Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Introduktionskursus i akademisk skrivning Rasmus Rønlev, cand. mag

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Introduktionskursus i akademisk skrivning Rasmus Rønlev, cand. mag"— Præsentationens transcript:

1 Introduktionskursus i akademisk skrivning Rasmus Rønlev, cand. mag
Introduktionskursus i akademisk skrivning Rasmus Rønlev, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d.

2 Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler
Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk fremstilling, både skriftlig og mundtlig. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk

3 Dagens program Tider (ca.) Centrale emner
10:00-11:20 Den selvstændige universitetsopgave som genre kvalitetskriterier typiske udfordringer for studerende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole normer for akademisk sprog 11:30-12:30 Problemformuleringen 13:00-14:15 Den videnskabelige undersøgelses grundlæggende elementer pentagon-modellen Indledningen i den gode universitetsopgave 14:30-16:00 Den videnskabelige fremlæggelses grundlæggende elementer de akademiske fremstillingsformer, herunder analyse den videnskabelige standardstruktur

4 Aktivitet: Dine forventninger til kurset i dag
Noter individuelt: Hvad er du mest i tvivl om mht. at skrive din første/næste universitetsopgave? Hvad håber du på at få svar på/hjælp til i dag? Vi samler op på aktiviteten sidst på dagen. Før du går hjem i dag, vil vi bede dig aflevere de notater du netop har lavet, til brug for vores videre udviklingsarbejde på AKADEMISK SKRIVECENTER. Husk at notere hvilket fag du kommer fra, og hvilket år du studerer på. På forhånd tak!

5 POINTE #1 Kend opgavegenren, dens krav og kvalitetskriterier. Respekter normer for godt akademisk sprog.

6 Den videnskabelige genre – en definition
Dokumentation ... af en undersøgelse ... af ét fagligt relevant problem ... ved brug af fagets teorier og metoder ... med det formål at overbevise ... en fagfælle ... om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion ... i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21)

7 Aktivitet: Generelle kvalitetskriterier
I får nu udleveret indholdsfortegnelsen, indledningen og konklusionen fra to opgaver der er afleveret og bedømt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Læs uddragene, og diskuter med sidemanden: Hvilken af de to opgaver har fået 12, og hvilken har fået 4? Hvorfor? Giv alle dine grunde. Se oversigten over kvalitetskriterier for gode opgaver igennem: Hvordan matcher punkterne dine grunde? (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 96; Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s )

8 Fagspecifikke kvalitetskriterier
Vi har nu præsenteret og diskuteret generelle kvalitetskriterier for selvstændige universitetsopgaver. De kan være suppleret af specifikke kriterier på dit fag. Derfor: Kend din studieordning. (På skrivecenter.dpu.dk finder du et link til en oversigt over alle studieordninger på DPU.) Læs tidligere, velbedømte opgaver fra dit fag. (På skrivecenter.dpu.dk finder du links til opgavebanken på DPU-Obelisk og specialesamlingen på Danmarks Pædagogiske Bibliotek.) Spørg din underviser/vejleder om hans/hendes kriterier for gode opgaver – gerne konkretiseret med nogle eksempler.

9 Udfordringer i forbindelse med akademisk skrivning for studerende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole at kende og mestre den akademiske genre – fra problemformulering og formål til sprog og formalia at finde ud af hvad der kan udgøre en akademisk interessant og relevant problemstilling, og arbejde med problemformuleringen at få overblik over det faglige felt, vælge den rette litteratur og vide hvordan litteraturen skal anvendes at skabe sammenhæng mellem den videnskabelige undersøgelses grundlæggende elementer: problemformulering, empiri, teori osv. at skrive en egentlig analyse og vidensbruge og -producere frem for blot at vidensreferere at skrive et godt akademisk sprog – videnskabeligt, klart og korrekt. (Sammenskrivning af kommentarer fra seks erfarne vejledere på DPU.)

10 Aktivitet: Normer for akademisk sprog
I får nu udleveret en række eksempler der illustrerer typiske sproglige faldgruber i akademiske tekster. Læs de to eksempler på hvert ark, diskutér hvilket af dem der er sprogligt bedst, og vælg det ene. Vend derefter papiret, og se den rigtige løsning samt begrundelsen for at netop dét eksempel sprogligt set er mest hensigtsmæssigt. Til sidst samler vi op på øvelsen sammen.

