Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 18. september 2008.

Præsentationer af emnet: "Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 18. september 2008."— Præsentationens transcript:

1 Usability ITU, efterår 2008 Usability IT-Universitetet Efterår 2008 ’Teori 2’ 3. kursusgang, 18. september 2008

2 Usability ITU, efterår 2008 Slide 2 Aftenens program Alt vel i grupperne? Opsamling: –Pre-cognitive – fx gestalter –Næste lag: Det er erfaringsbaserede Vaner Brugsmønstre Standarder Guidelines Usabilitykriterier –Understøttelse, typer –Udvælge, beskrive

3 Usability ITU, efterår 2008 Slide 3 To forståelser af brugen (gentagelse) Generelle – fælles for alle brugere Specifikke – specifikt for ”dine” brugere Det generelle kan blive specifikt –Brug af gestalter understøtter fx informationssøgning Det specifikke kan blive generelt –Fejltolerant kan fx understøttes af farvebrug

4 Usability ITU, efterår 2008 Slide 4 ”Evig” ny brug og gentagen brug (Jordan) Erfaring med produktet Effektivitet Genbrugs- belastning 1. succes Forudsigeligheds -kløft Tilegneligheds-kløft Ekspert- brugerniveau Systempotentialet Modificeret efter (Jordan 1998, s 16) læringskurven

5 Usability ITU, efterår 2008 Slide 5 Brugen definerer hvilke Brugen definerer hvilke faktorer vi skal tilfredsstille Ny brug (også som generelt niveau og 1. gang): –Hurtig succes: Let at lære og forstå (intuitivt, selvforklarende), don’t make me think, excise –Overholde konventioner, baseres på de-facto erfaring –Brugermønstre – usage patterns –Standardbrugere Gentagen brug: –Erfaring, læring, etableret viden –Ekspertbrugere

6 Usability ITU, efterår 2008 Slide 6 1. Succes – forsknings og erfaringsbaseret Ikke kun pre-kognitivt Vaner, rutiner, de-facto brug –Fx læsemønstre, information scent Brugsmønstre (grundlag for design) Fører til retningslinjer Heuristikker (grundlag for evaluering)

7 Usability ITU, efterår 2008 Slide 7 Fra individ til gruppe Brugsmønstre – vaner, rutiner, konventioner –Måder at handle på –Måder der passer til måden hjerne fungerer ”Et mønster udløser, en spænding (force) mellem bruger og system.” Et handlingsbibliotek Brugsmønstre er nogenlunde statiske De er et konstruktivt udgangspunkt for design (Tidwell)

8 Usability ITU, efterår 2008 Slide 8 Jenifer Tidwell - eksempler 3: Satisficing (Google?) 4: Changes in midstream 7: Habituation (copy/paste)

9 Usability ITU, efterår 2008 Slide 9 Erfaringer i design Design mønstre - handlingsorienteretDesign mønstre Principper, guidelines - designorienteretPrincipper Standarder - kvalitetsorienteretStandarder

10 Usability ITU, efterår 2008 Slide 10 Heuristikker (Jacob Nielsen) Visibility of system status Match between system and the real world User control and freedom Consistency and standards Error prevention Recognition rather than recall Flexibility and efficiency of use Aesthetic and minimalist design Help users recognize, diagnose, and recover from errors

11 Usability ITU, efterår 2008 Slide 11 Eksempel – ’fejltolerant’ kriteriet Error prevention –Even better than good error messages is a careful design which prevents a problem from occurring in the first place. Either eliminate error-prone conditions or check for them and present users with a confirmation option before they commit to the action.

12 Usability ITU, efterår 2008 Slide 12 Heuristikkers brug - evaluering Overordnede beskrivelser, skal tolkes Skal forstås samlet, på tværs Kræver kendskab til produktets elementer Systematisk og helhedsorienteret? Senere øvelse omkring metoden, både teoretisk og praktisk

13 Usability ITU, efterår 2008 Usabilitykriterier Kvalitetsegenskaben brugervenlighed

14 Usability ITU, efterår 2008 Slide 14

15 Usability ITU, efterår 2008 Slide 15

16 Usability ITU, efterår 2008 Slide 16 Eksempler på dataindsamling Funktionel –A: Er opgaven afsluttet rigtigt eller ej –1: Er opgaven udført præcist eller ej Effektiv –A: Synes brugerne det er let eller svært –1: Tid, tasttryk på opgaver, den vej brugeren tager Engagerende –A: Spørgeskema eller interview om holdning –1: Kan man måle tilfredshed? Let at lære –A: Begynder føler sig sikker på brug –1: Falsk start, forkerte ruter, tidsforbrug i sammenligning Fejltolerant –A: Bruger overbevist om produktet på trods af de fejl de laver –1: Tælle fejl, vurdere tidsforbrug og præcision ift forkerte valg

17 Usability ITU, efterår 2008 Slide 17 Eksempel – boghandel online 6 ud af 8 brugere kan løe opgaven: At købe en bog uden at udvise stor usikkerhed, helt give op elelr at udtrykke ønske om at ville hente hjælp (fx ringe). 6 ud af 8 brugere skal føle sig trykke med at foretage købet, ved at de får den ønskede information 70% (5-6 ud af 8) skal give en samlet karakter for løsningen på 7-10, på en skala hvor 10 er højest (eller gennemsnittet er mindst 7).

18 Usability ITU, efterår 2008 Slide 18 Opstille kriterier (KMD) Forståelse Indlæring Anvendelse Fremtoning Tilgængelighed

19 Usability ITU, efterår 2008 Slide 19 Eksempel: Indlæring Målepunkterne for denne kvalitetsegenskab er indlæringstiden og genindlæringstiden. I en bruger- venlighedstest måles hvor hurtigt og let brugeren anvender produktet til typiske arbejdsopgaver uden ekstern hjælp. Et succeskriterium i brugervenlighedstesten kan for eksempel være at 80 % af testbrugerne skal løse et antal typiske arbejdsopgaver inden for en bestemt tidsramme uden anden hjælp end den produktet rummer, eller at 5 brugere uden forretningskendskab hver især skal forstå 90 % af de anvendte forkortelser.

20 Usability ITU, efterår 2008 Slide 20 Eksempel: Anvendelse Målepunktet for egenskaben er tidsforbruget. I en brugervenlighedstest måles tidsforbruget ved en typisk arbejdsopgave, herunder produktets svartider og måde at håndtere indtastningsfejl. Succeskriteriet for tidsforbruget formuleres ofte med udgangspunkt i en eksisterende løsning. Det må for eksempel ikke tage længere tid at oprette en ny sag i en løsning baseret på produktet end i den eksisterende løsning.

21 Usability ITU, efterår 2008 Slide 21 Kriteriet fejltolerant – om fejl generelt Slips & mistakes Forskellen er udgangspunktet –Ved et ’slip’ er målet rigtigt, men udførelsen forkert –Ved en ’mistake’ er målet forkert og resten derefter Vi kan lære af vores fejl og designe derefter Forhindre/modvirke fejl - Opfange fejl – let at opdage, let at rette Acceptere fejl – fx med fortryd Give god hjælp når de sker

22 Usability ITU, efterår 2008 Aftenens øvelse i gruppen Opstil balance for 5 kriterier Vurdér excise

23 Usability ITU, efterår 2008 Tak for nu Vi ses til mere usability...