Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte

Præsentationer af emnet: "Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte"— Præsentationens transcript:

1 Integreret plantebeskyttelse og beslutningsstøtte
I det følgende er givet en række eksempler på, hvordan ideerne med Integreret Planteværn (IP) kan bruges i praksis. ”Overskrifterne” for at tænke IP er: Forebyggelse af problemer med ukrudt og skadevoldere gennem et velovervejet sædskifte, god dyrkningsteknik og behovsbestemt bekæmpelse. En nødvendig forudsætning for at kunne praktisere IP er at opretholde et højt fagligt niveau gennem forskning, forsøgsarbejde og uddannelse af jordbrugere og rådgivere.

2 Integreret plantebeskyttelse
Integreret Plantebeskyttelse (IP) kaldes ”Integrated Pest Management” (IPM) på engelsk. IP kan defineres som: ”Bekæmpelse af skadegørere ved brug af alle metoder, der er i overensstemmelse med økonomiske, økologiske og toksikologiske krav, idet der lægges vægt på udnyttelse af naturlig regulering og økonomiske skadetærskler”. Integreret Plantebeskyttelse - eller IPM - kan siges at være ”gammel vin på nye flasker”. Inden de moderne bekæmpelsesmidler blev opfundet, var landbruget afhængig af at benytte alle midler for at sikre afgrøderne mod ukrudt, sygdomme og skadedyr. Med fremkomsten af de effektive bekæmpelsesmidler kunne man løse en masse problemer, og det var ikke længere nødvendigt at følge de gamle leveregler for godt landmandskab. Gennem årene er presset fra omgivelserne for at mindske afhængigheden af pesticider vokset, og samtidig har forbud mod stadig flere af de gamle pesticider betydet, at det er nødvendigt at gå nye veje. IPM er en form for godt landmandskab, hvor alle til rådighed værende midler inklusive de nødvendige bekæmpelsesmidler tænkes ind, når afgrøderne dyrkes.

3 Integreret plantebeskyttelse (IP)
En del af rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. Indføres i alle EU-medlemslande senest 1/ Det overordnede formål er at reducere afhængigheden af pesticider. Består af 8 principper, der i en vis udstrækning har lighed med godt landmandskab. De 8 principper fremgår af den indledende tekst til dette afsnit.

4 IP mod græsukrudt - sædskifte
Et sundt sædskifte er en hjørnesten i Integreret Planteværn. Figuren viser antal ukrudtsplanter pr. kvadratmeter i to forskellige sædskifter. I sædskiftet med kun 50 procent korn har især græsukrudt, som f.eks. vindaks, ikke nær så mange muligheder som i sædskiftet med 75 procent korn. Sædskifter med vinter- og vårafgrøder, flerårige afgrøder, bredbladede og korn vil alt andet lige lægge en dæmper på ukrudtsbestanden. Kilde: Pallutt

5 IP mod græsukrudt - såtidspunkt
Agerrævehale i vinterhvede Tidlig såning fremmer græsukrudt. Er der massive problemer med græsukrudt i marken, og oplever man, at den normale kemiske bekæmpelse ikke giver tilstrækkelig effekt, vil udsættelse af såtidspunktet være en god metode til at reducere græsukrudtet. I figuren er vist antallet af agerrævehaler pr. kvadratmeter i forsøg med to såtider på tre forskellige lokaliteter i Nordtyskland. Tidlig såning har medført betydelig større bestand af agerrævehale. Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, Versuchsbericht (1997)

6 IP mod græsukrudt - jordbearbejdning
Reduceret jordbearbejdning giver udfordringer med at holde græsukrudtet under kontrol. Et godt sædskifte er derfor alfa og omega. Af denne figur ses det, at pløjning er nok til at reducere en vindaksbestand, der ville kræve 100 pct. normaldosis i et system med reduceret jordbearbejdning. Frøene af vindaks er meget følsomme over for pløjning, idet de i så fald bliver begravet så dybt, at de ikke er i stand til at spire. På grund af de relativt små frø, er det kun en lille del, der overlever til det følgende vækstår. Pløjning efter behov på arealer med reduceret jordbearbejdning er derfor en mulighed, man har for at tænke IP.

