Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Præsentationer af emnet: "Guf og søde sager til højtydende malkekøer"— Præsentationens transcript:

1 Guf og søde sager til højtydende malkekøer
?

2 De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen
Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd

3 Forskel mellem de bedste 25 pct. og
de dårligste 25 pct. Øre pr. kg EKM. 2 5 7 30 Omkostninger foder Merpris mælk Omkostninger dyrlæge Merudbytte i kød og præmier Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

4 Til omkostninger medregnes
Stykomkostninger – evt. tilskud Energi- og maskinomkostninger Egen arbejdsindsats Forrentninger og afskrivninger Jordleje

5 Omkostninger pr. FE Kl. græs i omdrift Majs Vårhelsæd
Vårbyg til modenhed 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 Kr. pr. FE Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

6 Omkostninger pr. FE 0,5 1 1,5 2 Kr. pr. FE Kl. græs i omdrift
25 pct. fraktil 50 pct. fraktil 75 pct. fraktil Majs Vårhelsæd Vårbyg til modenhed 0,5 1 1,5 2 Kr. pr. FE Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

7 Tilpasning på bedriften
Kløvergræs og grønafgrøder giver protein og mange fordøjelige cellevægge Majs giver energi og en del fordøjelige cellevægge Kornhelsæd giver energi og få fordøjelige cellevægge.

8 Hvordan skal græsset være?
Slættyper Afgræsningstyper Produktion Stor i foråret Moderat i foråret Vækstform Åben og opret Tæt med god jorddækning Over for kløver Tolerant Total udbyttet Høj Fordøjelighed

9 Ved 1. slæt Alm. rajgræs Målebl. 3420 FE pr. ha 1,06 kg ts. pr. FE
Rajsvingel Felopa 3900 FE pr. ha 1,12 kg ts. pr. FE Oversigten s. 291

10 Sukkerindhold i kløvergræs, 2002
0C Pct. sukker 30 20 25 15 20 15 10 10 5 5 13/5 27/5 10/6 24/6 8/7 22/7 5/8 19/8 2/9 16/9 30/09 14/10 Dato Ugenlig minimum 0C Middelt. bl. AberExcel Oversigten s. 295

11 Konklusion Sukker i græs øger køernes ædelyst
Sukker i græs øger græssets ensilerbarhed Anvend sukkerige sorter i blandinger, hvor der først tages slæt Der er forsat fokus på sukkerige sorter til afgræsning.

12 Hvorfor al den snak om NDF?
Neutral Detergent Fiber (cellevægskulhydrater = grovfoder) % NDF = indhold af NDF i tørstof (indhold af grovfoder) FK NDF = fordøjeligheden af NDF (fordøjeligheden af grovfoderet)

13 Hvorfor al den snak om NDF?
Foderoptagelsen og mælkeydelsen stiger voldsomt med fordøjeligheden af NDF International analyse Større international fokus på NDF Central i ny nordisk vurdering af fodermidler i 2004

14 Begrundelse for grønafgrøder
Stor interesse for fordøjelige cellevægge (kvalitet frem for kvantitet) Mere sikker etablering af kløvergræs Nye græsarealer til afgræsning når produktionen falder i de overvinterende græsmarker Dyrkning af majs står stærk i konkurrencen med helsæd.

15 Strå- og stængellængde i relation til FK NDF i grønbyg og bygærteblandinger
82 Danuta Landora Lux R 2 = 0,99 Cicero 80 78 FK NDF 76 74 Bygærtebl. (100*/50) Bygærtebl. (50*/50) * Hhv. kerner/frø pr. m2 72 70 10 20 30 40 50 60 70 80 cm Oversigten s. 300

16 Konklusion Stor sammenhæng mellem strålængde og FK NDF
Vårbygsorter, der er gode til helsæd er antagelig også anvendelige til grønbyg Vårbygsorten Cicero har haft den bedste kombination af foderværdi og udbytte Blandinger af byg og ært er ikke interessant, hvis der høstes, når vårbyggen skrider på vækstadium 51.

17 Kvalitet og udbytte i grønbyg og i helsæd
Sort Cicero Dyrkningsår 2002 2001 Grønbyg Helsæd Vækststadium FK NDF 78,1 57,5 Kg ts. FE 1,18 1,29 FE pr. ha 3730 7850 Oversigten s. 300

18 Stængellængde og FK NDF i ærter til helsæd
76 74 Athos Algave 72 2 R = 0,57 Javlo Bastille 70 FK NDF 68 Baccara Comos 66 Hardy 64 62 Målebl. 60 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 cm Oversigten s. 302

19 Sortsvalg til ærtehelsæd
Fravælg sorter med lange stængler til helsæd Vælg middellange sorter, hvor der forventes kraftig græsvækst Javlo, Algave, Baccara, Bastille og Cosmo har den bedste kombination af et højt udbytte og en høj foderværdi Athos, med den korte stængel anvendes kun, hvor der er udlæg af hvidkløvergræs.

