Lektion 10a: mikro, afløsning, evaluering og intro til makro

Lektion 10a: mikro, afløsning, evaluering og intro til makro
Økonomiske nyheder Repetition - gruppearbejde Tilbagemelding på mikro - gruppearbejde Tilbagemelding på afløsningsopgave Tilbagemelding på evaluering (OBS!) Dagens pensum: intro til makro Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Næste lektion

1. Økonomiske nyheder Hvornår falder renten tilbage til det gamle niveau? Et formål med øk. – at forudsige 3 måneder et godt bud, men… Faren for deflation – faldende priser (negativ inflation) – hvorfor et problem? Frygter negativ vækst i DK og EU = kraftigt stigende ledighed => lav inflation + plads til rentesænkninger

1. Økonomiske nyheder Kan rentesænkningerne vender udviklingen?
Næppe – pengepolitikkens begrænsninger… Behov for ekspansiv finanspolitik globalt Nye finanslov i Danmark – en finanseffekt skønnet til 0,3 %:

2. Repetition Hvorfor er det utænkeligt, at Danmark og Norge indgår bilaterale (gensidige) handelsaftaler? (p. 209). Kan en toldunion som EU godt føre til, at der bliver mindre handel på verdensplan? (p. 209). Formålet med Det Indre Marked er øget konkurrence. Hvorfor kan det godt føre til mindre konkurrence? Kan man politisk sikre, at DIM fører til øget konkurrence? (p ).

2. Repetition 4. Hvad har vækst og værditilvækst at gøre med hinanden? (BØ, p ). 5. Hvorfor er en vækst på 1-1,5 % problematisk i et land som Danmark? (BØ, p. 15). 6. Hvorfor ville en vækst på 9-10 % også være problematisk? (BØ, p. 28). 7. Til Poul: hvad var ideen med de 6 repetitionsspørgsmål?

3. Tilbagemelding på mikroprøve II
Fine svar, men selv ved disse enkle spørgsmål er der visse forståelsesproblemer, som fører til følgende nye spørgsmål:

Hvilken markedsform hersker i virkelighedens økonomi? Sætter oligopoler ikke prisen ved MC = MR? Sætter alle virksomheder på oligopolistiske markeder ikke prisen ud fra mark-up?

Hvilken rolle spiller udbuds- og efterspørgselskræfter på oligopolistiske markeder? Hvornår fejler markedskræfterne? Hvilke to betingelser skal være opfyldt for, at vi kan tale om et rent offentligt gode? Til Poul: hvad var ideen med de 6 spørgsmål?

4. Tilbagemelding på afløsningsopgave
Kun 3 har ikke afleveret, 4 har fået betinget godkendt (og 2 siden godkendt) 2 x 10, 3 x 8,5, 9 x 7, 4 x 5,5, 1 x 4, 1 x 2. Snit: 6,8 (været blød) – 5,7… OBS!! Gør samarbejde tydeligt – men højest to i samarbejde (ellers er det afskrift) Afløsningsopgaver ikke bare for at komme til eksamen – for at lære Hvor meget tid har I brugt?

1 a-b: pris ud af anden-aksen (y-aksen) anfør betegnelser ud af akserne overlad ikke tænkningen til regnearket 1 c. ’algebraisk’ betyder at løse rent ligningsmæssigt (uden indsættelse af tal)

1 d. De 7 kr. aflæses ud fra pris-aksen => overskudsudbud – incitament til at øge produktionen – samtidig med at eftersp. falder. 1. d. Forklar markedstilpasningsprocessen Overproduktionen reduceres => prisen falder (kan de sænke prisen?)

