Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Præsentationer af emnet: "Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole."— Præsentationens transcript:

1 Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Henrik Stryhn University of Prince Edward Island Canada University of Prince Edward Island Canada

2 Formålet med projektet v Undersøge ukrudtsarternes fordeling og forekomst i en række almindelige landbrugsafgrøder –Sammenligne med tidligere undersøgelser –Kvantificere hyppigheden af arter, hvor genoverførsel fra transgene planter er tilstede

3 Store vegetationsundersøgelser på sædskiftemarker i Danmark v 19 forskellige afgrødetyper med 30 marker i hver af disse fordelt over hele landet i 1960-70 (Mikkelsen og Laursen 1971) v 9 afgrødetyper med ca. 45 marker i hver af disse afgrøder fordelt over hele landet i 1987-89 (Andreasen 1990) v 11 afgrødertyper med ca. 45 marker i hver af disse fordelt over hele landet i 2001-2004

4 Vigtige ændringer af betydning for ukrudtsfloraen perioden i 1987 til 2000 v Pesticidhandlingsplaner v Reduceret mængden af aktivstof med 50%og behandlingshyppigheden med ca. ¼ v Nye herbicider v Braklægningsordninger v Økologisk jordbrug udgør ca. 6% v Bedriftsstørrelsen er steget fra gns. 32,2 til 44,7 ha v Ændret arealanvendelse

5 Ændringer i arealanvendelsen fra 1987 til 2000 (1000 ha) Græs/kløver Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vinterraps

6 Ændringer i arealanvendelsen fra 1987 til 2000 (1000 ha) Bælgsæd Vårbyg Majs Sukkerroer Vårraps Foderroer

7 Metode v 11 afgrødetyper v Ca. 15 marker pr år i 3 år ( i alt 490 marker) v Marker analyseret i juni/juli v Raunkiær-analysemetode samt undersøgelse af konstans

8 oooo oo oooo Forsøgsareal

9 Gul okseøje Bleg pileurt Snerle-pileurt Hvidmelet gåsefod

10 Antal undersøgte marker 2001-2004 20012002200320042001-2004 Ærter71320040 Fabriksroer112215048 Foderroer131510038 Kløvergræs151617048 Majs15916040 Vinterhvede018192057 Vinterrug010151944 Vinterbyg01015 40 Vinterraps015 1444 Vårbyg151615046 Vårraps121815045 I alt8816217268490

11 Ændringer fra 1967-70 til 1987-89 i Vinterhvede Frekvens % * * * *

12 Ændringer i vinterhvede Frekvens % ** * * *

13 Floraændringer i vinterhvede Frekvens % * * * * *

14 Vårbyg Frekvens % * * * * *

15 Vinterbyg Frekvens %

16 Fabriksroer Frekvens %

17 Ændringer i frekvensen af vindaks Frekvens %

18 Ændringer i frekvensen af enårig rapgræs Frekvens %

19 Ændringer i frekvensen af alm. kvik Frekvens %

20 Ændringer i frekvensen af Ager-Tidsel Frekvens %

21 Ændringer i frekvensen af grå bynke Frekvens %

22 Ændring i frekvens af agerkål og raps Frekvens %

23 Konklusion v Mange af de almindeligste ukrudtsarter er blevet hyppigere i de mest dyrkede afgrøder v Græsukrudt som vindaks og enårig rapgræs er gået markant frem i modsætning til alm. kvik v Grå bynke og agertidsel er blevet hyppigere, mens der ikke er sket de store ændringer i hyppigheden af raps og agerkål

24 Tak til landbrugskonsulenter, der har hjulpet med at finde arealer og tak til landmænd, der har stillet arealer til rådighed for projektet