På vej mod et godt ungdomsliv

Præsentationer af emnet: "På vej mod et godt ungdomsliv"— Præsentationens transcript:

1 På vej mod et godt ungdomsliv
Opfølgning fra sidst: Hvad husker i fra sidste gang? Hvad gjorde indtryk? Er der noget særligt i har tænkt over eller talt om? Formålet med modulet er at dykke ned i den psykiske førstehjælpskasse og tale om to af de eksempler, som mange danskere på den ene eller anden måde kommer til at stifte bekendtskab med. Vi skal derfor tale om hvad depression og angst er for noget, hvornår er det et problem og hvornår er de udfordringer vi møder en normal del af det at være ung, hvordan vi kan få øje på det og hvad vi kan gøre for at hjælpe os selv eller andre Få fortalt at emnerne måske kommer tæt på og at der er ok at gå ud og trække vejret og holde en pause hivs man brug for det. Få også sagt at der er ok at sige at man ikke har lyst til svare hvis man bliver spurgt om noget. Få fortalt at der løbende bliver taget nogle billeder som bliver lagt ud på skoletrivsel og høre om det et ok. Psykisk førstehjælpskursus & handleplan

2 Program Formål: At opspore og støtte unge som har det svært I dag:
Depression Angst Psykisk førstehjælp & handleplaner Sidste gang talte vi om hvordan det er at være ung både på godt og ondt, vi talte om mental sundhed og hvad der er med til skabe trivsel på skolen. I dag skal vi tale om depression og angst som der er mange mennesker i Danmark der enten har personlige erfaringer med eller kender nogen har det eller har haft det. Vi skal tale om det fordi det er godt at kende til signalerne så man kan handle på det så hurtigt som muligt. Grunden til at jeg kalder det her for et psykisk førstehjælpskursus er fordi vi som det sidste skal tale om hvilke handlemuligheder i har hvis i oplever i har det svært eller andre på skolen/værkstedet har det svært. Det bliver ikke mig der fortæller jer hvad i skal gøre, men jer i fællesskab der beslutter hvordan i i fællesskab kan støtte og hjælpe hinanden. Første øvelse: Spørg eleverne om de kender nogen som har depression eller angst? Formålet er at eleverne får lavet x antal post-it, som hver i sær repræsenterer, hvor mange de kender, som enten har eller har haft angst og depression og at disse post-it bliver samlet til et stort billede af hvor mange mennesker holdet til sammen kender som haft berøring med det.

3 Tanker, følelser og handlinger hænger sammen
Hvad er deres erfaringer med depression? Spørg ind til hvordan de oplevede at depressionen påvirkede den person som de skrev på post-it. Symptomerne på psykisk sygdom kommer altid til udtryk i menneskets tanker, følelser og adfærd. Det kan eksempelvis være, at vi har negative tanker om os selv og pessimistiske forventninger til omgivelserne og fremtiden, hvilket giver en følelse af mindreværd, tristhed og håbløshed. Dette påvirker vores adfærd så vi måske ikke mere har lyst til at være ligeså sociale og trækker os fra gøremål og mennesker, som normalt gør os glade. Psykisk sygdoms indvirkning på tanker, følelser og adfærd påvirker ens funktionsevne som menneske, herunder energi, handlekompetencer, koncentration, indlæring, hukommelse og sociale evner. Det kan være svært at vide hvornår en person har en depression. Vi oplever alle perioder med tristhed og pessismistisk tanker. Depression adskiller sig på to punkter: symptomerne er konstante henover 14 dage og så påvirker det ens hverdag og begrænser ens liv.

4 Film om depression: ”SKAM”
I filmen fortæller en ung pige om hendes oplevelser med depression. Inddragelse og refleksion Hvordan beskrev den unge kvinde sin depression? Hvad gjorde depressionen ved hende?

5 Hvad er depression? Depression er en alvorlig psykisk sygdom, som nedsætter livskvalitet og evnen til at fungere som menneske. Depression opleves som en længerevarende følelse af tristhed, en overvældende træthed og en gennemtrængende følelse af håbløshed. Depression påvirker vores tanker, følelser og handlinger. 20% (ifølge tallene) oplever på et tidspunkt i deres liv symptomer på depression. Nedsætter livskvalitet, man oplever at livet ikke giver mening, man har ikke lyst til at stå op af sengen om morgen, man har ikke lyst til at gå i skole og på arbejde, være sammen med vennerne/familien/kæresten – alle de ting man ellers har lyst til og finder stor glæde ved at gøre Personer der har været igennem en depression fortæller ofte at det er noget af det værste de har oplevet Eksempler på kendte med depression:

