Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion 2004. Herning 14/1 2004 af Tommy Dalgaard Christen.

Præsentationer af emnet: "Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion 2004. Herning 14/1 2004 af Tommy Dalgaard Christen."— Præsentationens transcript:

1 Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion 2004. Herning 14/1 2004 af Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk), Christen Duus Børgesen & Inge Kristensen (DJF, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø), Poul Larsen (Conterra) samt Jens Erik Ørum, Jens Abildtrup og Brian Jacobsen (FØI).

2 Program Hvorfor oplandsanalyser? Eksempler: Tyrebækkens opland v/ Bjerringbro Ringkøbing Fjords Opland Diskussion Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø ”Mulige reduktioner af næringsstof-tilledningen”

3 Hvorfor oplandsanalyser af næringsstoftab og driftsøkonomi? Krav til levedygtigt landbrug er både: - Økonomisk konkurrencedygtighed - Dokumenteret lav miljøpåvirkning Krav til miljøpåvirkning def. for oplande - Jf. EU’s Vandrammedirektiv og VMP III - fx krav til ”ønsket miljøtilstand” for en drikkevandsboring, en sø eller en fjord

4 Oplandsanalyse for Tyrebækken www.agrsci.dk/jbs/arlas/index.html

5 Landbrugsdata (FRJOR) 1:10000 Mark-blok kort AfgrøderHusdyr Beliggenhed, areal og afgrødetype Gødskning Bedriften www.agrsci.dk/jbs/arlas/index.html

6 Revideret jordtypekort ADK Revideret kort Jordklassificeringen www.agrsci.dk/jbs/arlas/index.html

7 Modelleret N-udvaskning www.agrsci.dk/jbs/arlas/index.html

8 N i vandløb og vandboringer Kilde: GEUS www.agrsci.dk/jbs/arlas/index.html

9 Oplandsanalyse for Ringkøbing Fjord Indgangs- data N-udvaskning Udbytte SKEP/Daisy og NLES 3 sædskifte og gødningsplan P-overskud N i grundvand, vandløb og fjord (DHI) Økonomi- analyser (FØI)

10 Indgangsdata Klima (1990-2001) Jordtyper (Modeljorde) Arealanvendelse (Ha-støtteansøgning `01) Gødningsanvendelse (Gødningsregnskab `01) Årlige udbytter.(Danmarks Statistik 1990-2001) Vanding Husdyrhold (CHR) Økonomistatistik (FØI)

11 Modeljorde http://djfgeodata.agrsci.dk/ Jordklassificeringen (1:50000) Ler/sand underbund (1:500000) Markblok modeljorde

12 Sædskifte-plan Input: Bedriftsoplysninger (Dyrket areal, blokniveau) Afgrøder på blok-niveau Output: Sædskifter, bedrifts-niveau Arealanvendelse, blok-niveau

13 Gødningsplan Input: Afgrødernes N og P behov (N og P normer) N og P i husdyrgødningen produceret på bedriften Importeret/eksporteret husdyrgødning Nøgle t. fordeling & dosering af hus.gødn. på afgrøder Udbragt handels- & husdyrgødning (Pdir. Nøgletal) Tilført P med handelsgødning (Amts-niveau) Output: Gødningsplan på mark-niveau

14 Handelsgødnings-N Handelsgødning (Kg N/ha)

15 N-udbytte

16 N-udvaskning (SKEP/DAISY 2001)

17 N-udvaskning (NLES 3 2001)

18 P-balance Input data Udbragt P med husdyr- & handelsgødning Høstet udbytte (SKEP/Daisy) Output Netto mark tilførsel- og fraførsel af P Mark P-overskud

19 Total P-gødskning

20 P-udbytte

21 Mark P-overskud

22 Driftsøkonomi Jordrente? Indtjening? Landbrugs- kapital? o.s.v… Bedriftstype, region, høstår o.s.v. Jordtype (ler, sand, lavbund) Dyreenheder (kvæg, svin o.a.) Arealanvendelse (Omdrift, vedv. græs og specialafgrøder såsom kartofler, sukkerroer, frø, grøntsager) Harmoniforhold (Overskydende harmoniareal, husdyrtæthed i lokalområdet) Vandingsmulighed O.s.v…

23 Modelberegnet jordrente Gennemsnitlig Marginal

24 Marginal indtjening per dyreenhed

25 Mest miljø for pengene? N-udvaskning Marginal jordrente

26 Diskussion Beslutningsstøtte på oplands- og bedriftsniveau: Mark P-overskud Potentiel erosions- Risiko

27 Bæredygtig arealforvaltning Implementering Beslutninger Natur Økonomi Landskab og miljø ”Rich picture” www.agrsci.dk/jbs/arlas/index.html

28 Landbrugskapital