Budgetmetoder og styringsniveauer

Præsentationer af emnet: "Budgetmetoder og styringsniveauer"— Præsentationens transcript:

1 Budgetmetoder og styringsniveauer
aktivitetsstyring Budgetmetoder og styringsniveauer

2 Litteratur Andersen og Rohde kap 9 Schack kap 2

3 Aktivitetsstyring Aktiviteter har
Dækningsbidrag Kapacitetstræk Markedsføringsbidrag = DB – salgsfremmende omkostninger Indtjeningsbidrag pr kapacitetstrækenhed er afgørende når kapacitetsomkostningernes størrelse påvirkes af aktivitet Aktivitetsstyringen skal altså omfatte de økonomiske elementer, der reelt styres af aktiviteten

4 Kriterier for indhold og opbygning i aktivitetsstyring
Der skal tages hensyn til Den fysiske styring Virksomhedens styreform Virksomhedens lønsomhedsmønster

5 Operative elementers sammenhæng med resultatposter
Styringsdybde Fokus er prognosesikkerhed på total Kun prognoser, hvor det er eksplicitte styringsvariable Hensyn til afstemning med kapacitetsgrundlag Produkter der er lige gode for virksomhed skal ikke prognosticeres enkeltvist

6 Direkte budgettering Hvert af de operative elementer budgetteres særskilt i mængde og pris via forkalkulationer Varesalg Variable omkostninger Materialer Løn Evt tillæg for forventet spild Dækningsbidrag Meget detailviden er nødvendig Se eksempel side i A&R. Dette er passiv budgettering af 2 varer, 5 råvarer og 2 løntyper. Tænk i en mere normal mængde – det er omfattende

7 Modificeret direkte budgettering
Der budgetteres ikke mængder pr varenummer, kun på totaler pr varegrupper, ellers samme data som ved direkte. Eksempel side

8 Indirekte budgettering via kapacitetstrækenheder
Hvis man ikke har mulighed for at prognosticere antal stk pr varegruppe fordi man ikke har viden om, hvad der sælges (fx servicefag) kan der prognosticeres på kapacitetsforbrug i stedet for antal stk Metode ellers stort set uændret, jfr eksempel side

9 Indirekte budgettering via salgsmål i beløb
Hvor den knappe faktor er salg kan der tages udgangspunkt i salgskroner. Ellers som foregående, jfr eksempel side

10 Rækkefølgekoordination kontra simultankoordination
Koordinering er tiltrængt, når handlinger gensidigt kan begrænse hinanden. Ved rækkefølge koordinering træffes beslutninger og handlinger udføres i en aftalt rækkefølge, fx salg, produktion, indkøb Ved simultan koordinering. Beslutninger og handlinger foretages samtidig og afstemt efter hinanden Enkeltsagskoordinering periodekoordinering

11 Kriterier for metodevalg
Lagerproducerende kan principielt benytte direkte budgettering Ordreproducerende kan kun i begrænset omfang anvende direkte budgettering Modebaserede virksomheder kan kun benytte direkte budgettering for den sæson, hvor varen er kendt. Resten må blive indirekte

12 Opgave Schack: Anvendt økonomistyring 6.1 Tamara