20 v. landskonsulent Martin Mikkelsen
Dyrkning af majs v. landskonsulent Martin Mikkelsen

21 Majsvarmeenheder ved Jyndevad
3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

22 Majsvarmeenheder ved Jyndevad
3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til ensilering Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

23 Majsvarmeenheder ved Jyndevad
3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til CCM Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

24 Majsvarmeenheder ved Jyndevad
3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til modenhed Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

25 Landsforsøg med majs 2002 Sorter Etablering Gødskning
Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Høsttider Oversigten s. 302

26 Afprøvning af majssorter 2002
57 sorter afprøvet i alt 26 nye sorter Apostrof, LG 3214 og Topper bedste nye sorter Oversigten s. 305

27 Majssorter 2001 - 2002 Forholdstal 85 90 95 100 105 110 Avenir (33)
Vernal (15) Crescendo (14) Tassilo (5) Cameron (4) Nescio (2) Banguy (1) Manatan (0) 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Kg tørstof pr. FE Fht. FK NDF Kg tørstof pr. FE Fht. udbytte af a.e. Oversigten s. 309

28 Sortsvalg - Majs Tørstofprocenten er vigtigere end udbyttet
Vælg sorter

29 Majs - sortsvalg Avenir Cresendo Vernal Polaire Manatan Tassilo Banguy
Nescio Cameron Oversigten s. 309

30 Etablering af majs Pløjefri dyrkning Plantetal i typer af majssorter
Plantetal og rækkeafstande

31 Pløjefri dyrkning af majs
Sparer arbejde Sparer brændstof Sparer maskiner Modvirker sandflugt Oversigten s. 310

32 Pløjefri dyrkning af majs
Tørstofprocenten lidt højere Foderværdi uændret Udbyttet uændret på JB 3 Udbyttet stærkt reduceret på JB 4 og JB 5 Oversigten s. 310

33 Pløjefri dyrkning af majs
Aktuel på let sandjord! Oversigten s. 310

34 Plantetal i typer af majssorter
3 typer af sorter: Avenir – tidlig Manatan – middeltidlig Banguy – sildig Oversigten s. 311

35 Majs plantetal middelgode forhold, 2000-2001
180 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 Kg ts. pr. FE 160 140 a.e. pr. ha 120 7 9 11 Manatan Banguy 100 80 7 9 11 Avenir Pl. pr. m2 Udb. og nettomerudb. Oversigten s. 311

36 Majs plantetal meget gode forhold, 2002
80 100 120 140 160 180 7 9 11 Avenir Manatan Banguy a.e. pr. ha 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 Kg ts. pr. FE Udb. og nettomerudb. Pl. pr. m2 Oversigten s. 311

37 Majs – Plantetal Middelgode til gode forhold Meget gode forhold
9 planter pr. m2 i alle sorter = frø pr. ha Meget gode forhold 11 planter pr. m2 i tidlige og middeltidlige sorter = frø pr. ha

38 Majs - bredsåning Usikre plantetal og uens fordeling af planterne
Pneumatiske tand- eller skiveskærssåmaskiner bedst Bredsåning giver lavere udbytter i nordtyske forsøg Oversigten s. 311

39 Gødskning af majs Kvælstof Placering af gylle Vækststimulatorer
Næringsstoffer til majs i dårlig vækst

40 Kvælstof til majs Oversigten s. 311

41 Kvælstof til majs, 3 forsøg 2002
190 Opt. N 170 150 Afgrødeenheder pr. ha 130 Optimal 162 N 110 Norm 144 N 90 70 50 100 150 200 250 300 Kg N pr. ha Oversigten s. 313

42 Majs - Vækststimulatorer
Terralyt Plus Agri-Gro Grain-set Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Oversigten s. 314

43 Majs - Vækststimulatorer
Lidt højere indhold af stivelse Lidt højere foderværdi Ingen signifikant forskel på udbyttet Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Oversigten s. 314

44 Majs – efterafgrøder Oversigten s. 320

45 Majs – efterafgrøder Alm. rajgræs Første halvdel af juni
Langfingerharve med frøsåkasse Normal ukrudtsbekæmpelse Oversigten s. 320

46 Majs – efterafgrøder Alm. rajgræs – primo november
19 kg N pr. ha i overjordiske plantedele N-min reduceret med 18 kg N pr. ha Oversigten s. 320

47 Majs – efterafgrøder Kr. pr. ha + 15 kg N = + 70,00
= + 70,00 - 10 kg alm. rajgræs = - 180,00 - Såning = -150,00 Nettoudgift = - 260,00 Oversigten s. 320

48