UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lærerne og de eksterne aktører Trine Hyllested,ph.d. Lektor Forskning og Udvikling University College Lillebælt Læremiddel.dk,

Præsentationer af emnet: "UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lærerne og de eksterne aktører Trine Hyllested,ph.d. Lektor Forskning og Udvikling University College Lillebælt Læremiddel.dk,"— Præsentationens transcript:

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Lærerne og de eksterne aktører Trine Hyllested,ph.d. Lektor Forskning og Udvikling University College Lillebælt Læremiddel.dk, LSUL og Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling

2  Praktisk erfaring: Undervisnings- og formidlings- erfaring fra lærer- og pædagogseminariet, folkeskolen og ungdoms- skolen, naturskoler, museer og andre eksterne miljøer, primært i naturfag, natur/teknik og biologi. Leder, konsulent, projekt- og adm. erfaring  Formel: lærer, cand.comm., naturvejleder og ph.d. Trine Hyllested

3 HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE? HVAD SKAL ELEVERNE LAVE?

4 Godt begyndt er halvt fuldendt DE YNGSTE; DER SKAL INDFØRES DEN FAGLIGE KULTUR SKOLEN REPÆSENTERER

5 Hvilke læringsrum har jeg selv arbejdet med som lærer? Landbrug, rensningsanlæg, grundvandskilde, vandværk, virksomhed, et sygehus-laboratorier, bro, kirke, historiske værksteder, museer, sciencecentre, skov, strand, losseplads, vindmølle, kraftværk, forbrændingsanlæg,zoologisk have, friluftsaktiviteter,dramaøvelser, udstillinger

6 ET ALTERNATIVT LÆRINGSRUM Tårnby Naturskole1994 En fysisk lokalitet Konkrete objekter og genstande Formidling af et særligt budskab Professionel formidler Hands-on aktiviteter Hvordan bliver det til et læremiddel ?

7 Læreprocesser er både sociale og intellektuelle  Hvilke læreprocesser vil vi søge at skabe mulighed for ?  Hvorfor vil vi det ?  Hvordan vil vi søge at gøre det ?

8 Udgravninger til motorvejen på Amager ”Arkæolog for en dag” 32 klasser besøgte og udgravede i de gamle søgegrøfter som arkæologerne havde opgivet. 3 klasser udstillede deres genstande ved siden af arkæologernes genstande på Amagermuseet. CARPE DIEM – Brug lokale og aktuelle muligheder

9 Hvordan blev dagen til et læremiddel? Eleverne var nysgerrige og ville gerne finde nogle genstande. De fandt hurtigt noget- det var jo affaldsgruber vi gravede i. De bestemte selv,hvordan de gravede. De fik visse rammer og hjælp af en arkæologisk vidende voksen. De afgjorde selv om og hvad de ville udstille. Det skete i samarbejde med en ekstern partner, det blev brugt af museet Forældre og lærer fandt det aktuelt og relevant –det var en del af i lokalsamfundet- motorvejen. Eleverne lægger mærke til det, VI tillægger værdi At der er et mål med undervisningen Udfordre – involvere elever - stille opgaver - foretage dataindsamling - samle konkrete genstande - tage fotos - lave notater Læreren er en voksen rammesætter og en kritisk medundersøger Hvad var det, vi troede vi ville finde ud af om udgravningen i vores gamle mindmap fra før vi tog afsted og hvad ved vi nu, efter vi har været på ude og grave ?

10 STEVNS KOMMUNE Gartnerierne, Trifolium,Danish Agro Haribo, Faxe Kalk Faxe Bryggeri og Stevns Bryghus Håndværkere,Stevns Erhvervsråd Stevns Teaterforening,Friluftsscenen Idrætsforeninger Vallø Golf Junkers, Zentropa Gjorslev gods, Vallø stift Nordea Bank Rødvig Havn Naturvejledere Østsjællands Museum-lokalhistorisk arkiv Vandrehjemmet,Efterskolen,Ungdomsskolen,vandaktiviteter UUV-særlige tilbud til grupper af unge Kirkerne,Bibliotekerne Teknik og Miljø-samarbejde DET ER KUN FANTASIEN DER SÆTTER GRÆNSER Det læreren vælger som læringsrum, kan blive et læringsrum!

11 elever lærereMuseumsformidler, naturvejleder, virksomhedsleder Besøget er et samspil DE EKSTERNE AKTØRER

12 Hvorfor vil museet, virksomheden eller science-centeret gerne have besøg ?  Museer er samfundets hukommelse  Museerne viser, at vi står på skuldrene af 1000vis af generationer før os  Vores tidligere og nuværende kultur er vores fundament for at bygge en ny kultur  Kultur er det vi skaber sammen - før og nu  Idealisme-branding-legitimering

13 Hvad vil eleverne ?  De vil gerne prøve nyt, opleve nyt, være i nye rammer  Men kan også have en vis usikkerhed  Oplevelse : Hvad er forskellen på søndagsaktivitet med mor og far og en skoleproces ?  På frikadellen hjemme og i hjemkundskab?  Læring: Kan læring ske, hvis eleverne ikke ved, hvad målet er ?

