95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved.

Præsentationer af emnet: "95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved."— Præsentationens transcript:

1 95%- målsætningen og kommunerne Konference for vejlederne på erhvervsskolerne d. 8. maj i Odense v/ Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved – formand for Børne- og Kulturchefforeningen

2 Hvorfor skal kommunerne udarbejde en ungesatsning Fordi 17% forlader folkeskolen uden en acceptabel kompetence Fordi ca. 20% ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse En stor gruppe af de unge er tosprogede Fordi langt den overvejende del af de unge uden uddannelse kommer fra socíalt svage familier Fordi uddannelse er vejen til beskæftigelse og et liv med indhold og perspektiv Fordi der er for mange unge på passiv forsørgelse Fordi der er stigende problemer med etniske unge Fordi vi har en enestående chance lige nu

3 Udgangspunktet Kommunerne skal have et klart ansvar for, at de unge får en ungdomsuddannelse Flere praktikpladser – et arbejdsgiveransvar – også et kommunalt ansvar Erhvervsuddannelser til fagligt svage og stærke elever EGU skal anvendes mere Frafaldet skal ned Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens arbejdsmarked

4 Udfordringer for uddannelsessystemet som helhed Uddannelse, dannelse og opdragelse En uddannelse du bliver glad for En uddannelse du bliver stolt af En uddannelse du kan leve af Fokus på faglighed, fleksibilitet, kulturel kompetence og ”det hele menneske” En globaliseringsstrategi der retter sig mod alle i uddannelsessystemet Nye metoder – ikke mere af det samme!

5 En uddannelse du bliver glad for Overliggeren i den rigtige højde, med en passende blanding af sejre og nederlag Pædagogik der passer til ens miks af intelligenser, med stimulering af dem alle Noget der fænger Noget hvor du overvinder modstand

6 En uddannelse du er stolt af Ens personlige maraton En uddannelse der understøtter identitet En uddannelse der giver mening for dig selv, dine nærmeste og samfundet Kompetence til at lave god kvalitet – godt arbejde En uddannelse der giver anerkendelse gennem værdibytte i arbejdssituationen

7 En uddannelse du kan leve af Kompetencer der er relevante, på fremtidens arbejdsmarked Lære- og omstillingsevne/begejstring Vilje til at forsørge sig selv og bidrage til samfundet

8 Hvorfor falder de unge fra? At de har savnet faglige udfordringer At de har savnet respons og været usikre på om de er gode nok At de ikke har følt sig menneskeligt respekteret og ligeberettiget At de har savnet synlighed og indflydelse At de møder erhvervsuddannelser, der er for boglige

9 Kommunernes indsats har……… Et uddannelsesmæssigt sigte Et arbejdsmarkedspolitisk sigte Et socialpolitisk-familiepolitisk sigte Et arbejdsgiversigte Et integrationssigte Er der også et sundheds-kultur-og fritidspolitisk sigte ? Et sundhedspolitisk sigte ? Hvordan skal det afspejles i kommunernes organisation?

10 Udfordringer for kommunerne og uddannelserne Vedtage en ungestrategi og en konkret handlingsplan med måltal. Opret et ungenetværk på tværs af uddannelses- arbejdsmarkeds – og socialområdet i kommunerne Vurder folkeskolens tilbud i forhold til målgruppen UU skal fokusere mere på de 20% individuelle forløb Skab jobåbninger på service-social-og det pædagogiske område. - Udvikle flere praktikpladser på EGU-, PGU-og SOSU-området Have særlig opmærksomhed på de 2 - sprogede og de ”sent udviklede”

11 Udfordringer for kommunerne Konstatere at der er behov forskellige metoder i forhold til ”de opgivende”, ”de praktiske”, ”de vedholdende” og ”de flakkende” Styrke samspillet med produktionsskolerne, der skal arbejde med obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelserne Det særlige uddannelsesforløb for handicappede – tage fagligt ansvar for specialundervisningsområdet

12 Kommunalt ejerskab Mentorordninger Udvikle 10. Klasse – brobygning Nye metoder og rammer – også mere præcise og tydelige Årlig kommunal redegørelse for arbejdet med frafald, gennemførelse og fravær på ungdomsuddannelsesområdet Bredere rekruttering af UU - vejledere Efteruddannelse af lærere og vejledere Modelkommuneforsøg – social – arbejdsmarked - uddannelse

13 De mellemlange videregående uddannelser Målsætningen om at 50% skal have en videregående uddannelser kræver flere tager en MVU- uddannelse Stærkere faglige miljøer – professionshøjskoler – akkreditering Fokusere på attraktive jobs og uddannelser Kommunerne står overfor et rekrutteringsbehov Regionale og nationale videncentre Styrkelse af lærer- og pædagoguddannelsen – optagelsesbetingelserne Fokusere mere på de tekniske og merkantile uddannelser

14 Konklusion Udfordringen er enorm Vejledning er ikke tilstrækkelig Mere af det samme er ikke nok Vi skal have nye jobåbninger og praktikpladser, hvis det skal lykkes Vi skal udvikle nye pædagogiske metoder Vi skal samarbejde