Digital videoformidling De to perspektiver Post-produktion –Lyden kategoriseres ifht. praktisk funktion (afsender) –Reallyd,Effektlyd,Foley etc Fortælleteori.

Præsentationer af emnet: "Digital videoformidling De to perspektiver Post-produktion –Lyden kategoriseres ifht. praktisk funktion (afsender) –Reallyd,Effektlyd,Foley etc Fortælleteori."— Præsentationens transcript:

1 Digital videoformidling De to perspektiver Post-produktion –Lyden kategoriseres ifht. praktisk funktion (afsender) –Reallyd,Effektlyd,Foley etc Fortælleteori –Lyden kategoriseres ifht. opfattelse (modtager) –dietisk/non-diegetisk, akusmatisk etc.

2 Digital videoformidling Vertikal montage Eisenstein’s lyd-montagebegreb –Det synkrone forhold mellem billede og lyd Fordoblende komplementærtkontrapunktisk Video Audio

3 Digital videoformidling Audio/narration Filmbilledet: –Kommer fra samme sted = The Frame Filmlyden: The track –Har intet fokuspunkt = No container Vi søger at bestemme lydkilden i forhold til handlingsrummet (Diegesen) –Kan karakteren høre lyden ?

4 Digital videoformidling Magnetisme Billedet er en magnet for lyden –Med hovedtelefoner på opfatter vi lydene, som om de kom fra billedet –Dolby Surround / stereo rumliggør lyden, men den opfattes oftest udfra billedet –Opfattes lyden adskilt fra billedet opstår ’in the wing effect’ Et kompromis mellem psykologisk og reelt rum Absolut overensstemmelse mellem objekter i billedet og lydens placering, vil ikke virke

5 Digital videoformidling Akusmatisk ’Lyde som høres, men hvor kilden ikke kan ses’ Radio, telefon mediet fx. ’Visualiseret’ er modsætningen –Akusmatisk til visualiseret Suspense, vidensfald –Visualiseret til akusmatisk (normalt) Forankret, afmystificeret

6 Digital videoformidling Begreber Onscreen sound –Visualiseret og diegetisk Offscreen sound –Akusmatisk og diegetisk Nondiegetisk –Akusmatisk og ikke diegetisk

7 Digital videoformidling visualiseret akusmatisk diegetisk nondiegetisk Onscreen ? Offscreen nondiegetisk

8 Digital videoformidling Undtagelser Højtalere, radiomodtagere (On-The-Air) –Vi ser ikke kilden (personen), men apparatet (årsagen) Person med ryggen til / talende person i stærkt modlys –Ser vi kilden ? Mentale tilfælde (Internal) –Ser vi kilden til ’tankerne’, ’stream of consciousness’ ?

9 Digital videoformidling kvaliteter Lydens klang afslører noget om dens oprindelse –Rumklang (et lyddødt soveværelse) –EQ (telefonsvarer) –Dobbler effekt (ambulance) ’American Graffiti’ –Ghettoblaster i en baggård, istedet for kunstig EQ/rumklang

10 Digital videoformidling Bit depth Dynamik området –altså hvormange inddelinger der er mellem min. og mak. (stilhed og fuld styrke) –Klassisk musik (stort dynamikområde) – Elektronisk (lille dynamikområde) 16bit er standard i dag –AIFF (8/16 bit) 8 - 48kHz –Wave (8/16 bit) 8 - 48kHz

11 Digital videoformidling Peaks og dB Peaks eller ’spidser’ indikerer kraftig lydimpuls eller ’udslag’ –Er signalet for kraftigt vil peaks blive kraftigt reducerede –Signalet ’overstyrer’ –På analogt udstyr må der gerne peakes over 0 dB kortvarigt –På digitalt udstyr er det FORBUDT

12 Digital videoformidling -12 dB På digitalt udstyr sættes lydniveauet mellem - 20 og -12db Peaks kommer kortvarigt op over -12 db til ca. -6 db En konstant stemme optages ved udslag omkring -12dB Et skænderi (stor dynamik) optages ved konstant udslag omkring -20dB med peaks over -12 dB

13 Digital videoformidling Komprimering Filtyper (eks.) –AIFF, Wave Filformater (eks.) –PCM (Puls code modulation) Ikke komprimeret –MPEG layer 3 (MP3) –Real, WM, QT (streaming audio) –Lernout & Hauspie SBC

14 Digital videoformidling Signal / støj forhold Gennemsnit af signallyden i forhold til gennemsnit af støjen Med automatisk lydniveau (XM2) vil signalet boostes når der er ’stille’ –Dvs. Støjniveauet hæves ! Er lyden optaget for lavt, vil støjen dominere når der skrues op –Fx. Når vi hæver niveauet i FCP

15 Digital videoformidling XM2’s mic Stereo mic (kondensator/strøm) Variabel karakteristik –Normal (nyrekarakteristik) –Voice (retningsbestemt) Kamera skal være TÆT på objektet –Nærbilleder i wide (interview) –Brug hellere ekstern mik.