11 Hyppige lærerkommentarer til studerendes opgavesprog
Du skriver for personligt/privat Du skriver for abstrakt (med nominaliseringer og passiv) Du skriver for talesprogsagtigt/hverdagssprogligt Du skriver for tæt på dine kilders sprog (afsmitning) Du skriver for journalistisk Du skriver for usammenhængende Du skriver for indforstået Du har alt for mange sprogfejl (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 258)

12 Læs mere om POINTE #1 Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. God og grundig grundbog hvor du kan få svar på det meste om opgaveskrivning, både processen og produktet. Kap. 1 og 2 om genre og kvalitetskriterier kan downloades gratis på dgo.forlagetsl.dk. Becker Jensen, Leif (2004): Fra patos til logos – videnskabsretorik for begyndere. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Hvis du undrer dig over hvorfor akademiske tekster skal være som de skal, er dette en fremragende introduktion til de videnskabelige tekstnormer og deres begrundelser. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Fint lille hæfte om opgaveskrivning der især er relevant for dig der skal skrive en mindre, lærerstillet opgave, fx på suppleringsuddannelsen. Stray Jørgensen, Peter (2003): Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Også et fint lille hæfte med 10 instruktive og konkrete råd til hvordan du skriver et klart sprog i dine opgaver. Med Sprogtest I og II kan du blive klogere på hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivefærdigheder. Du finder et link på skrivecenter.dpu.dk.

13 POINTE #2 Brug tid på problemformuleringen, nu og undervejs – lad dén frem for kilderne styre proces og produkt.

14 Fra emne til problemformulering – trin på vejen
(interesse) ↓↑ observation (undren) → hvad har du konkret set?: noget mærkeligt, hidtil uforklaret eller uargumenteret, utilstrækkeligt dokumenteret problemidentifikation → hvad er det for en problemtype: hvilken slags mangel vil din opgave afhjælpe, fx i form af viden, forståelse, handleberedskab osv.? problemstilling → hvilken faglig kontekst, hvilke faglige forudsætninger og sammenhænge indgår problemet i? problemformulering → hvilket konkret spørgsmål inden for problemstillingen skal din opgave svare på? (pentagon) (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

15 Aktivitet: Problemformulering (1/2)
Hvis du er i gang med at skrive ... Udfyld skemaet “Fra emne til problemformulering” – så langt du kan, så godt du kan. Hvis du ikke er i gang med at skrive ... Diskuter (et par af) de udleverede eksempler på problemformuleringer med sidemanden: Hvad fungerer godt i dem? Hvad fungerer mindre godt? Og hvorfor?

16 En god problemformulering (1/2)
har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål er fagligt relevant bygger på: - noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i virkeligheden ...” - relationen mellem x og y - den lille strittende iagttagelse - undren er interessant for skriveren angiver det centrale indhold i teksten giver mulighed for argumentation er til at konkludere på

17 En god problemformulering (2/2)
er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden for den tid skriveren har til rådighed er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til et godt fagligt spørgsmål) har et åbent spørgsmål spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor" – og ikke bare med “hvad" er sprogligt præcis er klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi er kort, helst under 10 linjer! (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s ; Rienecker 2005 s. 20)

18 Tjekliste til problemformuleringer
Er der i din problemformulering et fagligt problem, en mangel, en uforklaret observation, noget der skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres? et fokus? både noget du undersøger, og noget du undersøger ved hjælp af? mulighed for analyse? mulighed for at opgaven kan læses som ét argument (eller for at dokumentere eller konstruere noget nyt)? overensstemmelse mellem spørgsmålets bredde og dine materialer, metoder og ressourcer? termer der er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige elektroniske ressourcer? (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 40)

19 Aktivitet: Problemformulering (2/2)
Hvis du er i gang med at skrive ... Præsenter skemaet “Fra emne til problemformulering” for sidemanden, og diskuter det med udgangspunkt i tjeklisten på forrige slide. Hvis du ikke er i gang med at skrive ... Revider sammen med sidemanden (et par af) de udleverede eksempler på problemformuleringer til det bedre. Diskuter også hvilke præciserende/supplerende informationer indledningen evt. bør indeholde.

20 Læs mere om POINTE #2 Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen, hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra samfundsvidenskabelige uddannelser. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 6 om problemformulering indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser. Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus og et egentligt forskningsspørgsmål god at få forstand af.

21 POINTE #3 Få (og hold) styr på opgavens videnskabelige basis: Tjek at den videnskabelige undersøgelses grundlæggende elementer er til stede i opgaven, og at de hænger sammen.

22 Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål
1. Undersøgelsens spørgs-mål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: Teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29)

23 Aktivitet: Udfyld en pentagon
Hvis du er i gang med at skrive ... Udfyld så langt du kan, hjørnerne i pentagonen for din opgave. Hvis du pt. ikke har noget at fylde i ét eller flere af hjørnerne, så skriv evt. arten af hvad du mangler, fx: En teori der kan ... (bruges til at analysere, forklare, diskutere osv.). Hvis du ikke er i gang med at skrive ... Genlæs den indledning fra en god opgave som du fik udleveret i første lektion, og udfyld en pentagon for den pågældende opgave.