14 Hvad vil lærerne?  Lære eleverne noget- opfylde folkeskoleloven  Hvad dette noget ? Hvad er formålet?  Lærerne personligt: Selv lære nyt, få efteruddannelse, skabe rammer for gode oplevelser. Det er nemt og bekvemt at bruge færdige undervisningstilbud.

15  I anskuelses undervisningen år 1900 - den lokale lærer med sin klasse  I dag professionelt formidlingscenter - ekspert - et iscenesat arrangement (udlejring –Giddens)

16 Den vanskelige lærerrolle som besøgende lærer på det professionelle formidlingssted  Praktisk medarbejder  Den, der tør dumme sig  Social samværspartner  Lov- og orden medarbejder  Turist  Facilitator af læreprocesser (2 ud af 8 lærere på naturskolen)

17 Tolkning af undervisnings -situationen på naturskolen  Naturskolen og lederen - symbolsk og kulturel kapital  Agenterne positionerer sig i relation til denne.  Undervisningen et felt - udvikling af nye magtrelationer  Brugen af naturskolen - en bestemt habitus (Bourdieu 1989, 1997)

18 Hvad kan et udvidet læringsrum ? Give mulighed for stoflig kontakt til autentiske genstande Stille stor faglig viden til rådighed Give eleverne en fælles erfaring og nye måder at arbejde på Give nogle elever udfordring ved nye rammer og nye faglige autoriteter Teglværksmuseet Cathrinesminde, Broager 18

19  Hvad kan et udvidet læringsrum ikke ?  Erfaring i sig selv skaber ikke viden og færdigheder –hvor kommer leret fra?  Dialog og refleksion kommer ikke af sig selv- hus/urtepotter - nøglebegreber  Aktiviteterne kan forblive oplevelser uden faglig og samfundsmæssig sammenhæng - teglværksarbejdernes vilkår  Det er nogle bestemte typer af læring, der især tilgodeses  HVAD SKAL ELEVERNE LÆRE OG HVAD SKAL ELEVERNE LAVE ? 19

20 Ikke erfaringen i sig selv, men dialogen om erfaringen  Det er altså ikke det eksterne/uformelle miljø i sig selv, men måden læreren bruger det eksterne miljø på, der kan give sammenhæng i læreprocesserne  Det er den kontekst, eleven får mulighed for at sætte besøget ind i, der har betydning for læreprocesserne- her kan skoler virksomheder og museer tilbyde forberedelses og efterbearbejdningsmaterialer, hjemmesider, film, genstande og viden  At være ydmyg over for begrebet læring ! Musik er ikke bare popmusik-læring er ikke bare læringsstile-Der er mange veje til Rom…vi må sammen være med til at finde nogen af dem……..!

21 Hjernen er ikke en krukke, der skal fyldes, men en ild, der skal tændes Plutarch år 46-127 eft.Kr.

22 Bo Krüger, Kognition og Pædagogik juni 2014 Rammer og roller

23 Viden eksisterer som et fænomen udenfor dem, der skal tilegne sig den Viden skabes i hjernen på dem, der lærer når de påvirkes Læringens indhold skal formidles en del ad gangen til den lærende, der skal modtage den Læringens indhold skal tilegnes af den lærende via et aktivt arbejde HVAD ER VIDEN OG HVAD ER LÆRING ? (George Hein)

24 Hvad er det vi vil lære hvem - hvorfor vil vi det-hvordan gør vi det ?  Stimulus-respons Viden er noget der skabes udenfor eleverne og påføres dem udefra.  Eleven er passiv  Konstruktivisme Viden skabes i eleven med udgangspunkt i elevens egne hukommelsesstruktur er med påvirkning udefra  Eleven er aktiv

25 Læring er flerdimensionel Besøget på museet skal i et samspil kunne ramme : tankerne (erkendelse), hænderne(færdighed), følelserne (påvirke) og rykke ved det sociale samspil (udfordre)

26 Hvad vil det sige at lære? Min nuværende teoretiske forståelse af læring er baseret på flg udsagn:  Hver elev konstruerer sin egen læring  Læring konstrueres i en kulturel kontekst  Læring udfordres af samværet med andre Piaget, Vygotsky, Lave og Wenger

27 Der skal to til tango……  Formidlerens rolle er vigtig! MAGT  Hvordan tager vi udgangspunkt i skolernes behov og ikke kun i hvad museerne og science centre kan tilbyde?  Hvordan giver vi lærere og elever medejerskab til undervisningen?  Hvordan sikrer vi et : FØR, UNDER OG EFTER -i konstant dialog med læreren?