7 Græsukrudt og stubbearbejdning
(For) mange marker stubharves efter høst. Gold hejre – øverlig harvning kan stimulere spiring. Blød hejre – stub bør ikke røres. Andre enårige græsser – stub bør ikke røres. Lad stubben ligge, mens ukrudtsfrøene går til. Kun relativt få ukrudtsarter, f.eks. rodukrudtsarterne grå bynke og kvik, reduceres ved stubbearbejdning. De fleste ukrudtsfrø vil henfalde, blive spist af fugle eller angrebet af svampe osv., hvis de blot efterlades uberørt i stubben efter høst. Kun hvis der er massive problemer med gold hejre, spildkorn eller snegle, kan der med fordel stubharves.

8 Integreret bekæmpelse af gold hejre
Gold hejre er en af de få undtagelser fra reglen om at undlade stubbearbejdning. I dette forsøg blev bestanden af gold hejre reduceret væsentligt ved gennemførelse af to harvninger. En yderligere reduktion blev opnået ved at pløje og lave et såkaldt falsk såbed, og derefter så vintersæden lidt senere end normalt. Harvning Pløjning Såning 0x 14/9 15/9 1x 14/9 15/9 2x 14/9 15/9 2x 19/9 6/10 Landsforsøgene 1998

9 Alternative bekæmpelsesmetoder
Radrensning i majs. Hvis jorden slemmer til - eller er fast og ubekvem i foråret, kan en radrensning fremme væksten i majs. Efterhånden som færre og færre midler er til rådighed på markedet til ukrudtsbekæmpelse, kan mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form af radrensning igen blive et økonomisk interessant alternativ i vinterraps og majs. I vinterraps har forsøg vist, at 2-3 radrensninger - effekt- og udbyttemæssigt - ofte ligger på højde med kemisk bekæmpelse. I majs kan radrensning fungere fint som opfølgning på den almindelige kemiske ukrudtsbekæmpelse. Der er således gode erfaringer med at køre 1-2 gange med sprøjten - og så afslutte med radrenseren dage efter sidste sprøjtning. Hel eller delvis brug af mekanisk renholdelse kan også være interessant i afgrøder som kartofler, roer og frilandsgrønsager. Med Kerb ude af billedet i raps, er radrensning den sikre opfølgning mod enårig rapgræs. Foto: Jens Tønnesen og Landscentret

10 Før-høst evaluering For at følge op på sæsonens plantebeskyttelse.
For at planlægge næste års strategi. For at lave/opdatere et ukrudtskort. Som beskrevet i det nye rammedirektiv, er det en vigtig del af IP, at der følges op med en vurdering af sæsonens bekæmpelse af skadegørere. En før-høst vurdering kan man enten lave selv som landmand eller alternativt i samråd med sin rådgiver- og erfagruppe, hvor der kan diskuteres fordele og ulemper ved den foregående sæson samt muligheder og fokusområder for den kommende sæson. Endvidere kan der udarbejdes kort over udbredelsen af ukrudtsarter, der kræver en særlig indsats, f.eks. flyvehavre og rodukrudt, som ofte forekommer i pletter.

11 Ukrudtskort 5 1 3 For at kunne lave en effektiv og målrettet ukrudtsbekæmpelse, hvad enten der er tale om en mekanisk eller kemisk strategi, er det meget vigtigt at kende sin ukrudtsflora. Et ukrudtskort kan bruges til at lægge en passende bekæmpelsesstrategi, inklusiv brugen af glyphosat før høst, før såning, pletsprøjtning, ukrudtsharvning og endelig høstteknik. Sådan laves et ukrudtskort: Udpeg pletterne med ukrudt i marken og indtegn dem på eksempelvis et markfoto som her. Sørg for at notere navnene på de ukrudtsarter, der dominerer i pletterne. Giv pletterne karakter efter ukrudtsbestandens tæthed (eksempelvis 1-5 som her)

12 Klima Dyrknings-teknik Jordtype Kemisk bekæmpelse
Agersnegle er et godt eksempel på, at dyrkningsteknik har stor betydning for angrebsstyrken.