24 Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål
1. Undersøgelsens spørgs-mål (problemformulering): Hvad spørger du om? Mangel Gennemførlighed Bidrag 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: Teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? Analyse Videnskabelighed (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s )

25 Tjekliste til pentagoner
Er der en observation? Er der en “mangel”? Er der et undersøgelsesspørgsmål (problemformulering)? Er der et formål? Er der materiale at undersøge? Er der teori, begreber, metoder til at undersøge med? Er der oplæg til analyse? Er der (en idé om) et svar på undersøgelsesspørgsmålet? Er der grundlag for at designe et undersøgelsesforløb? (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

26 Aktivitet: Diskussion af pentagoner
Hvis du er i gang med at skrive ... Præsenter din pentagon for sidemanden, og diskuter den med udgangspunkt i tjeklisten på forrige slide. Hvis du ikke er i gang med at skrive ... Diskuter sammen med sidemanden den pentagon I har udfyldt hver for sig: Er I enige om indholdet af dens hjørner? Og hvad er dens styrker og svagheder i lyset af tjeklisten på forrige slide?

27 Skriv i indledningen til selvstændige opgaver
emne – problemindkredsning problemformulering (begrund) undersøgelsens formål evt. synsvinkel begrebsdefinitioner evt. hypoteser metode(r) (begrund dine valg) teori(er) (begrund dine valg) evt. empiri (begrund dine valg) afgrænsning opgavens fremgangsmåde og opbygning. Den klassiske indledning er et sammendrag af skemaet “Fra emne til problemformulering” og pentagonen. NB! Elementerne skal ikke nødvendigvis komme i denne rækkefølge. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21)

28 Læs mere om POINTE #3 Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. I kap. 1 får du en introduktion til pentagon-modellen fra hestenes egen mund. Modellen sættes i relation til den selvstændige opgave som genre og illustreres med eksempler fra flere forskellige uddannelser. Kapitlet kan downloades gratis på dgo.forlagetsl.dk. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. I kap. 1 kan du læse om hvordan pentagon-modellen kan forstås og bruges når du skriver mindre, lærerstillede opgaver, fx på suppleringsuddannelsen. Scribo er et interaktivt, netbaseret værktøj der hjælper dig til at fastlægge din opgaves centrale styrepinde og pentagon. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har tegnet et abonnement på Scribo, og som studerende på skolen har du derfor gratis adgang til programmet via scribo.dk. Første gang du vil bruge Scribo, skal du oprette dig som bruger fra en computer der er logget på Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles netværk.

29 POINTE #4 Kend og udfør de akademiske fremstillingsformer, og prioriter (så vidt muligt) de fremstillingsformer der kræver mest selvstændighed at udføre. Sørg for at der altid er analyse i dine skriftlige opgaver. (Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 60)

30 Fremstillingsformer – den akademiske teksts byggesten
Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden teoretisere vurdere bedømme evaluere argumentere diskutere fortolke vejlede perspektivere reflektere Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver større færdigheder og selvstændighed. Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. Bearbejde (mekanisk) sammenligne analysere klassificere kategorisere Forstå forklare karakterisere overføre definere eksemplificere identificere Gengive referere registrere parafrasere berette beskrive redegøre (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177)

31 Analysen – gør sådan (men spørg også din vejleder!)
Analysens indledning Skriv hvad analysen skal bruges til, fx grundlag for fortolkning eller diskussion, og hvordan den er relateret til din problemformulering. Ekspliciter analysens grundlag, fx en teori, en analysemodel, et sæt af begreber. Skriv hvordan analysen er bygget op. Selve analysen Marker analysekriterierne, dvs. de synsvinkler, begreber eller kategorier du analyserer ud fra. Veksl mellem citat/referat og analyse/kategorisering, dvs. mellem fag og fænomen. Fortolkning, konklusion Giv en samlet forståelse af teksten/materialet/casen/sekvensen på baggrund af en sammenfatning af dine analyseresultater. Analysens afrunding Skriv hvordan konklusionen på din analyse skal sammenkædes med opgavens fokus, problemformulering og formål. (Skov 2008 s. 35; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 66)

32 POINTE #5 Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du skal strukturere din opgave, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering.