16 Digital videoformidling Audio reference Testtone (1 kHz) Hovedtelefon/Kamera sættes efter denne testtone Båndet med colorbars og testtone sættes i kameraet og afspilles –Viewfinderen justeres hvis det er nødvendigt –VU meter slår ud til (-12dB) –Lydstyrken i hovedtelefonerne justeres –Audiolevel sættes manuelt (sættes på ’m’)

17 Digital videoformidling Indspil reference Overspil til kamera (husk netstrøm) –’Print to video’ Colorbars og testtone (0 dB) Virker dette ikke, eller skal klippet gemmes i andet format en DV Opret et ’Bars and Tone (PAL)’ klip –I vieweren findes ikonet: ’en filmstrimmel med et A’ Flyt klippet over i timelinen Eksportér klippet som sædvanligt

18 Digital videoformidling DV audio Har dårligt ry fordi –Indbygget mic er dårlig –Mic bruges forkert –Mic bruges ikke Teknisk set er lyden bedre end CD (44.1 kHz) –16 bit(depth) og 48kHz (2 kanaler) –12 bit(depth) og 32kHz (4 kanaler/dub)

19 Digital videoformidling FCP presets ’Superwhite PAL 48kHz’ –Passer til 16 bit optagelse med XM2 –Superwhite tillader lidt mere end den max. Analoge lysstyrke (højlys/detaljer) Hvis du er i tvivl om din lydkildes kHz så vælg 48kHz –FCP vil resample lyden, dvs. lave en ny fil –Lydkvaliteten bevares (men forbedres ikke)

20 Digital videoformidling Cutting the track Videomediet anses primært som et visuelt medium –’video’ : betyder ’at se’ –Vi siger at ’se film/tv’ –Der tales om ’effektfuld klipning’, hvor lyden overses som medvirkende faktor

21 Digital videoformidling tolerance Vi har lært at tolerere dårlig billede- kvalitet –Camcorder, håndholdt Lyden forventer vi os mere af –’The Blair witch project’ holdes oppe af gennemarbejdet lydside –Støj og forvrænget lyd er svære at abstrahere fra

22 Digital videoformidling Faser Ved råklip er vi interreserede i lydens struktur –Interview sammensættes i meninghelheder –Dialog klippes ’lige på’ –I stedet for de rigtige ’effektlyde’ benyttes ’placeholders’ –Niveauforskelle og småfejl ignoreres

23 Digital videoformidling Sound mix Dialog – stemmer holdes adskilt og tilføres equalization (EQ) –’fordoblende’ når vi ser personen tale –’komplimentær’ når personen er off-screen Sound effects – –I teorien ’fordoblende’ da effekten blot erstatter den eksisterende

24 Digital videoformidling Sound mix Foley – genskabelse af lyd synkront med billedet –Fodtrin, slag etc. ADR (automatic dialogue replacement) Ambient sound (’Rum’ lyd) –Den ’usynlige’ lyd –Summen af baggrundslyde (virtuelle)

25 Digital videoformidling Room tone Alle rum har deres egen lyd –Ambient sound Room tone bruges til at gøre lydmixet mere homogent –Indendørs optagelser, typisk –Den neutrale lyd optages særskilt i ca. 2-3 min. efter optagelserne –Støjkilder udelukkes så vidt muligt

26 Digital videoformidling Tip Hvis der ikke er optaget room tone, kan man finde et klip fra samme location Man kan sammensætte room tone ved ’copy/paste’ –Find en kort ’bid’ ved at se på waveformen –klip denne ’bid’ ind flere gange med cross-fades i mellem

27 Digital videoformidling Musik Don’t use music to fix a bad edit ! –Musik med ’blød’ pulsfornemmelse fungerer bedst når den kommer på til sidst –Læg kun musikken på først hvis det er 100% sikkert at den skal blive –Temp. musik kan bruges som rettesnor

28 Digital videoformidling Vælg med omhu ! ’yndlings nummeret’ fungerer sjældent Undgå ’sang’ med mindre det er påkrævet Skal videoen vises udenfor universitetet skal rettighederne cleares –KODA, NCB etc.

