Afslutningen om reformperioden fra 1780’erne og dens følger En privatisering af den tidligere fælles jord – incitament til at forbedre og bevare ressourcen.

Præsentationer af emnet: "Afslutningen om reformperioden fra 1780’erne og dens følger En privatisering af den tidligere fælles jord – incitament til at forbedre og bevare ressourcen."— Præsentationens transcript:

1 Afslutningen om reformperioden fra 1780’erne og dens følger En privatisering af den tidligere fælles jord – incitament til at forbedre og bevare ressourcen En konsolidering af landbrugsejendommene da landsby- fællesskabet udskiftes – incitament til individuel ageren, plus besparelse på transport

2 Selvejekøbet Staten og private solgte deres fæstegårde og mere end halvdelen af fæsterne blev selvejere. Prisstigningerne hjalp til Desuden havde arbejdsydelser (hoveri) været en inefficient form for jordrente Fæsterne havde forkøbsret til den jord de forpagtede Selvejet tilskyndede yderligere til pengeøkonomi

3 Opsummering om reformernes virkning på væksten Bedre incitamenter til at handle og dermed øge arbejdsdelingen i økonomien Bedre incitamenter til at investere Bedre incitamenter til at arbejde mere Bedre incitamenter til at forsøge sig med nye produkter eller metoder (på lidt længere sigt)

4 Mere konkret om markedets udvidelse Måling af markedsintegration ved hjælp af prisserier Integration på det indenlandske danske marked Integration med nabolandene: eks. UK og Sverige

5 Klassisk handelsteori Ricardo om komparative fordele: bygger på alternativomkostningsbegrebet. Bemærk forskellen fra absolutte fordele Et land vil eksportere den vare, som det har en komparativ fordel i fremstillingen af

6 Vækst i international handel fra midten af 1800- tallet Bemærk at årsagerne er nogle af de samme som i dag Tekniske fremskridt i transport og kommunikation Politiske beslutninger ensidigt eller gennem aftaler Konkret den engelske kornlov 1846 og Cobden-traktaten mellem UK og Frankrig 1860. En MFN klausul

7 Penge og kreditgivning o. 1730-1860 Fra personlig kreditgivning til mere formaliserede institutioner. Fra institutionskredit til højere vækst Kreditformidlingens grundlæggende problemer Løsninger på problemerne. Bemærk fordele for den der kunne stille sikkerhed som de danske selvejere

8 Tidlig institutionskredit i Danmark: centralbanken (vi ser her bort fra private vekseldiskontører mv.) Kurantbanken 1736: pengeudlån som led i merkantilistisk politik. Skulle hjælpe det importkonkurrerende indenlandske erhvervsliv Pengemængdens vækst i 1700-tallet Krigsinflation og sammenbrud 1813 Reform 1813 og kvantitetsteori. Nationalbanken 1818