Økonomisk politik under højvækstperioden 1958-73 Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode 1950-73. The golden Age of European Growth Der igen byggede.

Præsentationer af emnet: "Økonomisk politik under højvækstperioden 1958-73 Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode 1950-73. The golden Age of European Growth Der igen byggede."— Præsentationens transcript:

1 Økonomisk politik under højvækstperioden 1958-73 Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode 1950-73. The golden Age of European Growth Der igen byggede på nogle gunstige udbudsfaktorer: Catch-up med amerikansk teknologi. Hvad var fordelen? Liberaliseingen af vare- og kapitalbevægelser (EF mm.) Bemærk sammenhængen mellem amerikansk teknologi og udvidelsen af det europæiske marked

2 Dertil kom relativt lave råvarepriser Og et relativt mildt forhandlingsklima på flere nationale arbejdsmarkeder. På hvilke betingelser? På efterspørgselssiden: tro på efterspørgselsstyring og fuld beskæftigelsesmålsætningen Her så man især en aktiv rolle for finanspolitikken

3 Lønstigninger og indkomstpolitik Problem at den danske lønudvikling udhulede konkurreneceevnen Ud fra erfaringer fra andre europæiske lande – indkomstpolitik som mulig en løsning DØR 1962 politisk uafhængigt, anbefalinger til politikerne ‘Helhedsløsningen’ 1963 et stop for stigning i alle typer indkomst

4 Et andet tiltagende problem var den relative vækst i boligbyggeriet Bemærk faktorer der trak i denne retning: Indkomstelasticiteten af boligforbrug Ingen direkte subsidiering efter 1958 men stadig rentefradragsretten kombineret med stigende skattetryk En stigende inflationsrate – negativ realrente efter skat I nogle år Et stigende antal husholdninger med to indkomster

5 Stigende offentligt finansieringsbehov Givet de politiske ønsker om højere udgifter, jf. senere lektion om velfærdsstatens udbygning Reformer af skattesystemet: Fra 1967 ikke længere fradrag af betalt skat 1962 OMS, 1967 MOMS en generel afgift på varer og tjenester Fra 1970 kildeskat, samtidig skat

6 På udgiftssiden: reform og incitamenter Kommunalreformen 1970, større og mere økonomisk bæredygtige enheder. Fra statslig refusion af en række kommunale udgifter Til generelle bloktilskud efter objektive udgiftskriterier

7 En bedømmelse af finanspolitikken 1960-73 Der var overskud på budgetsaldoen i alle år Men ser vi på den korrigerede ændring i budgetsaldoen Dvs. når der korrigeres for automatiske stabilisatorer Så er der tale om en lempelse i den diskretionære finanspolitik ved flere lejligheder Selvom det ikke var tilsigtet, bemærk især 1964 og 1969

8 Pengepolitikken – fra interne til eksterne hensyn Jf. tidligere om faste kurser og pengepolitisk autonomi Endnu er de internationale kapitalbevægelser ikke helt frie 1960’ernes pengepolitik akkomoderede de nominelle pris- og lønstigninger. Dvs. NB købte obligationer således at pengemængden steg og den lange rente dermed ikke steg (som den ellers ville have gjort)

9 Et forsøg på en alternativ aktivitetsdæmpende politik (givet at man altså ikke ville bruge renten) Deponeringsaftalen 1965 for at bremse udlånsstigning I private pengeinstitutter Obligationsrationeringen 1965 for bremse realkredit- institutternes udlån Ikke gode resultater, specielt ikke af obligations- rationeringen

10 Fra foråret 1969 skifter hensynet til pengepolitikken fra fortrinsvis internt til at være eksternt Baggrunden var en spekulation mod kronen under stadigt friere kapitalbevægelser I en situation Danmark gennem flere år havde haft underskud på betalingsbalancen

11 Et forsøg på en samlet vurdering af dansk økonomisk politik 1958-73 Konkurrenceevnen udviklede sig ikke tilfredsstillende En svag og delvis mislykket efterspørgselsstyring Betød også at vi ikke kunne udnytte de gode afsætningsmuligheder i udlandet i disse år