13 Dyrkningsteknik, der fremmer angreb af snegle
Forfrugter med et fugtigt mikroklima. Mange planterester i stubben og ingen jordbearbejdning af stubben. Grubbesåning. Overfladisk såning. Knoldet og løs jord. Sen såning. En engelsk undersøgelse har vist, at risikoen for betydende angreb i hvede øges med en faktor 5, hvis forfrugten er raps i stedet for forfrugt korn. Hvor tiden tillader det, anbefales det at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harvningen har størst effekt under relativt tørre betingelser, da sneglene her udtørres i større omfang. Kvikbekæmpelse før høst reducerer også sneglenes fødeudbud. Der er set større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel var urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning. Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med ca. 70 procent ved at øge sådybden fra 2 cm til 4 cm. Det er vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Et relativt begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder. Tidlig såning - og dermed hurtig fremspiring - er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først efter fremspiring.

14 Brug af engelsk ”sneglefælde”
Fuldkornsmel eller knækkede hvedekerner som lokkemiddel (2 store teskefulde pr. fælde). Fælderne sættes ud et par dage efter såning. Oven over lokkemidlet sættes en tallerken, underskål fra urtepotte, bræt, tæppe eller lignende (diameter cm.). Fælderne sættes kun ud på fugtig jord. Rettidighed er en altafgørende faktor, når vi taler sneglebekæmpelse. I efteråret 2007 var der på lerjord mange steder kraftige angreb af snegle, og der blev opnået en utilfredsstillende bekæmpelse af agersnegle også med større mængder sneglemiddel, fordi bekæmpelse blev iværksat for sent. Problemet er bare, at man ikke ved, om der kommer snegle.    Her kan sneglefælder anvendes. I engelske undersøgelser har man fundet, at den bedste metode at opdage sneglene tidligt på er ved at lægge fuldkornsmel eller knækkede hvedekerner flere steder i marken. Fælderne sættes ud et par dage efter såning. Ovenover placerer man en tallerken, underskålen fra en urtepotte, en træplade, et tæppe eller lignende (18-25 cm2 i diameter). Jorden skal være fugtig (er meget vigtigt), for at metoden virker.

15 Brug af engelsk ”sneglefælde”
Sættes ud om aftenen og aflæses næste morgen. 9 fælder sættes ud i W-form i marken (13 ved over 20 ha). Bekæmpelse i UK ved - i gennemsnit - 1 snegl pr. fælde. Evalueret i England i 93 hvedemarker og 21 rapsmarker. Fælderne sættes ud om aftenen og aflæses næste dags morgen. Metoden er derfor ikke følsom for, hvis der kommer nogle tørre dage, hvor sneglene godt nok er i jorden, men ikke kommer frem på overfladen. I marker under 20 ha anvendes ni fælder og placeres i w-form. Dog placeres nogle af fælderne også, hvor snegle erfaringsvis forekommer i marken (på knoldet jord og lignende). I England anbefales bekæmpelse, såfremt der findes en snegl pr. fælde i gennemsnit, hvis vejrforholdene i en periode samtidig har været fugtige, og der er tale om lerjord. Det er ved at blive undersøgt, hvor mange snegle der skal være under danske forhold for at udløse en bekæmpelse. Fordelen ved den engelske metode er også, at den er undersøgt grundigt. Metoden er baseret på undersøgelser i 93 hvedemarker og 21 vinterrapsmarker. På ejendomme med lerjord, hvor der i visse år er problemer med snegle, er det en god idé at afprøve metoden.

16 Her ser I en ”sneglefælde” i form af fuldkornsmel fra det lokale supermarked og en tallerken. Som I kan se, er der ”fanget” flere snegle.