2. a. Efterspørgselselasticitet – hvor meget ændrer efterspørgslen sig ved en prisændring – ift. priserne og mængderne i udgangspunktet.* 2. b. Indkomstelasticitet udtrykker, hvor meget efterspørgslen ændres, når indkomsten ændres.* I bliver ikke bedt om at definere indkomstelasticitet, men:

Når indkomsterne stiger/falder i samfundet, hvad sker der så med efterspørgselskurverne ved forskellige indkomstelasticiteteter? ved en positiv elasticitet skydes efterspørgselskurven til højre (eller nord-øst – ikke opad/nedad 5-10 af jer besvarer det spørgsmål

2. c. Både pris- og indkomstelasticitet. Hvad er priselasticiteten for discountøl? Alm. øl? Specialøl? (Hvordan reagerer efterspørgslen ved prissænkninger? Mange skriver, at specialøl er meget prisfølsomme). Hvad kan man sige om pris- og indkomstelasticiteten for specialøl? (Hvilken størrelse tror du, de har og hvorfor?).

3. Indkomstudviklingen? Hvilken indkomst? Ikke så let => mange forskellige svar fra jer. - Skal sammenholdes med procentvis vækst i det fysiske ølsalg => ideelt set vækst i det reale disponible rådighedsbeløb for alle danskere (både løn og profit). - Vækst i BNP (10-årsstatistik, p. 105) – det vi får mere til forbrug ved et givet skattetryk

Stigende indkomst og faldende efterspørgsel efter øl => øl har negativ indkomstelasticitet = inferiørt gode 5. Det alm. ølmarked er oligopolistisk/monopolagtigt med prisførerskab. Specialølmarkedet er monopolistisk, fordi: Mange udbydere, mærkevarer, merprofit på kort sigt, lave etableringsomkostninger, markedet ved at være mættet (husk mange antagelser – ikke kun én)

4.Tilbagemelding på afløsningsopgave
6. Brug teorien om monopolistiske markeder til at forklare den voldsomme vækst i specialøl og efterfølgende stagnation (mange af jer bruger udbud/efterspørgsel = fuldkommen konkurrencemarked). Hvilken rolle spiller udbud/efterspørgselskræfterne på monopolistiske markeder?

Andre kommentarer: Hvor stor en del af specialølmarkedet sidder Carlsberg på? Hvor stor en del af bryggerierne i DK har Carlsberg indflydelse på (ejerforhold – oligopol/monopol)? Oligopoler differentierer – også - produkterne Hvis man siger en vare er elastisk – hvad betyder det så?

Tabeller og figurer: Fyldig forklarende tabeloverskrift. Præcis kildeangivelse – så jeg kan finde kilden let. taler ikke for sig selv – kommenter! Sprog! Har øl præferencer? Hold svaret i en wordfil – og navn først i filnavnet

5. Tilbagemelding på evaluering a. ændringer
Ikke sene opgaver på klassen (efter kl ) Skriv på slides, hvor vi er i pensum (ikke bare ’dagens pensum’ (Endnu) flere eksempler – hjælp mig der Tal langsommere – især når det er vigtigt Sig til når det går for stærkt… - også indholdsmæssigtt

Ingen ændringer på slides efter kl. 12 Vi skal man have mindre støj/småsnak (den mest gennem-gående kritik) Bedre/mere udførlig kurvegennem-gang Bedre tavleorden (forsøger – bliver aldrig godt)

Flere små spørgsmål til jer i løbet af aftenen Husk at hejse den tavle op du skriver på Færre mails fra mig Mindre stof til hver lektion (løses automatisk fordi pensum mindre), men også nyheder fylde lidt mindre Mere gruppearbejde (vigtigt at tale økonomi)

5. Tilbagemelding på evaluering b. diskussionspunkter
’lad være med at have så høje forventninger til os’ – hørte jeg også sidste år – hvad er problemet? få aktive studerende, som fylder meget - hvordan bredere inddragelse? lange diskussioner skal stoppes i tide prisen for inddragelse. Man både lærer og aktive studerende skal tænke over det her

får intet ud af uanmeldte prøver – udarbejde hjemme med hjælpemidler? kritik af spørgsmål: for mange (tager de centrale) mere svar (kommer i ’Supplement til…’ mere i dybden (ja!) mere tid/for meget tid til at løse?? Forvirrende (spørg!) formålet ikke altid klart (præciserer jeg nu)

hvordan skal jeg forholde mig til, at lærebogen har mangler osv.? Kan let virke destruktivt/demotiverende… I skal også lære at være kritiske… En vanskelig balancegang – og det er en møgbog, men en dansk møgbog Mere konkret? Flere eksempler går jeg ud fra… - bed om dem!