33 Den videnskabelige afhandlings standardstruktur
observation af et “problem i verden" problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde til løsning teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode indsamling af data behandling, analyse af data resultat(er), løsning(sforsøg) vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning) konklusion i forhold til problemformuleringen perspektivering, relevans i faget og “i verden”. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s )

34 Sammenhængen mellem struktur og fremstillingsformer
Opgavens struktur Fremstillingsformer Indledning, opgavespørgsmål, fremgangsmåde Beskrive, redegøre Teori og metode Redegøre, begrunde, argumentere Undersøgelsen Analysere (referere, citere) Resultater Fortolke, sammenligne, kategorisere Diskussion Diskutere, argumentere, vurdere Konklusion, opgavesvar Sammenfatte, perspektivere (Skov 2008 s. 44; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 63)

35 Aktivitet (evt. hjemmeopgave): Udfyld et strukturskema
Hvis du er i gang med at skrive ... Udfyld et strukturskema for din opgave. Streg irrelevante punkter i skemaet, og tilføj punkter der evt. mangler i forhold til din opgaves formål. Hvis du ikke er i gang med at skrive ... Sammenhold strukturskemaet med indholdsfortegnelsen for den opgave du har udfyldt en pentagon for: Hvilke punkter er udeladt i opgaven, og hvilke er tilføjet? Og hvordan hænger det sammen med opgavens formål?

36 Læs mere om POINTE #4 og POINTE #5
Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Bogen indeholder grundige gennemgange af principperne for og gode råd omkring de akademiske fremstillingsformer generelt, fremstillingsformen analyse specifikt og struktur. De er spredt ud på flere kapitler så brug stikordsregistret. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2009): Studiehåndbogen. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Denne bogs gennemgange af emnerne fremstillingsformer, analyse og struktur er kortere end i Den gode opgave, men stadig brugbare. Bogen indeholder – til forskel fra Den gode opgave – nyttige råd om mange studierelaterede emner og ikke kun opgaveskrivning. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Også i dette hæfte finder du en instruktiv gennemgang af fremstillingsformer, analyse og struktur, men den er mere fokuseret og især målrettet dig der skal skrive en mindre, lærerstillet opgaver, fx på suppleringsuddannelsen.

37 Opsummering: Dagens vigtigste pointer
Kend opgavegenren, dens krav og kvalitetskriterier. Respekter normer for godt akademisk sprog. Brug tid på problemformuleringen, nu og undervejs – lad dén frem for kilderne styre proces og produkt. Få (og hold) styr på opgavens videnskabelige basis: Tjek at den videnskabelige undersøgelses grundlæggende elementer er til stede i opgaven, og at de hænger sammen. Kend og udfør de akademiske fremstillingsformer, og prioriter (så vidt muligt) de fremstillingsformer der kræver mest selvstændighed at udføre. Sørg for at der altid er analyse i dine skriftlige opgaver. Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du skal strukturere din opgave, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering.

38 Opsamling: Dine forventninger til kurset i dag
Find dine notater fra første lektion om hvad du var mest i tvivl om ved kursets start og håbede på få svar på/hjælp til i løbet af dagen. Noter individuelt: Hvad har du ikke fået svar på i dag? Hvad kan/skal du gøre for at få det? Akutte spørgsmål samler vi op på i fællesskab. Husk at aflevere dine notater inden du går. Noter hvilket fag du kommer fra, og hvilket år du studerer på. Tak!

39 Hvad vi ikke har sagt noget om i dag
Videnskabelig argumentation. Det kan du bl.a. læse om i Den gode opgave, men grundigst og bedst er Fra patos til logos (se tidligere referencer). Skriveproces og planlægning. Det kan du læse om i både Den gode opgave, Studiehåndbogen og Bundne opgaver (se tidligere referencer). Informationssøgning og -håndtering. På skrivecenter.dpu.dk finder du links til flere gode vejledninger og test på nettet, og derudover anbefaler vi Danmarks Pædagogiske Biblioteks kurser (se dpb.dpu.dk). Formalia. Det kan du bl.a. læse om i dette lille hæfte der er fint at have ved hånden i løbet af opgaveskrivningen: Stray Jørgensen, Peter (2001): Formalia i opgaver på videregående uddannelser – serviceafsnit, layout og typografi. 2. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Læsning. Det kan du læse om i både Den gode opgave og Studiehåndbogen, men et godt lille hæfte er også: Stray Jørgensen, Peter (2007): Studielæsning på videregående uddannelser – læsestrategier og læseteknikker. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

40 Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER
Kontakt os hvis du har spørgsmål til kurset i dag eller vores kurser i øvrigt hvis du ønsker individuel skrivevejledning i forbindelse med en skriveudfordring du sidder med hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: Ring på: Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: tirsdag kl , onsdag kl og torsdag kl

41 Anvendt litteratur Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2009): Studiehåndbogen – for studiestartere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer – hovedsageligt om hovedopgaver – koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.


Download ppt "Introduktionskursus i akademisk skrivning Rasmus Rønlev, cand. mag"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google