17 Aksfusarium i hvede Udbredelsen af aksfusarium og dermed fusariumtoksiner er også afhængig af dyrkningsteknik. Aksfusarium er uønsket, fordi svampen danner toksiner. Der findes i EU grænseværdier for indholdet af fusariumtoksiner i korn til human ernæring. Der findes vejledende grænseværdier for korn til foder, hvor især grise er følsomme over for fusariumtoksiner. Planteavl

18 Fusariumtoksin DON, i hvede 2003-2004
18.835 DON µg/kg 1.250 Siden 2003 er der gennemført en monitering af indholdet af fusariumtoksiner i hvede. Her ses resultater for fusariumtoksinet DON (deoxynivalenol) fra Det fremgår, at både forfrugt og jordbearbejdning påvirker indholdet µg DON pr. kg korn er den vejledende grænseværdi i brødhvede. Forfrugt: Planteavl

19 Det ”værste” i prioriteret rækkefølge:
Forfrugt majs og pløjefri. Forfrugt majs og pløjning. Forfrugt hvede og pløjefri. Forfrugt korn og pløjefri. De kombinationer, som giver det højeste indhold af fusariumtoksiner i hvede, er listet i prioriteret rækkefølge. + + Planteavl

20 Sorternes modtagelighed, SortInfo
Ikke modtagelig (0) Delvis modtagelig (1) Modtagelig (2) Meget modtagelig (3) Ingen af de dyrkede sorter Skalmeje Frumet, Ambition, Audi, Hereford, Smuggler, Tuareg, Tabasco, Alfaromero, Mariboss Oakley Der er forskel på sorternes modtagelighed over for aksfusarium. De fleste af de dyrkede hvedesorter i gruppe 2 er modtagelige over for aksfusarium.

21 Monitering og registreringsnet
Økonomiske skadetærskler og varslinger er også en del af IP. Planteavlskonsulenternes registreringsnet har i mange år forsynet konsulenter og landmænd med opdateret viden om udbredelsen af forskellige sygdomme og skadedyr gennem vækstsæsonen. Registreringsnettet er baseret på konsulenternes bedømmelser i hhv. forsøgsmarker og alm. marker. Angrebene bedømmes på samme måde som i Planteværn Online, og angrebene relateres til de vejledende bekæmpelsestærskler i Planteværn Online. Kortet viser bekæmpelsesbehovet i delvis modtagelige sorter i sidste uge i april 2009, hvor der var relativt megen meldug i nogle marker. Man kan også vælge at se behovet i modtagelige sorter eller i en bestemt sort - eller se bekæmpelsesbehovet for andre skadegørere. Marker med angreb over bekæmpelsestærsklen bliver markeret med en rød bolle. Landmanden skal dog altid undersøge sin egen mark. Registreringsnettets oplysninger kan bruges til at vurdere, hvad man især skal være opmærksom på i markerne det pågældende år. Find registreringsnettet på

22 Vejledende bekæmpelsestærskler
Meldug i modtagelige hvedesorter: Vækststadium 29-31: over 10 procent angrebne planter. Vækstadium 32-40: over 25 procent angrebne planter. Eksempler på modtagelige sorter: Audi, Ambition, Oakley, Alfaromero, Mariboss. Her er som eksempel vist bekæmpelsestærsklerne for meldugangreb i vinterhvede. Tærsklerne er afhængige af sorternes modtagelighed og vækststadiet. I modtagelige sorter skal der være færre angrebne planter til at udløse en bekæmpelse end i mindre modtagelige sorter, fordi angrebet hurtigere opformerer sig. Når marken undersøges, er det vigtigt også at kigge i de følsomme dele af marken, hvor der f.eks. er læ, lunt eller afgrøden står tæt. Gå igennem marken og kig ned - f.eks. 10 steder i marken (bør øges efter markens størrelse). Findes der herved én angrebet plante, er angrebsgraden ca. 10 procent angrebne planter. I starten bedømmes evt. angreb på hele planten inkl. sideskud. Fra vækststadium 32 (2 knæ udviklet) skal der kun bedømmes angreb på plantens tre øverste fuldt udviklede blade.

23 Bekæmpelsestærskel for Septoria
Septoria (hvedegråplet) er den svampesygdom, som aksbeskyttelsen i hvede hovedsageligt er rettet imod. Septoria bekæmpes ud fra antallet af dage med nedbør. Antallet af dage med nedbør i forskellige områder og perioder i vækstsæsonen kan følges på registreringsnettet. Fra smitten sker - til symptomerne ses - går der ca. 3 uger. En bekæmpelsestærskel er ikke altid en given angrebsgrad, men kan også være nedbørshændelser. Bekæmpelsestærsklen for Septoria (hvedegråplet) i hvede fastlægges ud fra antallet af dage med nedbør fra og med vækststadium 32 (2 knæ dannet). På dette vækststadie er 3. øverste blad ved at komme frem og kan smittes.

24 Septoria Septoria (hvedegråplet) er ”Danmarks nationalsygdom” i hvede og den sygdom, som aksbeskyttelsen hovedsageligt er rettet imod.

25 Modtagelig-hed Septoria (0-3)* Modtagelig-hed meldug (0-3) *
Sort Modtagelig-hed Septoria (0-3)* Modtagelig-hed meldug (0-3) * Modtagelig-hed gulrust (0-3) * Frument 2 1 Ambition 3 Audi Hereford Oakley Smuggler Tuareg Tabasco Alfaromero Mariboss På findes oplysninger om kornsorterne. Her findes også oplysninger om sorternes modtagelighed over for svampesygdomme, skadedyr og konkurrenceevne over for ukrudt. Alle kornsorter er opdelt i modtagelighedsgrupper over for de enkelte sygdomme. 0 betyder ”ikke modtagelig”, 1 betyder ”delvis modtagelig”, 2 betyder ”modtagelig” og 3 betyder ”meget modtagelig”. I vårbyg findes også karakteren ÷1, hvilket betyder, at sorten har den meget effektive mlo-resistens mod meldug. Hvert år i august mødes en ekspertgruppe, som ajourfører sorternes inddeling i modtagelighedsgruppre over for de enkelte svampesygdomme på basis af årets resultater og evt. resultater fra udlandet. Her ses som eksempel nogle udvalgte hvedesorters modtagelighed over for Septoria (hvedegråplet), meldug og gulrust. Ved sortsvalg skal der foruden sygdomsmodtagelighed tages hensyn til mange andre parametre bl.a vinterfasthed, udbytteniveau, foderværdi og stråstyrke. IP er at kende den valgte sorts styrke og svagheder over for sygdomme, så man ved, hvilke sygdomme man især skal være opmærksom på. *0-3 skala, hvor 3 er meget modtagelig

26 Planteværn Online Hovedmenu:
Planteværn Online er et beslutningsstøttesystem udviklet af Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet ved Århus Universitet i samarbejde med Landscentret. Det giver landmænd og konsulenter forslag til middelvalg og dosering mod hhv. ukrudt, sygdomme og skadedyr (under ”Problemløsning”). For ukrudtsdelen er der også mulighed for at få oplysninger om effekten af de godkendte ukrudtsmidler enkeltvis og i blandinger. Under ”Herbicider på tværs” kan brugeren få svar på de mest almindelige spørgsmål, der stilles i forbindelse med sprøjtning, eksempelvis: Hvis jeg har en given ukrudtsart, hvad kan jeg så lovligt anvende til at bekæmpe den med? Prisen for adgang til Planteværn Online er for landmænd 795 kr. pr. år. Find Planteværn Online på:

27 Planteværn Online - problemløsning
Når Planteværn Online skal finde en løsning mod et givent ukrudtsproblem, indtastes oplysninger om afgrøden generelt, om temperaturen og om ukrudtet der ønskes bekæmpet. Indtastningerne foregår på samme måde for hhv. sygdoms- og skadedyrsdelen. Det er på basis af disse oplysninger, at bekæmpelsesbehovet fastlægges. Det er således vigtigt, at oplysningerne, der indtastes, er retvisende for forholdene.

28 Planteværn Online - middelvalg
Der kan være penge at spare ved at tjekke for ukrudt i marken. Efter indtastning af basisoplysningerne i Planteværn Online, giver den løsningsforslag sorteret efter pris. Her vises to eksempler på forslag til bekæmpelse, afhængigt af ukrudtsarter. I eksemplet til venstre er der angivet en almindelig bestand af kamille og fuglegræs i foråret i vinterhvede (se foregående dias). I det andet tilfælde er der yderligere tilføjet burresnerre og italiensk rajgræs. Det ses, at Planteværn Online kommer frem til en behandling, der vil give mellem 75 % og 85 % effekt på alle arter. Det er dog lige så vigtigt, at der er en prisforskel på 141 kr. pr. ha for de to behandlinger, hvilket understreger behovet for at kigge efter ukrudt i markerne før behandling.