen skal sikre, at regn ikke skyller sprøjtemidlerne af sprøjten på uhensigtsmæssige steder.

22 Vandforsyning – der skal sikres mod overløb og tilbagesugning
Kontraventil, ingen kontakt mellem vandforsyning og væske i sprøjten samt vandur eller separat vandtank En væsentlig kilde til spild kan være overløb. Der vil derfor blive krav om enten et vandur, der styrer den mængde vand der fyldes på sprøjten eller at der påfyldes vand fra en buffertank, hvor der ligeledes er sikring mod overløb. Det blive muligt at påfylde vand på ejendommen uden befæstet fyldeplads, hvis kemien påfyldes i marken.

23 Afstandskrav Krav om afstand mellem fylde-/ vaskeplads og boringer/brønde/vandmiljø Der vil blive et afstandskrav.

24 Statistikken fra miljøtjek i forbindelse med pesticidplanen viser, at omkring en tredjedel af ejendommene skal have flyttet fylde-/vaskepladsen bort fra et grusbelagt areal. Konsulenternes samlede vurdering viser, at 60 procent af bedrifterne skal forbedre et eller flere forhold omkring håndteringen af bekæmpelsesmidler.

25 90% reduktion af pesticider i vandløb
Rådgivning og regler 90% reduktion af pesticider i vandløb (tidsvægtet middelkoncentration maj-september) Rådgivning på bedrifter Stramning af lovgivning m.m. Vil regler betyde færre fund af pesticider i vandmiljøet? Det er påvist i Skåne, hvor belastningen i en bæk blev reduceret med 90 procent. Fra 1995 blev der gennemført en oplysningskampagne og der blev ydet rådgivning. Fra 1998 kan effekten af opstramninger i lovgivningen måles. Det væsentligste element har været, at det ikke længere var tilladt at fylde og vaske på grusbelagte arealer. Forholdene i Danmark er formentlig sammenlignelige. (Jenny Kreuger og Eskil Nilson, Plantekongressen 2004)

26 Train the Operators to prevent Pollution from Point Sources
Samle viden om bedste praksis vedr. håndtering af pesticider Opstille retningslinier for god praksis og etablering af netværk på tværs i EU Kurser for rådgivere, landbrugslærere, distributører m.fl. Et demonstrationslandbrug Udstilling på Agromek Demonstration af TOPPS i et afvandingsområde Formidling via hjemmesider og fagblade TOPPS-projektet skal de kommende 3 år formidle viden og informationer om håndtering af bekæmpelsesmidler. Landscentret er koordinator for arbejdet i Finland, Sverige og Danmark med Hardi International som partner. Projektet finansieres halvt af bekæmpelsesmiddelindustrien og halvt af EU.

27 Randzoner - få midler må bruges tæt på vandløb
Pjece om randzoner Kun i korn findes et ”tilstrækkeligt” antal midler uden afstandskrav Erosion, næringsstoffer Vendeplads Ofte lavere udbytte Flerårige græsser i zonen forhindrer spredning af arter som burresnerre og gold hejre Randzoner: 1. Fleste midler har afstandskrav til vandløb og søer 2. Undgår besvær med våde pletter og ”skæve” arealer 3. Kan bruge arealet som vendeplads 4. Undgår problemer med jorderosion 5. Begrænser næringsstoftabet fra marken til vandmiljøet 6. Mindsker risikoen for afdrift af sprøjtemidler 7. Skaber fødegrundlag og skjul for mange dyr 8. Er med til at opfylde Vandmiljøplan III 9. Udbyttet er ofte lavere i randzonen end i resten af marken

28 Pesticidplan 2004-09 Evaluering i 2007 Kan forbrug i 2006 påvirkes?
Er måltal for lave? Hvor langt kan forbruget komme ned? Politisk tegner der sig en situation, hvor det nu er sidste udkald til igen at få pesticidforbruget til at falde. Sker det ikke, synes begge sider i folketinget at være klar med kvoter eller stærkt øget afgift.

29 Rådgivning og information
Handlingsplaner på bedriftsniveau Demonstration på 5-8 bedrifter Produktionsrådgivere Arketyper af driftsledere Fokus på økonomi Artikler i landbrugsbladene Et demonstrationsprojekt skal skabe opmærksomhed og beskrive de problemer der evt. er med hensyn til at leve op til målet i Pesticidplanen.

30 BI-opgørelser og handlingsplaner
BI-opgørelser og handlinsplaner på bedriftsniveau samt den øvrige rådgivning (randzoner og håndtering af bekæmpelsesmidler) fortsætter. Interessen er generelt meget begrænset, selv om det flere steder er lykkedes at gennemføre en rådgivning, som er blevet godt modtaget af landmændene.

31 Hvor er indsatsen lettest?
Lav en grundig sprøjteplan Supplerende indsats i vintersæd forår – brug tid i marken til registrering af behov Kør efter skadetærsklerne mod bladlus Svampesprøjtning betaler sig ikke i de sundeste bygsorter Tidlig svampesprøjtning i hvede kun efter behov Rapsjordlopper – brug gule fangbakker Undgå vækstregulering i hvede Pletsprøjtning mod rodukrudt Rettidighed og max. halv dosis mod ukrudt i vårbyg Her er givet et bud på en række planteværnsopgaver, som kan justeres med en overkommelig indsats fra driftslederen, evt. med bistand fra konsulenten. Vedr. sprøjteplaner læs evt. konsulentmeddelelse nr , 15. december 2005: Sprøjteplaner og rådgivning om planteværn - bedste praksis.

32 Ejendomme på 100 ha Konsekvent sprøjtning contra behovsbestemt
Planteavlsorientering nr , den 24. november 2005: Økonomi ved reduceret pesticidforbrug. Det er beregnet, hvor stor besparelse der kan nås ved at leve op til førnævnte strategi for planteværn. Areal 100 ha. Det forudsættes, at der ikke er specielle problemer på arealerne. Beregningerne kan derfor ikke anvendes til en generalisering for hele dansk landbrug.

33 Optimal dosis ved aksbeskyttelse 61 landsforsøg i vinterhvede med doser fra 0,125 til 0,75 l/ha I sorter med Septoria-modtagelighed 0-1 var 0,375 l/ha bedst og sikrest (0,25 l/ha var næstbedst) I sorter med Septoria-modtagelighed 2-3 var 0,5 l/ha bedst og sikrest (0,375 l/ha var næstbedst) I forsøgene har der været anvendt Amistar, Opus og Opera. I gruppen 0-1 findes Smuggler og Solist, men de øvrige af de mest dyrkede sorter er i gruppe 2. ”Bedst” betyder, at nettomerudbyttet her var højest. ”Sikrest” betyder, at hvis man hvert år konsekvent anvender denne dosis, så har man både i gennemsnit af forsøgene og i enkeltforsøgene fået det mindste tab (i forhold til altid at have valgt den bedste løsning i alle enkeltforsøgene, hvilket ikke er muligt i praksis).

34 Svampesprøjtning st. 31 vinterbyg 83 forsøg 1999 - 2005
80 70 60 Procent forsøg 50 40 30 Det fremgår, at det har været forbundet med et økonomisk tab at sprøjte i st. 31 (1.knæ dannet) i 70 pct. af forsøgene. Kun 4 pct. af forsøgene har givet et nettomerudbytte over 2,0 hkg/ha. Det højeste nettomerudbytte i de 83 forsøg var 2,7 hkg/ha. I forsøgene med de højeste nettomerudbytter har der oftest været tidlige angreb af bygrust. 20 10 Under 0 0,1 - 1,0 1,1 - 2,0 2,1 - 2,7 Nettomerudbytte, hkg/ha

35 Optimal indsats mod ukrudt i vårbyg 116 landsforsøg, gns. 155 tokimbl
Optimal indsats mod ukrudt i vårbyg 116 landsforsøg, gns. 155 tokimbl. ukrudt pr. m2 i ubehandlet Gns. i fsg. 140 kr. Gns. indsats 2004 208 kr. Fordeling af 116 forsøg med hensyn til den økonomisk optimale indsats. I gns. har den optimale indsats været 140 kr. pr. ha, dvs. en kemiudgift på ca. 75 kr. pr. ha. Fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, kan vi beregne, at indsatsen i gennemsnit har været 208 kr. pr. ha, når vi fraregner MCPA til tidselbekæmpelse og forbrug af flyvehavremidler. 97 ud af 116 forsøg eller 84% af forsøgene havde optimal indsats under 208 kr. pr. ha, dvs. kun 16% af forsøgene havde optimal indsats over 208 kr. pr. ha

36 Indsats og ukrudt i 116 landsforsøg
Gns. i fsg. 140 kr. Gns. indsats 2004 208 kr. Diagrammet viser, at der kun er opnået moderat bedre effekt på tokimbladet ukrudt ved at øge indsatsen, og ukrudtsmængden retfærdiggør derfor ikke den høje indsats. Det helt afgørende er, at der vælges en løsning, der har god effekt på de ukrudtsarter der findes på arealet.

37 Er måltal for lave? Langsom/manglende teknologisk udvikling (stedspecifik bekæmpelse, varslinger, modeller osv.) Strukturudvikling? Dyrkningsmæssige ændringer Reduceret jordbearbejdning Ændret bestand af ukrudt/sygdomme/skadedyr Nye bekæmpelsesmuligheder Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan ikke konkurrere med kemi BI-doser for nye midler Holdninger Måltallene blev beregnet/skønnet af Bicheludvalget i med udgangspunkt i forsøg og ekspertvurderinger. Såvel dyrkningsmæssige som strukturelle forhold har ændret sig siden midten af 1990’er, hvilket betyder, at der er behov for at revurdere målet for behandlingshyppighed. ”Hvorfor gøre en ekstra indsats for at nå målet, så bliver kravet bare strammet yderligere”, en holdning der vil være forståelig.

38 1,7 Rådgivning kan flytte forbruget. Det blev vist på 17 studielandbrug, der med rådgivning fra 2000 til 2002 i gennemsnit kom lige under måltallet for Landmændene havde fokus på pesticidforbruget og konsulenterne fulgte afgrøderne igennem vækstsæsonen og ydede den nødvendige rådgivning. Nogle enkelte bedrifter gik til smertegrænsen, men der blev ikke rapporteret om tab som følge af at nedsætte forbruget. Eneste undersøgelse med fuldstændig afstemning af forbruget. Nogle få benyttede radrensning i roer og majs.