6 Angst - vi kender den alle!
Når angsten er en almindelig følelse Når angsten gør en syg Bekymring Usikker Fobier OCD PTSD Frygt Urolig Nervøsitet Panikangst Generaliseret Øvelsen her kan laves som en øvelse på tavlen hvor pilen tegnes og eleverne bliver bedt om at komme med bud på og forslag til hvornår angst er almindelig og sygelig. Forslagene skrives op. Eleverne kan også overveje følgende spørgsmål? Er det en sygdom? Kan vi bruge den til noget? Hvornår og hvordan kan vi mærke den? Man kan sætte denne øvelse ifm slide 3 eller skemaet over mental sundhed og de forskellige kategorier og snakke med eleverne om at angst først bliver et problem eller en sygdom når det påvirker ens tanker, følelser og adfærd i en sådan grad at man kan ikke kan leve det liv man ønsker (WHO’s definition) Lærertip At føle frygt, eksempelvis for højder eller farlige dyr er helt normalt. Ligesom bekymringer for en kommende eksamen eller den usikkerhed og nervøsitet man oplever første dag på et nyt studie alle er almindelige følelser af angst. Men at holde sig væk fra 1. sals bygninger, aldrig gå i naturen eller slet ikke starte på et studie på grund af angsten, er en sygelig angst. Man kan tale om, at angsten bliver sygelig når den påvirker vores tanker, følelser og adfærd i en grad, som hæmmer os i at leve det liv vi gerne vil, og forhindrer os i at følge vores drømme. Angst spænder fra den lette, næsten umærkelige normale nervøsitet til den totalt lammende fornemmelse, der blokerer for enhver livsudfoldelse og hæmmer tanker, følelser og handlinger. Eksempler som kan bringes i spil: Fobiske angsttilstande: agorafobi (angsten for at færdes alene på offentlige steder), socialfobi, enkeltfobi (fx edderkopper, arachibutyrofobi fobi for peanutbutter som sætter sig fast i ganen) Præstationsangst: at møde andre og at blive vurderet og målt af andre.

7 Angstens onde cirkel Udløsende begivenhed Følelse af angst Kropslige symptomer Negative tanker Undvigelses-adfærd Evaluering: Jeg kan ikke tage offentlig transport – jeg får det altid dårligt Tur med offentlig transport Uvirkelighedsfølelse Dødsangst Frygt for at miste selvkontrollen Forlade stedet Undgå at tage metro Formål At formidle et konkret eksempel på, hvordan angst påvirker vores tanker, følelser og adfærd, med afsæt i en hverdagssituation, de fleste af os foretager ureflekteret i vores hverdagspraksis. Lærertip Modellen illustrerer, hvordan angst kan udløses af en begivenhed, som i modellen tager udgangspunkt i en tur med offentlig transport. En hverdagsbegivenhed de fleste af os ubekymret foretager os uden videre tanke om det. Men mennesker med angst, eksempelvis med angorafobi, panikangst eller særligt social fobi kan opleve dette meget pinefuldt. Modellen har følgende dynamik, som du følger ved at klikke tekstbokse frem: En udløsende begivenhed, som kan være mange andre årsager end eksemplet med metroen – kø i supermarked, større forsamlinger, nye kontekster eller eksamener, som de fleste kan finde angstfulde, men alligevel gennemfører og ofte uden pinefulde tanker om katastrofer, black outs og dumpekarakter i flere dage før. Følelser Krop Handling Resultat – evaluering: ”Jeg får det altid dårligt, så jeg holder mig væk fra…” Mere viden om angst og gode råd: En af de mest effektive behandlingsmetoder er kognitiv adfærsterapi som kan inddeles i forskellige faser Man lærer at forstå hvordan angsten er forbundet med særlige situationer Analyse af samspillet mellem angstepisoderne og tanker, følelser og adfærd. De negative tanker undersøges og vurderes og hvis de er urealistiske prøver man at finde alternativer, som er mere passende og realistiske og som kan bekæmpe angsten Alternative tanker: Jeg er aldrig besvimet i et angstanfald Hvis det endelig skulle ske, vil andre hjælpe Det er angstsymptomer, de er meget ubehagelige, men de er ikke farlige Man dør ikke af angst Hjertebanken Sveden Ondt i maven Trykken i brystet Kvalme Rysten Kvælnings-fornemmelse Jeg besvimer, falder om Ingen vil hjælpe mig Jeg får et hjertetilfælde Jeg dør

8 Film – ”Paulina” Formål At formidle viden om angst ud fra et erfaringsbaseret ungeperspektiv. Lærertip Filmen ligger på Psykiatrifondens børne- og ungehjemmeside sammen med en række andre film og en masse viden om unge og psykisk sygdom. Filmen handler om Paulina, som fortæller hvilken betydning angsten havde for hendes liv, særligt i forhold til hendes sociale liv og måden hun tilpassede sit liv til angsten. Paulinas strategier (coping) før hun fik hjælp til at håndtere sin angst, var strategier man ofte ser hos mennesker ramt af angst: alkohol, rusmidler, social isolation eller undvigelsesadfærd/begrænsninger (kun sammen med folk, man kender rigtig godt). Inddragelse og refleksion Spørg eventuelt eleverne om: Hvordan angsten påvirkede Paulinas handlinger? Hvilke strategier havde Paulina for at kunne håndtere angsten? Angst

9 Angst Hvilken betydning har det for Paulinas liv, at være ramt af sygelig angst? Hvilken indvirkning kan angst have på ens studie? Angst Formål At få elevernes perspektiv belyst i forhold til, hvilken betydning en sygelig angst kan have på ens liv som ung, samt sætte fokus på betydningen i en uddannelseskontekst. Du kan sætte øvelsen i spil på følgende måder: Debat i fællesskab Underviseren faciliterer og sikrer en god og tryg debat. Sæt fx debatten i gang med en indledende summeøvelse med sidemakkeren. Kortlæg de unges input i tre forskellige mind-maps eller plancher: - Hvilken betydning har det for ens liv, hvis man som ung bliver ramt af sygelig angst? - Hvilken indvirkning kan det have på ens studie? - Hvad har man brug for af støtte? Gruppearbejde Inddel klassen i grupper og angiv en klar tid til diskussion, og eleverne om at lave en vurdering ud fra de tre spørgsmål. Grupperne fremlægger deres vurderinger i plenum. Underviseren faciliterer og stiller uddybende spørgsmål.

10 Supplerende punkter til første spørgsmål
Psykisk førstehjælp Hvilke signaler og symptomer skal vi være OBS på? Hvilket medansvar har i som elever? Hvornår skal man handle? Hvordan skal man handle? Første spørgsmål har til formål at følge op dagens indhold. De tre andre spørgsmål har til formål at få eleverne værdimæssige holdning til deres medansvar. Hvad er elevernes medansvar? Har de et medansvar? Supplerende punkter til første spørgsmål Depression Kernesymptomer: Nedtrykthed Nedsat lyst og interesse Nedsat energi og øget træthed Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Rastløshed, uro, angst Hæmning/psykomotorisk hæmning Søvnforstyrrelse Appetit- eller vægtændring Andre symptomer: Angst Aggression Manglende sexlyst Smerter – ondt i hovedet, maven, muskelspændinger og kvalme Ifølge det internationale klassifikationssystem ICD-10 er man syg med en let depression, når man har mindst to kernesymptomer og mindst to ledsagesymptomer i min. 2 uger. Kropslige symptomer: Hjertebanken, brystsmerter, hurtig puls, rødmen, hurtig vejrtrækning, svimmelhed, sveder, prikkende fornemmelse i kroppen eller følelsesløshed, kvælningsfornemmelse, mundtørhed, hovedpine, mavepine, rysten, søvnproblemer, opkast og muskelsmerter. Følelser: Urealistisk og overdreven frygt, irritabilitet, utålmodig, vrede, følelsen af at være forvirret, nervøs og ‘på kanten af et sammenbrud’. Tanker: Mange bekymringer om begivenheder her og nu og i fremtiden, ‘går i sort/klappen går ned’, nedsat koncentration og hukommelse. Adfærd: Undvigelse af situationer og personer, tvangstanker og tvangshandlinger, ubehag og anspændthed i sociale sammenhænge, øget forbrug af alkohol og stoffer.

11 Handleplan for jeres værksted
Hvad kan man selv gøre, hvis man mistrives? Hvad kan man gøre som klassekammeret og hvordan? Hvad kan skolen gøre? Eleverne opdeles i grupper på 3-4. De skal indbyrdes diskuterer spørgsmålene og min komme med to bud på handlemuligheder til hvert punkt. Grupperne præsenterer efterfølgende deres handlemuligheder og de forskellige punkter diskuteres på klassen. Der kan også afholdes en afstemning hvor de 2-3 bedste handlemuligheder til hvert punkt udvælges. En anden mulighed ville være at der laves 3 poster, hvor man hvert sted skal besvare et af spørgsmålene. På posten ligger fx et stort stykke papir, klassen inddeles i tre grupper. Ved hver post skal gruppen brainstorme på spørgsmålet i ca 2-5 min. I første runde vil hvert stykke papir være tomt, men i anden runde vil papiret allerede have en række forslag, som man kan bede eleverne om at diskuterer, komme med ændringer eller flere forslag. Stil uddybende spørgsmål til eleverne! fx hvad vil man sige til en person, som ser ud til at have det skidt? Skal man spørge om hvordan personen har det eller ej? 10 gode råd til pårørende til pårørende til en som har depression: En vigtig pointe er at depression rammer ens handlingsevne. Depressionsramte er derfor ikke inaktive fordi de er dovne, men har simpelthen mistet evnen til at sætte handling på tingene. Spar derfor den depressionsramte med gode råd som: hvis jeg var dig ville jeg… eller tag dig nu sammen! Planlæg derfor færdigpakkede aktiviteter, hvor den depressive ikke skal tage stilling til indhold eller transport. Ved angst er det væsentligste princip i behandling at man lære at ’gå mod angsten’

12 Tak for i dag!