29 Digital videoformidling Capture audio Optag lyden på DV kameraet så vidt muligt –Bedre kvalitet og færre indstillinger Fra minidisc skal lyden digitaliseres gennem audio indgangen på mac’erne Under log/capture –Clip settings: vælges ’audio only’ –Hvis der er testtone, sættes den til -12dB

30 Digital videoformidling capture Audio format (kan ændres senere) –Ch1(L) bliver spor 1 lavet til mono klip –Ch2(R) –Ch1+ch2 to separate ’tabs’ fx. to forskellige mic. På hver kanal –Stereo giver en tab med ’dobbelt-spor’ bruges til indbygget stereo mic. –Mono mix giver en ’tab’ hvor stereo er lavet om til mono

31 Digital videoformidling Equalizer Dobb.klik på klippet i timelinen Tilføj effekten ’3 band equalizer’ –Denne simple eq benytter bas, mellemtone og diskant –Frekvens og gain sættes separat Er denne ikke præcis nok til fjernelse af en bestemt frekvens –Brug ’parametric equalizer’

32 Digital videoformidling Parametrisk eq Flere Eq’s kan oprettes Frekvensområdet (10Hz til 20kHz) Q værdien angiver ’nøjagtighed’ –Dvs. At en lav Q værdi påvirker et meget smalt frekvens-område –Gain sættes til -20dB og reduceres gradvist

33 Digital videoformidling Reverb Bruges minimalistisk –Uden room tone vil kunstigheden dominere Simulering af naturlige rum –Medium hall, thin plate Simulering af særlige rum –Large Hall, Tunnel –Brug ’effect mix’ for ikke at overstyre

34 Digital videoformidling Hi- lowpass filter Hipass filteret tillader frekvenser over den angivne at passere –Alle frekvenser under vil blive fjernet Lowpass filteret gør det modsatte Bruges i nødstilfælde

35 Digital videoformidling Diverse filtre Noise Gate –Fjerner lyd under et bestemt threshold niveau (volume) –Ratio angiver styrken af effekten –Attack/release angiver følsomheden, dvs. Hvor hurtigt filteret skal reagere Hum remover (Parametrisk Eq) –Har forskellige presets

36 Digital videoformidling Diverse filtre Depop –Fjerner ’stødlyde’ som opstår når mic. Holdes tæt på DeEss –Fjerner ’hvislen’ fra vokal

37 Digital videoformidling Level / Pan Kan sættes i vieweren eller i timelinen –Keyframes med ’option’+klik I timelinen benyttes ’clip overlays’ eller ’rubberbands’ (p.337) Select flere klip samtidigt –Vælg ’modify’ og ’Levels’ –Absolut eller relativ justering –Prøv også ’ctr +’ og ’ctrl -’ (Gain)

38 Digital videoformidling Real time ? 8 spor mixes med levels real time Andre filtre kræver mere –EQ reducerer real time med 1 track –Derfor må der renderes for at høre mixet Export til Pro Tools sker via OMF –Dedikeret til lydprocessering –Tracks beholder deres position

39 Digital videoformidling Audio tab i vieweren Et klip med audio har en waveform. Her sættes level (niveau) –spread (stereo, kanaler vendes(1) eller sendes korrekt (-1), hvis begge kanaler mixes (0)) pan (mono, lyden sendes højre/venstre) Træk i højtalerikonet IKKE waveformen

40 Digital videoformidling Præcision 1 frame = 1/25 sek. 48 kHz/4 = 12kHz Dvs. 12000 samples for hver frame –Den ’bedre’ opløsning kan høres ! Nyt audio in-point –Åbn audio tab i vieweren, zoom helt ind –Den sorte klods er CTI’en dvs. 1 frame –Shift drag CTI’en og sæt nyt in-point

41 Digital videoformidling Mikro editering Fjernelse af ’klik’ –Find ’klikket’ i viewerens waveform –Zoom helt ind –Sæt keyframes med ’option’-klik Sæt 3 keyframes beg, mid, slut Træk den midterste helt i bund Sæt flere keyframes om nødvendigt

42 Digital videoformidling Timeline split Slå 'clip linking' fra (shift + L) vælg lydsporets editpoint mens option holdes nede vælg roll edit værktøjet (R) træk lyden tilbage eller frem

43 Digital videoformidling Sæt volumen i timelinen Slå ‘rubberband’ til (ikon nederst I timelinen) med selection værktøjet træk volumen op eller ned Keyframes kan også bruges –option + klik (pen tool)

44 Digital videoformidling Fade in/out vælg et audio editpoint command + option + T –default audio transition (fade) Eller ’audio transitions’ - ’fade’ Eller keyframes (rubberbands til)

45 Digital videoformidling Filtre fra effecs tab i browser trækkes effekten over på klippet Eller vælg flere klip – effects menu –audio effects (EQ, etc.)