5. Tilbagemelding på evaluering c. Ingen ændringer!
Mere varierede slides – nej! Bedre hjemmeside – nej! For mange små pauser – nej! For eksamensrettet/ikke eksamensrettet nok… - har nok fundet balancen…

6. Dagens pensum - intro til makro
p. 235, i NØD Kap. 1, i BØ Lektion 1, slide – lettere revideret Henvisninger nedenfor er til BØ

Hvad er ’makroøkonomi’? Økonomien = typisk Danmark set som et helhed. Sammenhængene mellem aggregerede størrelser som vækst (i den samlede produktion), ledighed, betalingsbalance, inflation, valutakurs (forts.)

Økonomien beskrives af en model = landkort. Den model kan være verbal, matematisk eller grafisk. ’Øget efterspørgsel =>…’ Sammenhængene i modellen - hvorfor fra a til b = keynesiansk økonomisk teori Det korte sigt (0-1 år) – som i avisen Børsen

Nøglebegreber ift. eksamen allerede i kapitel 1: Hvad er ’vækst’? (p. 1-9) Den procentvise stigning i den samlede samfundsproduktion (BNP) i ’faste priser’ (renset for inflation). 2 % fra Hvad er ’produktivitet’? (p. 6-7) – normalt arbejdsproduktivitet = produktion per arbejder/per time. Også 2 %.

Hvornår er væksten høj? (tabel 1,1, p. 2) En vækst højere end 2 % betragtes som relativt højt i Danmark (hvorfor?) => øget beskæftigelse (hvorfor?) Hvad bestemmer væksten på lang sigt? (p. 5) Mængden af ’produktionsfaktorer’ og produktiviteten Hvad er produktionsfaktorer? Arbejdskraft, (produktions)’kapital’ (maskiner og bygninger), jord. OBS: ’penge’ ikke en produktionsfaktor!

Hvad bestemmer produktivitetsvæksten? p. 5 Ny viden, der implementeres i produktionen via: Ny og bedre teknologi Produktinnovation (produktudvikling) Ændret organisation og ledelse Forskning og udvikling – privat og offentligt International handel Institutionelle forhold (konkurrence m.m.)

Hvorfor er private investeringer centrale? p. 6 Udvider kapitalapparatet => produktionen kan øges på længere sigt (ikke på kort sigt) – kapacitetseffekten. Introducerer ny teknologi => produktiviteten kan øges, og nye varer kan produceres (på kort introduceres ikke nye varer heller)

Forklar følgende udsagn: ”Den øgede produktivitet i landbruget og industrien har frigjort arbejdskraft til brug for andre formål uden en tilsvarende reduktion i værditilvæksten” (p. 11)

Hvad er ’konjunkturer’? (fluktuationer/udsving) (p ) Udsvingene i væksten omkring en ’trend’ på ca. 2 % i Danmark Hvorfor er konjunkturer vigtige? Når konjunkturerne svinger, svinger privatforbruget og investeringerne i samme takt => øget ledighed eller øget beskæftigelse Tegn kurven med udsving

Hvordan forklarer vi en høj ledighed? (p ) Kan skyldes svigtende efterspørgsel – efterspørgselsøkonomer (Keynes) Kan skyldes ’udbudssiden’ = strukturer (’indre opbygning’) – udbudsøkonomer (CEPOS/Friedman). Lægger vægt på mangel på arbejdskraft Eller både og (vismændene)

Ved udbudssiden forstås: ’mismatch’ mellem de kvalifikationer virksomhederne efterspørger og de ledige udbyder ’stive lønninger’ (falder ikke ved høj ledighed) ’hysteresis’ – at lang tids ledighed undergraver kvalifikationerne geografisk ledighed.

Hvad er ’strukturpolitik’? (p.18) Det er (eksempelvis) strukturpolitik at forbedre de lediges kvalifikationer, mindske dagpengene/afkorte perioden, gøre en særlig indsats for de langtidsledige og øge mobiliteten for arbejdskraften

Hvad er ’strukturledighed’? (p. 18) Et centralt begreb: der er grænser for, hvor langt den faktiske ledighed kan presses ned uden prisstigninger som følge af stigende lønpres p.g.a. mangel på arbejdskraft. Er p.t. skønnet til 4,5 % Stor praktisk betydning – påvirker politikken Med i 3 af eksamensspørgsmålene

Hvad er ’Phillipskurven’? (p. 20) Sammenhængen mellem inflation og ledighed. En teori: lav ledighed => høj inflation og omvendt. Bekræftes ikke af den danske ’empiri’ (p. 20) Kan skyldes arbejdsmarkedsreformer og globalisering (hvor ved man det fra?) Eller teorien er forkert + andet end løn bestemmer priserne (25 % af priserne bestemmes af lønnen)

Hvad er inflation? (p ) Det er de årlige gennemsnitlige prisstigninger for varer og serviceydelser, som forbrugere efterspørger (aktier og ejerboliger ikke med) I øjeblikket 3,7 %. Har ellers længe været omkring 2 % (løninflation 4 %)

Hvad er betalingsbalancen? (p ) De mest centrale poster: eksport og import af varer (og serviceydelser) og udenlandsgæld. Øget eksport, der er større end import => nedbringelse af udenlandsgæld. 25 år ( ) med betalingsbalanceunderskud på de løbende poster (fig. 1.12) Overskud = råderum for en ekspansiv finanspolitik

Opgave: et land importerer for 2 kr. og importerer for tre kroner. Det har en udlandsgæld på 10 kr. Hvor meget kan det afdrage på gælden? Hvad meget kan det afdrage på den indenlandske statsgæld?

Hvilke konjunkturer (faser) fra ? p Kriseårene Gang i hjulene De 7 onde år 1987 til 1994

Hvilke konjunkturer (faser) fra ? Gang i halvfemserne 1994 til 2001 Time-out Gang i hjulene Recession/lavvækst 2008-?

Hvad er finanspolitik? (p ) Stram (kontraktiv), lempelig (ekspansiv) eller neutral finanspolitik Stramning: højere skatter og/eller lavere offentlige udgifter. Lempelse: lavere skatter og/eller øgede – ufinansierede – offentlige udgifter

Hvilke finanspolitiske indgreb skal I kende (og hvorfor?)? (p ) Kartoffelkuren 1987 – finanspolitisk stramning Kick-starten 1994 – en lempelse Pinsepakken 1998 – en stramning Forårspakken 2004 – ikke engangslempelse ingen stramning

7. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i?
Centrale begreber mikro: konkurrenceformerne, mærkevarer/produktdifferentiering, inferiørt gode, pris/indkomstelasticitet Makro: recession, deflation, koordineret ekspansiv finanspolitik, konjunkturer, vækst, produktivitet, inflation, betalingsbalance, Phillipskurven, strukturledighed og strukturpolitik

8. Næste lektion Indkomstdannelsesmodellen. NØ. kap. 26.
Den helt centrale figur er fig. 3, p Kærnebegreber: økonomisk model, makroøkonomi, den aggregerede efterspørgsel, opsparing/forbrug, forbrugsfunktionen, multiplikator

Lektion 10a: mikro, afløsning, evaluering og intro til makro

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Lektion 10a: mikro, afløsning, evaluering og intro til makro"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Lektion 10a: mikro, afløsning, evaluering og intro til makro

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Lektion 10a: mikro, afløsning, evaluering og intro til makro"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback